Verdens klogeste mand opdager, at der ikke gror figner uden for figensæsonen.
|
|
|
Kort efter Jerusalems fald blev Markusevangeliet skrevet. Historien foregår ca. 40 år før Jerusalems fald og er en sort komedie om, hvordan jøderne afviste deres frelser, og hvordan frelseren selv havde afvist denne generation: »Hvorfor søger denne generation at få et tegn? Jeg siger som sandt er: Intet tegn skal gives denne generation« (Markus 8,12). Så kunne jøderne gå rundt i Jerusalems ruiner og tygge lidt på dén.
Grunden til at et sådant evangelium bliver skrevet er, at der er behov for en kodificering. En ting er, at Paulus i sin tid kunne modtage åbenbaringer, som gjorde ham til Peters ligemand, men nu var Paulus død, og på sigt var det ikke holdbart, hvis enhver opkomling kunne modtage åbenbaringer, der vendte op og ned på kirkens dogmer. Derfor var det vigtigt at få kontrol over den autoriserede historie ved at skrive den ned: Vores frelser har været på jorden, sagt nogle kloge ord, grundlagt en kirke og udnævnt nogle ledere, men nu sidder han på en sky oppe i sin himmel og tier stille.
Markus bygger især sin teologi på Paulus' epistler. En ting, som han tilføjer, er Jesus' mange lignelser. Pudsigt nok fortæller Jesus sine disciple, at formålet med disse lignelser er, at forhindre udenforstående i at forstå evangeliet og dermed blive frelst (Markus 4,11-12).
Det er derfor fristende at betragte hele evangeliet som en lang lignelse. En historie, der på overfladen ikke giver mening, men som har et dybere budskab for de indviede.
Denne artikel er en del af serien om, hvordan kristendommen kunne have opstået uden en historisk Jesus.
Det næste afsnit handler om de andre evangelier.
Kunne kristendommen opstå uden Jesus?