Jesus' sidste døgn

Mantegna, Jesus i Getsemane
Peter, Johannes og Jakob våger.

Jesus slutter sin lille apokalypse med en lignelse om dørvogteren, der venter på, at hans herre vender tilbage:

Markus 13,35 Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry;

I Det Gamle Testamente var natten opdelt i 3 vagter, men på Jesus' tid havde man indført det romerske system med fire nattevagter (Markus 6,48). Hver af vagterne var på tre timer: Aften ("opse") fra 6-9, midnat ("mesonuktiou") fra 9-12, hanegal ("alektorophônias") fra 12-3 og daggry ("prôi") fra 3-6.

Markus 6,48: Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinden imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem, og han ville gå forbi dem.

Man kan undre sig over, hvorfor Jesus her forudsætter, at "husets herre" vender tilbage om natten — i stedet for på Herrens Dag / Dommedag, men sådan står der altså i Bibelen. Jesus nævner disse fire nattevagter, og dermed sætter han scenen for handlingen i de to næste kapitler. Hændelserne i Jesus' sidste døgn viser sig at være stramt opdelt i 3-timers intervaller:

Den sidste nadver

Den sidste nadver
Den sidste nadver starter i den første nattevagt, "Aften".

Få dage senere mødes Jesus og disciplene til den sidste nadver. Påskelammet skal slagtes om aftenen, ved solnedgang (5 Mosebog 16,6), og Markus bekræfter, hvad tid måltidet startede:

5 Mosebog 16,6: Kun på det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn, må du slagte påskelammet, om aftenen, ved solnedgang, det tidspunkt da du drog ud af Egypten.

Markus 14,17 Da det blev aften, kom han og de tolv.
Markus 14,18 Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig."

Ordet, Markus bruger for "aften", er "opsios", der som man kan se er i nær familie med ordet for den første nattevagt, Aften / "opse".

Jesus advarer om, at en af disciplene vil forråde ham. Her foregriber forfatteren igen handlingen og Judas-forræderiet, men der er også den krølle, at det græske ord "paradidomi" kan betyde ganske mange andre ting, som f.eks. at overlevere eller udlevere. Jesus brugte det samme ord tre gange i sin lille apokalypse: »Man skal udlevere jer til domstolene, […] de fører jer for retten, […] En bror skal udlevere sin bror til døden« (Markus 13,9-12). Jesus' ord ved bordet peger altså ikke bare frem til Judas' forræderi få timer senere, men også tilbage til hans lille apokalypse.

Med denne anklage om forræderi har Jesus ødelagt den gode stemning ved bordet, og det gør ikke sagen bedre, at han straks efter på vejen til Oliebjerget anklager Peter for at ville svigte ham tre gange: »før hanen galer to gange«. Igen peger Jesus' ord både tilbage til hans lille apokalypse (denne gang til lignelsen med "hanegal") og et par timer frem i tiden.

Getsemane og forræderiet

Botticelli Getsemane
Ved Getsemane sover Jesus' tre disciple tre gange.
Sov videre
Kristen tegneserie: "Sov videre nu. Tag jer et hvil!".

Selskabet ankommer på Oliebjerget. De er altså nu vendt tilbage til netop det sted, hvor Jesus for få dage siden havde fortalt lignelsen med de fire nattevagter. Lignelsen handler om en herre, der for en kort tid er bortrejst, og moralen er, at tjenerne skal holde sig vågne: »Tag jer i agt, hold jer vågne! […] at våge. Våg derfor, […] lad ham ikke finde jer sovende, […] Våg!"« (Markus 13,33-37).(1)

Nu da Jesus er vendt tilbage til Oliebjerget, er det som om, han vil gøre lignelsen til virkelighed. Han beder sine tre yndlings-disciple om at våge, inden han går afsides for at bede. Desværre viser det sig at være spildte Guds ord på Balle-Lars, for da han vender tilbage, ligger hans tre disciple og sover.

Jesus bebrejder Peter: »Kunne du ikke våge blot en time?«. Det har tydeligvis taget Jesus en time at gå afsides for at bede og tilbage igen. Jesus går i alt tre gange væk for at bede, og hver gang vender han tilbage for at finde disciplene i dyb søvn.

Markus bruger ordet "time" tre gange i denne episode: »han […] bad om, at den time måtte gå ham forbi«, »Kunne du ikke våge blot en time?«, »Det er nok. Timen er kommet«. Peter kunne ikke vente en time, og det kunne Johannes og Jakob åbenbart heller ikke: »Bliv her og våg! […] Kunne du ikke våge blot en time? Våg« (Markus 14,34-38).

Efter de tre bønner og de tre timer er det midnat, og Jesus bliver arresteret. Som Spong formulerer det: "Den mørkeste gerning i menneskets historie sker på den mørkeste time i døgnet".(2) Forræderiet påskenat minder om den allerførste påske, hvor Gud dræbte alle de førstefødte drengebørn i Egypten. Dette skete netop ved midnat (2 Mosebog 12,29).

2 Mosebog 12,29: Ved midnat dræbte Herren alle førstefødte i Egypten, lige fra den førstefødte hos Farao, som sidder på tronen, til den førstefødte hos fangen, som sidder i fangehullet; også alt det førstefødte af kvæget blev dræbt.

Arrest og fornægtelse

Peter fornægter Jesus
Kristen tegneserie: Hanen galer, da Peter har fornægtet Jesus for tredje gang.

Hane Jesus bliver arresteret af folk fra »ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste« og derefter ført til ypperstepræsten og sanhedrinen, præcis som han havde spået (ganske vist om disciplene) i sin lille apokalypse: "Man skal udlevere (eller forråde) jer til domstolene (græsk: "sunedrion")".

Ypperstepræsten og Rådet (sanhedrinen) forsøger at få ham dømt med "falske vidner": »Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, som er bygget med hænder« (Markus 13,58). Her peger historien tilbage på den Lille Apokalypse i kapitel 13, for det nærmeste Jesus nogensinde kom på at sige dette (i al fald i Markusevangeliet(3)) var netop her, da han spåede om Jerusalems ødelæggelse: »Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned« (Markus 13,2).

Samtidigt med dette står Peter udenfor og fornægter Jesus. Her fortæller Markus os rimeligt entydigt, at det sker ved nattevagten "hanegal": »"Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener." […] Og hanen galede […] "Jeg kender ikke det menneske, I taler om!" […] I det samme galede hanen anden gang« (Markus 14,71-72). Tallet tre optræder igen, idet Peter fornægter Jesus tre gange.

Jesus for Pilatus

Herodes Antipas
Jesus for Pilatus

Jesus bliver udleveret (igen er det ordet: "paradidomi") til Pilatus »om morgenen«. Det græske ord for morgen er "prôi", samme navn som den sidste af de 4 nattevagter:

Markus 15,1 Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus.

Her knækker filmen faktisk lidt. Hvis vi holder fast i, at daggry er fra 03 til 06, så skulle Pilatus havde åbent kontor fra klokken 03 om morgenen. Og hvad med folkemængden, der møder op for at få frigivet Barabbas: »Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede«. Har de virkelig stået op klokken 3 for at kræve en morder frikendt? Kan det passe, at Pilatus "plejede" at modtage folkemængden klokken 3 om morgenen?(4)

Holbein d. Ældre: Jesus for Pilatus Desuden har vi problemet med, at der går seks timer, inden Jesus bliver korsfæstet. Man kan forestille sig flere forklaringer:

Uanset dette problem med timingen er det i al fald blevet morgen, og fra nu af bliver inddelingen i 3-timers intervaller endnu tydeligere end før.

Korsfæstelse, solformørkelse, død og begravelse

Kalkmaleri
Dansk kalkmaleri viser Jesus' vej til korset.

Dagen er brudt frem, og den inddeles i 12 timer, der regnes fra solopgang. Som Jesus selv sagde: »Har dagen ikke tolv timer?« (Johannes 11,9).

Johannes 11,9: Jesus svarede: "Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys.

Jesus bliver korsfæstet i den tredje time, d.v.s. klokken 9:

Markus 15,25 Det var den tredje time, da de korsfæstede ham.

Det gør han i alle tre synoptiske evangelier, men i Johannesevangeliet sker det først kl. 12. Det vender vi tilbage til.

Mens han hænger på korset, bliver han endnu engang hånet for at have pralet med at kunne rive templet ned på tre dage: »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage« (Markus 15,29). Det rejser også spørgsmålet om, hvem der har sladret: Judas var jo ikke blandt tilhørerne til Jesus' lille apokalypse.

Efter tre timer dækkes hele jorden af en solformørkelse midt i påsken. Solformørkelsen starter den sjette time, d.v.s. klokken 12, og varer tre timer:

Markus 15,33 Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.

Dette havde Jesus også spået i sin apokalypse: »Men i de dage efter denne trængsel skal solen formørkes og månen ikke skinne«.

Tidebog
Josef fra Arimatæa tager Jesus ned af korset.

Mørket varer, til Jesus' dør. Allerede i næste vers — og stadig i niende time — råber han på Gud og udånder.

Markus 15,34 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
[.. .. ..] [. . .]
Markus 15,37 Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede.

Jesus' legeme bliver hængende på korset i tre timer, for det er først ved "aften", at Josef fra Arimatæa ankommer på scenen og lægger Jesus i en grav.

Markus 15,42 Og da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,
Markus 15,43 kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige. Han dristede sig til at gå ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme.

Det græske ord er igen "opsios", det samme ord, der blev brugt om starten på den sidste nadver, og som er i familie med navnet på den første nattevagt.

Jesus' sidste døgn er slut.

Liturgi

Dødsmesse
Tidebog
Dødsmesse fra 1500-1525
Tidebog fra 1500-1525.

I betragtning af, hvor mange bøger der er skrevet om Markusevangeliet, er det påfaldende få, der har observeret disse 3-timers intervaller, og endnu færre, der har prøvet at forklare, hvorfor Jesus' sidste døgn er så stift opdelt i otte dele à 3 timer.

Den bedste (eneste?) hypotese er, at der er tale om liturgi. Denne forklaring har været fremsat i 50'erne, 70'erne og 80'erne (se Mark Goodacre side 20 nederst), men den har ikke været særlig anerkendt. Måske fordi disse forskere spændte buen for hårdt og forsøgte at fortolke hele evangeliet som en lektionar (bog med bibelske læsninger).

Faktisk stemmer de 8 intervaller fint overens med de 7-8 tidebønner: Aftensang (Vesper, kl. 17 eller solnedgang), Nattebøn (Komplet, kl. 19-20), Vågenatsbøn (Matutin, kl. 02, men oprindeligt en midnatsbøn), Morgenbøn (Prim) og Morgensang (Laudes, kl. 06 eller solopgang), Formiddagsbøn (Terts, kl. 09), Midddagsbøn/Tolvsang (Sext, kl. 12) og Eftermiddagsbøn (Non, kl. 15).

Der er ikke noget overraskende eller ukristeligt i, at man som kristen priser Gud 7 eller 8 gange om dagen (Salmernes Bog 119,164). Vi har stadig tusinder og atter tusinder af tidebøger (billeder til højre og venstre), men disse bøger er fra middelalderen, mens denne hypotese ville indebære, at liturgien skulle være ældre end evangelierne (det er nok den anden grund til, at hypotesen ikke er populær). Hypotesen er dog stadig den, der har den bedste forklaringsevne, især fordi der ikke er andre.

Salmernes Bog 119,164: Syv gange daglig priser jeg dig for dine retfærdige bud.
Tidebog
Tidebog

Spong foreslår, at den kristne påske er startet som et modstykke til jødernes. Jøderne fejrer befrielsen fra Faraos slaveri ved flugten gennem Det Røde Hav, mens de kristne fejrede befrielsen fra syndens trældom gennem døden (Romerne 6,7-8). Jødernes påskemåltid skulle huskes til evig tid: »Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt« (2 Mosebog 12,14), ligesom de kristne år efter år gentog den Sidste Nadver: »gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« (1 Korinther 11,25). Jøderne mindedes barnemordet på egypternes førstefødte ved midnat, mens de kristne mindedes forræderiet af deres frelser. Begge parter fejrede Guds Lam, og det blod, der gav dem deres frelse.

Romerne 6,7: den, der er død, er jo frigjort fra synden.
Romerne 6,8: Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.
Dødsmesse
Tidebog

Kort og godt mener Spong, at de kristne har udvidet det jødiske 3-timers påskeritual til at fylde et helt døgn.

Mark Goodacre påpeger derefter, at denne hypotese vil kunne forklare mange andre ting, der har givet teologer grå hår i deres kloge hoveder:

  1. Datoen for Jesus' død. Hvilken dag skete korsfæstelsen? Johannes insisterer på, det skete den 14. i måneden, mens de tre synoptiske evangelier er lige så overbeviste om, at det skete den 15.

    Måske er forklaringen, at ingen af parterne anede, hvilken dag det var sket, men at de var mere interesserede i, hvornår ritualet skulle holdes?

    I al fald er det netop det spørgsmål, der blev diskuteret i det 2. århundrede: Hvornår er det påske?

    Jesu opstandelse Bog 5, XXIII.: På dette tidspunkt var en ikke ringe strid kommet i gang, thi menighederne i hele Asien mente efter gammel tradition, hvad Frelserens påskefest angår, at måtte fejre den fjortende dag i måneden, den dag, da jøderne havde befaling til at slagte fåret. Det var derfor ganske nødvendigt at slutte fasten på den dag, hvad dag i ugen det end måtte være. Det var imidlertid ikke skik for kirkerne i hele den øvrige verden at fejre den på denne måde, da de nemlig holdt sig til den skik, der efter apostolsk overlevering havde været i hævd indtil denne tid, hvorefter det ikke sømmede sig at slutte fasten på nogen anden dag end dagen for vor Frelsers opstandelse.

    Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1945. Ortografien nænsomt moderniseret.

    Tidebog
    Tidebog

    På den ene side stod de såkaldte quartodecimanere, der insisterede på at holde ritualet den 14. i måneden (uanset ugedagen), sådan som der står i Johannesevangeliet, mens deres modstandere ville holde ritualet om søndagen, af frygt for at fasten skulle falde sammen med Den Sidste Nadver, hvor Jesus i de tre synoptiske evangelier beordrede sine disciple til at spise: »Tag det og spis det; dette er mit legeme«.

    Der var åbenbart ingen af parterne, der havde interesse i, endsige viden om, hvornår en eventuel historisk Jesus skulle have været død.

  2. Tidspunktet for korsfæstelsen. Skete det klokken 12, som Johannes påstår, eller allerede klokken 9, som de tre synoptiske evangelier siger?

    Igen kan man bedre forklare forskellen ved at se bort fra en historisk Jesus. Det vigtigste har været at holde skemaet med tre timer.

  3. Det sammenpressede tidsskema: Hvorfor skal jøderne bryde deres egen lov ved at samle sanhedrinen om natten? Hvorfor skal Pilatus bankes op klokken 03 om natten? Hvorfor kan det hele ikke vente til efter påsken?

    Igen kan man bedst forklare disse besynderligheder ved at se bort fra en historisk Jesus.

 
Guds hånd

Denne artikel er en fortsættelse af lille apokalypse.

Ressourcer og Links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

I vores gamle Bibler var parallellen mellem den lille apokalypse og Getsemane endnu tydeligere, fordi der i Markus 13,33 stod "våg og bed".

Selvom "og bed" er med i de fleste af de ældste og bedste manuskripter, antages det alligevel, at det er en forfalskning, fordi det er lettere at forstå, hvis en skriver har tilføjet ordene for at styrke forbindelsen til Getsemane, fremfor at ordene skulle være fjernede, hvis de havde været der fra starten.

Se evt. Markus 13,33 på siden om de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente.

John Shelby Spong, "Jesus for the non-religious", side 102:

»the darkest deed in human history could occur at the darkest moment of the night«.

Det pudsige er, at i Johannesevangeliet taler faktisk Jesus om at rive templet ned. Jesus bliver altså anklaget for noget i Markusevangeliet (og Matthæusevangeliet), som han har sagt i Johannesevangeliet, hvor han til gengæld ikke bliver anklaget for det.

Sagde Jesus, han kunne rejse templet op igen på tre dage?

Se dog dette indlæg i gæstebogen, hvor Peter gør opmærksom på, at Plinius d. Æ. og kejser Vespasian altid arbejdede midt om natten.


Op til Markusevangeliet