Kristendommen uden Jesus, del 4, Jesus, Guds frelser

Jesus / Josva, Guds frelser

Josva og Jesus er samme navn. Og begge gjorde deres indtog i Jerusalem fra øst igennem Jeriko.

Historikeren Josephus fortæller om mange karismatiske personer: Johannes Døberen, Theudas og mange andre. Desværre var romerne for stærke, og hver eneste ansats til oprør blev brutalt undertrykt. Mange var kaldede, men få var udvalgte.

Yehowshuwa er det samme som Josva / Jesus.

To af de mange wannabe-kristusser i denne periode skiller sig ud ved at forsøge at kopiere Josva's gamle mirakler. Josva var den mand, der havde ført det gamle Israel ind i det forjættede land efter flugten fra Egypten.

Egypteren leder folket op på Oliebjerget, og står parat til at vælte Jerusalems mure.

Theudas havde lovet at dele Jordan-floden, så hans følgere kunne gå tørskoet over: »han fortalte dem, han var en profet, og at han ville på sin egen befaling dele floden«. Altså ligesom Moses, Josva, Elias og Elias også kunne skille vandene.

En anden "falsk" profet - en egypter - havde lovet sine følgere, at han kunne få Jerusalems mure til at styrte sammen på sin kommando (20,8,6). Netop det mirakel, som Josva blev så berømt for i Jeriko (billedet til højre).

Jødernes Oldtid 20,8,6: [. . .] Moreover, there came out of Egypt about this time to Jerusalem one that said he was a prophet, and advised the multitude of the common people to go along with him to the Mount of Olives, as it was called, which lay over against the city, and at the distance of five furlongs. He said further, that he would show them from hence how, at his command, the walls of Jerusalem would fall down; and he promised them that he would procure them an entrance into the city through those walls, when they were fallen down. Now when Felix was informed of these things, he ordered his soldiers to take their weapons, […]

Disse to var altså ikke bare kristusser, men Josva-kristusser, men romerne sørgede uden problemer for, at alle disse Kristusser — Theudas, egypteren og alle de andre — fik en meget kort karriere.

På et tidspunkt opfandt de første kristne derfor den eneste mulige Kristus: En Kristus, der allerede havde frelst os, og som havde forsonet os med Gud, men som havde gjort det i en usynlig dimension, så ingen havde opdaget noget.

Det var ikke den sejrrige Kristus, man ønskede, men det var den eneste Kristus, man kunne få.

Guds frelser blev kaldt Jesus, hvilket var et oplagt navn. Jesus betyder netop "Guds frelser" (Matthæus 1,21), præcis ligesom Josva. (Siraks Bog 46,1). Ja, faktisk er Jesus præcis samme navn som Josva.

Matthæus 1,21: Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

Sirak 46,1: En vældig kriger var Josva, Nuns søn, Moses' efterfølger som profet; han blev, som hans navn siger, de udvalgtes store frelser, som hævnede sig på de fjender, der rejste sig mod folket, så han kunne give Israel landet i eje.

Vi ved næsten intet om disse første kristne. Paulus fortæller, at han selv kom ret sent på banen. Efter Kefas (= Peter?(1)), Johannes, Jakob, Andronikus og Junia og 500 brødre.

Guds hånd Her har vi omsider den grundlæggende forskel på kristendommen og de øvrige jødiske sekter:
Messias / Kristus har været her, og han har frelst os.

Jesus / Josva, Guds frelser

I denne sektion

Yderligere information