Mellem 90% og 99% af det cirkus, der opføres i kirkerne — med kulørt lys, farvet røg,
messer, døbefonte, barnedåb,
konfirmation, bryllup,
kirkeklokker, Julen, præstekjoler
og helligt vand —
har intet at gøre med Bibelen.
Mellem 90% og 99% af det cirkus, der opføres i kirkerne — med kulørt lys, farvet røg,
messer, døbefonte, barnedåb,
konfirmation, bryllup,
kirkeklokker, Julen, præstekjoler
og helligt vand —
har intet at gøre med Bibelen.
Som et eksempel: Tag den sjove hat, biskopper og paver går rundt med - den såkaldte mitra. Hvis man vender billedet 90 grader, ser man tydeligt, at paven har en fisk på hovedet!
Hvis man tror, det er et isoleret tilfælde, må man tro om igen. Det kan blive en hel sport at finde fisken. Her er et par eksempler mere:
 |
 |
 |
|
Og hvorfor har paven så et fiskehoved oven på sit eget? Er det fordi, to hoveder tænker bedre end et? Eller har det noget at gøre med kristendommens hedenske rødder?
Billedet til venstre viser et stenrelief fra Assyrien, der i dag befinder sig på Pergamon-museet i Berlin.
Her ser man to hedenske præster, der hver bærer en stor fisk over hovedet og kroppen.
Sten-reliefet til højre viser en hedensk præst for sol-fisken Dagon. Fiskens åbne mund danner en bispehue/mitra og fiskekroppen danner en kappe.
Dagon's fiskehoved er altså blevet til en mitra, og fiskekroppen til en præstekappe.
Ifølge Bibelselskabet skulle navnet Dagon komme af hebraisk dagan = »korn«. Bibelselskabet forklarer ikke, hvorfor Dagons præster går rundt med en fisk på hovedet i stedet for et kornaks.
Andre opslagsværker (Easton's Bible Dictionary, Strong's Concordance, Webster's Revised Unabridged Dictionary) giver en mere logisk forklaring: Dagon er diminutiv af det hebraiske ord for fisk, »dag«, så Dagon betyder »lille fisk« i betydningen »elskede fisk« eller »højtærede fisk«.
Nu må man ikke tro, at Dagon er en hvilkensomhelst højtæret fisk - han optræder faktisk flere steder i Bibelen. Første gang vi støder på Dagon i Bibelen er, efter at filistrene har fanget Samson:
Dommer 16,23 Filisterfyrsterne samledes for at holde en stor offerfest for deres gud Dagon. De sagde: »Vor gud har givet vor fjende Samson i vor hånd!«
O'annes […] Ifølge Berossos var Oannes et væsen, halvt fisk, halvt menneske, der steg op af havet i urtiden og lærte menneskene alle kulturens grundelementer: skrivekunst, love, landbrug osv.
Fra Gyldendals Encyklopædi.
Til højre er det guden Oannes, der også har to præster iklædt hver sin fisk.
Hver præst har en lille spand i hånden.
Nu begynder det at lyde bekendt. Bibelen fortæller os, at der eksisterede en kult omkring Johannes Døberen (græsk: Ioannes) på Jesus' tid. Bibelen kan ikke blive enig med sig selv, om hvornår Johannes/Ioannes levede. Nogle steder i Bibelen antyder, at det var meget længe siden, eftersom folk troede, at Jesus var den genfødte Ioannes, og at Ioannes åbenbart havde levet samtidigt med alle de gamle profeter:
Matthæus 16,13 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?"
Matthæus 16,14 De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne."
Vi har altså 2 væsner med næsten samme navn, oannes / ioannes, der begge havde levet i vandet og prædiket til folket. Det får én til at overveje, om Johannes som historisk person ikke bare er endnu et kristent falskneri, og at Johannes er lige så ikke-eksisterende som Jesus.
Til venstre er et relief af Oannes fra år 800-700 før vor tidsregning.
Billedet er taget på The Rosicrucian Egyptian Museum i Californien og kan ses
her.
Til højre er "Neo-assyrisk fiske-dæmon" fra år 700 før vor tidsregning, som formentlig også er Oannes. Den befinder sig på Allard Pierson Museet i Amsterdam og kan ses her.
Bemærk den lille vandspand Oannes har i hånden.
I den persiske oldtidsby Pasargadae (ca. 90 km NØ for Shiraz i Iran) kan man stadig se fødderne
af fiskeguderne/fiskepræsterne, der har flankeret indgangsporten.
Billederne kan ses her.
|
|
Jeg håber ovenstående strejftog gennem historien har antydet den kolossale udvikling (man tør vel næppe sige "evolution"), der er sket fra oldtidens primitive fiskeguder og præster til moderne tiders biskopper og paver.
|
