Jeg må indrømme, at jeg har ladet mig narre: Mange steder skriver jeg om "den græske originaltekst", som om det var en entydig facitliste. Jeg har derefter brugt mange kræfter på at skrive hele ressource-sektionen om flere gange for at få den "mest originale" originaltekst — bare for at opdage, at ligegyldigt hvilken græsk "originaltekst" jeg bruger, vil den stadig ikke passe med nogen Bibel.
Sandheden er naturligvis, at der ikke findes nogen "græsk originaltekst" — alt hvad vi har er tusinder af afskrifters afskrift med hundredtusinder af varianter, fejl, "forbedringer" og forfalskninger.
Ved festlige lejligheder kan kristne lide at prale af det enormt store antal manuskripter (håndskrifter). Der slynges rundt med tal som 5.664 og sågar 24.633 — og vi får at vide, at der er håndskrifter af Johannesevangeliet helt tilbage fra år 125 — få år, efter at evangeliet blev skrevet.
Første gang man præsenteres for disse tal, kan de virke overvældende. Man får næsten indtrykket af, at vi har et helt bibliotek fyldt med fuldstændigt ens kopier af Det Nye Testamente, der alle er båret trykfriske ud fra apostlenes egne skrivepulte.
Virkeligheden er desværre ikke nær så imponerende.
Først skal vi huske, at Det Nye Testamente er skrevet på græsk af grækere. Det betyder bl.a. at det store antal latinske Bibler er totalt værdiløse i denne forbindelse. Uanset hvor mange munke, der har siddet i Middelalderen og skrevet en latinsk Bibel af (og dermed introduceret nye fejl og forfalskninger), bliver vi ikke klogere på den græske originaltekst.
Hvis vi derfor kigger på græske håndskrifter fra de første 900 år efter Kristus, viser det sig, at der kun findes et eneste komplet eksemplar af Det Nye Testamente. Hvis vi er flinke og bruger en ekstremt liberal definition, kommer vi stadig kun op på 3 eksemplarer fra de første 900 år efter Kristus. Resten er fragmenter og brudstykker. Læs mere om håndskrifter med Det Nye Testamente.
Først i 1514 fandt man på at udgive den græske tekst i trykt form.
Den trykte græske tekst, som Europas Bibler i 300 år været baseret på, er dog udgivet af Erasmus af Rotterdam og kendt som Textus Receptus.
Problemet er, at disse tidlige trykte udgaver bygger på ganske få, nyere manuskripter. Som sagt kan visse kristne lide at prale af, hvor mange manuskripter der findes, men bagsiden af medaljen er, at disse mange manuskripter modsiger hinanden.
Allerede i 1707 havde John Mill talt 30.000 afvigelser blandt de græske tekster (ud af ca. 167.000 ord i Det Nye Testamente). I dag har vi 50 gange så mange tekster, som Mill havde, og hundrede gange så mange afvigelser.
Konsensus i dag er derfor at stole mest på nogle ganske få, men meget gamle, håndskrifter og at ignorere de mange, nyere afskrifter, der indeholder den såkaldte Textus Receptus.
Det betyder, at ca. 90% af håndskrifterne er uden værdi som vidner om "originalteksten". Læs mere om den aleksandrinske tekst.
Desværre er det netop disse værdiløse håndskrifter, der har dannet grundlag for de europæiske Bibler i mange hundrede år. Det betyder, at mere end 50 Bibelvers i dag har fået "det røde kort", således at disse vers i moderne Bibler ledsages af en advarsel om, at "verset findes ikke i de ældste manuskripter".
Læs mere om, hvilke 56 vers, der udgår — eller rettere: burde udgå, hvis der var lidt redelighed blandt bibeloversættere.
Udover de over 56 hele vers, der udgår, er der ca. 6.000 "signifikante" forskelle på de to teksttyper (ud af 7.963 vers). Vi gør (imod alle odds) et forsøg på at få et overblik over disse ændringer, og hvilken betydning disse mange forskelle har for kristne doktriner og for danske Bibler.
Men selv efter, at der er enighed om at ignorere 90% af håndskrifterne, droppe ca. 50 vers, indføre ca. 6.000 "signifikante" ændringer og koncentrere sig om nogle meget få, gamle håndskrifter, er der stadig meget stor uenighed blandt forskerne, om hvilken originaltekst, der er mest original. Læs mere om den rørende uenighed.
Denne artikel er den første i en serie om den græske originaltekst.
Vi starter med at konstatere, at forfatterne af Det Nye Testamente var grækere.