Dekapolis er markeret med grønt
|
|
En af de ting, der gør det svært at tage Bibelen alvorligt som et historisk dokument, er forfatterens ukendskab til Israels geografi:
I dette eksempel forlader Jesus uden forklaring disciplene og tager en tur til Tyrus, hvor han er grov overfor en græsk kvinde. Derefter tager Jesus tilbage fra Tyrus til Galilæas Sø, hvor han har efterladt sine trofaste disciple.
Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.
Rejsen går »over Sidon«, og som kortet til højre viser, betyder det, at hjemrejsen starter med 30 KM i den forkerte retning. Bagefter tager han endnu et herresving udenom søen og over Jordanfloden »midt igennem Dekapolis«.
Alt i alt er det en meget lang omvej til Galilæas Sø, og det gør ikke sagen bedre, at "Galilæas Sø" også var ukendt, indtil den dukkede op i evangelierne.
For det andet fordi ingen nogensinde havde kaldt søen for hverken "Galilæas Sø" eller "Galilæas Hav". Den hed Genesaret Sø, og senere Tiberias Sø.
|
Alt dette er et skoleeksempel på, hvordan forfatteren ikke kender noget til den lokale geografi. Man kan opfinde hundredvis af bortforklaringer: Måske skulle Jesus aflevere en biblioteksbog i Sidon, måske sagde han noget klogt, da han krydsede Jordanfloden, og måske skulle han lige forbi Dekapolis og sige undskyld for at have dræbt 2.000 af deres grise, dengang han sejlede 67 KM gennem ørkenen (billedet til højre). Det afslørende er, at vi overhovedet ingen forklaring får.
Faktisk er det så pinligt, at de kristne i næsten 2.000 år havde forfalsket deres hellige skrift, for at rejseruten ikke skulle stå så skærende klart:
Markus 7,24 Og han stod op og gik derfra til Tyrus' og Sidons Grændser og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 7,31 Og der han gik ud igjen af Tyrus' og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igennem Dekapolis' Grændser.
(Dansk oversættelse fra 1897)
Den græske originaltekst var forfalsket, så Jesus hele tiden havde opholdt sig i »Tyrus' og Sidons Egne« (han startede altså ikke hjemturen med at rejse 30 KM i den forkerte retning), og han kom kun til grænsen af Dekapolis, og eftersom De Ti Byer lå ned til søen (markeret med grønt på kortet foroven), var det slet ikke nogen omvej. (Se evt. yderligere 6.000 forfalskninger i den græske tekst.)
Men en ting er, at Markus er ukendt med geografien; en anden ting er, at de kristne er villige til at forfalske deres egne hellige tekster, og noget tredje er, at Bibelselskabet i snart 200 år har fusket ved at ændre "Hav" til "Sø".
Noget helt fjerde er, at Markus måske er ligeglad med, om fortællingen giver mening i den fysiske verden.
Så hvad er det, Markus ønsker at fortælle?
|
Det er typisk for Markusevangeliet, at byer, bjerge, søer, farisæere, apostle og folkemængder bare er kulisser, der dukker op, når handlingen kræver det, og forsvinder igen bagefter. Hvor er Jesus' trofaste disciple lige pludselig blevet af i denne historie? Hvorfor tager han til Tyrus? Hvorfor følger han den snørklede rute? Hvad er formålet med at fortælle os om ruten, når vi ikke hører, hvad Jesus lavede undervejs?
Den bedste forklaring er nok endnu en gang at kigge på en af Bibelens mest misbrugte "profetier":
Esajas 8,23 Dog skal der ikke være mørke for landet, som nu er i trængsel. Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa.
Esajas 9,1 Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
I denne profeti nævner Esajas de samme tre elementer som i Jesus' rute og i samme rækkefølge:
»Vejen langs Havet«. Jesus starter langs Middelhavet fra Tyrus til Sidon.
»Landet på den anden side af Jordan«. Floden Jordan går stik nord-syd for Genesaret Sø), og det meste af Dekapolis ligger øst for Jordan (markeret med grønt på det øverste kort).
»Folkeslagenes Galilæa«. Jesus' rejse endte ved søen: »Galilæas Sø midt igennem Dekapolis«. Ved at kalde Genesaret Sø for "Galilæas Sø" (eller rettere Galilæas Hav) får Markus alligevel ruten til at ende i Galilæa.
Markusevangeliet bygger meget på Paulus' epistler. Paulus fortæller om en Jesus, der frelser både jøder og hedninge: »for jøde, først, og for græker« (Romerne 1,16; 2,9; 2,10), men Paulus fortæller aldrig, hvor denne Jesus skulle have missioneret henne (eller for den sags skyld, om han nogensinde har været her på jorden). Måske er det denne profeti, der har fået Markus til at henlægge hele handlingen blandt folkeslagene i Galilæa?
Det sidste er selvfølgelig lidt spekulativt, men hvad der står klart er, at beretningen om Jesus' lange omvej ikke har nogen historisk værdi.
