|
|
Hvorfra kommer historierne om Jesus fra? En del af dem er taget fra Det Gamle Testamente.
Historierne om Jesus' mirakler er åbenlyst kalkeret af efter de gamle profeter, og det er der ikke i sig selv noget usædvanligt ved. Det er en almindelig fortælleteknik, kaldet Midrash, hvor historierne om "den nye profet" gentager temaer fra historierne om "den gamle profet". På den måde viser forfatteren, at Gud er uforanderlig, at nye historier er forbundne med gamle historier, og at den nye profet var en forlængelse af de gamle profeter.
Et klassisk eksempel er historien om, hvordan Moses skilte havet, således at han og israelitterne kunne gå tørskoede over (billedet til højre). Det er mindre kendt, at Josva, Elias og Elisa havde præcis de samme evner. Alle fire profeter havde magt over vandene. Det levner to muligheder: Enten er hvert eneste ord i Det Gamle Testamente den bogstavelige sandhed — og alle fire profeter har skilt flodens vande. Eller også har de enkelte forfattere gentaget temaet om de delte vande for at give "deres" profet legitimitet.
Jesus var ikke bare en profet, men selve Universets Skaber. Da han blev døbt i Jordan — samme flod som Josva, Elias og Elisa havde skilt — nøjedes han ikke med at skille vandet. Selve den blå himmel med spejlbilledet af vandet blev flænget: »Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due« (Markus 1,10). Læs mere her: Magt over vandene.
Jesus er langt fra den første, der blev født under overnaturlige omstændigheder.
Isak, Samson, Samuel, Ismael og Johannes Døberen blev født af gamle eller ufrugtbare kvinder. Jesus overgik allesammen ved at blive født af en jomfru.
Ismael, Isak, Samson og Johannes Døberen blev navngivet af en engel før fødslen, og deres fremtid blev spået. Dette kunne Jesus naturligvis ikke stå tilbage for, så i evangelierne står englene i kø for at komme med spådomme.
Lige efter fødslen måtte den spæde Moses reddes fra Faraos barnemord. Jesus måtte gentage denne historie — ligesom andre bibelske konger før ham har gjort det.
Læs mere om disse guddommelige fødsler.
En af de gamle, kendte profeter var Jonas. I dag er det svært at tage historien om Jonas og hvalfisken alvorligt, men det gjorde Jesus - han sammenlignede selv sine tre døgn i dødsriget med de tre dage, Jonas tilbragte i hvalfiskens bug (Matthæus 12,40). Det beviser i øvrigt, at Jesus ikke kan være blevet korstfæstet langfredag.
|
I Det Nye Testamente er der en historie, der klart er kopieret efter historien om Jonas. Jesus tager ud på en sejltur, ligesom Jonas.
Jonas 1,4 Men Herren sendte en stærk storm over havet, og den blev til en orkan, så skibet var ved at blive slået til vrag.
Markus 4,37 Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes.
Jonas og Jesus havner begge i stormvejr. Jesus valgte sine disciple blandt fiskere, men i begge historier glemmer søfolkene, at de er søfolk og anråber deres guder.
Jonas 1,5 Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede lasten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn.
Jonas lå og sov. Er det sandsynligt, at han kunne ligge og sove i en synkefærdig båd i stormvejr omgivet af råbende mænd?
Markus 4,38 Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: "Mester, er du ligeglad med, at vi går under?"
Jesus ligger også og sover - ligesom Jonas. Hvor mange andre steder i Bibelen ligger Jesus og sover? Er det ikke underligt, at Jesus altid opfordrede folk til at være beredte og vågne — og når han så for én gangs skyld ligger og snorkbobler, så sker det midt i et stormvejr i et synkende skib?
[.. .. ..] [. . .]
Jonas 1,10 Da blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham: "Hvad er det, du har gjort?" De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem.
[.. .. ..] [. . .]
Jonas 1,16 Da blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 4,41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: "Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?"
Jonas og Jesus får dæmpet stormvejret, men dette beroliger ikke mændene - tværtimod bliver de "grebet af en stor frygt". Helt bogstaveligt "frygtede de med stor frygt".
I den græske originaltekst bruger Markus samme formulering, som der bruges i historien om Jonas i den græske bibel, Septuaginta. Mændene frygter med stor frygt:
| Jonas 1,10 | ephobêthêsan oi andres phobon megan | frygtede mændene med frygt stor |
| Jonas 1,16 | ephobêthêsan oi andres phobô megalô | frygtede mændene med frygt stor |
| Markus 4,41 | ephobêthêsan phobon megan | frygtede med frygt stor |
Se evt. Jonas kapitel 1 i den græske Septuaginta og Markus kapitel 4 på græsk.
Moses fastede i fyrre dage og fyrre nætter på toppen af bjerget i ørkenen:
|
2 Mosebog 34,28 Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.
Den præstation var den anden store profet, Elias, nødt til at gøre efter — ikke 20, 30 50 eller 60 dage, men præcis fyrre dage og fyrre nætter, og ovenikøbet til det samme bjerg, som Moses havde siddet og fastet på i fyrre dage:
1 Kongebog 19,7 Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: "Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig."
1 Kongebog 19,8 Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb.
Derfor var Jesus også nødt til at sulte i ørkenen — ikke 39 dage, ikke 41 dage, men præcis fyrre dage og fyrre nætter:
Matthæus 4,1 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.
Matthæus 4,2 Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult.
|
Jesus kaldte to af disse "vandkunstnere" frem, da han blev "forvandlet", nemlig Moses og Elias.
Det er ikke noget tilfælde, at det netop var disse to, for de bor begge to oppe i Himlen. Bibelen fortæller, at Elias for til himlen i en vogn trukket af ildheste. Ifølge mange jødiske forfattere fløj Moses også op til Gud. Det er derfor, han kunne skrive om sin egen død og begravelse.
Den anden grund er, at Moses repræsenterer Moseloven, og Elisa repræsenterer profeterne, og "Loven og Profeterne" er et andet ord for Tanach, Det Gamle Testamente. Samtidigt viser forfatteren, at den nye profet (Jesus) er meget større end de to største af de gamle profeter, der bare er hans lydige værktøj.
Mens Jesus står på bjerget, bliver han "forvandlet" og hans ansigt begynder at lyse:
Matthæus 17,1 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.
Matthæus 17,2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Matthæus 17,3 Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.
Igen ændrer Matthæus historien for at gøre det tydeligt, at Jesus er den nye Moses. I Markusevangeliet er det kun Jesus' tøj, der skinner (Markus 9,3). men Matthæus lader også Jesus' ansigt lyse, ligesom Moses ansigt skinnede, da han kom ned fra bjerget med De rigtige Ti Bud:
2 Mosebog 34,29 Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham;
2 Mosebog 34,30 men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær.