|
|
Jesus tager sine tre overapostle op på et bjerg, hvor han bliver "forvandlet", og hans tøj bliver skinnende hvidt. Derefter dukker de gamle profeter Elias og Moses op og taler med Jesus, mens der lyder en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!«.
Kort sagt var der tale om en imponerende forestilling, der kunne have overbevist folkemængderne, det jødiske råd og Pontius Pilatus. Tænk, hvis Jesus kunne have gjort det samme foran kejseren. Så ville selv den mest hårdhjertede ateist blive overbevist.
Men hele showet sker netop på et fjernt bjerg i det fjerne Galilæa, hvor Jesus kun er sammen med sine tre overapostle. Det vil sige, at Gud, Moses og Elias udelukkende optræder til glæde for Peter, Jakob og Johannes. — og naturligvis for læseren. Hvad skulle formålet være? Var Moses og Elias klar over, at deres besøg ville blive skrevet ned i en bog kaldet Bibelen, så fremtidige kristne kunne komme til at tro på Jesus? (Johannes 20,31)
Historien er en gendigtning af, hvordan Moses modtog de Ti Bud på bjerget (seks dage senere). Men hvordan skal den forstås som parabel? Her er nogle forslag:
|
I verset forinden har Jesus lovet: »Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde« (Markus 9,1). Elias havde aldrig "smagt døden", men blev transporteret til himlen i en ildvogn trukket af ildheste (2 Kongebog 2,11). Rygter blandt de skriftkloge rabbier siger også, at Moses stadig lever (hvordan skulle Moses ellers kunne skrive om sin egen død og begravelse?)
Det indlysende budskab er, at Jesus er større end disse to gamle profeter, når han kan trylle dem frem efter forgodtbefindende.
Moses repræsenterer Loven (Mosebøgerne), mens Elias repræsenterer profeterne. "Loven og profeterne" er et alternativt navn for Tanach, jødernes "Gamle Testamente".
Alternativt: Moses repræsenterer samaritanerne (der kun accepterer Mosebøgerne), Elias repræsenterer jøderne, der accepterer hele Tanach, mens Jesus repræsenterer kristendommen.
Peter tilbyder at bygge tre hytter til de tre profeter. Dette peger på løvhyttefesten — en valfartfest, hvor hele Israel tager til Jerusalem, bor i hytter og venter på Guds kommende rige.
Gud ignorerer Peters tilbud og siger: »Det er min elskede søn. Hør ham!«. Med andre ord: Hør ikke længere på Moses og Elias (de gamle profeter); hør på Jesus.
Peter behøver ikke at bygge hytter (græsk: "skênê"), for Guds ord har allerede taget bolig (græsk: "skênoô") iblandt os (Johannes 1,14). Brug evt. konkordansen til at analysere skênê og skênoô.
Denne sektion handler om, hvorvidt historierne om Jesus skal læses som en lignelse.
Det næste eksempel er NÆSTEN en normal helbredelse: Manden, der havde været lammet i 38 år.
Er historien om Jesus en lignelse?