|
|
|
I gamle dage var det blasfemi at foreslå, at Abraham og Moses aldrig havde eksisteret, og selv i sidste halvdel af det 20. århundrede var det karriereødelæggende for teologer at påstå, at Kong David var en fiktiv person.
Alligevel er de fleste i dag klar over, at disse mennesker er fiktive. Hverken stamfaren til de abrahamitiske religioner, forfatteren af Moseloven eller grundlæggeren af Davidsriget har nogensinde eksisteret.
Hvad så med kristendommen? Kan den være opstået "af sig selv" uden en historisk Jesus Kristus?
Sommetider argumenteres der for, at kristendommen er opstået for hurtigt. I modsætning til f.eks. legenderne om Abraham, Moses, Kong David, Kong Arthur, Wilhelm Tell og Robin Hood, der er vokset frem gennem flere hundrede år, er kristendommen grundlagt næsten fra den ene dag til den anden i løbet af et til tre år. Det må — påstås det — være nogle meget store mirakler — eller i det mindste nogle meget kloge ord — der har kunnet forårsage denne omvæltning.
Men folk, der argumenterer sådan, overser, hvor meget jødedommen havde ændret sig siden Moses' tid; hvor meget Jesus har ændret sig i det korte tidsrum, hvor evangelierne blev skrevet; og hvor meget han har udviklet sig i de sidste 2.000 år.
Kristendommen er dybest set bare endnu en jødisk sekt, og mange af de grundlæggende begreber var for længst indført i jødedommen.
Tag f.eks. genopstandelsen. Allerede i Det Gamle Testamente loves der en opstandelse, hvor de gode og de onde får forskellig skæbne:
Daniel 12,2 Mange af dem, der sover i jorden, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky.
Derfor er det spørgsmålet, hvad en sådan historisk Jesus skulle have bidraget med. Bibelen påstår i al fald ikke, at Jesus bragte noget nyt til bordet. Ifølge det ældste evangelium skulle Jesus' allerførste ord have været:
Markus 1,15 og sagde: "Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!"
Det var ingen jøder, der spurgte, hvad tiden var inde til, hvad Guds rige betød, hvad de skulle omvende sig til, og hvad evangeliet, "det gode budskab", handlede om. Det vidste de jo allerede på grundlag af (kreative) læsninger af Daniels Bog, Jeremias, Malakias, Enoks bog, de sibylinske orakler, de Halvfjerds Hyrder, Salomons Salmer osv. Kristendommen var intet nyt under solen (Prædikeren 1,9).
I bogen "Did Jesus Exist?" argumenterer Ehrman for, at kristendommen fint ville kunne overleve uden en historisk Jesus:
If
Christianity is based on Jesus, and Jesus never existed, where does that
leave the religion of billions of the world's population? It leaves it in total
shambles, at least in the thinking of the mythicists. (One could easily
argue that Christianity would survive quite well without a historical figure
of Jesus, but that would be a different story and a different book.)
(Bart Ehrman, Did Jesus exist?, 2012, s. 337)
Men hvis kristendommen fint ville kunne overleve, så kunne den vel også opstå uden en historisk Jesus.
🡺 Kunne kristendommen opstå uden Jesus? 🡸
