|
|
|
Historien er et storslået teater, men er naturligvis aldrig sket. Der er simpelthen ingen antydninger uden for Bibelen af, at romerne nogen steder kunne finde på at lade befolkningen frigive en oprører og morder på lokale helligdage.
Jesus Barabbas er en genfortælling af ritualet for syndebukken: To ens gedebukke — den ene bliver ofret i Jerusalem, den anden tager folkets synder på sig og frigives, så den kan bære synderne ud i ørkenen.
Selvom det ikke står i Bibelen, var det praksis, at den "frigivne" buk blev styrtet i en afgrund og døde af sine kvæstelser. Her er der altså igen en hentydning til Jerusalems ødelæggelse en generation senere: De jøder, der valgte oprøreren Jesus Barabbas i stedet for fredsfyrsten Jesus Kristus, havnede i afgrunden sammen med Barabbas.
Altså en parabel med samme indhold som parablerne om Legion og de 2.000 svin, forræderen Judas og det figenløse figentræ.
Denne sektion handler om, hvorvidt historierne om Jesus skal læses som en lignelse.
Det næste eksempel handler om de tolv disciple - eller hvor mange der nu var.
Er historien om Jesus en lignelse?