Bibelen og Josephus fortæller begge, at Johannes Døberen bliver dræbt af Herodes Antipas. Men dér hører enigheden op.
Historikeren Josephus fortæller, at Herodes beordrer drabet efter en kølig overvejelse: Mange mennesker følger Johannes Døberen, og Herodes forebygger et muligt oprør. Her er Josephus' historie.
Bibelens version lyder mere som et eventyr:
|
|
Markus 6,22 Da kom Herodias' datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!"
Markus 6,23 Og med ed lovede han hende alt muligt: "Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige."
Markus 6,24 Men hun gik ud og spurgte sin mor: "Hvad skal jeg bede om?" Hun svarede: "Johannes Døbers hoved!"
Markus 6,25 Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad."
Markus 6,26 Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende.
Markus 6,27 Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes' hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet,
Her er vi helt klart ovre i eventyrverdenen. En konge, der bliver tvunget til at myrde en hellig mand, fordi han er kommet til at love for meget til en danserinde. For det førtse var Herodes Antipas ikke konge, han var landsfyrste (Lukas 3,1). Det vil sige, at han regerede over en lille del af Romerriget, og at han ikke bare kunne forære dele af "kongeriget" væk, som det passede ham.
For det andet inddrager historien elementer fra Esters Bog, hvor der også er en ung kvinde, der kaldes til et gæstebud for at undeholde. Selve replikken: »om det så er halvdelen af mit kongerige« findes kun her i Markusevangeliet og i Ester 5,3-6 og Ester 7,2), men ikke andre steder i Bibelen.
Det er interessant at se, hvordan Matthæus genfortæller historien, når han kopierer Markusevangeliet: Han giver Herodes den korrekte titel: Landsfyrste (Matthæus 14,1), og han dropper den "eventyrlige" detalje med at "kongen" ville forære sit halve kongerige bort.
Hen mod slutningen glemmer Matthæus dog sine ændringer, og slutter med, at »Kongen blev ked af det« (Matthæus 14,9). Denne selvmodsigelse er det, som Mark Goodacre kalder "redaktør-træthed", og som er med til at bevise, at Matthæus har kopieret Markus, og ikke omvendt. Se evt. næstsidste afsnit af Markus, det ældste evangelium eller mere om selvmodsigelsen: Ønskede Herodes at dræbe Johannes Døberen?
Josephus' historie er helt anderledes: Johannes Døberen døde som en martyr. Han blev dræbt for at opfordre til dyder, retfærdighed og fromhed. Det kan forklare, hvorfor Bibelen har opfundet den fjollede historie om Salome's dans. Bibelen har kun plads til én dydig, retfærdig og from martyr, og det er Jesus.
Ifølge Bibelen (citeret foroven) har Johannes Døberen kritiseret Herodes Antipas, fordi han har giftet sig med sin brors, Filips, kone. Her har Bibelen fået trekantsdramaet galt i halsen. For det første var Herodias ikke gift med Filip, men en helt anden bror, der, for at gøre det mere indviklet, også hed Herodes!
For det andet var alle tre brødre, kun halvbrødre. Filip's mor var Kleopatra af Jerusalem, Herodes Antipas' mor var Malthake, og Herodes' mor var datter af ypperstepræsten Simon (se tabellen med Herodes den store's koner og børn).
|
Disse fejl gentages mange steder. Lad os forsøge at udrydde fejlen en gang for alle ved at se på, hvad Flavius Josephus har at sige:
Josephus Flavius, Jødernes Oldtid, Bind 18, kapitel 5, afsnit 1
På denne tid havde Aretas (kongen af
Arabia Petrea(1))
og Herodes et skænderi af følgende årsag:
Landsfyrsten Herodes var gift med Aretas' datter og havde længe levet med hende;
men da han en gang var i Rom, var han indkvarteret med Herodes, der ganske vist var hans bror, men ikke med den samme mor;
for denne Herodes var søn af ypperstepræsten Simons datter.
Imidlertid blev han forelsket i Herodias, sidstnævnte Herodes' kone, der var datter af Aristobulos, deres bror,
og søster til Agrippa den Store.
[…](2)
Meget klarere kan det ikke siges: Herodias første mand var Herodes søn af ypperstepræsten Simons datter — og ikke Filip. Hvis man ikke har forstået det, er Josephus så venlig at gentage det tre afsnit senere:
Josephus Flavius, Jødernes Oldtid, Bind 18, kapitel 5, afsnit 4
[…] Men Herodias, deres søster, var gift med Herodes,
søn af Herodes den Store, som var
født af Mariamne, datter af ypperstepræsten Simon, som havde en datter, Salome;
efter hvis fødsel Herodias påtog sig at
gøre vort lands love til skamme og skilte sig fra sin ægtemand,
mens han var i live og var gift med Herodes,
hendes mands bror på faderens side; han var landsfyrste over Galilæa;
men hendes datter Salome var gift med Filip, søn
af Herodes, og landsfyrste over Trakonitis; Og da han døde barnløs, giftede
Aristobulus, søn af Herodes, bror til Agrippa, sig med hende.
[…](3)
Igen: Manden hedder Herodes, søn af Mariamne, datter af ypperstepræsten Simon - ikke Filip, søn af Kleopatra.
Vi får oven i købet at vide, at Filip bliver gift med Herodias datter, Salome. I følge traditionen er det denne Salome, der dansede for Herodes og bad om Johannes Døberens hoved. Bibelen fortæller dog ikke, hvad danserinden hed (det vender vi tilbage til), og Josephus kender ikke noget til røverhistorien.
Josephus, der var jødisk præst, fortæller os også, hvad det var, der var så galt med ægteskabet. Problemet var, at det var kvinden, og ikke manden, der havde ladet sige skille — hun havde gjort »vort lands love til skamme og skilte sig fra sin ægtemand, mens han var i live«. Læs evt. mere om, hvad Bibelen siger om skilsmisse.
Tilbage til Herodias' ægteskab:
Josephus Flavius, Den jødiske Krig, bind 1, kapitel 28, afsnit 2.
For en dag samlede Herodes sine pårørende og venner,
lod børnene træde frem for dem, og med tårer i øjnene sagde han:
[…] til din søn, Antipatros, bortgiver jeg Aristobulos' datter;
måtte du således blive en fader for den faderløse kvinde.
Hendes søster skal min søn Herodes tage til ægte; han har jo på
mødrene side en ypperstepræst til bedstefader.
(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)
|
Igen læser vi, at Aristobulos' datter (dvs. Herodias) bliver gift med Herodes, søn af ypperstepræstens datter.
Kristne forsøger at skjule fejlen ved at kalde Filip for "Filip Herodes" i et forsøg på at slå de personer sammen til én. Når Markus og Matthæus siger "Filip", glemmer de begge to at sige "Herodes Filip", og når Josephus i de tre afsnit, der er citeret foroven, siger "Herodes", glemmer han hver gang at sige "Herodes Filip". Hokus Pokus.
Det hjælper bare ikke noget: Landsfyrsten Filip var søn af Kleopatra af Jerusalem, mens den Herodes, der var gift med Herodias, var søn af Mariamne, ypperstepræsten Simons datter.
Desuden var Filip jo gift med Herodias' datter, Salome. Og ja, Bibelen tillader en mand at have mange koner (Filip's far, Herodes den Store, havde 10 koner), men Moseloven tillader ikke, at en mand gifter sig med både mor og datter (3 Mosebog 18,17). Derfor må Herodias' mand, Herodes, og Salome's mand, Filip, nødvendigvis være to forskellige personer:
Det er også oplysende at se, hvordan Lukas behandler den samme historie. Lukas er den bedste historiker af de fire evangelister, og hvis løsningen bare var, at broderen hed Herodes Filip, skulle Lukas nok kunne gøre opmærksom på det. Men Lukas' version er forbløffende kortfattet:
Lukas 3,19 Men da landsfyrsten Herodes blev irettesat af ham for sit forhold til sin brors hustru, Herodias, og for alt det onde, han havde gjort,
Lukas 3,20 så føjede Herodes til alt det andet også det, at han lod Johannes kaste i fængsel.
Bibelens bedste historiker har åbenbart indset, at historien ikke kan reddes. Han dropper broderens navn (sammen med dansen).
Vi kommer ikke altså uden om, at der er tale om to forskellige mennesker — med to forskellige mødre og to forskellige koner — og at Bibelen endnu en gang har trådt i det.
Ifølge traditionen hed den dansende datter Salome, men det er kun en tradition. Bibelen, som den præsenteres af Bibelselskabet, fortæller os aldrig, hvad hun hed.
Men rent faktisk står der i Markus-evangeliet i den aleksandrinske tekst, som Bibelselskabet ellers bedyrer, at de bygger deres udgivelse på, at danserinden hed Herodias og var datter af Herodes.
Dermed hænger Bibelen hverken sammen med traditionen, Josephus eller logikken i historien. Dette problem fikser Bibelselskabet på den sædvanlige vis: Ved at forfalske oversættelsen. Heldigvis findes der, i udlandet, mere ærlige oversættelser af Markus 6,22:
Markus 6,22 When his daughter Herodias came in and danced, she pleased Herod and his guests; and the king said to the girl, "Ask me for whatever you wish, and I will give it."
(New Revised Standard Version )
Her bliver Bibelen simpelthen for rodet, ikke bare for Bibelselskabet, men også for mig. Jeg vil nøjes med at henvise til de glimrende fodnoter i NETBible om Markus 6,22 (eksternt link, engelsk tekst).
Fodnoter: (1) (2) (3)
Der optræder også en Aretas i forbindelse med Flugten fra Damaskus.
|
Taget herfra: Jødernes Historie - Bog XVIII (Engelsk tekst, se kapitel 5, afsnit 1)
Bemærk, at de fleste e-tekster på Nettet skriver, at hun var datter af Sireoh, men dette er indscanningsfejl. Som billedet til højre viser, står der Simon og ikke Sireoh i bogen.
Bemærk, at der står [Philip] og [Antipas] i skarpe parenteser. Det betyder, at ordene ikke findes i originalteksten, men er indsat af oversætteren.