Kristendommen uden Jesus, del 3. Kristus-forventningen

Som så meget andet af jødedommen på den tid går Messias-forventningen tilbage til Zarathustra. Når nu Gud var god og almægtig, hvordan kan han så tillade så meget lidelse på jorden?

Svaret var, at den gode gud af en eller anden grund havde ladet den onde gud regere for en tid, men at nu var det snart slut. Dommens Dag var nær, hvor den gode gud ville udkæmpe det endelige slag mod den onde gud og indføre guds rige her på jorden med hjælp fra en Messias.

I en jødisk sammenhæng betyder Messias og Kristus bare "den salvede" på henholdsvis hebraisk og græsk. Dette er en hentydning til gamle love, om at præster (2 Mosebog 29,29, 3 Mosebog 4,3), konger (1 Samuel 10,1) og enkelte profeter (Esajas 61,1) skulle salves som et tegn på deres embede. Andre gange var denne Messias Guds redskab, som når Gud kalder perserkongen Kyros "sin salvede" (Esajas 45,1).

2 Mosebog 29,29: Arons hellige klæder skal hans sønner bære efter ham, når de skal salves og indsættes.

3 Mosebog 4,3: Hvis det er den salvede præst, der synder, så han påfører folket skyld, skal han på grund af den synd, han har begået, bringe Herren en lydefri tyrekalv som syndoffer.

1 Samuel 10,1: Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom."

Esajas 61,1: Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede,

"The Messiah" (with the article and not in apposition with another word) is, however, not an Old Testament expression, but occurs for the first time in apocalyptic literature. Similarly, in all probability the use of the word "Mashiah." to denote the Messianic king is not found earlier than the apocalyptic literature.
(Jewish Encyclopedia, Messiah)

Altså: Når den senere jødiske dommedags-litteratur skriver "messiassen" med den bestemte artikel, betegner "messias" det menneske/menneskelige væsen, der skal hjælpe Gud i det endelige slag. I de græske tekster står der "o messias" og "o christos", der i den danske Bibel skrives med stort: "Messias" og "Kristus", ligesom "o theos", guden, skrives med stort G: "Gud".

En sådan frelser var især ventet med længsel blandt jøderne, der nu i århundreder havde været underlagt babyloniere, persere, meder, seleukider, hellenere, romere og Herodes-dynastiet. Historikeren Josephus fortæller om mange oprør mod romerne (billedet til højre), og selvom Josephus aldrig bruger ordet Messias, er det tydeligt, at mange af disse har troet, at det var dem, Gud havde udvalgt.

Bibelen hævder ingen steder, at disse begreber skulle være opfundet af Jesus. Tværtimod danner de baggrunden for historien i evangelierne. I det univers, historierne om Jesus foregår i, er stort set hvert andet menneske besat af en eller anden dæmon, og folket venter utålmodigt på en Messias.

Denne artikel er en del af serien om, hvordan kristendommen kunne have opstået uden en historisk Jesus.

Det næste afsnit handler om Jesus, Guds frelser.

Det forrige afsnit handlede om jødedommen på Jesus' tid.

Messias / Kristus

I denne sektion

Yderligere information