Matthæus er en af de synoptiske evangelister. Det vil sige, at han
— ligesom Lukas —
bygger videre på Markusevangeliet.
Matthæus er en af de synoptiske evangelister. Det vil sige, at han
— ligesom Lukas —
bygger videre på Markusevangeliet.
I rigtig mange tilfælde har Matthæus imidlertid valgt at rette i teksten. Sommetider er det for at "forbedre" teksten eller for at gøre den mere jødisk, men ofte skyldes det, at Markus laver fejl, som ingen jøde nogensinde ville gøre (se f.eks. Markus 7,6-7, hvor Jesus bruger en græsk Bibel for at lukke munden på de jødiske skriftkloge).
Det er den sidste type rettelser, vi skal kigge på her. Eksempler på, at Matthæus' Helligånd er klogere end Markus' Helligånd.
Markus 1,2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej.
Markus 1,3 Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Fejlen er ekstremt pinlig, eftersom den græske originaltekst bruger samme ord for engel og budbringer. Hvis Markus var jøde, ville han vide, at Malakias på hebraisk betyder "min budbringer", og at citatet om, at "jeg sender min engel/budbringer" naturligvis kommer fra Malakias.
Her har de kristne haft alt besværet med at omorganisere jødernes Det Gamle Testamente, så Malakias' pragtfulde profeti kommer til sidst, og så ødelægger Markus Bibelens vigtigste profeti ved at rode rundt i Malakias og Esajas.
Matthæus nøjes med den del, der tilhører Esajas — resten af profetien gemmer han til meget senere (Matthæus 11,10):
Matthæus 3,3 Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Markus 2,25 Så sagde han til dem: "Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne,
Markus 2,26 hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?"
Markus 2,27 Og Jesus sagde til dem: "Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.
For det første var ypperstepræsten ikke Ebjatar, men Akimelek, og for det andet var David alene, så det er noget vrøvl, at han »tilmed gav sine mænd noget«. Det er ekstra pinligt, fordi Jesus starter med hånligt at spørge farisæerne »Har I aldrig læst, hvad David gjorde?«.
Matthæus fjerner ypperstepræstens navn sammen med omtalen af Davids ikke-eksisterende mænd. Han fjerner også Jesus' blasfemiske ord om, at »Sabbatten blev til for menneskets skyld«. Sabbatten er trods alt et af De Ti Bud.
Matthæus 12,4 hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise?
Bibelselskabet laver deres sædvanlige fusk med Markusevangeliet og tilføjer ordet "tid", så Jesus' ord bliver lidt mere upræcise. For detaljer, se Jesus og sabbatten.
Fredsfyrsten håner farisæerne, fordi de ikke slår deres uvorne unger ihjel. Jesus citerer de 10 bud:
Markus 7,10 Moses har jo sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Nu er det jo ikke Moses, der har opfundet De Ti Bud. Ganske vist er der mange andre steder i Det Nye Testamente, hvor formularen »Moses sagde« bruges, når der citeres fra Mosebøgerne, men De Ti Bud er alligevel noget helt særligt, og de er oven i købet skrevet med Guds egen finger (2 Mosebog 31,18).
Matthæus ændrer teksten og ærer den, der æres bør:
Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Jesus får lyst til at belære jøderne om sit syn på skilsmisse:
Markus 10,11 og han sagde til dem: "Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;
Markus 10,11 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud."
Den slags kunne Markus sikkert fortælle sine græske og romerske læsere, men ifølge Bibelen er kvinder kun ejendom, så en jødisk profet behøvede ikke at forklare jøderne, at kvinder ikke kunne lade sig skille.
Matthæus fjerner den overflødige linie:
Matthæus 19,9 Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«
Jesus forsøger at opremse De Ti Bud, men kommer til at opfinde et ekstra bud: »du må ikke begå røveri«
Markus 10,19 Du kender budene: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!'"
Nu er der jo ikke nogle af De Ti Bud, der handler om røverier, så Matthæus (og Lukas) sørger for at rette den pinlige fejl:
Matthæus 19,18 Han spurgte: "Hvilke?" Jesus svarede: "'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk,
Matthæus 19,19 ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.'"
Der er heller ikke noget bud, der hedder »Du skal elske din næste som dig selv«, men mange skriftkloge betragter det som en opsummering af buddene, så Matthæus er på lidt fastere grund. Se i øvrigt en mulig forklaring på Jesus' fejltagelse.
|
Markus har en historie om Jesus, der sejler til »gerasenernes land«, hvor han besætter en flok svin med dæmoner, så de styrter i søen og drukner (Markus 5,1-13). Godt gået, i betragtning af, at Gerasa ligger 40 kilometer fra Genesaret Sø.
Matthæus flytter historien til »gadarenernes land« (Matthæus 8,28-32). Det indebærer stadigvæk, at Jesus har sejlet 10 kilometer gennem ørkenen, og at grisene skulle løbe 10 kilometer tilbage og måtte forcere Yarmuk-floden, inden de besteg Golan-højderne og kastede sig ud i Genesaret Sø (se kort til højre), men Gadara er trods alt væsentligt tættere på søen end Gerasa.
Efter at Matthæus sådan har rettet i teksten i sit eget evangelium, har de kristne overtaget arbejdet med at rette teksten yderligere, så der i næsten 2.000 år har stået Gergesenernes Egn i de tre evangelier (se evt. de 6.000 forfalskninger).
Er du forvirret? Det er lige præcis meningen med falskneriet. Det er ikke for sjov, at de kristne går og forfalsker Bibelen. De forskellige bibeloversættelser lader de 3 evangelier pladre rundt i gadarenerne, gerasenerne og gergesenerne. Men lad os håbe, en tabel over 3 bibeloversættelser vil sprede lidt lys over falskneriet:
| Markus 5,1 | Matthæus 8,28 | Lukas 8,26 | |
|---|---|---|---|
| 1866 | Saa kom de til hin Sides Søen til Gadarenernes Egn; | Da han kom hinsides til Gergesenernes Egn, mødte ham to Besatte, som kom ud fra Gravene; de vare meget farlige, saa ingen kunde vandre den Vej; | Saa sejlede de til Gadarenernes Egn, som er tvært over for Galilæa |
| 1931 | Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land. | Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej. | Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa. |
| 1992 | Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. | Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. | De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa. |
NB: Kristne mennesker vil gladeligt stå med store, runde øjne og fortælle, at både Gadara, Gerasa og Gergesa "i virkeligheden" betyder "kanten af Genesaret Sø", men hvorfor har Matthæus så rettet i teksten? Og hvorfor skifter teksten fra oversættelse til oversættelse?
Til gengæld har Matthæus ikke fjernet historien om svineflokken, selvom enhver ved, at svinekød ikke er Kosher. Sagen er (som kortet foroven, til højre viser), at de to byer Gadara og Gerasa ligger i Dekapolis, der som navnet antyder, var beboet af grækere. Derfor kan der faktisk godt have været svineflokke i Gadara.
|
Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.
Rejsen går over Sidon, og som kortet til højre viser, er det en omvej på 2 * 30 KM. Bagefter tager han endnu et herresving udenom søen »midt igennem Dekapolis«. De Ti Byer er bl.a. Gadara og Gerasa, som vi lige har kigget på, og de ligger sydøst for søen, så det giver en meget lang omvej til Galilæas Sø. Der er flere kort her og her.
Matthæus ændrer i teksten, så Jesus' rejserute ikke længere står lysende klart for læseren:
Matthæus 15,21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon.
[.. .. ..] [. . . ]
Matthæus 15,29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér
På samme måde har de kristne i næsten 2.000 år forfalsket Markus 7,24 og 7,31 til at lyde som Matthæus' version (se evt. de 6.000 forfalskninger).
Markus 7,24 Så brød Jesus op derfra og drog til egnen ved Tyrus. Og han gik ind i et hus og ville ikke have, at nogen skulle vide det; men han kunne ikke holde sig skjult.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Markus 7,24 Og han stod op og gik derfra til Tyrus' og Sidons Grændser og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 7,31 Og der han gik ud igjen af Tyrus' og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igennem Dekapolis' Grændser.
(Oversættelse fra 1897)
Kristne mennesker har selvfølgelig en endeløs række af bortforklaringer: Der var to byer, der hed Tyrus. Eller også var der to Sidon'er. Eller også var der to Galilæas Søer. Eller også var der vejarbejde syd for Tyrus. Eller også skulle Jesus aflevere en biblioteksbog i Sidon. Men hvis der ikke er noget at bortforklare, hvorfor retter Matthæus så i Markus' tekst? Og hvorfor har man set sig nødsaget til at forfalske Markus 7,24 og 7,31?
I Markusevangeliet sejler Jesus til »egnen ved Dalmanuta« (Markus 8,9-10). Det er også meget godt, men problemet er bare, at der ikke findes noget sted ved navn Dalmanuta. Derfor flytter Matthæus historien til »egnen ved Magadan« (Matthæus 15,38-39).
En af de mest bizarre profetier handler om Johannes Døberen og profeten Elias.
Jesus forklarer sine disciple:
Markus 9,13 Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham."
Der står ingen steder i Det Gamle Testamente noget om, at Elias skal henrettes. Faktisk var Elias en af de to mennesker i Det Gamle Testamente, der aldrig døde, og disciplene har lige set Elias på bjerget, da Jesus blev "forvandlet".
Forvirringen er total, men Matthæus kan da fjerne referencen til de ikke-eksisterende skriftsteder.
Matthæus 17,12 men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd."
Da Jesus ankommer til Jerusalem, synger folk omkring ham »Velsignet være vor fader Davids rige« (Markus 11,9-10).
Nu plejer jøderne jo ikke, at kalde David for deres far. Det er langt fra alle jøder, der har samme fine stamtavle som Jesus og kan prale af at være af Davids slægt. Så i Matthæusevangeliet er det i stedet Davidssønnen, Jesus, der bliver velsignet: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn« (Matthæus 21,9).
|
Da Jesus uddriver kræmmerne fra templet, forklarer han hvorfor:
Markus 11,17 Han belærte dem og sagde: "Står der ikke skrevet: 'Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene'? Men I har gjort det til en røverkule."
Jesus har nemlig ordret citeret Esajas 56,7: »for mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene«
"Folkeslag" er som altid et andet ord for ikke-jøder, så Jesus var åbenbart vred på offerkulten i Jerusalem, fordi de ikke tillod adgang for ikke-jøder til templet.
Matthæus er den mest jødiske evangelist (for at sige det på en pæn måde), og han er ikke enig med Jesus (og Esajas) i, at beskidte ikke-jøder skal lukkes ind i Guds hus. Derfor fjerner han de tre ord, »for alle folkeslagene«:
Matthæus 21,13 og han sagde til dem: "Der står skrevet: 'Mit hus skal kaldes et bedehus .' Men I gør det til en røverkule."
Under de usyrede brøds fest sender Jesus 2 disciple afsted for at møde en mand, der bærer på en vandkrukke.
Markus 14,12 Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: "Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?"
Markus 14,13 Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham,
Her er der to fejl:
Matthæus fjerner derfor al hentydning til påskelam og vandkrukkebærere:
Matthæus 26,17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?"
Matthæus 26,18 Han svarede: "Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple."
|
Efter at Jesus er død, fortæller Markus, at det er "forberedelsesdag":
Markus 15,42 Og da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,
Markus 15,43 kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige. Han dristede sig til at gå ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 15,46 Han købte et lagen og tog ham ned, svøbte ham i lagnet og lagde ham i en grav, som var hugget ud i klippen. Og han væltede en sten for indgangen til graven.
Den jødiske sabbat er lørdag, så »forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat« er fredag, men det som Markus har glemt er, at det jødiske døgn starter ved solnedgang. Hvis Markus påstår, at »det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag«, så siger han så klart, som det siges kan, at Jesus døde om torsdagen og ikke langfredag.
Nu er både Markus og Matthæus sikkert ligeglade med både skærtorsdag og langfredag, der er mere nymodens kristne påhit, men det er pinligt, at Markus ikke ved noget så grundlæggende som, hvornår dagen starter. Hvis Jesus var død om torsdagen, var der ingen grund til at Maria Magdalena og de andre kvinder skulle vente til om søndagen med at besøge graven.
Derfor flytter Matthæus omtalen af forberedelsesdagen:
Matthæus 27,57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.
Matthæus 27,58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres.
Matthæus 27,59 Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen
Matthæus 27,60 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus
I Matthæus' version ankom Josef fra Arimatæa altså på »dagen efter forberedelsesdagen«, hvilket er en højst bagvendt måde at sige "sabbatsdag" på.
Så fik Matthæus ryddet lidt op i forvirringen, men til gengæld giver det et logistisk problem: Markus fortalte, at Josef fra Arimatæa havde købt et lagen (15,46), men ingen rettro jøde ville have solgt noget på en sabbatsdag. Derfor må historien rettes lidt mere, og Matthæus nøjes med at få pakket Jesus ind i »et rent lagen« (27,59).
Det var et udpluk. Så er der alle de tilfælde, hvor Matthæus retter i Markus af teologiske årsager, og så er der den pinlige historie om dengang Jesus' disciple plukkede korn på en sabbat.
