Matthæusevangeliet, Hvem var Matthæus?

Alle fire evangelier er anonyme. Når der på nærværende hjemmeside står "Matthæus", skal det forstås som en forkortelse for "Den eller de forfattere, der skrev det evangelium, vi kalder Matthæusevangeliet".

Det er ekstremt lidt, der står om Matthæus i Bibelen. Han er bare et navn på listen over de tolv apostle — og så står der en lille bitte smule i forbindelse med, at Jesus hverver en discipel, der sidder ved toldboden. De to andre synoptiske evangelier kalder disciplen ved toldboden for Levi (Markus 2,14, Lukas 5,27-28), men i Matthæusevangeliet hedder disciplen pludselig Matthæus:

Matthæus 9,9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham.

Den kristne Tradition

Kirkefædrene var hurtige til at tilskrive "det første evangelium" til apostlen Matthæus. Ifølge Euseb (ca. år 325) har Papias (ca. år 130), sagt, at Matthæus oprindeligt havde skrevet sit evangelium på hebraisk, og at det først senere var blevet oversat til græsk. Her kommer den officielle historie:

3,39,16: Sådan har Papias talt om Markus, men om Matthæus har han sagt således: "Matthæus sammenstillede ordene på hebraisk, og enhver oversatte dem, som han kunne."

Eusebs Kirkehistorie, ca. år 325. Eusebius citerer Papias fra ca. år 130. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

Men omvendt fortæller Eusebius os tre linier forinden, at Papias var dum i hovedet: »Thi han var, efter hvad man kan slutte af hans ord, meget ringe begavet« (3,39,13(1)). Så meget for hans eget kronvidne.

Den første kirkefader, der nogensinde nævnte alle fire evangelier, var formentlig Irenæus, der skrev "imod kætterne" omkring år 180:

For, after our Lord rose from the dead, [the apostles] were invested with power from on high when the Holy Spirit came down [upon them], were filled from all [His gifts], and had perfect knowledge: they departed to the ends of the earth, preaching the glad tidings of the good things [sent] from God to us, and proclaiming the peace of heaven to men, who indeed do all equally and individually possess the Gospel of God.

Matthew also issued a written Gospel among the Hebrews in their own dialect, while Peter and Paul were preaching at Rome, and laying the foundations of the Church. After their departure, Mark, the disciple and interpreter of Peter, did also hand down to us in writing what had been preached by Peter. Luke also, the companion of Paul, recorded in a book the Gospel preached by him. Afterwards, John, the disciple of the Lord, who also had leaned upon His breast, did himself publish a Gospel during his residence at Ephesus in Asia.

Irenæus, ca 180, Imod kætterne, Bind 3 kapitel 1.

Men passer det? Har en af de tolv apostle skrevet dette evangelium? Og på hebraisk?

Havde Irenæus en særlig insiderviden 150 år efter Jesus' tid? Eller er det bare ønsketænkning?

Var Matthæusevangeliet oprindeligt skrevet på hebraisk?

Ifølge Irenæus var Matthæus første, der skrev et evangelium, og Irenæus og Papias fortæller ovenikøbet, at det var skrevet på hebraisk. Man forstår godt, hvorfor Papias og Irenæus ønsker, at det havde været sådan:

Matthæusevangeliet åbner Det Nye Testamente med jomfrufødsel, stamtavler, Fadervor og Bjergprædikenen, og det er underligt, at det — ligesom alle andre evangelier og epistler — er skrevet på græsk. Naturligvis burde dette vigtige "første" evangelium have været skrevet på det sprog, som apostlene havde snakket med den historiske Jesus.

Men i dag ved vi — så sikkert som noget kan vides indenfor religion — at Matthæusevangeliet bygger på Markusevangeliet. Af de 661 linier i Markusevangeliet har "Matthæus" snuppet 607 linier til sit eget evangelium. Matthæus har ofte kopieret Markus' græske tekst ord for ord.

De fleste forskere mener, at Matthæus' anden kilde har været et ukendt manuskript kaldet Q (for en ordens skyld er jeg ikke enig). Både Matthæus og Lukas — sådan lyder denne anerkendte sandhed — har kopieret store enslydende passager ordret fra "Q", og eftersom, der ikke er nogen, der har beskyldt Lukas for at skrive på hebraisk, må "Q" være lige så græsk som Lukas.

Det korte med det lange er altså, at Matthæus bruger to græske kilder, Markus og "Q", som han begge citerer i lange passager ord for ord. Derfor må allerede den første udgave af hans evangelium have været på græsk.

En af de historier, som Matthæus selv har tilføjet, er Esajas' spådom om Immanuel. Matthæus skynder sig at forklare navnet Immanuel, »det betyder: Gud med os« (Matthæus 1,23). Dette fortæller os dels, at Matthæus ikke skriver på hebraisk, og dels at hans læsere ikke forstår hebraisk. Til sammenligning har Esajas, der oprindeligt kom med spådommen, ikke haft behov for at fortælle sine jødiske læsere, hvad Immanuel betyder på hebraisk.

Med andre ord er påstanden om, at Matthæus først skulle have skrevet på hebraisk, ren ønsketænkning.

Var forfatteren et øjenvidne?

Hvis Matthæus selv var øjenvidne, hvorfor skulle han så stjæle 90% af en anden mands bog? Hvorfor skulle en af Jesus' apostle kopiere en bog, der var skrevet af en ikke-jøde til et romersk publikum? Og ovenikøbet en bog, der var fyldt med fejl?

Matthæus fortæller, som den eneste, at Jesus red på to æsler ind i Jerusalem. Han har tydeligvis fået profetien galt i halsen, måske fordi han har læst i den græske teksttradition, Septuaginta, der i engelsk oversættelse lyder: »riding on an ass, and a young foal«. Men hvis forfatteren selv var apostel og øjenvidne, hvorfor skulle han så tro, at Jesus har redet på to æsler bare på grund af en profeti i den græske teksttradition?

Matthæus tilføjer også detaljer, som han står meget alene med. Når Markus og Lukas fortæller om en verdensomspændende solformørkelse, der starter klokken tolv, så kan Matthæus godt regne ud, det er et citat fra Amos:

Amos 8,8 Må jorden ikke skælve over det og alle dens beboere sørge? Hele jorden svulmer som Nilen; den hæver sig, og den synker som Egyptens flod.
Amos 8,9 På den dag, siger Gud Herren, lader jeg solen gå ned ved middagstid og bringer mørke over jorden ved højlys dag.

Matthæus har opdaget, at lige før solformørkelsen er der et jordskælv i Amos 8,8, og derfor tilføjer han et jordskælv i sit evangelium. Samtidig krydrer han historien med en flok zombier: »mange af de hensovede […] gik ud af deres grave […] og viste sig for mange«:

Matthæus 27,51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,
Matthæus 27,52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
Matthæus 27,53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.

Der er naturligvis ingen andre — hverken i resten af Bibelen eller nogen jødiske, græske eller romerske historikere — der har hørt om dette jordskælv eller den store zombie-flok, der »viste sig for mange«. Ikke engang forfatteren af Johannesevangeliet, der ellers påstår, at han stod klos op af korset, kan rapportere om jordskælv eller zombier (se evt. Vidner til korsfæstelsen). Hvis Matthæus er øjenvidne, hvorfor tilføjer han så et jordskælv, bare fordi der er et i Amos 8,8?

Er Matthæusevangeliet skrevet af Apostlen Matthæus?

Det har vi sådan set allerede svaret på, i og med at evangeliet er skrevet på græsk.

Man ville forvente, at Jesus' apostle talte hebraisk/aramæisk, men det er tydeligt, at forfatteren ikke bare skriver på græsk, men også er afhængig af den græske teksttradition, Septuaginta.

Vi har allerede set, hvordan Jesus rider på to æsler, fordi det står i den græske tradition. Et endnu mere kendt eksempel er, at Jesus er født af en jomfru, selvom den såkaldte profeti i den hebraiske tekst kun taler om en ung kvinde.

Lad os vende tilbage til beskrivelsen af Matthæus, dér hvor han bliver kaldet til discipel (øverst på denne side). Fortællingen, om Levi/Matthæus er netop en af de historier, Matthæus har kopieret fra Markus. Det vil sige, at Markus er den første til at fortælle om, hvordan Levi blev kaldet, og Matthæus gør ikke andet end at rette Levi's navn til Matthæus. Er Matthæus virkelig tilfreds med Markus' beskrivelse? Har han ikke selv noget at tilføje om den vigtigste begivenhed i sit liv? Hvorfor retter han i øvrigt "Levi" til "Matthæus" i stedet for at skrive "jeg"?

Det mest oplagte er, at den ukendte forfatter har rettet navnet "Levi" til et af dem, der allerede stod på listen over de 12 apostle. Han har måske ikke brudt sig om symbolikken i, at Levi var en slags 13. apostel, ligesom stammen Levi er den 13. stamme.

Ved at rette navnet til "Matthæus" opnåede forfatteren, at der er tolv — og kun tolv — apostle. Bagefter har han rettet listen over de tolv apostle, så Matthæus nu er »tolderen Matthæus« (10,3).

Var forfatteren en tolder?

Analfabetismen var udbredt på Jesus' tid, og uddannelse var typisk forbeholdt eliten. Det var måske kun 3% af befolkningen, der kunne læse, og endnu færre ude på landet i de totalt ukendte byer, hvor historierne om Jesus foregår.

Som tolder ville Levi/Matthæus have haft en grundlæggende uddannelse for at kunne læse toldpapirer, men der er langt herfra og til at kunne skrive et komplekst evangelium — og så ovenikøbet på et fremmedsprog, græsk.

Her kunne man indvende, at det ikke var ualmindeligt for rabbier at have lært et håndværk (det påstås, at Jesus var tømrer), så hvorfor kunne Levi/Matthæus ikke have været både tolder og skriftklog rabbi?

Svaret er, at det kunne han ikke, netop fordi han var tolder. Toldere var udstødte af de skriftkloge. Det ser vi allerede i de tre næste vers, efter at Matthæus er blevet kaldet og sidder til bords i Jesus' hus.

Matthæus 9,10 Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple.
Matthæus 9,11 Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: "Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?"
Matthæus 9,12 Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge.

Som man kan se her (og mange andre steder), regnes toldere som de værste syndere. Jesus giver dem ret: Toldere er syge.

Toldere var frosset ud af de religiøse samfund. Det ville simpelthen være umuligt for en lavtuddannet tolder at skrive et evangelium, der er fyldt med referencer til Det Gamle Testamente. Matthæusevangeliet er det mest jødiske af de fire evangelier, og forfatteren har ikke bare et grundigt kendskab til jødiske skrifter, men også til forskellige jødiske sekter og deres modstridende fortolkninger af skrifterne. En tolder ville formentlig kunne tale et vist mål af græsk ved siden af sit eget aramæiske modersmål, men forfatteren af Matthæusevangeliet er langt mere flydende og retter sågar i Markus' tekst, når sproget er for stift.

Derimod er forfatteren afslørende uvidende på et andet område: I det berømte spørgsmål om skat til kejseren lader han Jesus bede om »skattens mønt«, hvorefter han får en denar.

Men dette er forkert. Det primære betalingsmiddel ville have været tyriske shekler.

To summarize, some taxes, particularly tolls and duties, would have been paid in cash. However, the imperial denarii were not required for Roman taxation, and they did not form the basis of the silver currency of the region. The connection that is made in the Gospels, especially in Matt 22:19, between Roman taxation in Judea and the denarius does not offer any specific historical information about taxation in Jewish Palestine during Jesus' lifetime.
(Fabian E. Udoh, Taxation of Judea under the Governors, 2020, side 236)

Forfatteren er lige så uvidende om skatteregler, som toldere er om de hellige skrifter: Man betalte ikke skat med denarer i Judæa før efter krigen mod romerne (år 66-70), hvor tolderen Matthæus ville have været en gammel mand.

Konklusion. Er evangeliet skrevet af apostlen Matthæus?

Forfatteren var ikke apostel, talte ikke hebraisk som sit førstesprog, var ikke et øjenvidne og var ikke tolder.

Til forfatterens forsvar skal det siges, at han ikke selv gør noget forsøg på virke som øjenvidne:

Yderligere informationer

3,39,13: Men den samme forfatter fortæller også andre ting, som han siger er kommet til ham fra en uskreven overlevering, både nogle ukendte lignelser og lærdomme af vor Frelsers og andet af en mere sagnagtig karakter. Deriblandt siger han også, at nogle tusinde år skal gå hen efter de dødes opstandelse, og at Kristi Rige i den tid skal bestå i legemlig skikkelse på denne jord. Jeg mener, at han har fået denne mening ved en misforståelse af apostlenes beretninger, idet han ikke har fattet, hvad de har sagt på hemmelighedsfuld måde i billedlig tale. Thi han var, efter hvad man kan slutte af hans ord, meget ringe begavet, men dog er han blevet anledning til, at mange kirkelige forfattere efter ham har fremsat den samme mening som han, idet de som vidnesbyrd fremhæver, at manden har levet i den første kristne tid, sådan som man kan se det hos Irenæus og hvem der ellers har fremsat meninger i den retning.

Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.