|
|
|
Kristendommen, som vi kender den, er især udformet af Paulus. Han drog den logiske konsekvens af frelsen: Jesus Kristus har allerede frelst os, og det eneste han kræver er, at vi tror på det. Men det medfører også, at Moseloven nu bliver decideret skadelig. Hvis vi følger Moseloven "for en sikkerheds skyld", har vi netop vist, at vi ikke har tro, og så er vi fortabte.
Hvis man læser Paulus' epistler, kan vi se, at det netop er her, han adskiller sig fra de jødekristne i Jerusalem. Der er aldrig nogen diskussion om Jesus' natur: Om Jesus er en engel, om han lever i den tredje eller syvende himmel, om han er Guds adopterede søn, om Paulus åbenbaringer er mere "autoriserede" end de andre kristnes, om hans møde med Jesus i den tredje himmel er mere ægte, osv., osv.
De evige diskussioner går i stedet på, om man kan ignorere Moseloven, om ikke-jøder overhovedet kan blive kristne, og på om disse nye kristne i så fald skal omskæres.
Paulus nævner aldrig Maria, Josef, Betlehem, de vise mænd fra Østerland, Herodes barnemord, Jesus' dåb, Johannes Døberen, fristelserne i ørkenen, Bjergprædikenen, mirakuløse helbredelser, opvækkelse af de døde, Fadervor, Galilæa, Nazaret, Kapernaum, vandringen på søen, bespisningen af folkeskarerne, Jesus' "forvandling", tempelrensningen, Judas Iskariot, Maria Magdalena, Getsemane, Golgata, de to røvere på hans højre og venstre side, osv., osv. Pontius Pilatus nævnes kun i 1 Timotheus, som ikke er en ægte paulinsk epistel.
Jesus elskede at kalde sig selv Menneskesønnen; Paulus bruger aldrig det udtryk. Jesus brugte halvdelen af sin tid på at slås med de onde farisæere; Paulus nævner dem aldrig. Jesus og hans disciple forfulgtes af Herodes den Store og hans børn, børnebørn og oldebørn; Paulus nævner dem ikke. Jesus gjorde mange mirakler og uddrev mange dæmoner; Paulus nævner det ikke. Jesus er berømt for sine evindelige lignelser — vi får sågar at vide, at »han talte ikke til dem undtagen i lignelser« (Markus 4,34); Paulus citerer dem aldrig.
Faktisk er det utroligt, hvor lidt han overhovedet citerer Jesus. Hvis man vil finde en historisk Jesus i Paulus' epistler, er man nødt til at nøjes med små brudstykker som "lavet af en kvinde", "lavet af Davids sæd", Jakob, Herrens bror og Herrens brødre.
Paulus benyttede sig af to kilder. Dels af nogle langhårede fortolkninger af tekster i Det Gamle Testamente og apokryfferne (og Paulus' fortolkninger kunne være ekstremt langhårede), og dels af en række åbenbaringer (dvs. hallucinationer). Hvis der nogensinde har været en historisk Jesus, har det ikke påvirket Paulus' epistler. Paulus er totalt uvidende om Jesus' liv og kender kun til hans død og opstandelse.
Her begynder kristendommen at skille sig fra de fleste andre jødiske sekter:
Dels ved at optage ikke-jøder, og dels ved at tage afstand
fra jødiske ritualer / helligdage / renhedsbud / omskærelse o.l.
Denne artikel er en del af serien om, hvordan kristendommen kunne have opstået uden en historisk Jesus.
Det næste afsnit handler om Jerusalems fald år 70.
Det forrige afsnit handlede om Den historiske Jesus.
Kunne kristendommen opstå uden Jesus?