Det nye Testamente består af 27 forskellige bøger og breve.
Det nye Testamente består af 27 forskellige bøger og breve.
Tallet varierer selvfølgelig fra tid til tid og fra sted til sted.
|
Martin Luther fik fjernet Paulus' brev til Laodikenserne, der havde været med i alle trykte tyske Bibler, og han var mest stemt for også at fjerne Hebræerbrevet, Jakobs brev, Judas' Brev og Johannes' Åbenbaring. Det endte dog med, at han lod dem blive, men placerede dem bagerst i sin Bibel (billedet til venstre). I indledningen til Hebræerbrevet skrev Luther, at »nu forlader vi de sikre og sande bøger i Det Nye Testamente. De fire, som følger, har fra gammel tid haft et andet rygte«.
Andre kirker har flere bøger. Rekorden tilfalder den etiopiske kirke, der medtager ikke mindre end 35 bøger i deres Nye Testamente.
Men her i Danmark er der altså 27 bøger, der kan opdeles sådan her:
De ældste dele af Det nye Testamente er de ægte af Paulus' epistler. Paulus skriver omkring år 50 og 60 efter vor tidsregning om en "Jesus", der snart skal afsløres og snart vil komme.
Kristne vil gerne læse det som om Paulus skriver, at Jesus snart vil komme igen, men det skriver Paulus aldrig. Paulus er tilsyneladende helt ubekendt med, at der skulle have gået en historisk Jesus rundt i landet små 20 år forinden.
Derefter kommer det ældste evangelium, Markusevangeliet fra ca. år 70. Forfatteren er tydeligvis bekendt med Paulus' epistler.
Markusevangeliet indeholder ingen af de ting, vi normalt kender til Jesus-figuren: Jesus' fødsel af en jomfru i Betlehem, hans stamtavle, de hellige tre konger, barnemordet i Betlehem, flugten til Ægypten, hans opvækst og dåb. Ligesom Bjergprædikenen, fadervor og nogle af hans kendteste lignelser mangler
Der er heller ingen genopstandelse i dette ældste evangelium, eftersom de sidste 12 vers er en nyere forfalskning.
Markus danner grundlaget for de senere evangelier. Ud af de 661 linier i Markusevangeliet bruger Matthæus de 607, og Lukas bruger 360. Tilsammen har Matthæus og Lukas kopieret ca 95% af Markus' tekst. Lukas skriver teksten om til et mere flydende og varieret græsk, mens Matthæus rutinemæssigt retter i teksten — sommetider fordi Matthæus har en anden teologi end Markus, og sommetider fordi Markus er ukendt med jødisk levevis.
Derefter kommer en række andre epistler, der iblandt de uægte Paulus' epistler.
Sådan er bøgerne jo ikke arrangeret i danske Bibler. I Biblen kommer Matthæusevangeliet først, således at Det Nye Testamente kan starte med Jesus' stamtavler, Jesus' fødsel og en profeti om, at Johannes Døberen skal "bane vejen" for Jesus".
Et væsentligt problem ved bøgerne i Det Nye Testamente er, at ingen af forfatterne er øjenvidner. Paulus mødte aldrig Jesus personligt, og han er et dårligt historisk vidne. Ingen af evangelierne så meget som forsøger at ligne øjenvidneberetninger. Markusevangeliet er mere skrevet som en allegori end som en biografi. Matthæus gør ingen hemmelighed ud af, at han skriver længe efter, at tingene skulle være sket: »Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager« (Matthæus 27,8) »Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag« (Matthæus 28,15). Lukas skriver rent ud, at han ikke er øjenvidne, men har fået tingene overleveret: »sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner« (Lukas 1,2).
Desuden er forfatterne formodentlig ikke engang jøder, men grækere.