Jesus' Stamtavle(r)

[…] du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler […] (1 Timotheus 1,3-4)

En af de vigtigste (og mest gentagne) profetier er, at Messias skal være af Davids æt. Til dette formål giver to af evangelisterne en stamtavle. Lad os kigge på Matthæus først og sammenligne med Det Gamle Testamente, specielt Første Krønikebog. Vi starter fra Davids søn, Salomon:

Matthæusevangeliet

Engel Engel

1. Krønikebog 3,10-19
Matthæusevangeliet 1,7-16
v10. Salomos søn var Rehabeam, v7. Salomo blev far til Rehabeam,
  hans søn Abija   Rehabeam til Abija,
  hans søn Asa,   Abija til Asaf,
  hans søn Joshafat, v8. Asaf til Joshafat,
v11. hans søn Joram,   Joshafat til Joram,
  hans søn Akazja, ??? ???
  hans søn Joash, ??? ???
v12. hans søn Amasja ??? ???
  hans søn Azarja,   Joram til Uzzija
  hans søn Jotam, v9. Uzzija til Jotam,
v13. hans søn Akaz,   Jotam til Akaz
  hans søn Hizkija,   Akaz til Hizkija,
  hans søn Manasse, v10. Hizkija til Manasse,
v14. hans søn Amon,   Manasse til Amos,
  hans søn Josija.   Amos til Josija,
v15. Josijas sønner var: Johanan, den førstefødte, Jojakim, den næstældste, Sidkija, den tredje, og Shallum, den fjerde. ??? ???
v16. Jojakims sønner var: hans søn Jekonja, hans søn Sidkija. v11. og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.
v17. Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel, v12. Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel,
v18. Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.  
v19. Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i.   Shealtiel til Zerubbabel,
  Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster; v13. Zerubbabel til Abiud,
    Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor,
v14. Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud,
v15. Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob
v16. og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

Det første man ser er, at der mangler fire mennesker i Matthæus' opremsning (markeret med spørgsmålstegn i tabellen foroven). Er Azarja/Uzzija søn af Joram, eller er han tip-oldesøn? Er Jekonja søn af Josija eller sønnesøn? Matthæus har åbenbart slettet 4 mennesker, så han stolt kan skrive:

Type og anti-type. En af Jesus' forfædre, Joash, undslap Dronning Ataljas barnemord, ligesom Jesus Kong Herodes' barnemord.
Herodes barnemord

Matthæus 1,17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.

en putto Det skal understreges, at det er Første Krønikebog, der har ret, og Matthæus, der tager fejl. De konger, Matthæus har slettet, optræder nemlig også i Anden Kongebog: Joram's søn Akazja ser vi i 2. Kongebog 8,24, Akazja's søn Joash i 2. Kongebog 11,2, Joash's søn Amasja i 2. Kongebog 14,1 og Amasjas søn Azarja i 2. Kongebog 15,1.

2. Kongebog 8,24: Joram lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham hos hans fædre i Davidsbyen, og hans søn Akazja blev konge efter ham.
2. Kongebog 11,2: Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, […]
2. Kongebog 14,1: I Joakaz' søn kong Joash af Israels andet regeringsår blev Amasja konge; han var søn af Judas konge Joash.
2. Kongebog 15,1: I Israels konge Jeroboams syvogtyvende regeringsår blev Amasjas søn Azarja konge over Juda.

Det bliver ekstra pinligt, når vi kigger på disse konger, som Matthæus har valgt at "glemme". En af dem, Kong Joash, undslap nemlig et barnemord (billede til højre), ligesom Moses og Jesus gjorde. Ved at springe Joash over, skjuler Matthæus, at mange andre forfattere før ham har ladet Moses være en type på deres hovedperson.

I øvrigt er der stadig noget galt med matematikken: Tre gange fjorten er som bekendt 42, men hvis man gider at tælle den lange liste af navne fra Abraham til Jesus, er der kun 40. Se tabel længere nede på siden eller se siden om det magiske tal syv.

Kæden hopper af omkring Zerubbabel. Ifølge Matthæus er Zerubbabel søn af Shealtiel, hvorimod 1. Krønikebog gør det klart, at Zerubbabel er søn af Shealtiels bror, Pedaja (1. Krønikebog 3,17-19). Her skal det dog siges, at andre bøger i den ufejlbarlige Bibel er enige med Matthæus i, at Zerubbabel var søn af Shealtiel og dermed modsiger 1. Krønikebog (Ezra 3,2, Nehemias 12,1, Haggaj 1,1).

1. Krønikebog 3,17: Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1. Krønikebog 3,18: Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;
Ezra 3,2: Og Jeshua, Josadaks søn, og hans brødre præsterne, og Zerubbabel, Shealtiels søn, og hans brødre tog fat på at bygge Israels Guds alter for at bringe brændofre på det som foreskrevet i gudsmanden Moses' lov.
Nehemias 12,1: Dette er de præster og levitter, som drog op sammen med Zerubbabel, Shealtiels søn, og Jeshua:
Haggaj 1,1: I Kong Dareios' andet regeringsår, på den første dag i den sjette måned, kom Herrens ord ved profeten Haggaj til Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn, og til ypperstepræsten Josva, Josadaks søn.

Matthæus hævder, at Zerubbabel havde en søn kaldet Abiud. Denne Abiud kendes ikke i Det Gamle Testamente, og 1. Krønikebog fortæller, at Zerubbabel kun havde to sønner ved navn Meshullam og Hananja (1. Krønikebog 3,19). Resten af Matthæus' liste er formodentlig fri fantasi.

1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;

Alt dette skal selvfølgelig ikke have lov til at ødelægge fornøjelsen for Matthæus, der nu har "bevist", at Jesus er Davids arving. Der er bare et problem mere: To af Jesus' forfædre er forbandede. Den ene er kong Jojakim, som Matthæus har "glemt", men som jeg har markeret med gult i tabellen foroven:

Jeremias 36,30 "Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim: Ingen af hans slægt skal sidde på Davids trone. Hans lig skal ligge slængt hen i dagens hede og nattens kulde.

Esajas betragter Isajs træ
Isajs træ

Ingen af Jojakim's slægt (som fx Jesus) kan altså arve Davids trone. Den samme forbandelse hviler over Jojakim's søn (Je)Konja, som Matthæus har husket at tage med i sin stamtavle:

Jeremias 22,24 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger!
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 22,30 Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes; for "det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over Juda.

Det vil sige, at så sandt Gud lever, kan Jesus ikke blive Israels konge.

Problemet med Jojakim og Jekonja og utallige andre af Davids efterkommere var, at de »gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne« og derfor modtog en perlerække af guddommelige forbandelser. Til sidst blev Judæa blev erobret, jøderne blev tvunget i eksil i Babylon, og så var det slut med dét kongerige.

Der findes en berømt profeti om Messias: »der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod« (Esajas 11,1). Isaj var Kong Davids far, og i Middelalderen var Isajs stamtræ et populært motiv (billedet til højre). Men problemet for Matthæus er, at dette "træ" med alle de syndige konger blev "fældet", dengang Judæa blev tilintetgjort. Hele den lange kongerække fra Salomon til Jojakim og Jekonja i Matthæus' fine stamtavle tilhører det fældede, døde træ (Esajas 6,13), kun træstubben er tilbage. Det er derfor, Esajas profeterer om et sideskud fra Isajs stub og et skud fra hans rod.

Esajas 6,13: Og er der endnu en tiendedel tilbage, skal også den udryddes, som når en terebinte eller en eg bliver fældet, og der bliver en stub tilbage. Dens stub er hellig sæd.

Det er måske derfor, at Lukas' har valgt en helt anden stamtavle.

Lukasevangeliet

Lukas har også en fin stamtavle fra Jesus - over David og Abraham - op til Adam og Gud. Dette er højst specielt: Ingen andre bibelske/jødiske stamtavler fører slægten op til Gud. Men lad os sammenligne:

Fra Gud til Abraham

 Lukasevangeliet 3,34-38 
Engel
  1. Gud
  2. Adam
  3. Set
  4. Enosh
  5. Kenan
  6. Mahalal'el
  7. Jered
  8. Enok
  9. Metusalem
  10. Lemek
  11. Noa
  12. Sem
  13. Arpakshad
  14. Kenan
  15. Shela
  16. Eber
  17. Peleg
  18. Re'u
  19. Serug
  20. Nakor
  21. Tera
Engel

Fra Abraham til David

Lukasevangeliet 3,31-34
Matthæusevangeliet 1,1-6
Engel
  1. Abraham
  2. Isak
  3. Jakob
  4. Juda
  5. Peres
  6. Hesron
  7. Arni
  8. Admin
  9. Amminadab
  10. Nahshon
  11. Sala
  12. Boaz
  13. Obed
  14. Isaj
  1. Abraham
  2. Isak
  3. Jakob
  4. Juda
  5. Peres
  6. Hesron
  7. Ram
     
  8. Amminadab
  9. Nahshon
  10. Salmon
  11. Boaz
  12. Obed
  13. Isaj
Engel

Fra David til Jesus

Lukasevangeliet 3,23-31
 Matthæusevangeliet 1,6-16 
Engel
  1. David
  2. Natan
  3. Mattata
  4. Menna
  5. Melea
  6. Eljakim,
  7. Jonam
  8. Josef
  9. Juda
  10. Simeon
  11. Levi,
  12. Mattat
  13. Jorim
  14. Eliezer
  15. Josva
  16. Er,
  17. Elmadam
  18. Kosam
  19. Addi
  20. Melki
  21. Neri,
  22. Shealtiel
  23. Zerubbabel
  24. Resa
  25. Johanan
  26. Joda,
  27. Josek
  28. Shim'i
  29. Mattathias
  30. Mahat
  31. Naggaj,
  32. Esli
  33. Nahum
  34. Amos
  35. Mattathias
  36. Josef,
  37. Jannaj
  38. Melki
  39. Levi
  40. Mattat
  41. Eli
  42. Josef
    Jesus
  1. David
  2. Salomo
  3. Rehabeam
  4. Abija
  5. Asaf
  6. Joshafat
  7. Joram
  8. Uzzija
  9. Jotam
  10. Akaz
  11. Hizkija
  12. Manasse
  13. Amos
  14. Josija
     
     
     
     
     
     
  15. Jekonja
  16. Shealtiel
  17. Zerubbabel
  18. Abiud
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  19. Eljakim
  20. Azor
  21. Sadok
  22. Akim
  23. Eliud
  24. Eleazar
  25. Mattan
  26. Jakob
  27. Josef
  28. Jesus
Engel

Som man ser, er begge forfattere vilde med 7-taller: Jesus havde to fædre

Isajs træ
Isajs træ

Alle disse syvtaller vil vi imidlertid parkere på en separat side om tallet syv. For det der skærer mest i øjnene er ikke så meget de mange 7-taller som det faktum, at stamtavlerne er så forskellige. De to guddommeligt inspirerede evangelier kan ikke engang blive enige om, hvad Josef's far, Jesus' farfar, hed. Og der er 15 mennesker flere i Lukas' stamtavle end Matthæus.

Lukas har valgt at gøre Jesus til efterkommer af Davids søn Natan, i stedet for Salomon. Eftersom Natans efterkommere ikke nævnes i Bibelen(1), er Lukas stamtavle formentlig fri fantasi, undtagen Shealtiel og Zerubbabel, der markerer bortførelsen til Babylon og enden på Davids rige. Pudsigt nok insisterer 1. Krønikebog på, at Zerubbabel var søn af Pedaja - Shealtiel's bror (1. Krønikebog 3,17-19). Lukas påstår, at Zerubbabels søn hedder Resa (Lukas 3,27), Matthæus påstår, at sønnen hed Abiud (Matthæus 1,13), mens 1. Krønikebog modsiger dem begge: Zerubbabels havde kun 2 sønner, og de hed hverken Resa eller Abiud (1. Krønikebog 3,17-19).

1. Krønikebog 3,17: Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1. Krønikebog 3,18: Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;
Lukas 3,27: søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri,
Matthæus 1,13: Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor,
1. Krønikebog 3,17: Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1. Krønikebog 3,18: Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;

Lukas har også problemer med Det Gamle Testamente, der hævder, at Amminadab er barnebarn af Hesron (Ruth 4,18-19, 1 Krønikebog 2,9-10). Matthæus er enig (Matthæus 1,3-4), men Lukas erstatter Ram med to nye navne, så Amminadab nu bliver oldebarn af Hesron (Lukas 3,33). Hokus pokus, så passer 7-tals magien.

Ruth 4,18: Dette er Peres' slægt: Peres fik sønnen Hesron,
Ruth 4,19: Hesron fik Ram, Ram fik Amminadab,
1 Krønikebog 2,9: De sønner, som Hesron fik, var: Jerakme'el, Ram og Kelubaj.
1 Krønikebog 2,10: Ram fik Amminadab, Amminadab fik Nakshon, judæernes høvding.
Matthæus 1,3: Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram,
Matthæus 1,4: Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon.
Lukas 3,33: søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda,

Jeg sagde tidligere på denne side, at navnene på Matthæus' stamtavle formentlig var fri fantasi mellem Zerubbabel og Josef (Jesus' far). Dette gælder i endnu højere grad for Lukas, for som uvidende græker bryder Lukas en jødisk tradition: Inden bortførelsen til Babylon brugte man ikke navnene på de tolv stammefædre som personnavne.(2) Og alligevel har Lukas indsat navnene Josef, Juda, Simeon og Levi på 8. til 11.-pladsen efter David.

Højere oppe i stamtavle (nærmere Gud) kommer Lukas iøvrigt til at inkludere en mand, der ikke findes i Det Gamle Testamente, nemlig Kenan. Hvis jeg (Gud forbyde det) var kristen, ville jeg spørge mig selv: Hvor blev Kenan af?

Hånd af Harvey Kurtzman Husk at læse siden om stamtavlerne og det magiske syvtal.

Konklusion: Matthæus og Lukas modsiger hinanden på grotesk vis, så mindst en af stamtavlerne må være forkert. Desuden har begge forfattere hver for sig alvorlige problemer i forhold til Det Gamle Testamente og i forhold til almindelig logik, og de er begge fokuseret på at opfylde hver sin syvtalsmagi. Derfor må vi konkludere, at begge stamtavler er løgn og latin.

Kristne bortforklaringer

Gustave Doré, De hellige tre konger.
De hellige tre konger

Hvorfor er de to stamtavler så forskellige, når begge forfattere er inspirerede af helligånden? Det har ikke skortet på dårlige forklaringer i de sidste 2.000 år.

1. bortforklaring: Levirat

En bortforklaring, der er næsten lige så gammel som evangelierne selv er, at ene af stamtavlerne skulle vise den leviratiske linie. — dvs. navnet på den af faderens brødre, der skulle gøre konen gravid, hvis han døde barnløs (5 Mosebog 25,5-6).

5 Mosebog 25,5: Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende.
5 Mosebog 25,6: Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel.

Vi får aldrig at vide, hvorfor den ene evangelist skulle have valgt en så mærkelig stamtavle uden at gøre sine læsere opmærksom på det. Det pudsige er også, at Shealtiel og Zerubbabel optræder i begge stamtavler, hvor begge evangelier åbenbart følger den biologiske arvefølge, og at begge evangelier igen følger den biologiske arvefølge mellem David og Abraham. Det forklarer heller ikke, hvorfor der er mange flere navne i Lukas' stamtavle end i Matthæus'.

2. bortforklaring: Levirat + halvbror

Ikke mere Bullshit Næste urgamle bortforklaringsforsøg, der går helt tilbage til Africanus i det 2. århundrede, er at påstå, at Jakob (Josefs far ifølge Matthæus) og Eli (Josefs far ifølge Lukas) var brødre. Desværre — lyder forklaringen — døde Eli barnløs og hans bror Jakob måtte derfor gøre enken gravid.

Hvis Jakob og Eli var brødre, hvorfor har de så ikke samme far ifølge de to stamtavler? Jo, det er netop det finurlige: De var kun halvbrødre, for dengang Mattan (Josefs farfar ifølge Matthæus) døde, giftede enken sig med Mattat (Josefs farfar ifølge Lukas). De to stamtavler er altså Mattan's og Mattat's, og derfor er de så forskellige.

Og hvilke beviser har kirken så for, at Mattat og Mattan var halvbrødre, og at Eli døde barnløs? Ingen, bortset fra, at det ville løse nogle problemer for kirken. Vi får stadig ingen forklaring på, hvordan Shealtiel og Zerubbabel kan optræde i begge stamtavler.

3. bortforklaring: Maria

Sankt Dogbert En bortforklaring, der stadig er populær den dag i dag, går ud på, Lukas viser stamtavlen på Maria's side. På overfladen lyder det smart: Gennem Josef er Jesus arving til David på fædrene side, og gennem Maria er han genetisk i familie med David. Derfor undgår Jesus også problemerne med de forbandelser, der hviler over Jekonja og Jojakim.

Kristne bortforklaringer
Josef citerer Bill Clinton

Problemet er for det første, at ingen af de gamle jødiske profeter kunne drømme om at inddrage kvinder i arvefølgen. For det andet var Maria ikke af Davids slægt. Det fremgår netop af Lukasevangeliet, at Maria er i slægt med Johannes Døberens mor Elisabeth (Lukas 1,36), og at Elisabeth var af Arons slægt (Lukas 1,5). David var ikke af Arons slægt, og Maria kan ikke både være af Arons og Davids slægt.(3)

Lukas 1,36: Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned;
Lukas 1,5: I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth.

For det tredje fremgår det tydeligt af historien, at Lukas ønsker at bevise, at Josef er af Davids hus og slægt (Lukas 1,27, Lukas 2,4). For det fjerde siger teksten selv, at stamtavlen er Josefs:

Lukas 1,27: til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.
Lukas 2,4: Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,

Lukas 3,23 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli,
Lukas 3,24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef,
Lukas 3,25 søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj,
[.. .. ..] [. . .]

For det femte får vi stadig ingen forklaring på, hvordan Shealtiel og Zerubbabel kan optræde i begge stamtavler.

Flere bortforklaringer

Alt dette kan selvfølgelig også bortforklares, ja faktisk kan alle selvmodsigelserne på denne side forklares. Det kræver kun, at "søn" betyder "efterkommer" eller "arving", at "bror" betyder "halvbror", at brødre af fremmede koner ikke nævnes, at evige forbandelser kun gælder en kort tid, osv. osv.

Se det eksterne link.

Tåbelige stamtavler

Putti af Cabanal Disse stamtavler er lige så overflødige, som de er kedelige, hvis vi skal tage historien om jomfrufødslen alvorligt. Hvis Josef kun er Jesus' papfar, kan det være ligegyldigt, om Josef er i familie med David eller ej.

Vi giver derfor Paulus det sidste ord:

Titus 3,9 Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst.

 
Guds hånd

Læs også om de mange syvtaller i Jesus' stamtavle.

Eksterne links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3)

Natans sønner er ikke beskrevet i Bibelen. Der står ganske vist i 1. Kongebog 4,5: »Azarja, Natans søn, stod over guvernørerne; Zabud, Natans søn, var Kongens Ven;«, men her er Natan formentlig profeten Natan, eller for den sags skyld en helt tredje Natan.

Der er også dem, der mener, at Lukas bevidst har rodet profeten Natan sammen med Davids søn Natan, fordi Lukas ser Jesus mere som en profet end som en konge (Lukas 7,16; 7,39; 13,33; 24,19). Men hvorom alting er, hedder ingen af disse to Natan-sønner Mattata, sådan som Natans søn gør i Lukas' stamtavle.

Brug af de 12 patriarkers navne som personnavne: »On the other hand, an enquiry into the names leads to an adverse judgment for the pre-exilic part. R Fruin94 has reminded us that the custom of using the names of the twelve patriarchs as personal names did no arise until after the exile. In fact, the name of Joseph first appears in Ezra 10.42; Neh. 12.14; I Chron. 25.2, 9; the name of Judah Ezra 3.9; 10.23; Neh. 11.9 etc. and the name of Simeon, Ezra 10.31. The name Levi as a personal name appears only during the Maccabean era95 and in the New Testament times.96 Luke gives for the period of the ancient monarchy the names of Joseph, Judah, Simon and Levi as the sixth97 to the ninth descendants of David, but this is an anachronism, and shows that the pre-exilic part of the Lucan genealogy has no historical value«.

Citeret fra Jerusalem in the Time of Jesus af Joachim Jeremias, 1969, side 296.

Arons slægt tilhører stammen Levi, hvilket i øvrigt giver sig selv, eftersom Elisabets mand var præst ved templet i Jerusalem. Levitterne måtte kun gifte sig med kvinder af deres egen slægt: »Den præst, der står over sine brødre, […] En enke eller en fraskilt eller én, der ikke er jomfru, eller en skøge må han ikke gifte sig med; kun en jomfru i sin slægt må han gifte sig med.« (3 Mosebog 21,10-14).

Davids slægt (og dermed Jesus) tilhører stammen Juda, hvilket også fremgår tydeligt af både Matthæus' og Lukas' stamtavler: »Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, […]« (Matthæus 1,1-2).