Martin Luther er den eneste person, der nævnes ved navn i Danmarks Riges Grundlov. Han nævnes faktisk i to paragraffer, nemlig »§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten« og »§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke«
Hele Danmark i almindelighed — og kongen i særdeleshed — skal altså følge den fortolkning af kristendommen, som Martin Luther har opfundet.
Derfor vil det sikkert overraske mange, at Martin Luther havde nogle ret ekstreme synspunkter angående jøder. Og det nytter ikke noget at undskylde Martin Luther med "ungdommelig naivitet" — Luther skrev "Jøderne og deres Løgne" i 1542, hvor var han 60 år og på højden af sin karriere.
|
|
Martin Luther skrev sin bog mange hundrede år før Hitler's Mein Kampf. Det ville være forkert at give Luther skylden for alt jødehad i Europa, men han legitimerede hadet og støbte de teologiske kanonkugler. Luther beskrev jøderne som et hadefuldt folkefærd og opfordrede kristne til at jage dem og ødelægge deres ejendom.
Allerede i 1923 roste Hitler Luther's syn på jøderne: »Luther var en stor mand, en kæmpe. I ét tag brød han gennem tusmørket, og han så jøderne, som vi først i dag er begyndt at se dem«.(1)
Krystalnatten skete natten til Luther's fødselsdag, og symbolikken var ikke spildt på de gejstlige. Den evangelisk-lutherske biskop Martin Sasse udgav få uger efter Krystalnatten et genoptryk af Luther's værk, og skrev begejstret i forordet, at »den 10. november 1938, på Luthers fødselsdag, brænder synagogerne i Tyskland«.(2) Det at brænde jødernes synagoger var netop første punkt i Luther's handlingsplan: »Først, at man skulle tænde ild på deres synagoger og skoler«.
|
Biskoppen kaldte Krystalnatten for »kroningen på Førerens gudsvelsignede kamp for fuldt ud at befri vort folk«, og kaldte Martin Luther for »en tysk profet [...] der drevet af sin samvittighed var blevet den største antisemit i sin tid«, og »en Advarer af sit folk imod jøderne«.
Genoptrykket af Luthers kampskrift fik titlen »Martin Luther über die Juden - Weg mit ihnen!« (billedet til venstre), og sloganet Weg mit ihnen (væk med dem) var et citat fra Luthers handlingsplan mod jøderne: »Thi, som vi hører, er Guds vrede imod dem så mægtig, at de kun bliver ondere og ondere ved blid behandling, men en smule bedre ved hård. - Derfor væk med dem for altid«. Genoptrykket solgtes i 150.000 eksemplarer, hvilket må siges at være pænt i betragtning af, at lignende genoptryk (bl.a. folkeudgaven af L. Parisius) længe havde været på markedet.
Martin Luther's bog blev oversat til dansk i 1938 (billet til højre) - dvs. samme år som Krystalnatten. Det fremgår tydeligt, at Luther's bog ikke er gravet frem som en historisk kuriositet, men at den skulle bruges aktivt af kristne nazister som et kampskrift.
Oversætteren Olga Eggers var medlem af "Dansk Antijødisk Liga" og redaktør af NSAPs antisemitiske blad "Kamptegnet". Olga Eggers skrev bl.a. dette i sit forord (alle citater på denne side er med let moderniseret stavemåde):
Men dette er et ypperligt bevis på både, at jøden ikke ønsker sit værtsfolk gjort bekendt med sine livs- og leveregler, og på den skandaløse magt, som de styrende i landet har givet nogle påtrængende fremmede over og til ulykke for landets egne børn.
Kristne antisemiter har et forklaringsproblem - i og med at Jesus var jøde, og at jøderne var Guds udvalgte folk. Luther løste problemet ved at bruge jødernes ulykkelige situation i Europa som bevis på, at jøderne ikke længere var Guds udvalgte:
|
Thi en så grusom Guds vrede viser altså tydeligt
nok, at de sandelig må fejle og fare med uret, det kan
vel selv et barn forstå. Thi så frygteligt må man ikke
tænke om Gud, at han skulle straffe sit eget folk så
længe, så grueligt og så ubarmhjertigt og til og med
tie stille, hverken trøste med ord eller gerninger, hverken
fastsætte tid eller sted. Hvem ville tro og håbe eller
elske en sådan Gud? Lad os derfor slutte heraf, at jøderne
visselig er forstødte af Gud og ikke længere er hans folk,
han er heller ikke mere deres Gud; og hold jer til skriftsproget hos Hosea 1 v. 9: Lo Ammi: »I er ikke mit
Folk, og jeg er ikke jeres Gud«. Ja, det går dem altså
desværre således og kun således og skrækkeligt. De
kan udlægge det som de vil, men vi ser værket for vore
øjne, det bedrager os ikke.
Og hvis der var en tøddel fornuft eller forstand i
dem, måtte de i sandhed tænke således ved sig selv:
Ak Herre Gud. det går og står ikke godt til med os,
elendigheden er for stor, for langvarig, for hård, Gud
har glemt os osv.
Derefter lukker Dr. Luther op for godteposen med spydigheder. Her kommer et beskedent udvalg, læs selv den fulde tekst.
[…] dette forstokkede, fordømte folk (hvis løgne Gud straffer og som stolt foragter hele Verden) […] De er det mest ondskabsfulde, halsstarrige folk, […] De er de pralende, hoffærdige skælme, som indtil denne dag ikke kan gøre andet end at rose sig selv af deres stamme og herkomst, rose sig selv og foragte og forbande hele verden i deres skoler, bønner og belæringer […] De er de rigtige løgnere og blodhunde, som fra begyndelsen og til vore dage har fordrejet og forfalsket hele skriften med deres forløjede udlægning […] da disse ikke er andet end en satansrede, hvori der kun findes indbildskhed, løgn og modbydelighed, til aller bitreste og giftigste skændsel for Gud og alle mennesker, som var det Djævelen selv. […] De røver fra os og suger os ud, hænger os om halsen, disse dovne skælme og ugidelige vomme, drikker, æder, har gode dage i vore huse, […] sådan et dovent, virksomt folk[…]
Efter at Martin Luther har talt sig varm, giver han "sit betænksomme råd". Luther's "betænksomme råd" er en syv-punkts handlingsplan, der til forveksling ligner Hitler's Endlösung:
|
Jeg vil give mit betænksomme råd.
Først, at man skulle tænde ild på deres synagoger
og skoler og kaste jord hen over det, der ikke vil brænde,
så at intet menneske nogensinde skulle se en sten eller
en slagge af det.
[…]
For det andet må man ligeledes sønderbryde og
ødelægge deres huse. For de bedriver det samme uvæsen
i dem som i deres skoler. Derpå kan man lade dem,
indrette sig under et tag eller i en stald, ligesom sigøjnerne,
for at de skal forstå, at de er ikke herrer i vort
land, således som de praler af, men derimod fangen i
landflygtighed, således som de uden ophør skriger op
om og beklager sig over lige overfor Gud.
[…]
For det fjerde, at man under dødsstraf forbyder deres
rabbinere vedblivende at undervise.
[…]
For det femte: At man fuldstændig ophæver jødernes
beskyttelse på vejene. Thi de har intet at gøre på
landet, eftersom de dog ikke er herrer eller offentligt
ansatte eller er handelsmand eller lignende. De skal blive
hjemme.
[…]
For det syvende: At man giver de unge, stærke jøder
og jødinder plejl, økse, rive, spade, spinderok, ten i
hånden og lader dem tjene deres brød i deres ansigts
sved,
[…]
- Derfor væk med dem for altid.
|
Luther bruger derefter sin indflydelse over for fyrster og konger - og opfordrer dem til ikke at beskytte jøderne. Det var med til at gøre jøderne meget sårbare i en tidsalder uden politi og borgerrettigheder:
Altså, kære fyrster og herrer, som har jøder under jer, er mit råd ikke tilpas, så find et bedre, at I og vi alle afkaster den ulidelige djævelske byrde, som jøderne er, så at vi ikke for Gud er delagtige i alle deres løgne, deres laster, foragt, forbandelser, som de rasende jøder så frit og uanfægtet sender imod Vor Herre Jesus Kristus, hans kære moder, hele kristenheden, øvrigheden og os selv. Lad dem ikke få hverken beskyttelse eller værn, heller ikke ledsagelse eller fællesskab med os, så at hverken I eller jeres undersåtter hjælper dem til at få jeres penge og gods ved deres ågren.
Luther forsøger at få præster til at hjælpe med at sprede hans racistiske budskaber:
Og I, mine kære herrer og venner, præster og prædikanter,
vil jeg hermed indtrængende erindre jer om
jeres kalds pligter, så at I advarer jeres sognebørn imod
den evige skade de kan lide, og som I godt ved besked
med: nemlig, at de vogter sig for jøderne og undgår
dem, hvor de kan.
[. . .]
Hvis I præster og prædikanter (sammen med mig)
har givet alvorlige advarsler, og hvis hverken herrerne
eller undersåtterne agter på det, så lad os, (som Kristus
siger) ryste støvet af vore fødder og sige: Vi er uskyldige
i jeres blod.
|
Til sidst truer Luther med, at alle kristne, der viser jøderne nåde, vil blive smidt i Helvede af Jesus:
Hvem der nu skulle have lyst til at huse sådanne giftige slanger og unge djævle, Kristi værste fjender, Vor Herres og vore, at pleje og ære dem, og som ønsker at lade sig flå, plyndre, skænde, spytte på, at forbandes og lide alt ondt, dem være disse jøder på det bedste, anbefalede. - Så er han da en fuldkommen kristen, fuld af barmhjertighed, hvem Kristus vil belønne på den yderste dag sammen med jøderne i den evige Helvedes ild.
Den danske oversættelse er som sagt stærkt forkortet, idet Luther's lange teologiske udredelser ikke har været interessante nok. Bogen kan læses her: Jøderne og deres Løgne. I 1999 udgav Tidehvervs Forlag MOD TYRKEN OG JØDEN, der efter sigende inkluderer en uforkortet udgave af Jøderne og Deres Løgne.
Fodnoter: (1) (2)
|
Fra forordet:
»Am 10. November 1938, an Luthers Geburtstag, brennen in Deutschland die Synagogen.
Vom deutschen Volke wird zur Sühne für die Ermordung des Gesandtschaftsrates von Rath durch Judenhand
die Macht der Juden auf wirtschaftlichem Gebiet im neuen Deutschland endgültig gebrochen
und damit der gottgesegnete Kampf des Führers zu völligen Befreiung unseres Volkes gekrönt.
[…]
In dieser Stunde muss die Stimme des Mannes gehört werden, der als der Deutschen Prophet
im 16. Jahrhundert aus Unkenntnis einst als Freund der Juden begann, der getrieben von seinem Gewissen,
getrieben von den Erfahrungen und der Wirklichkeit,
der größte Antisemit seiner Zeit geworden ist, der Warner seines Volkes wider die Juden«.
