Er Jesus selv en lignelse?

Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig;
Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig;
Abu Hamza al-Masri
Jesus kurerede de blinde med spyt.
Jesus og Peter

I evangelierne fortæller Jesus utallige lignelser om folk, der begår besynderlige handlinger. Men hvad nu, hvis vi træder et skridt tilbage og kaster et blik på hovedpersonen, Jesus selv?

Jesus opførte sig også besynderligt: Han gik på vandet, blev rasende på en spedalsk, rev sine nye disciple væk, så de svigtede deres familier(1). Han gemte sig fra folket, der ledte efter ham, fik sine tilhængere til at opgive deres arbejde og ville ikke lade nogen vide, hvem han var.

Han slog hånden af sin familie, fordi de troede, han er tosset. Han nægtede at helbrede en ikke-jøde, og han opfordrede sine disciple til at kastrere sig selv, hugge deres fødder og hænder af og rive deres øjne ud (billedet til venstre).

Jesus uddrev dæmoner, talte med sygdomme og skældte stormvejret ud. Han kurerede blinde og døve med spyt og mudder, men han kunne ikke gøre mirakler, hvis tilskuerne var vantro. Han tilbragte sin karriere i små ukendte byer og nægtede at give et tegn på, at han var Messias, men han blev rasende, når tilhørerne ikke blev imponerede nok.

Som vi lige har læst i Markus 4,10-13, fortalte Jesus sine disciple, at: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet«. De dumme disciple bliver sendt ud for at missionere, men først længe efter regner de ud, at Jesus er Messias. Gad vide, hvilken "hemmelighed" de har forkyndt til befolkningen?

Kort sagt er historierne om Jesus selv lige så uforståelige, som hans egne lignelser.

I denne sektion vil vi fokusere på forskellige episoder, der ikke giver mening, hvis de læses bogstaveligt som historiske begivenheder. Allerførst Det figenløse figentræ.

 
Guds hånd

Denne sektion handler om, hvorvidt historierne om Jesus skal læses som en lignelse.

De næste sider viser eksempler på absurde historier om Jesus. Først: Det figenløse figentræ.

I denne sektion

Er historien om Jesus en lignelse?

Yderligere information


Fodnoter: (1)

I Markus 1,20 står der kun, at Jakob og Johannes »lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden«.

Men når det samme ord, aphiêmi, bruges i Markus 14,50, oversætter Bibelselskabet ordet til »Da lod de ham alle sammen i stikken og flygtede«.