|
|
Hvor mange disciple / apostle havde Jesus? Man kunne lige så godt spørge, hvor mange medlemmer der er i Bjørne-Banden. Det giver nemlig lige meget mening.
Strengt taget er der forskel på disciple og apostle. En discipel er simpelthen en elev, hvorimod en apostel er en, der bliver sendt ud. Men eftersom Jesus sendte sine disciple ud, og disse "udsendinge" kom tilbage til yderligere "undervisning", er forskellen til at overse. Bibelen bruger selv ordene i flæng: »Jesus kaldte sine tolv disciple til sig […] Navnene på de tolv apostle er:« (Matthæus 10,1-2).
Ifølge Lukas var der 72 af disse "udsendinge":
Lukas 10,1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 10,3 Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 10,16 Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig."
Lukas 10,17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.«
Jesus sendte dem, og ordet, der bruges i den græske tekst, er "apostello". Nogle kirkefædre prøvede at skelne mellem de tolv apostle og de 72 disciple, men dette er et kunstigt skel, som modsiges af, at Matthæus 10,1-2 bruger discipel og apostel i flæng. Billedet til højre viser, at østkirken, hvor man bruger græsk, ingen problemer havde med at kalde de 70 disciple for "apostolôn", hvad der jo netop står i Lukas 10,1-17.
Det pudsige er bare, at dengang i gamle dage var der kun 70 af disse apostle (Lukas 10,1-17), mens der altså er 72 i dag. Som billedteksten til højre siger: »EBDOMHKONTA AΠOΣTOLWN«, med danske bogstaver: »ebdomêkonta apostolôn«: De 70 apostle (tæl selv efter, og tjek evt. de 6.000 forfalskninger).
Kirken havde ellers digtet navne og levnedskildringer for hver eneste af de 70 apostle, men nu hvor der er 72, må der være to, der aldrig har fået noget navn.
Der er heller ingen, der siger, at der højst må være 12 apostle. Paulus fortæller, at Jesus efter genopstandelsen blev set af "af de tolv" og "siden af alle apostlene": Der var altså flere apostle end de tolv.
1 Korintherne 15,5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.
[.. .. ..] [. . .]
1 Korintherne 15,7 Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene.
Læs mere om forskellen på apostle og disciple
Som regel tales der dog om tolv apostle, som Jesus kunne sende ud (græsk: apostellê)
Markus 3,14 Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike
Tolv er et meget vigtigt tal i Bibelen, og repræsenterer Israels tolv stammer. Moses havde selv udvalgt 12 mand, inden han førte jøderne ind i det lovede land:
5 Mosebog 1,22 Men I kom alle sammen hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle mænd i forvejen, som kan skaffe os oplysning om landet. De skal bringe besked tilbage om den vej, vi skal drage op, og om de byer, vi skal rykke ind i."
5 Mosebog 1,23 Det forslag syntes jeg godt om, og jeg udtog tolv mænd blandt jer, én for hver stamme.
Moses sendte tolv mand, og ordet, der bruges for "sendte" i den græske Septuaginta — Helligåndens yndlingsoversættelse — er "aposteilômen".
Moses' efterfølger var Josva, og Josva udpegede også 12 mænd - en fra hver stamme:
|
Josva 3,12 Vælg nu tolv mænd fra Israels stammer, én fra hver stamme.
Josva 4,2 "Vælg tolv mænd af folket, én fra hver stamme,
Jesus og Josva er samme navn, så Jesus fulgte sin navnebrors eksempel. Han kunne ikke tage en fra hver af de tolv stammer, for på Jesus' tid var 10 af stammerne forsvundne. Men udtage tolv mand, det kunne han, og han pointerede selv, at de 12 apostle modsvarede Israels tolv stammer.
Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Jesus var nemlig skrot-ligeglad med alle andre end jøderne. I Jesus' fantasiverden var der tolv apostle på tolv troner til at dømme Israels tolv stammer. Gad vide, hvilken stamme Judas Iskariot skal dømme?
|
Hvis vi kigger nærmere på navnene, render vi ind i de sædvanlige selvmodsigelser. De tre synoptiske evangelier har hver en liste med tolv navne — Johannes har ingen liste, og nævner kun ialt ni(!) apostle — sådan lidt spredt. Ikke desto mindre fortæller Johannes, at mange af Jesus' disciple forlod ham, og så var der tolv tilbage (Bibelen til højre påstår, det var Judas, der havde 12 disciple):
Johannes 6,66 Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.
Johannes 6,67 Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"
Ordet apostel bruges forbløffende sjældent i evangelierne: Markus bruger det kun 2 gange og Matthæus kun 1 gang. Johannes tager slet ikke ordet i sin mund,(1) hvilket gør det til en speget affære at gå på aposteljagt i Johannesevangeliet.
Tabellen viser navnene i de fire evangelier. For Johannes' ni navne angives, hvor navnene optræder:
| Markus 3,16-19 | Matthæus 10,2-4 | Lukas 6,13-16 | Johannes |
|---|---|---|---|
| Simon Peter | Simon Peter, | Simon Peter, | Simon Peter (1,42) |
| Andreas | Andreas, | Andreas | Andreas (1,40) |
| Jakob, Zebedæus' søn | Jakob, Zebedæus' søn | Jakob, Zebedæus' søn | Zebedæus' sønner (21,2) |
| Johannes, Zebedæus' søn | Johannes, Zebedæus' søn | Johannes, Zebedæus' søn | |
| Filip | Filip | Filip | Filip (1,43) |
| Bartholomæus | Bartholomæus | Bartholomæus | |
| Thomas | Thomas | Thomas | Thomas, også kaldet Didymos (11,16) |
| Matthæus | Tolderen Matthæus | Matthæus | |
| Jakob, Alfæus' søn | Jakob, Alfæus' søn | Jakob, Alfæus' søn | |
| Thaddæus | Thaddæus | ||
| Simon Kananæer | Simon Kananæer | Simon, som kaldtes zeloten | |
| Judas Iskariot | Judas Iskariot | Judas Iskariot | Judas Iskariot (6,71) |
| Judas, Jakobs søn | Judas, ikke Iskariot (14,22) | ||
| Nathanael (1,45) | |||
| Nikodemus (3,1-21;7,50-52;19,39-42) | |||
| Den discipel, som Jesus elskede |
Allerede hér kommer der et problem: Der er 14-16 navne til de tolv apostle — og det kun forudsat, at "Simon Kananæer" er den samme som "Simon, som kaldtes zeloten", og at den apostel, Lukas kalder "Judas, Jakobs søn", er den samme, som den apostel, Johannes kalder "Judas, ikke Iskariot".
Ja, faktisk står der ikke engang "søn" i Lukas 6,16. Den græske tekst bruger bare en genitiv: "Judas af Jakob", og så må man selv gætte sig til deres forhold. I Bibel-oversættelsen fra 1897 stod der: »Judas, Jacobus' Broder«. Så kan enhver gætte på, om det var ham, der var forfatteren af Judasbrevet, der indledes med »Fra Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror«.
Bemærk også, at Johannes ikke optræder ved navn i det evangelium, han påstås at have skrevet. I Johannesevangeliet omtales Johannes og Jakob kun som Zebedæus' "sønner", og det sker først i det sidste kapitel - et kapitel der virker underligt "påklistret".
|
Vi så før, hvordan de tolv apostle afspejler Israels tolv stammer. Men Israels tolv stammer er ikke noget entydigt begreb. En af Jakobs tolv sønner hed Levi, men når Israels tolv stammer listes i 4 Mosebog kapitel 1, 2, 7, 13 og 34, regnes Levi ikke med som en stamme. I stedet regner man Josefs stamme som to (Efraim og Manasse), tolv skal der jo være.(2) Dermed bliver Levi til en slags trettende stamme. Læs evt. meget mere om Israels 12 stammer.
I Markus og Lukasevangeliet kan vi læse, hvordan Jesus finder en discipel ved toldboden, der netop hedder Levi:
Markus 2,14 Da han gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Lukas 5,27 Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« «
Så ifølge Markus (og Lukas) har Jesus optaget en ekstra apostel, Levi, som ikke er med på listen. Rent logisk må Levi, søn af Alfæus, være bror til apostlen Jakob, Alfæus' søn. Det underlige er, at Levi er vigtig nok til, at vi får at vide, hvordan han bliver kaldet til discipel, og hvordan det fejres med en fest i Jesus' hus. Alligevel optræder han ikke på listen over de tolv — i modsætning til Jakob, Alfæus' søn, der er med på listen, men som intet gør eller siger i hele Bibelen.
Når Matthæus genbruger Markusevangeliet, ændrer han disciplens navn fra Levi til Matthæus. Det er svært 2.000 år senere at svare på hvorfor, men forklaringen kan være den simple, at han ville have et navn, der var med på listen over de tolv. Samtidig retter han denne liste, så apostlen Matthæus nu bliver kaldt »tolderen Matthæus«,
Matthæus 9,9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Kristne apologeter skynder sig at bortforklare det med, at "Levi, Alfæus' søn" og "Tolderen Matthæus" er den samme person. Men det er der intet belæg for. Det eneste argument er, at ellers ville der være en selvmodsigelse i Bibelen, og det kan vi ikke have.
De kristne mener også, at denne apostel, "Levi, Alfæus' søn" / "Tolderen Matthæus", er forfatteren af Matthæusevangeliet, der her beskriver sin egen kaldelse — det er derfra evangeliet har fået sit navn. Det må siges, at være meget ulogisk: I dag ved vi, at Matthæus har genbrugt Markusevangeliet. Det vil sige, at forfatteren har genfortalt Markus' historie om Levi og ikke ændret andet end navnet. Hvorfor skulle Matthæus være tilfreds med at kopiere en anden mands historie om sin egen apostel-udnævnelse? Har han ikke noget at tilføje om den største begivenhed i sit liv? Hvorfor giver forfatteren ingen forklaring på, at Markus har skrevet Levi, hvis han "i virkeligheden" hedder Matthæus?
Efter at Levi/Matthæus er blevet discipel, holder de en lille fest i Jesus' hus, og så forsvinder Levi/Matthæus ud af historien igen.
|
Det er med apostlene, som det er med Bjørnebanden: Nye medlemmer dukker op, når historien kræver det, og forsvinder igen, når historien er slut. Udover de tolv-fjorten-femten apostle i den officielle liste - dukker der nye disciple og apostle op i fortællingen, efterhånden som forfatteren behøver dem.
Jeg har inkluderet Nikodemus i tabellen over apostle foroven, fordi han optræder i tre episoder, hvilket er betydeligt mere, end mange af de andre apostle gør. Det er ikke helt klart, om Nikodemus er discipel. Bibelen siger, at han var »en af dem«, hvilket formodentlig betyder "en af disciplene".
Johannes 7,50 Nikodemus - det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem - siger til dem:
Som sagt er det meget tvetydigt alt sammen. Jesus siger: »Du er lærer i Israel« (Johannes 3,10), men denne oversættelse er forkert. Der er bestemt artikel foran lærer, så oversættelsen burde lyde: »Du er læreren i Israel«. Som der stod i 1814: »er du den Israels lærer«.
Så på den ene side er Nikodemus Johannes' udgave af Gamaliel, og på den anden side kommer han på besøg hos Jesus (Johannes 7,50, citeret foroven) og ovenikøbet om natten! (Johannes 3,2; 19,39). Intet af det lyder sandsynligt, og hvorfor har Israels ypperste skriftkloge et græsk navn? Nikodemus = nikos-demos = sejrrig blandt sit folk.
|
Efter Jesus' korsfæstelse skal forfatteren have Jesus begravet. Det er selvfølgelig et problem, eftersom alle Jesus' disciple er stukket af. Og, hokus pokus, dukker der en ny og ukendt discipel op som en trold af en æske
Matthæus 27,57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.
Efter at Jesus er begravet, forsvinder Josef fra Arimatæa sporløst igen og ses aldrig mere. Det samme gælder byen Arimatæa. Den omtales hverken i historiske dokumenter, i Talmud, i Det Gamle Testamente eller i virkelighedens verden. Hele byen er forsvundet lige så sporløst som Josef.
Efter Judas' forræderi vælger apostlene en ny tolvtemand mellem to kandidater.
Paulus kan desværre ikke bruges som apostel.
Apost. G 1,21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os,
Apost. G 1,22 lige fra Johannes' dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os - en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.«
Apost. G 1,23 De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias,
Med sædvanlig foragt for logik fortæller forfatteren, at Matthias og Josef Barsabbas har fulgt Jesus, siden Jesus' dåb - selvom ingen af dem optræder nogen steder i evangelierne. Efter denne historie forsvinder begge kandidater ligeså sporløst fra historien, som Josef fra Arimatæa gjorde.
I de sidste kapitler i Johannesevangeliet optræder en "discipel, Jesus elskede".
Johannes 13,23 En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus.
Man har "vedtaget", at denne discipel er Johannes — selvom der ikke er skygge af beviser for dette. Men der er mange andre muligheder.
|
Paulus regnede sig selv for apostel. For eksempel indleder han Romerbrevet sådan her:
Romerne 1,1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium,
Det gav anledning til mange magtkampe, for de andre apostle var ikke enige.
Ifølge Hebræerbrevet er Jesus også en apostel:
Hebræerne 3,1 Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus,
Apollos optræder prominent både i Apostlenes Gerninger og i 1. Korintherne. Der står ikke direkte, at han er apostel, men det er tydeligt, at Paulus sætter ham lige så højt som sig selv og Kefas (= Peter(3)).
1 Korinth 1,12 Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus
1 Korinth 3,22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer - alt tilhører jer.
Silvanus og Timotheus er medforfattere til 1. Thessalonikerne,
og Paulus regner dem åbenbart med, når han snakker om "vi apostle".
1 Thessal. 1,1 Fra Paulus og Silvanus og Timotheus. Til thessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred!
[.. .. ..] [...]
1 Thessal. 2,7 og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn,
Barnabas — manden der introducerede Paulus til menigheden i Jerusalem — omtales også som apostel:
Apost. G 14,14 Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte:
Pudsigt nok er ovenstående vers også det eneste sted i Apostlenes Gerninger, hvor Paulus omtales som apostel. De andre 176 gange Apostlenes Gerninger nævner Paulus, undgår forfatteren behændigt at bruge ordet apostel. Og det er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at forfatteren påstås at være Lukas, Paulus' gode ven og medarbejder.
|
Paulus fortæller, at Andronikos og Junias er ekstra ansete apostle.
Romerne 16,7 Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig.
"Junias" er en kvinde, som Bibelselskabet har forvandlet til en mand. Det har ikke passet Indre Mission, at en kvinde kunne være apostel — og oven i købet mere anset end de andre apostle — så Bibelselskabet har benyttet sig af deres sædvanlige julelege.
Læs evt. meget mere om den kvindelige apostel Junia.
Bibelselskabet har gjort deres bedste for at fjerne den kvindelige apostel Junia fra Bibelen, men den kvindelige discipel har de ladet blive:
Apost. G. 9,36 I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha - det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser.
Ifølge Lukasevangeliet vælger den genopståede Jesus som det allerførste at optræde for 2 ukendte disciple i byen Emmaus.
Lukas 24,13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 24,18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: "Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?"
Det må være to meget vigtige disciple, siden Jesus vælger at optræde foran dem, før han viser sig for sine apostle.
Vi ved, at ingen af de to disciple er blandt de 11 overlevende apostle, for dem møder de nemlig senere:
Lukas 24,33 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,
Læs evt. meget mere om den ukendte discipel på vejen til Emmaus.
Nogen hævder, Kleofas er den samme som den Klopas, der var gift med Jesus' moster (Johannes 19,25), men det er den slags forklaringer, man hyggede sig med for 100-200 år siden i et forsøg på at reducere antallet af aktører.
De to navne er ikke det samme: Kleofas staves "Kleopas" i den græske tekst og er en forkortelse af Kleopatros, der er den mandlige form af Kleopatra, mens Klopas er af semitisk oprindelse. Og selvom de to navne havde været det samme, ville det ikke have gjort os meget klogere.
Jakob, Jesus' bror, er lidt tvetydig. Er han en af apostlene — eller er han "kun"
deres leder. Svaret afhænger af, hvilken oversættelse man vælger. Paulus skriver om sit
første besøg hos menigheden i Jerusalem:
Galaterne 1,18 Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage;
Galaterne 1,19 men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror.
Så i denne oversættelse har Paulus kun set én (1) apostel, nemlig Kefas (=Peter(3)), og derudover har Paulus set Jakob, som åbenbart ikke er en apostel.
Hvis derimod man læser i den gamle Bibel fra 1897, er der en subtil forskel:
Galaterne 1,19 Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke uden Jakobus, Herrens Broder.
(Dansk Bibel fra 1897)
I denne oversættelse har Paulus ikke set andre apostle, undtagen Jakob. Altså stik modsat betydning — og der er sågar en tredje mulig oversættelse. Man begynder at forstå, hvorfor der er religionskrige!
Konklusion: Der er lige så mange apostle, som der er medlemmer af Bjørne-Banden.
Fodnoter: (1) (2) (3)
Johannes 13,16: Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham.
I 1814-oversættelsen stod der:
Johannes 13,16: Sandelig, sandelig siger jeg eder: en tiener er ikke større end hans herre, og ei en apostel større, end den, ham haver sendt.
Tolv skal der være.
Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.
Glem ikke at tjekke