|
|
Dybest set er kristendommen bare endnu en jødisk sekt blandt mange andre.
Der var sket meget med jødedommen, siden Moses havde skrevet Mosebøgerne. Under indflydelse af Zoroaster/Zarathustra var mange af de begreber, vi i dag forbinder med kristendommen, for længst indført.
|
De mange guder var erstattet af det dualistiske princip med én god og én ond gud. I en jødisk sammenhæng betød det, at Yahweh, der tidligere havde været en stammegud for Israel, nu var forfremmet til hele verdens skaber, mens Satan, der næsten ikke nævnes i Det Gamle Testamente, nu var Guds onde tvilling.
I den gamle jødedom, havnede alle døde det samme sted, nemlig "sheol", men under indflydelse af zarathustrianismen var der nu to dødsriger: Himlen og Helvede. Dette medfører en individuel dom efter døden — i stærk modsætning til den gamle jødedom, hvor Gud straffede børn for fædres synder og hele folket for kongens synder.
Himlen, jorden og Helvede var fyldt med engle og djævle. Snart ville dommedag komme, hvor Messias skulle redde sit folk og indføre guds rige her på jorden.
Genopstandelsen var heller ikke en ny opfindelse. Den er allerede beskrevet i Det Gamle Testamente (Daniel 12; Esajas 25-26; 65-66) og i apokryfferne (Anden Makkabæerbog 7; 13,43-45). I Det Nye Testamente var folk overbeviste om, at Jesus var den genopstandne Johannes Døber, og selv Jesus' værste modstandere, farisæerne, troede på opstandelsen:
Apostlenes Gerninger 23,8 For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele.
Bibelen påstår jo heller ikke, at det er Jesus, der har opfundet dåben. Alle fire evangelier starter med, at Johannes Døberen døber hele folket, allerede inden Jesus dukker op. Masser af jødiske sekter, f.eks. essenerne, havde dåb, og endnu flere havde rituelle bade, de såkaldte "mikveh". Især Mosebøgerne er fokuseret på rituelle rensninger (hvilket i øvrigt er pudsigt, når Moseloven skal forestille at være skrevet ude i ørkenen).
Pointen her er (naturligvis) ikke, at Zarathustra var en mere virkelig person end Moses og Jesus, men kun at disse ideer var mange hundrede år gamle allerede på det tidspunkt, hvor Jesus skulle have missioneret.
Denne artikel er en del af serien om, hvordan kristendommen kunne have opstået uden en historisk Jesus.
Det næste afsnit handler om hvordan alle dengang ventede på en Messias / Kristus.
Kunne kristendommen opstå uden Jesus?