|
|
Jesus slutter sin lille apokalypse med en lignelse om dørvogteren, der venter på, at husets herre vender tilbage:
Markus 13,35 Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry;
I Det Gamle Testamente var natten opdelt i 3 vagter, men på Jesus' tid havde man indført det romerske system med fire nattevagter (Markus 6,48). Hver af vagterne var på tre timer: Aften fra 18-21, midnat fra 21-24, hanegal fra 00-03 og daggry fra 03-06.
Man kan undre sig over, hvorfor Jesus her forudsætter, at "husets herre" vender tilbage om natten — i stedet for på Herrens Dag / Dommedag, men sådan står der altså i Bibelen. Jesus nævner disse fire nattevagter, og dermed sætter han scenen for handlingen i de to næste kapitler. Hændelserne i Jesus' sidste døgn viser sig at være stramt opdelt i 3-timers intervaller:
|
Få dage senere mødes Jesus og disciplene til den sidste nadver. Påskelammet skal slagtes om aftenen ved solnedgang (5 Mosebog 16,6), og Markus bekræfter, at måltidet startede i den første af de fire nattevagter:
Markus 14,17 Da det blev aften, kom han og de tolv.
Markus 14,18 Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig."
Jesus advarer om, at en af disciplene vil forråde ham. Her foregriber forfatteren igen handlingen og Judas-forræderiet, men der er også den krølle, at det græske ord "paradidomi" kan betyde ganske mange andre ting, som f.eks. at overlevere eller udlevere. Jesus brugte det samme ord tre gange i sin lille apokalypse: »Man skal udlevere jer til domstolene, […] de fører jer for retten, […] En bror skal udlevere sin bror til døden« (Markus 13,9-12). Jesus' ord ved bordet peger altså ikke bare frem til Judas' forræderi få timer senere, men også tilbage til hans lille apokalypse.
Med denne anklage om forræderi har Jesus ødelagt den gode stemning ved bordet, og det gør ikke sagen bedre, at han straks efter på vejen til Oliebjerget anklager Peter for at ville svigte ham tre gange: »før hanen galer to gange«. Igen peger Jesus' ord både tilbage til hans lille apokalypse (denne gang til lignelsen med "hanegal") og et par timer frem i tiden.
|
|
Selskabet ankommer på Oliebjerget. De er altså nu vendt tilbage til netop det sted, hvor Jesus for få dage siden havde fortalt lignelsen med de fire nattevagter. Lignelsen handlede om en herre, der for en kort tid er bortrejst, og moralen var, at tjenerne skal holde sig vågne: »Tag jer i agt, hold jer vågne! […] at våge. Våg derfor, […] lad ham ikke finde jer sovende, […] Våg!"« (Markus 13,33-37).(1)
Nu da Jesus er vendt tilbage til Oliebjerget, er det som om, han vil gøre lignelsen til virkelighed. Han beder sine tre overapostle om at våge, mens han går afsides for at bede. Desværre viser det sig at være spildte Guds ord på Balle-Lars, for da han vender tilbage, ligger hans tre disciple og sover.
Jesus bebrejder Peter: »Kunne du ikke våge blot en time?«. Det har med andre ord taget Jesus en time at gå afsides for at bede og tilbage igen. Jesus går i alt tre gange væk for at bede, og hver gang vender han tilbage for at finde disciplene i dyb søvn.
Markus bruger ordet "time" tre gange i denne episode: »han […] bad om, at den time måtte gå ham forbi«, »Kunne du ikke våge blot en time?«, »Det er nok. Timen er kommet«. Peter kunne ikke vente en time, og det kunne Johannes og Jakob åbenbart heller ikke: »Bliv her og våg! […] Kunne du ikke våge blot en time? Våg« (Markus 14,34-38).
Efter de tre bønner og de tre timer er det midnat, og Jesus bliver arresteret. Som Spong formulerer det: "Den mørkeste gerning i menneskets historie sker på den mørkeste time i døgnet".(2) Forræderiet påskenat minder om den allerførste påske, hvor Gud dræbte alle de førstefødte drengebørn i Egypten. Dette skete netop ved midnat (2 Mosebog 12,29).
Hanegal: Arrest og fornægtelse 
|
Jesus bliver arresteret af folk fra
»ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste« og derefter ført til ypperstepræsten og sanhedrinet,
præcis som han havde spået (ganske vist om disciplene) i sin lille apokalypse:
"Man skal udlevere (eller forråde) jer til domstolene (græsk: "sunedrion")".
Ypperstepræsten og Rådet (sanhedrinet) forsøger at få ham dømt med "falske vidner": »Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, som er bygget med hænder« (Markus 13,58). Her peger historien tilbage på den Lille Apokalypse i kapitel 13, for det nærmeste Jesus nogensinde kom på at sige dette (i al fald i Markusevangeliet(3)) var netop her, da han spåede om Jerusalems ødelæggelse: »Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned« (Markus 13,2).
Samtidigt med dette står Peter udenfor og fornægter Jesus. Her fortæller Markus os rimeligt entydigt, at det sker ved nattevagten "hanegal": »"Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener." […] Og hanen galede […] "Jeg kender ikke det menneske, I taler om!" […] I det samme galede hanen anden gang« (Markus 14,71-72). Tallet tre optræder igen, idet Peter fornægter Jesus tre gange.
|
Jesus bliver udleveret (igen er det ordet: "paradidomi") til Pilatus »om morgenen«. Det græske ord for morgen er "prôi", samme navn som den sidste af de 4 nattevagter:
Markus 15,1 Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus.
Vi må formode, at "daggry" her betyder slutningen af den vagt, der gik fra 03-06, ligesom vi formodede, at Jesus blev arresteret ved slutningen af vagten "midnat", dvs. kl. 24. Ellers skulle Pilatus havde åbent kontor fra klokken 03 om morgenen.
Der er faktisk et lille "hul" i handlingen her, for det har vel ikke taget seks timer, fra Jesus blev arresteret ved midnat
til han blev overgivet til Pilatus kl. 06? Hvad er der sket i resten af de tre timer af nattevagten "daggry"?
Man kan forestille sig flere forklaringer:
Måske har jøderne opbevaret Jesus i tre timer, indtil Pilatus åbnede kontoret kl. 06? Dette er vel den mest naturlige læsning, men det står bare ingen steder.
Måske har de udleveret Jesus til Pilatus i starten af "daggry" kl. dvs. 03? Måske har Pilatus været natteravn?(4)
Men så må vi i stedet forudsætte et "hul" i handlingen, inden folkemængden møder op for at få frigivet Barabbas: »Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede«? Hele folket er vel ikke stået op klokken 3 for at kræve en morder frikendt, og Pilatus "plejede" næppe at modtage folkemængden klokken 3 om morgenen?
Spong (side 102-103) løser problemet ved at lade retssagen i sanhedrinet ske fra 00-03. Desuden hævder Spong, at Hanegal ikke er fra 00 til 03, men fra 03 til 06.
Problemet med Spongs model er, at der ingen steder står, hvor længe sagen varede i sanhedrinet. Der står heller ingen steder, at jøderne holder Jesus fanget i 3 timer, mens de venter på at overgive ham til Pilatus. Derimod lægger historien op til, at Peters fornægtelse sker parallelt med, at Jesus bliver dømt/mishandlet af jøderne. Det værste er, at Spong ignorerer, at Jesus i sin lignelse udnævnte "daggry" til den fjerde og sidste nattevagt, men det problem løser Spong ved slet ikke at nævne denne lignelse.
Mark Goodacre (se eksternt link) danser uden om problemet. Først regner han baglæns fra Jesus' død, solformørkelsen og korsfæstelsen til Pilatus. Derefter starter han forfra med Den Sidste Nadver, Getsemane, Jesus' arrest, Peters fornægtelse og Pilatus. Mark Goodacre undgår præcis at komme ind på, hvornår og hvor længe Jesus var hos Pilatus.
En femte mulighed, som vi vil komme ind på lige om lidt, er at betragte det hele som liturgi. Men nu er det i al fald blevet morgen, og fra nu af bliver inddelingen i 3-timers intervaller endnu tydeligere end før.
|
Dagen er brudt frem, og den inddeles i 12 timer, der regnes fra solopgang. Som Jesus selv sagde: »Har dagen ikke tolv timer?« (Johannes 11,9).
Jesus bliver korsfæstet i den tredje time, dvs. klokken 9:
Markus 15,25 Det var den tredje time, da de korsfæstede ham.
Det gør han i alle tre synoptiske evangelier, men i Johannesevangeliet sker det først kl. 12. Det vender vi tilbage til.
Mens han hænger på korset, bliver han endnu engang hånet for at have pralet med at kunne rive templet ned på tre dage: »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage« (Markus 15,29). Det rejser også spørgsmålet om, hvem der har sladret: Judas var jo ikke blandt tilhørerne til Jesus' lille apokalypse.
Efter tre timer dækkes hele jorden af en solformørkelse midt i påsken. Solformørkelsen starter den sjette time, dvs. klokken 12, og varer tre timer:
Markus 15,33 Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
Dette havde Jesus også spået i sin apokalypse: »Men i de dage efter denne trængsel skal solen formørkes og månen ikke skinne« (13,24).
|
Mørket varer, indtil Jesus dør. Allerede i næste vers — og stadig i niende time — råber han på Gud og udånder.
Markus 15,34 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
[.. .. ..] [. . .]
Markus 15,37 Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede.
Jesus' legeme bliver hængende på korset i tre timer, for det er først ved "aften", at Josef fra Arimatæa ankommer på scenen og lægger Jesus i en grav.
Markus 15,42 Og da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,
Markus 15,43 kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige. Han dristede sig til at gå ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme.
Det er igen "aften" — den første af de fire nattevagter. Jesus' sidste døgn er slut.
|
|
I betragtning af, hvor mange bøger der er skrevet om Markusevangeliet, er det påfaldende få, der har observeret disse 3-timers intervaller, og endnu færre, der har prøvet at forklare, hvorfor Jesus' sidste døgn er så stift opdelt i otte dele à 3 timer.
Den bedste (eneste?) hypotese er, at der er tale om liturgi. Denne forklaring har været fremsat i 50'erne, 70'erne og 80'erne (se Mark Goodacre side 20 nederst), men den har ikke været særlig anerkendt. Måske fordi disse forskere spændte buen for hårdt og forsøgte at fortolke hele evangeliet som en lektionar (bog med bibelske læsninger).
Faktisk stemmer de 8 intervaller fint overens med de 7-8 tidebønner: Aftensang (Vesper, kl. 17 eller solnedgang), Nattebøn (Komplet, kl. 19-20), Vågenatsbøn (Matutin, kl. 02, men oprindeligt en midnatsbøn), Morgenbøn (Prim) og Morgensang (Laudes, kl. 06 eller solopgang), Formiddagsbøn (Terts, kl. 09), Midddagsbøn/Tolvsang (Sext, kl. 12) og Eftermiddagsbøn (Non, kl. 15).
Der er ikke noget overraskende eller ukristeligt i, at man som kristen priser Gud 7 eller 8 gange om dagen (Salmernes Bog 119,164). Vi har stadig tusinder og atter tusinder af tidebøger (billeder til højre og venstre), men disse bøger er fra middelalderen, mens denne hypotese ville indebære, at liturgien skulle være ældre end evangelierne (det er nok den anden grund til, at hypotesen ikke er populær). Hypotesen er dog stadig den, der har den bedste forklaringsevne, især fordi der ikke er andre.
|
Spong foreslår, at den kristne påske er startet som et modstykke til jødernes. Jøderne fejrer befrielsen fra Faraos slaveri ved flugten gennem Det Røde Hav, mens de kristne fejrede befrielsen fra syndens trældom gennem døden (Romerne 6,7-8). Jødernes påskemåltid skulle huskes til evig tid: »Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt« (2 Mosebog 12,14), ligesom de kristne år efter år gentog den Sidste Nadver: »gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« (1 Korinther 11,25). Jøderne mindedes barnemordet på egypternes førstefødte ved midnat, mens de kristne mindedes forræderiet af deres frelser. Begge parter fejrede Guds Lam, og det blod, der gav dem deres frelse.
|
Kort og godt mener Spong, at de kristne har udvidet det jødiske 3-timers påskeritual til at fylde et helt døgn.
Mark Goodacre påpeger derefter, at denne hypotese vil kunne forklare mange andre ting, der har givet teologer grå hår i deres kloge hoveder:
Datoen for Jesus' død. Hvilken dag skete korsfæstelsen? Johannes insisterer på, det skete den 14. i måneden, mens de tre synoptiske evangelier er lige så overbeviste om, at det skete den 15.
Måske er forklaringen, at ingen af parterne anede, hvilken dag det var sket, men at de var mere interesserede i, hvornår ritualet skulle holdes?
I al fald er det netop det spørgsmål, der blev diskuteret i det 2. århundrede: Hvornår er det påske?
Bog 5, XXIII.: På dette tidspunkt var en ikke ringe
strid kommet i gang, thi menighederne i hele Asien
mente efter gammel tradition, hvad Frelserens påskefest
angår, at måtte fejre den fjortende dag i måneden,
den dag, da jøderne havde befaling til at slagte
fåret. Det var derfor ganske nødvendigt at slutte
fasten på den dag, hvad dag i ugen det end måtte
være. Det var imidlertid ikke skik for kirkerne i hele
den øvrige verden at fejre den på denne måde, da
de nemlig holdt sig til den skik, der efter apostolsk
overlevering havde været i hævd indtil denne tid,
hvorefter det ikke sømmede sig at slutte fasten på
nogen anden dag end dagen for vor Frelsers opstandelse.
Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1945. Ortografien nænsomt moderniseret.
|
|
På den ene side stod de såkaldte quartodecimanere, der insisterede på at holde ritualet den 14. i måneden (uanset ugedagen), sådan som der står i Johannesevangeliet, mens deres modstandere ville holde ritualet om søndagen, af frygt for at fasten skulle falde sammen med Den Sidste Nadver, hvor Jesus i de tre synoptiske evangelier beordrede sine disciple til at spise: »Tag det og spis det; dette er mit legeme«.
Der var åbenbart ingen af parterne, der havde interesse i, endsige viden om, hvornår en eventuel historisk Jesus skulle have været død.
Tidspunktet for korsfæstelsen. Skete det klokken 12, som Johannes påstår, eller allerede klokken 9, som de tre synoptiske evangelier siger?
Igen kan man bedre forklare forskellen ved at se bort fra en historisk Jesus. Det vigtigste har været at holde skemaet med tre timer.
Det sammenpressede tidsskema: Hvorfor skal jøderne bryde deres egen lov ved at samle sanhedrinet om natten? Hvorfor skal Pilatus bankes op tidligt om morgenen? Hvorfor kan det hele ikke vente til efter påsken?
Igen kan man bedst forklare disse besynderligheder ved at se bort fra en historisk Jesus.
Et sidste punkt, som Goodacre ikke nævner, men som vi lige har været inde på, er, at der mangler et 3-timers interval, inden jøderne overgiver Pilatus ved "daggry".
Goodacre har valgt at "danse udenom" problemet, men måske ligger forklaringen i, at der kun er syv tidebønner på et døgn, og ikke otte (Salmernes Bog 119,164)? Selv de mest kristne mennesker skal jo sove en gang imellem.
Derfor er der ikke nogen tidebøn klokken tre, og derfor er der "hul" i handlingen mellem "hanegal" og "daggry".
Fodnoter: (1) (2) (3) (4)
I vores gamle Bibler var parallellen mellem den lille apokalypse og Getsemane endnu tydeligere, fordi der i Markus 13,33 stod "våg og bed".
Selvom "og bed" er med i de fleste af de ældste og bedste manuskripter, antages det alligevel, at det er en forfalskning, fordi det er lettere at forstå, hvis en skriver har tilføjet ordene for at styrke forbindelsen til Getsemane, fremfor at ordene skulle være fjernede, hvis de havde været der fra starten.
Se evt. Markus 13,33 på siden om de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente.
John Shelby Spong, "Jesus for the non-religious", side 102:
»the darkest deed in human history could occur at the darkest moment of the night«.
Det pudsige er, at i Johannesevangeliet taler faktisk Jesus om at rive templet ned. Jesus bliver altså anklaget for noget i Markusevangeliet (og Matthæusevangeliet), som han har sagt i Johannesevangeliet, hvor han til gengæld ikke bliver anklaget for det.
Se dette indlæg i gæstebogen, hvor Peter gør opmærksom på, at Plinius d. Æ. og kejser Vespasian altid arbejdede midt om natten.
