Denne artikel er en del af serien om, hvordan kristendommen kunne have opstået uden en historisk Jesus.
Det næste afsnit handler om, hvordan Jesus bliver Guds ligemand.
Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, […]
og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det - ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.
Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
og at han blev set af [nogle udvalgte få ved åbenbaringer].
(1 Korintherne 15,1-5)
Vær derfor døv, når nogen til taler jer uden Jesus Kristus, der var af Davids slægt,
af Maria, han som i sandhed blev født, både spiste og drak,
i sandhed blev forfulgt under Pontius Pilatus, i sandhed blev korsfæstet og døde i påsyn af de
himmelske og jordiske og dem under jorden; han som i sandhed blev oprejst fra døde
(Ignatius' brev til trallerne, 9)
Det er ikke meget, vi ved om kristendommens første hundrede år. Netop i den periode, hvor bøgerne i Det Nye Testamente blev skrevet, har vi — bortset fra Første Klemensbrev — ingen kilder uden for Bibelen. Det er ikke før i det andet århundrede e.v.t, at vi støder på de tidligste kirkefædre, og her kan vi se, at der er sket noget drastisk med Jesus i løbet af disse ca. 100 år.
Ifølge Paulus (til venstre) kunne man blive frelst blot ved at tro på, at Jesus var død for vore synder, begravet og genopstået på tredjedagen, hvorefter han havde vist sig for udvalgte mennesker i en række åbenbaringer. Paulus skriver to gange, at det er sket »efter Skrifterne«, hvilket betyder, at der ikke behøver at være tale om historiske kendsgerninger, men måske kun om hans egne langhårede fortolkninger af Det gamle Testamente og andre "Skrifter". Og Paulus' fortolkninger kunne være meget langhårede.
Ca. 100 år senere var dette slet ikke nok. Nu var det afgørende for Ignatius af Antiokia, at Jesus "i sandhed" var født, havde spist og drukket, "i sandhed" blev forfulgt, "i sandhed" blev korsfæstet og "i sandhed" blev oprejst fra døde.
Alle de ting, Paulus ikke nævner, er nu vigtige: Paulus sagde, at Jesus var "lavet" eller "opstået" af Davids sæd: ("genomenou ek spermatos Dauid"), »made of the seed of David« (Romerne 1,3); for Ignatius er det afgørende, at han er af Davids slægt: "ek genous Dauid".
Paulus sagde, at Jesus var "lavet" eller "opstået" af en kvinde: »made of a woman, made under the law« (Galaterne 4,4), men han fortæller straks, at »Det skal forstås billedligt«, og at "kvinden" er en allegori for Abrahams slavinde Hagar, som er en allegori for Bjerget Sinaj, som er en allegori for Jerusalem, som er en allegori for Det Gamle Testamente (Galaterne 4,24-25); Ignatius insisterer på, at kvinden skal være Maria, og at Jesus »i sandhed blev født«, "os alithos egennêthê". Her bruger Ignatius netop det ord, "egennêthê", som evangelierne bruger, men som Paulus aldrig bruger om Jesus.
Paulus siger, at Jesus er dræbt af »denne verdens herskere« (1 Korintherne 2,8), men her må han mene djævle og dæmoner, eftersom Paulus flere steder siger, at man trygt kan stole på myndighederne; For Ignatius er det vigtigt, at det ikke bare er jordiske myndigheder, men specifikt Pontius Pilatus, sådan som der står i evangelierne.
Citatet til venstre slutter med, at Paulus nævner en række mennesker, som Jesus viste sig for efter opstandelsen; for Ignatius var det vigtigt, at selve korsfæstelsen var bevidnet »i påsyn af de himmelske og jordiske og dem under jorden«.
Ignatius starter med at sige, at man "skal være døv" dvs. lukke ørerne, hvis man møder nogen, der afviger fra alle disse punkter. Han er ikke den første til at lufte denne bekymring, for allerede inden Det Nye Testamente var skrevet færdigt, advarede forfatterne mod "antikristne", der ikke ville "bekende, at Jesus er kommet i kød" (2 Johannes 1,7, 1 Johannes 4,1-3).
Man kan undre sig over, hvem disse "antikristne" er. Især hvis Gud og hvermand vidste, at Jesus havde været en virkelig person med far, mor og søskende.
Se evt. det eksterne link for flere detaljer om Ignatius' trosbekendelse.
Denne artikel er en del af serien om, hvordan kristendommen kunne have opstået uden en historisk Jesus.
Det næste afsnit handler om, hvordan Jesus bliver Guds ligemand.
Kunne kristendommen opstå uden Jesus?