|
|
Lukasevangeliet starter med en introduktion, hvor forfatteren tiltaler en "højtæret Theofilus". Den samme Theofilus bliver også tiltalt i starten af Apostlenes Gerninger: »I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde […]«. Derfor er det almindelig anerkendt, at begge bøger — i al fald i den udgave, de har i dag — er skrevet af den samme forfatter, som vi kalder Lukas.
Det ændrer dog ikke ved, at der en del steder, hvor Apostlenes Gerninger modsiger Lukasevangeliet:
I Apostlenes Gerninger bliver den genopstandne Jesus hos sine disciple i mange dage: »Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem« (13,30-31). Ja, faktisk blev han der hele 40 dage. Det er derfor, Kristi Himmelfartsdag ligger 40 dage efter påske.
Apost. G. 1,3 Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.
I Lukasevangeliet sker himmelfarten derimod samme dag som opstandelsen. Det står ganske vist ikke rent ud, men læs evt. kapitel 24: Kvinderne og Peter ser den tomme grav, »Men samme dag« (vers 13) viser Jesus sig for to ukendte disciple i Emmaus, hvorefter »de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem« (vers 33), hvor de mødte de andre disciple, og »mens de talte om dette« (36) dukkede Jesus op, spiste lidt mad, hvorefter »han tog dem med ud af byen« (50) »og blev båret op til himlen« (51).
Hvis der er 40 dage i denne fortælling, er de godt gemt.
|
Apost. G. 1,12 Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra.
Kristne mennesker vil selvfølgelig påstå — med store runde øjne — at Betania og Oliebjerget betyder det samme. Problemet med denne påstand er bare, at der står i det citerede vers, at Oliebjerget ligger en "sabbatsvej" fra Jerusalem. Ifølge Bibelselskabet er en sabbatsvej 1.000 meter, mens Oliebjerget ligger femten stadier (Johannes 11,18) fra Jerusalem. En stadie er — stadig ifølge Bibelselskabet — 192 meter, så Betania ligger altså 2.880 meter fra Jerusalem — næsten tre gange så langt væk som Oliebjerget (billedet til højre).
I Lukasevangeliet bliver Helligånden delt ud med rund hånd: Maria fik den, Johannes Døberen, Johannes' mor, Johannes' far og en Simon i templet fik den også. Jesus fik Helligånden ved dåben: »og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due« (Lukas 3,22), så vi kommer ikke uden om, at han fik ånden længe før genopstandelsen.
|
Det vil sige, at Herrens engel var fuld af løgn, da han erklærede, at Jesus var en Kristus lige fra fødslen af: »I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren« (Lukas 2,11).
Senere kommer en anden tale, hvor vi får at vide, at Jesus først blev Guds søn ved genopstandelsen. Så meget for Mariæ Bebudelse, jomfrufødslen og Gabriels løfter:
Apost. G. 13,32 Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene,
Apost. G. 13,33 har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: Du er min søn, jeg har født dig i dag.
. . . og nu hvor forfatteren alligevel er i gang med at modsige sig selv, så er der en tredje tale, hvor Jesus blev Kristus (dvs. salvet), da han blev døbt af Johannes Døberen:
Apost. G. 10,37 I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede:
Apost. G. 10,38 hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.
Vi har lige set (Apost. G. 10,37-38), hvordan Jesus' karriere startede med, at han blev døbt af Johannes Døberen. Det var faktisk et krav for at blive rigtig apostel, at man havde fulgt Jesus lige fra hans dåb af (det var derfor, Paulus ikke kunne blive en af de 12 apostle):
Apost. G. 1,21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os,
Apost. G. 1,22 lige fra Johannes' dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os - en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse."
Men her har forfatteren åbenbart glemt, at han selv har sørget for at smide Johannes Døberen i fængsel, inden Jesus blev døbt (hvem der så døbte Jesus, melder historien ikke noget om):
Lukas 3,20 så føjede Herodes til alt det andet også det, at han lod Johannes kaste i fængsel.
Lukas 3,21 Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes
Lukas 3,22 og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
|
Vi får at vide, at Pontius Pilatus havde slået sig sammen med Herodes og alle jøderne for at slå Jesus ihjel:
Apost. G. 4,26 Jordens konger rejste sig, fyrsterne slog sig sammen mod Herren og mod hans salvede.
Apost. G. 4,26 Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer
|
Denne påstand virker specielt malplaceret i forhold til Lukasevangeliet, hvor Pontius Pilatus bruger ekstra mange kræfter på at få frikendt Jesus: »For tredje gang spurgte han dem: "Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse« (Lukas 23,22).
Lukas ser Jesus som hele verdens frelser: »Fred til mennesker med Guds velbehag« (Lukas 2,14) og »Et lys til åbenbaring for hedninger« (Lukas 2,32). Han skriver Jesus' stamtavle om, så Jesus ikke bare er efterkommer af jødernes stamfar, Abraham, men er »søn af Adam, søn af Gud«.
Dette er i stærk kontrast til den racistiske holdning, Jesus' apostle senere viser overfor hedninger (dvs. ikke-jøder). Apostlenes Gerninger kapitel 10 og det halve af kapitel 11 handler om, at Peter får en vision, hvor budskabet er, at han ikke skal betragte hedninger som urene. Racismen er åbenbart så rodfæstet i ham, at han skal have budskabet gentaget tre gange: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt." Dette skete tre gange« (10,15-16). Langt om længe forstår han:
Apost. G. 10,28 Han sagde til dem: "I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent.
De andre apostle har åbenbart heller aldrig hørt, at man kunne omgås ikke-jøder, for da Peter kommer tilbage til Jerusalem bliver han skældt ud af andre: »da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham og sagde: "Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem«.
|
I Apostlenes Gerninger får vi at vide, hvordan Jerusalems indbyggere har dræbt Jesus og begravet ham:
Apostlenes Gerninger 13,27 For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat.
Apostlenes Gerninger 13,28 Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette.
Apostlenes Gerninger 13,29 Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav.
Man kan dårligt læse det anderledes end, at det var de samme "de", der dømte Jesus og begravede ham.
Men alle fire evangelier fortæller, at Jesus blev begravet af Josef fra Arimatæa, og Lukas kan ovenikøbet fortælle, at Josef ikke havde deltaget i komplottet:
Lukas 23,50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af Rådet og en god og retfærdig mand,
Lukas 23,51 som ikke havde samtykket i det, de andre havde besluttet og gjort; han var fra Arimatæa, en jødisk by, og han ventede Guds rige.
|
Johannes Døberen er en forløber. Hans eneste formål er bane vejen for den rigtige frelser, Hver eneste gang han åbner munden, er det for at nedgøre sig selv og fortælle om den kommende frelser. Johannes' dåb er bare noget vandpjaskeri, mens Jesus vil døbe »med Helligånden og ild«.
Lukas 3,16 Men han sagde til dem alle: "Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.
Alligevel støder vi på folk, der er døbt af Johannes, og som aldrig har hørt om nogen anden dåb:
Apost. G. 18,24 En jøde, der hed Apollos, og som stammede fra Alexandria, kom til Efesos. Han havde ordet i sin magt og var stærk i Skrifterne.
Apost. G. 18,25 Han var blevet oplært i Herrens vej, og med ildhu talte og underviste han udførligt om Jesus, skønt han kun havde kendskab til Johannes' dåb.
Denne Apollos var stærk i skrifterne, og han »talte og underviste […] udførligt om Jesus«. Alligevel havde han kun »kendskab til Johannes' dåb«.
Senere er der en flok disciple, der også er døbt af Johannes. De har ikke engang hørt om nogen Helligånd.
Apost. G. 19,1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple
Apost. G. 19,2 og spurgte dem: "Fik I Helligånden, da I kom til tro?" De svarede: "Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
Apost. G. 19,3 Paulus spurgte: "Hvilken dåb blev I da døbt med?" De svarede: "Med Johannes' dåb."
Lukas 21,18 Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt.
I Apostlenes Gerninger taber Jakob ikke bare et enkelt hår, men hele hovedet:
Apostlenes Gerninger 12,1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem.
Apostlenes Gerninger 12,2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.
Den almindelige forklaring på disse modsigelser er, at selvom begge bøger er skrevet af den samme mand, har han inkluderet noget ældre materiale i Apostlenes Gerninger.
Man kunne f.eks. forestille sig, at det evangelium som, Marcion havde i midten af det 2. århundrede, senere er blevet brugt som grundlag for Lukasevangeliet, og at denne redaktør har kombineret sit ny-redigerede evangelium med Apostlenes Gerninger. Alt dette er naturligvis spekulativt, men fakta er, at forfatteren selv fortæller, at han bruger mange andre evangelier, som han nu vil redigere (og sætte "i rækkefølge"):
Lukas 1,1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os,
Lukas 1,2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere,
Lukas 1,3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus,
På nærværende hjemmeside bruges Lukas som betegnelse for den eller de forfattere, der har skrevet evangeliet og Apostlenes Gerninger.
Se også: