Jesus og de 2.000 Flyvende Grise

Jesus uddriver en flok dæmoner af en mand. Grisene står parat til højre.

Mange episoder i Jesus' liv giver simpelthen ikke mening, hvis man læser teksten bogstaveligt. Uanset hvilket billede man har af Jesus: — en filosof, rabbi, Guds søn eller evig Gud — så hænger historien ikke sammen. Med mindre man betragter hele evangeliet som en lignelse om Jesus.

Den mest underlige episode er dér, hvor Jesus får lyst til figner til morgenmad, men hvor der ikke er figner på træet. Forfatteren forklarer læseren: »for det var ikke figentid«, og alligevel går Jesus amok og overreagerer ved at forbande det stakkels figentræ, så det visner.

Historien vi skal kigge på her er næsten lige så latterlig — hvis man altså insisterer på at læse den bogstaveligt: Jesus krydser Genesaret Sø og sejler 67 kilometer igennem den tørre ørken, før han stiger ud af båden.

Her møder Jesus en mand, der er fyldt med urene ånder. Jesus vil straks uddrive dem fra manden, men de beder om nåde. I stedet tillader Jesus, at ånderne besætter 2.000 grise. Næppe har ånderne besat grisene, før de løber de 67 kilometer tilbage mod Gennesaret Sø, forcerer Yarmuk-floden, inden de bestiger Golan-højderne og kaster sig ud i Genesaret Sø.

Hvad var formålet med at dræbe de 2.000 grise? Bibelen lærer os, at "ikke én spurv falder til jorden, uden at Gud er med den", men 2.000 grise er åbenbart en anden sag.

Filosoffen Porfyr.

Hvis man tror, at folk var mere godtroende dengang, tager man fejl. Den veluddannede filosof, Porfyr (ca. 234 - ca. 305) havde kun hån tilovers for denne beretning:

What a story! What nonsense! What an offense to reason! Two thousand swine splashing into the sea, choking and dying!

It is rumored as well that the demons begged Jesus not to throw them over the cliffs edge and that he agreed to their request, sending them instead into the swine: and does not one react to this fable by saying, "What complete foolishness:what deceit - that Jesus should conspire to grant the wishes of evil spirits who were stalking the world to carry out their murderous designs!"

[…]
If the story is true and not a fable (as we hold it to be), what does it say about Christ, that he permitted the demons to continue to do harm by driving them out of one man and into some poor pigs? [Not only this], but he causes the swineherds to run for their lives and sends a whole city into a panic.

[…]
[…] In my judgment, it is best to regard such a story as fiction. If you regard the story as anything other than fiction then there is plenty even for a fool to laugh at.

[…]
[…] I leave it to infants to decide the truthfulness of such a tale.

(Porphyry's Against the Christians, R. Joseph Hoffmann, 1994, s. 42-43)

Normalt læste Porfyr konsekvent evangelierne bogstaveligt, men her konkluderede han, at det var bedst at betragte historien som fabel og fiktion.

Den besatte i gerasenernes land

Lad os kigge på historien:

Det Nye Testamente er smækfuldt af dæmoner og urene ånder.

Markus 5,1 Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land.

Gerasa ligger 67 kilometer fra Genesaret Sø.

Jesus og disciplene har lige krydset Genesaret Sø.

Som kortet til venstre viser, ligger Gerasa 67 kilometer fra søen. Det kan være et eksempel på Markus' ukendskab til geografien i det Hellige Land — eller også har navnet en symbolsk betydning.

Markus 5,2 Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd.
Markus 5,3 Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet;
Markus 5,4 for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham;
Markus 5,5 hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten.

Efter at have sejlet 67 kilometer gennem ørkenen stiger Jesus ud af båden, og i det samme kommer en mand ham i møde. Markus er glad for at skrive "straks" / "i det samme", og han bruger ordet "euthus" 43 gange i sit evangelium.

Manden var besat af en uren ånd, og han levede i gravhulerne og holdt til ved gravene. Jøderne betragtede lig og grave som lige så urene som svin (4 Mosebog 19,11-14).

Oversættelsen er mangelfuld, for i Den Aleksandrinske Tekst, står, at »ingen kunne længer binde ham« (Oversættelse fra 1948) eller »der var ikke mere nogen overhovedet der kunne binde ham« (Jehovas Vidner). Mandens tilstand var blevet værre og værre.

Den besatte mand var efterhånden blevet for stærk til, at de lokale indbyggere kunne binde ham, hvilket peger tilbage på Jesus' ord om, at bekæmpe Satan ved at "binde den stærke" (Markus 3,26-27). Det vender vi tilbage til.

Markus 5,6 Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham
Markus 5,7 og råbte med høj røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!"

Her viser historien sig at være en gentagelse af manden med den urene ånd i synagogen i Markus 1,23-28. I begge tilfælde kommer den urene ånd med ordene "Hvad har vi med dig at gøre". Helt bogstaveligt betyder det: "Hvad har vi dog gjort dig, at du gør sådan mod os!". Den samme semitiske ed, som Jesus bruger imod sin egen mor.

Vi ser Markus' brug af ironi, når de urene ånder er de eneste, der straks genkender Jesus som »Gud den Højestes søn«, og når de "stakkels" ånder råber: »Pin mig ikke!«, selvom de selv med glæde har pint den besatte mand.

Markus 5,8 Jesus havde nemlig sagt til ham: "Du urene ånd, far ud af manden."

Det er typisk for Markus at komme med forklaringer med ordet "nemlig" (græsk "gar"): Mystiske forklaringer, der bare gør historien endnu mere mystisk:

Markus 5,9 Og han spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede ham: "Legion er mit navn, for vi er mange."

Her begynder det at blive forvirrende. Hvem taler? "han svarede", at "vi er mange".

Den latinske ord "Legion" er især påfaldende. Det skal dog siges, at Markus ofte bruger latinske ord. Det er netop en af grundene til, at traditionen har givet den anonyme forfatter det romerske navn "Markus".

Markus 5,10 Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
Markus 5,11 Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde;
Markus 5,12 og dæmonerne bad ham: "Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem."

Forfatteren bruger "dæmoner" og "urene ånder" i flæng. Dæmonerne vil ikke "sendes bort fra egnen", men vil hellere jages over i en flok svin.

Der er ikke noget underligt i, at de lokale indbyggere avlede svin, for området øst for Jordan var ikke jødisk territorium og er det stadig ikke i dag. Området hedder "dekapolis" og det græske navn viser tydeligt, at indbyggerne i "De Ti Byer" var græsktalende ikke-jøder. I dag hedder Gerasa Jerash og er sammen med resten af De Ti Byer en del af landet Jordan (Transjordanien).

Markus 5,13 Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede.

Jesus uddriver dæmoner af en mand. Grisene står og venter.

"Legion" får lov til at besætte 2.000 grise. Normalt er en romersk legion 5-6.000 mand, men der kan selvfølgelig have været to-tre ånder i hvert svin.

Næppe har ånderne besat grisene, før de sætter i løb de 67 kilometer tilbage mod Gennesaret Sø, forcerer Yarmuk-floden, inden de bestiger Golan-højderne og kaster sig ud i Genesaret Sø.

Hvorfor skulle djævlene så jages ind i grisene?

Markus 5,14 Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket.
Markus 5,15 De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt.

Svinehyrderne løber ind til byen, og folk fra byen ankommer til Jesus. Så selv om, der i starten af historien står »gerasenernes land«, er vi altså tæt på byen Gerasa — 67 kilometer væk fra Genesaret Sø.

Historien ender med, at beboerne »blev grebet af frygt«. Befolkning har samme reaktion i den meget lignende historie om manden med den urene ånd i synagogen: »De blev alle sammen så forfærdede« (Markus 1,27).

Markus 5,16 Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene.
Markus 5,17 Så bad de ham om at forlade deres egn.

Beboerne beder Jesus forsvinde. Det kan man sådan set godt forstå, efter at han dræbt 2.000 af deres grise og ødelagt deres eksistensgrundlag.

De er mere bange for Jesus, end de var for en hel legion af dæmoner.

Den modstand, der før kom fra dæmonerne, kommer nu fra befolkningen. I vers 10 var det dæmonerne, der bad (græsk: "parakaleô") om ikke at sende dem bort fra egnen, og i vers 12 om at blive sendt over i grisene. Nu er det befolkningen, der beder (stadig "parakaleô") Jesus om at forlade egnen.

Markus 5,18 Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham.
Markus 5,19 Men det afslog han og sagde til ham: "Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
Markus 5,20 Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

Den helbredte mand beder om at måtte tage med Jesus ("beder" er stadig "parakaleô"). Men selvom Jesus har opfyldt dæmonernes og befolkningens bønner, siger han nej denne gang.

Jesus svarer: »Gå hjem til dine egne«, hvilket er endnu en bekræftelse af, at denne historie ikke foregår på jødisk territorium.

Manden spreder rygtet i hele Dekapolis, »og alle undrede sig«. Her er igen en parallel til manden med den urene ånd i synagogen, der ender: »Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa« (Markus 1,28).

Tilsammen har de to uddrivelser altså spredt Jesus' navn til både jøder og græsktalende ikke-jøder. Markus er meget inspireret af Paulus, og Paulus havde skrevet: »for jøde, først, og for græker« (Romerne 1,16; 2,9; 2,10). På samme måde vil Jesus snart foretage to bespisninger i ørkenen — for jøde, først, og for græker.

Markus 5,21 Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, […]

Jesus sejler 67 kilometer tilbage gennem ørkenen og over Genesaret Sø tilbage til jødisk territorium, hvor et nyt eventyr begynder.

En besat mand i et besat land

Tagsten fra Jerusalem: Et skib, "Leg[ion] X F[retensis]" og et vildsvin.

Hvordan skal lignelsen fortolkes? Den mest oplagte fortolkning er naturligvis, at "Legion" er en hentydning til den romerske besættelsesmagt. Historikeren Josephus beskriver, hvordan Gerasa var blevet totalødelagt af romerne under krigen.(1)

Man kan ovenikøbet pege på, at den 10. legion (blandt andet) havde et vildsvin i deres banner (billedet til venstre), og man kan citere Josephus for, at efter krigen og Jerusalems ødelæggelse var det netop den tiende Legion, der fik til opgave at bevogte området omkring Jerusalem:

Cæsar besluttede at lade 10de Legion, nogle eskadroner ryttere og nogle fodfolksafdelinger blive liggende på stedet som garnison.

[…]

Den 10de Legion bestemte han til at være garnison i Jerusalem og sendte den altså ikke tilbage til Eufrat, hvor den før havde ligget.

(Josephus, Jødernes krig mod Romerne, Bog 7, kapitel 1, afsnit 2-3, Ortografien nænsomt moderniseret)

Panel #6. Den ultimative kristne test: Tror du på selvmorderiske, dæmonbesatte, klippespringende grise?

På den baggrund ligger fortolkningen lige til højrebenet: Jødernes Gud har sendt sin søn for at befri landet for den romerske invasion. De vantro romere lever på en måde, som jøderne regnede for uren: Blandt svin og grave — og de nægter at forlade området (vers 10). Landet er besat af romere, ligesom manden er besat af dæmoner, men Guds søn smider hurtigt besætterne tilbage i havet.

Som Crossan formulerer det: "No further comment is necessary on that 'Romans Go Home' manifesto".(2)

Men den fortolkning er måske lidt for nem.

• Hvorfor skulle Markus håne romere og kalde dem for urene i et værk, der er rettet mod romerske læsere?

• Hvorfor skulle Markus fremhæve grise som urene dyr (og grisespisere som urene mennesker), når Jesus konstant overtræder jødiske renhedregler; når Jesus siger: »Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent« (Markus 7,15); og når Markus forklarer: »Dermed erklærede han al slags mad for ren« (Markus 7,19)?

• Som vi har været inde på et par gange, foregår handlingen netop ikke på jødisk territorium.

Man kunne snarere forstå lignelsen modsat, nemlig som en opfordring til fred: Folk, der følger krigens vej og gør oprør, ender hurtigt i afgrunden. På den måde er der en parallel til historien om Jesus Kristus og Jesus Barabbas: Jøderne valgte morderen Barabbas, og en generation senere blev Jerusalem ødelagt af romerne.

En lignelse om frafald fra Gud (Esajas 65)

Jesus kan ikke helbrede amputerede lemmer.

Det er straks bedre at se på Jesus' djævleuddrivelser og helbredelser i en større sammenhæng. Når Jesus helbreder folk, er det jo aldrig brækkede ben og afhuggede lemmer. Det er folk, hvis blinde øjne, døve ører og stumme stemmebånd forhindrer dem i at forstå evangeliet, som Esajas havde profeteret. F.eks: »Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; […] den stummes tunge bryder ud i jubel« (Esajas 35,5-6).

Det samme gælder uddrivelsen af dæmoner. Igen og igen klager Gud (med Esajas som talerør) over, at folket ikke vil høre på ham:

Esajas 65,1 Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn.
Esajas 65,2 Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et genstridigt folk, som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer;

Disse to vers er ganske vist henvendt til Guds eget folk — jøderne — men Paulus citerer dem, og han hævder, at Esajas har rettet det første vers mod ikke-jøder:

Romerne 10,20 Og Esajas går så vidt, at han siger: Jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig, jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.
Romerne 10,21 Men om Israel siger han: Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et ulydigt og genstridigt folk.

Markus er meget inspireret af Paulus, og man må sige, at Markus lader Jesus opfylde det første vers. Jesus krydser Genesaret Sø (og sejler 67 kilometer gennem landet) for at lade sig finde af ikke-jøder: »for dem, der ikke søgte mig«, og vise sig »for dem, der ikke spurgte efter mig«.

Gud/Esajas opremser de krænkelser, hans folk udsætter ham for::

Jesus uddriver Legiom.

Esajas 65,3 et folk, der ustandseligt krænker mig op i mit åbne ansigt. De ofrer i haverne og tænder offerild på teglsten.

I Helligåndens yndlingsoversættelse, den græske Septuaginta, bliver "offerilden" frembåret til "dæmoner, der ikke findes". På engelsk: »to devils, which exist not« (Esajas 65,3); på græsk »daimoniois a ouk estin« (Esajas 65,3). Det gudsløse folk dyrker altså dæmoner, sådanne som Legion.

Esajas 65,4 De holder til i grave og overnatter på skjulte steder. De æder svinekød og har suppe af urent kød i deres skåle.

Folket holder til i grave, i skjulte steder (gravhuler?) og spiser svinekød. Gud(erne) må vide, hvad det urene kød i deres supper er for noget. Menneskekød fra gravene eller svinekød?

Esajas 65,5 De siger: "Bliv, hvor du er, rør mig ikke, for jeg gør dig hellig!" Den slags folk er røg i mine næsebor, en ild, der brænder dagen lang.

De siger: "Bliv, hvor du er", ligesom Legion sagde, da Jesus ankom: »Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!«.

Esajas 65,7 for jeres synd og for jeres fædres synd, siger Herren. De tændte offerild på bjergene og spottede mig på højene. Jeg tilmåler dem deres tidligere gerninger på deres egen krop.

Den besatte mand "løb mellem gravene og på bjergene", mens han råbte og skreg (spottede Gud?).

I vers 11 er der igen dæmoner. På engelsk: »prepare a table for the devil«; på græsk: »etoimazontes tô daimoni trapezan«

Markus har altså brugt Esajas til at udpensle beskrivelsen af et folk, der har behov for Gud.

Nogle uafklarede spørgsmål

Jesus uddriver Legiom.

Uden de malende beskrivelser fra Esajas og uden de flyvende grise ville de to uddrivelser af urene ånder — den ene i jødernes synagoge, og den anden i det ikke-jødiske Dekapolis — være meget ens.

Så egentlig er det hele ikke så mystisk endda. Historien er bare endnu en i en lang række af Jesus' mange djævleuddrivelser, genopvækkelser og helbredelser af folk, der har mistet Gud. Men lad os kigge på nogle enkelte underlige detaljer:

• Hvorfor skulle dæmonerne jages over i de 2.000 grise? Det kan hænge sammen med de vers vi allerede har nævnt om at bekæmpe Satan ved at "binde den stærke" (Markus 3,26-27). Den besatte mand var jo for stærk til at blive bundet af de lokale folk, og her i Markusevangeliet er Jesus blot et almindeligt menneske, der har fået en hellig ånd ved dåben. Måske er Jesus' hellige ånd ikke stærk nok til at binde en hel legion af urene ånder?

  Men som vi allerede kort har været inde på, har Jesus tidligere fortalt, hvordan man kan overvinde Satan / "den Stærke".

  Markus 3,23 Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: "Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan?
  Markus 3,24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå.
  Markus 3,25 Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå.
  Markus 3,26 Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
  Markus 3,27 Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus.

  Det gælder om at splitte fjenden. En legion af djævle er for stærke, og den besatte mand sprængte både fodjern og lænker (Markus 5,4). Hvis derimod legionen kommer i splid med sig selv og bliver splittet i 2.000 fraktioner, er det ude med Satan. Så kan man binde den stærke.

  Kristen tegneserie: Jesus kurerer de urene mennesker.

• Hvorfor løb grisene ud i vandet? Det er faktisk et godt spørgsmål. Havde Jesus narret dæmonerne, eller var det dæmonerne, der fik grisene til at begå selvmord? Her må man huske beskrivelsen af den stakkels besatte mand, der udover at rive sine kæder itu, »råbte og skreg og slog sig selv med sten«.(3) Dæmonerne forårsagede altså en selvdestruktiv adfærd, og måske havde grisene mindre modstandskraft end manden?

• Hvorfor skulle grisene drukne i søen? De andre evangelier fortæller, at urene ånder, der er blevet uddrevet, undgår vand.

  Lukas 11,24 Når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den gennem vandløse(4) steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: "Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af."
  (Den autoriserede oversættelse fra 1948(4))

  Uddrevne dæmoner vil altid forsøge at vende tilbage til deres tidligere ofre. Men de kan ikke krydse vand.

Yderligere information

• Er Jesus selv en parabel?
• Jesus og figentræet.
• Uddrivelsen fra templet
• Lignelsen om de onde vinbønder
• Da Jesus blev helt spedalsk - Jesus kurerer en spedalsk og bliver rasende
• Markusevangeliet ofte bruger latinske ord
• Matthæus retter fejl i Markusevangeliet - også om Gerasa
• Jesus bruger den samme ed imod sin egen mor, som Legion brugte mod Jesus.
• Markus' brug af ironi
• Ukendte Steder i NT, Gerasa, Gadara, Gergesa
• Bespisningerne i ørkenen - Jesus tryller mad frem - for jøde, først, og for græker
• Hvad siger Bibelen om Satan? - og om dæmoner?
• Hvor mange besatte mænd mødte Jesus?
• Gergesa, Gerasa eller Gadara?
• Mystiske forklaringer
• De urene guddommelige ånder
• Hvem kan uddrive dæmoner i Jesus' navn?

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Bibelen → Markus → Legion