De Græske Håndskrifter

Visse kristne kan lide at bryste sig af det enormt store antal manuskripter (håndskrifter), der findes. Rekorden må tilfalde Josh McDowell, der i bogen Evidence That Demands a Verdict skriver: »By a late 20th-century reckoning, there are over 5,300 surviving ancient Greek manuscripts, 10,000 in Latin and over 9,300 other early-language versions for a grand total of 24,633 manuscripts of this document - the one we call the New Testament of the Bible! This amounts to phenomenal historical validity. This ancient text, by far the most reliably preserved of any, thus validates Jesus Christ's historical existence«.

Wow! 24,633 håndskrifter af Det Nye Testamente. Hvis det ikke beviser, at Jesus er Guds søn, så ved jeg ikke, hvad der gør.

Lad os prøve en mere ædru optælling.

Antallet af græske manuskripter

De gamle græske manuskripter opdeles i:

Papyrus Nr. 1

• Papyrus er blandt de ældste. Vi har manuskripter fra ca. år 125 og helt frem til det 8. århundrede.

  Der er registreret 124 mere eller mindre (især mere) fragmentariske papyrusser. Tallet er dog lidt for højt, da nogle af papyrusserne ganske vist er religiøse tekster, men ikke er fragmenter af Det Nye Testamente (se eksternt link for neden for detaljer).

• Uncialer er manuskripter, der er skrevet på pergament (tørret dyrehud), og ordet "uncial" hentyder til, at de er skrevet med store bogstaver — ligesom inskriptioner i sten. Uncialer findes helt tilbage fra det 3. århundrede og frem til det 10. århundrede.

  Der er registreret 318 uncialer, men dette tal er alt for stort, bl.a. fordi ca. 30 af dem er blevet identificeret som brudstykker af andre uncial-manuskripter. Se eksternt link forneden for detaljer.

• Minuskler er også skrevet på pergament, men med små bogstaver og en "løbende" skrift. Minusklerne startede i det 9. århundrede og fortsatte, indtil de blev erstattet af de trykte manuskripter. Med 2.882 eksemplarer udgør minusklerne langt størsteparten af de kendte manuskripter, men samtidigt er de også relativt nye og derfor knap så spændende som vidner om originalteksten.

Den opmærksomme læser vil kunne regne ud, at 124 + 318 + 2.882 hverken giver 5.300 eller 24.633. Sagen er at McDowell (og hans efterplaprere) medregner de 2.436 lektionarer(1) for at puste tallene op.

Det er også meget svært at se en ædru grund til at medtage "10.000 på Latin". Det er klart, at de aller-allerførste latinske oversættelser kan tjene som sekundære vidner, men fordi 10.000 munke har siddet i det 13. århundrede og kopieret 10.000 latinske Bibler (og dermed introduceret nye fejl og forfalskninger), gør det os ikke klogere på den græske originaltekst.

Lad os derfor nøjes med at kigge på de græske manuskripter.

Kvaliteten af de græske manuskripter

Et "manuskript" (Papyrus Nr. 52)

De ældste manuskripter er som sagt papyrus, og efter 1.800 år er siderne ekstremt skrøbelige. Mange af de såkaldte manuskripter er kun små stumper. Tag Papyrus Nr. 1 (billedet øverst til højre) som eksempel: Hele "manuskriptet" består af 17 vers fra Matthæusevangeliet. På samme måde består Papyrus nr. 2 kun af 3 vers fra Johannesevangeliet og 6 vers fra Lukas.

Det berømte Papyrus 52 (billedet til højre) indeholder 110 bogstaver fra Johannesevangeliet (Johannes 18,31-33;37-38). De 5 vers kræver 581 bogstaver, så "manuskriptet" består altså af mindre end en femtedel af 5 vers. Fragmentet påstås at være fra ca. år 125, men her skal der igen spises brød til: Dateringen af manuskripter er nemlig en usikker process, der består i at sammenligne skrivestilen med andre værker. Dette kan være usikkert nok, selvom man har en stor skriftprøve, men er rimeligt håbløst, når "manuskriptet" bare er en lille las.

Codex Sinaiticus: Det eneste komplette eksemplar af Det Nye Testamente fra før år 900.

Ud af de 96(2) først katalogiserede papyrusser består de 68 af mindre end 20 vers.

Uncialerne er nyere og skrevet på pergament, så situationen er lidt bedre, men ikke meget. Af de 274(3) først katalogiserede uncialer er det kun 95, der består af mere end 2 folier (et folio er ét stykke pergament, der foldes til 4 sider).

Blandt alle papyrusser og uncialer er der kun et eneste manuskript, der indeholder hele det Nye Testamente, nemlig Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede. Codex Sinaiticus er rettet i flere omgange og kraftigt revideret i det 6. århundrede, men Det Nye Testamente er komplet, og Codex Sinaiticus er det eneste komplette eksemplar vi har af Det Nye Testamente fra de første 900 år efter Kristus.

Der er kun to andre uncialer, der kommer bare tæt på at være komplette: Codex Alexandrinus (der mangler de første 25 kapitler af Matthæusevangeliet, et par kapitler af Johannes og 8 kapitler fra 2. Korintherne), og Codex Ephremi (der mangler bidder af samtlige bøger og hele 2. Thessalonikerne og 2. Johannes).

Blandt minusklerne er der flere: Dels fordi der er mange flere minuskler, og dels fordi de er meget nyere. Men der stadig ekstremt få komplette Nye Testamenter, nemlig 56. Det vil sige, at selv med god vilje kan mindre end 1 ud af 50 minuskler kaldes et eksemplar af Det Nye Testamente.

Forklaring følger:

Fordelingen af bøger i manuskripterne

Hvis vi tæller Brevet til Hebræerne med, står Paulus som forfatter til 14 af bægerne.

Når der kun regnes med 3+56 komplette udgaver af Det Nye Testamente, er det ikke bare, fordi der mangler er par sider hist og pist. Sagen er simpelthen, at flertallet af håndskrifterne indeholder forskellige delmængder af Det Nye Testamente — f.els. er der 8+263 manuskripter, der kombinerer Apostlenes Gerninger med de paulinske og generelle epistler(4), men som ikke medtager evangelierne og Johannes' Åbenbaring.

Følgende tabel viser, nogle af de populæreste kombinationer.

For at et manuskript skal regnes som et komplet eksemplar af Det Nye Testamente i denne tabel, kræves det bare, at det indeholder fire stumper:

1. En stump af et evangelium og
2. en stump af Apostlenes Gerninger eller en stump af en af de generelle epistler(4) og
3. en stump af en af Paulus' epistler (her tæller Brevet til Hebræerne med som paulinsk) og
4. en stump af Johannes' Åbenbaring.

Selv med disse ekstremt liberale regler er der kun 59 eksemplarer af Det Nye Testamentem og før det 9. århundrede er der som tidligere nævnt kun tre eksemplarer.

Tag et berømt (og vigtigt) manuskript som Codex Vaticanus: Det mangler 1. og 2. Timotheus, Titus, Filemon og halvdelen af Hebræerne (hvilket ville være i orden efter disse regler), men det mangler også Johannes' Åbenbaring, og derfor havner Codex Vaticanus i kategorien "Hele NT undtagen Åbenbaringen".

Dette er de kilder, som de trykte "originaltekster" bygger på. Lad os kigge på disse første trykte græske tekster.

 

Denne artikel er en del af serien om den græske originaltekst.

Det næste afsnit handler om de første trykte græske tekster.

Ressourcer

• Bibelen på græsk - Teksten er Westcott & Hort.

Eksterne Links

• Papyrus P52 - en absolut tidsmarkör eller ett missbrukat textfragment? - om datering af gamle manuskripter (svensk tekst)
• Liste over alle kendte papyrusser (WikiPedia, engelsk tekst)
• Liste over alle kendte uncialer (WikiPedia, engelsk tekst)

I denne sektion om originalteksten

• Indledning
• Forfatterne af evangelierne var grækere
• 🡺 Kilderne til Det Nye Testamente 🡸
• Trykte græske udgaver af Det Nye Testamente
• Erasmus af Rotterdam
• Textus Receptus
• Den aleksandrinske Tekst
• De falske vers
• De 6.000 forfalskninger
• Rørende Uenighed i den moderne forskning

Yderligere Information

• Bibelens mindste falskneri
• 1 Johannesbrev 5,7 - et falskneri
• De sidste 12 vers af Markusevangeliet - også et falskneri.
• den der lever uden synd skal kaste den første sten - endnu et falskneri
• Paulus' brev til Laodikenserne - endnu et falskneri
• Jesus sveder blod - endnu et falskneri
• I Jesus' hus - et indremissionsk falskneri
• Testimonium Flavianum - endnu et falskneri
• Jesus' bror, Jakob - sandsynligvis endnu et falskneri
• Agrippas død - en kristen kirkefader forvandler en ugle til en engel

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Bibelen → Nye Testamente → Den græske originaltekst → Græske håndskrifter