Jesus' lignelser

Parabel: Man nærmer sig ad omveje
Parabel
Lignelsen om de ti jomfruer
10 jomfruer

De tre synoptiske evangelier er fyldt med Jesus' mange lignelser. Det græske ord er "parabolê", der på dansk i reglen oversættes til "lignelse". Parabler og lignelser er det samme (billedet til venstre). Bibelen fortæller os sågar, at Jesus udelukkende talte i lignelser: »han talte ikke til dem undtagen i lignelser [parabolês]« (Markus 4,34).

Men i forhold til den parabel, Natan fortalte David, er der nogle store forskelle:

  1. For det første er der intet ulogisk i Natans historie om den rige mand, der bliver begærlig og røver den fattiges eneste lam. Det kunne sagtens være sket i virkeligheden.

    Derimod opfører personerne i Jesus' lignelser sig meget mystisk: Sædemanden spreder sine frø og er ligeglad med, at de fleste frø havner på vejen, på klippegrund eller mellem tidsler. En anden sædemand lader ukrudtet vokse og venter til høsttid, før han brænder ukrudtet. En købmand finder en særligt kostbar perle og sælger alt for at købe den. En arbejdsgiver betaler samme løn til folk, der har arbejdet hele dagen, som til dem, der starter om eftermiddagen. osv.

    Folk forstod ikke Jesus' lignelser.
    Abstrakt Jesus af Anthony Falbo
  2. For det andet var Natans parabel forståelig. Han behøvede blot at sige til David: »Du er manden!«, før David i samme sekund forstod, hvad Natan hentydede til.

    Derimod er Bibelen fyldt med utallige eksempler på, at folk ikke forstod Jesus lignelser. Hvad betyder det at spise Jesus' kød og drikke hans blod, at blive født igen, eller at tage sig i agt for farisæernes surdej?

    Igen og igen måtte Jesus forklare sine disciple meningen med sine parabler, og lige meget hjalp det. De dumme disciple forstod intet: »I lidettroende«, »Kan I endnu ikke fatte«, »Hvorfor fatter I ikke« og »Er også I stadig uforstandige?«. Forfatteren giver Jesus ret i, at disciplene ikke har fattet noget: »De havde nemlig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerte forhærdet« (6,52).

    Kan Jesus' lignelser forstås af spædbørn?
    Jesus røgelse
  3. For det tredje brugte Natan sin parabel til at føre David til sandheden ad en omvej. Formålet med Jesus' parabler var derimod det modsatte:

    Markus 4,10 Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne.
    Markus 4,11 Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser,
    Markus 4,12 for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse
    Markus 4,13 Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser?

    Guds hånd Jesus brugte sine lignelser til at føre folket i en lang bue uden om sandheden for at forhindre folk i at blive frelst.

    Den forklaring giver lige så lidt mening som hans lignelser. Disciplene (og dermed læseren) har fået nogle af lignelserne forklaret, og andre lignelser er måske indlysende nok. Men med mindre de øvrige forklaringer har stået i det hemmelige Markusevangelium, er der stadig meget, der ikke giver mening.

 
Guds hånd

Denne sektion handler om, hvorvidt historierne om Jesus skal læses som en lignelse.

Næste side handler om Jesus: Var Jesus selv en lignelse?.

I denne sektion

Er historien om Jesus en lignelse?

Yderligere information