[…] du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler […] (1 Timotheus 1,3-4)
En af de vigtigste (og mest gentagne) profetier er, at Messias skal være af Davids æt. Til dette formål giver to af evangelisterne en stamtavle. Lad os kigge på Matthæus først og sammenligne med Det Gamle Testamente, specielt Første Krønikebog. Vi starter fra Davids søn, Salomon:
| v10. | Salomos søn var Rehabeam, | v7. | Salomo blev far til Rehabeam, |
| hans søn Abija | Rehabeam til Abija, | ||
| hans søn Asa, | Abija til Asaf, | ||
| hans søn Joshafat, | v8. | Asaf til Joshafat, | |
| v11. | hans søn Joram, | Joshafat til Joram, | |
| hans søn Akazja, | ??? | ??? | |
| hans søn Joash, | ??? | ??? | |
| v12. | hans søn Amasja | ??? | ??? |
| hans søn Azarja, | Joram til Uzzija | ||
| hans søn Jotam, | v9. | Uzzija til Jotam, | |
| v13. | hans søn Akaz, | Jotam til Akaz | |
| hans søn Hizkija, | Akaz til Hizkija, | ||
| hans søn Manasse, | v10. | Hizkija til Manasse, | |
| v14. | hans søn Amon, | Manasse til Amos, | |
| hans søn Josija. | Amos til Josija, | ||
| v15. | Josijas sønner var: Johanan, den førstefødte, Jojakim, den næstældste, Sidkija, den tredje, og Shallum, den fjerde. | ??? | ??? |
| v16. | Jojakims sønner var: hans søn Jekonja, hans søn Sidkija. | v11. | og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon. |
| v17. | Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel, | v12. | Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, |
| v18. | Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja. | ||
| v19. | Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. | Shealtiel til Zerubbabel, | |
| Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster; | v13. | Zerubbabel til Abiud, | |
| Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, | |||
| v14. | Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, | ||
| v15. | Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob | ||
| v16. | og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus. | ||
Det første man ser er, at der mangler fire mennesker i Matthæus' opremsning (markeret med spørgsmålstegn i tabellen foroven). Er Azarja/Uzzija søn af Joram, eller er han tip-oldesøn? Er Jekonja søn af Josija eller sønnesøn? Matthæus har åbenbart slettet 4 mennesker, så han stolt kan skrive:
|
Matthæus 1,17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.
Det skal understreges, at det er Første Krønikebog, der har ret, og Matthæus, der tager fejl.
De konger, Matthæus har slettet, optræder nemlig også i Anden Kongebog:
Joram's søn Akazja ser vi i
2. Kongebog 8,24,
Akazja's søn Joash i
2. Kongebog 11,2,
Joash's søn Amasja i
2. Kongebog 14,1
og Amasjas søn Azarja i
2. Kongebog 15,1.
Det bliver ekstra pinligt, når vi kigger på disse konger, som Matthæus har valgt at "glemme". En af dem, Kong Joash, undslap nemlig et barnemord (billede til højre), ligesom Moses og Jesus gjorde. Ved at springe Joash over, skjuler Matthæus, at mange andre forfattere før ham har ladet Moses være en type på deres hovedperson.
I øvrigt er der stadig noget galt med matematikken: Tre gange fjorten er som bekendt 42, men hvis man gider at tælle den lange liste af navne fra Abraham til Jesus, er der kun 40. Se tabel længere nede på siden eller se siden om det magiske tal syv.
Kæden hopper af omkring Zerubbabel. Ifølge Matthæus er Zerubbabel søn af Shealtiel, hvorimod 1. Krønikebog gør det klart, at Zerubbabel er søn af Shealtiels bror, Pedaja (1. Krønikebog 3,17-19). Her skal det dog siges, at andre bøger i den ufejlbarlige Bibel er enige med Matthæus i, at Zerubbabel var søn af Shealtiel og dermed modsiger 1. Krønikebog (Ezra 3,2, Nehemias 12,1, Haggaj 1,1).
Matthæus hævder, at Zerubbabel havde en søn kaldet Abiud. Denne Abiud kendes ikke i Det Gamle Testamente, og 1. Krønikebog fortæller, at Zerubbabel kun havde to sønner ved navn Meshullam og Hananja (1. Krønikebog 3,19). Resten af Matthæus' liste er formodentlig fri fantasi.
Alt dette skal selvfølgelig ikke have lov til at ødelægge fornøjelsen for Matthæus, der nu har "bevist", at Jesus er Davids arving. Der er bare et problem mere: To af Jesus' forfædre er forbandede. Den ene er kong Jojakim, som Matthæus har "glemt", men som jeg har markeret med gult i tabellen foroven:
Jeremias 36,30 "Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim: Ingen af hans slægt skal sidde på Davids trone. Hans lig skal ligge slængt hen i dagens hede og nattens kulde.
|
Ingen af Jojakim's slægt (som fx Jesus) kan altså arve Davids trone. Den samme forbandelse hviler over Jojakim's søn (Je)Konja, som Matthæus har husket at tage med i sin stamtavle:
Jeremias 22,24 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger!
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 22,30 Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes; for "det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over Juda.
Det vil sige, at så sandt Gud lever, kan Jesus ikke blive Israels konge.
Problemet med Jojakim og Jekonja og utallige andre af Davids efterkommere var, at de »gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne« og derfor modtog en perlerække af guddommelige forbandelser. Til sidst blev Judæa blev erobret, jøderne blev tvunget i eksil i Babylon, og så var det slut med dét kongerige.
Der findes en berømt profeti om Messias: »der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod« (Esajas 11,1). Isaj var Kong Davids far, og i Middelalderen var Isajs stamtræ et populært motiv (billedet til højre). Men problemet for Matthæus er, at dette "træ" med alle de syndige konger blev "fældet", dengang Judæa blev tilintetgjort. Hele den lange kongerække fra Salomon til Jojakim og Jekonja i Matthæus' fine stamtavle tilhører det fældede, døde træ (Esajas 6,13), kun træstubben er tilbage. Det er derfor, Esajas profeterer om et sideskud fra Isajs stub og et skud fra hans rod.
Det er måske derfor, at Lukas' har valgt en helt anden stamtavle.
Lukas har også en fin stamtavle fra Jesus - over David og Abraham - op til Adam og Gud. Dette er højst specielt: Ingen andre bibelske/jødiske stamtavler fører slægten op til Gud. Men lad os sammenligne:
| |||
|
|
|
|
| |||
|
|
|
|
| |||
|
|
|
|
Som man ser, er begge forfattere vilde med 7-taller:
Matthæus gør opmærksom på, at der er 14 (2×7) generationer mellem Abraham og David, 14 fra David til Josija og 14 fra Jekonja til Jesus. Desværre er der kun 41 — og ikke 42 — navne på hans liste — selv hvis man regner Jesus med.
Lukas siger det ikke højt, men som tabellen viser, har han 21 (3×7) generationer fra Gud til Abrahams far, 14 (2×7) fra Abraham til Davids far og 21 (3×7) fra David til Shealtiels far og 21 fra Shealtiel og Zerubbabel (der optræder i mange af Bibelens bøger) til Jesus' far. Jesus selv tælles ikke med i de 11×7.
|
Alle disse syvtaller vil vi imidlertid parkere på en separat side om tallet syv. For det der skærer mest i øjnene er ikke så meget de mange 7-taller som det faktum, at stamtavlerne er så forskellige. De to guddommeligt inspirerede evangelier kan ikke engang blive enige om, hvad Josef's far, Jesus' farfar, hed. Og der er 15 mennesker flere i Lukas' stamtavle end Matthæus.
Lukas har valgt at gøre Jesus til efterkommer af Davids søn Natan, i stedet for Salomon. Eftersom Natans efterkommere ikke nævnes i Bibelen(1), er Lukas stamtavle formentlig fri fantasi, undtagen Shealtiel og Zerubbabel, der markerer bortførelsen til Babylon og enden på Davids rige. Pudsigt nok insisterer 1. Krønikebog på, at Zerubbabel var søn af Pedaja - Shealtiel's bror (1. Krønikebog 3,17-19). Lukas påstår, at Zerubbabels søn hedder Resa (Lukas 3,27), Matthæus påstår, at sønnen hed Abiud (Matthæus 1,13), mens 1. Krønikebog modsiger dem begge: Zerubbabels havde kun 2 sønner, og de hed hverken Resa eller Abiud (1. Krønikebog 3,17-19).
Lukas har også problemer med Det Gamle Testamente, der hævder, at Amminadab er barnebarn af Hesron (Ruth 4,18-19, 1 Krønikebog 2,9-10). Matthæus er enig (Matthæus 1,3-4), men Lukas erstatter Ram med to nye navne, så Amminadab nu bliver oldebarn af Hesron (Lukas 3,33). Hokus pokus, så passer 7-tals magien.
Jeg sagde tidligere på denne side, at navnene på Matthæus' stamtavle formentlig var fri fantasi mellem Zerubbabel og Josef (Jesus' far). Dette gælder i endnu højere grad for Lukas, for som uvidende græker bryder Lukas en jødisk tradition: Inden bortførelsen til Babylon brugte man ikke navnene på de tolv stammefædre som personnavne.(2) Og alligevel har Lukas indsat navnene Josef, Juda, Simeon og Levi på 8. til 11.-pladsen efter David.
Højere oppe i stamtavle (nærmere Gud) kommer Lukas iøvrigt til at inkludere en mand, der ikke findes i Det Gamle Testamente, nemlig Kenan. Hvis jeg (Gud forbyde det) var kristen, ville jeg spørge mig selv: Hvor blev Kenan af?
Husk at læse siden om stamtavlerne og det magiske syvtal.
Konklusion: Matthæus og Lukas modsiger hinanden på grotesk vis, så mindst en af stamtavlerne må være forkert. Desuden har begge forfattere hver for sig alvorlige problemer i forhold til Det Gamle Testamente og i forhold til almindelig logik, og de er begge fokuseret på at opfylde hver sin syvtalsmagi. Derfor må vi konkludere, at begge stamtavler er løgn og latin.
|
Hvorfor er de to stamtavler så forskellige, når begge forfattere er inspirerede af helligånden? Det har ikke skortet på dårlige forklaringer i de sidste 2.000 år.
En bortforklaring, der er næsten lige så gammel som evangelierne selv er, at ene af stamtavlerne skulle vise den leviratiske linie. — dvs. navnet på den af faderens brødre, der skulle gøre konen gravid, hvis han døde barnløs (5 Mosebog 25,5-6).
Vi får aldrig at vide, hvorfor den ene evangelist skulle have valgt en så mærkelig stamtavle uden at gøre sine læsere opmærksom på det. Det pudsige er også, at Shealtiel og Zerubbabel optræder i begge stamtavler, hvor begge evangelier åbenbart følger den biologiske arvefølge, og at begge evangelier igen følger den biologiske arvefølge mellem David og Abraham. Det forklarer heller ikke, hvorfor der er mange flere navne i Lukas' stamtavle end i Matthæus'.
Næste urgamle bortforklaringsforsøg, der går helt tilbage til Africanus i det 2. århundrede,
er at påstå, at Jakob (Josefs far ifølge Matthæus) og Eli (Josefs far ifølge Lukas) var brødre.
Desværre — lyder forklaringen — døde Eli barnløs og hans bror Jakob måtte derfor gøre enken gravid.
Hvis Jakob og Eli var brødre, hvorfor har de så ikke samme far ifølge de to stamtavler? Jo, det er netop det finurlige: De var kun halvbrødre, for dengang Mattan (Josefs farfar ifølge Matthæus) døde, giftede enken sig med Mattat (Josefs farfar ifølge Lukas). De to stamtavler er altså Mattan's og Mattat's, og derfor er de så forskellige.
Og hvilke beviser har kirken så for, at Mattat og Mattan var halvbrødre, og at Eli døde barnløs? Ingen, bortset fra, at det ville løse nogle problemer for kirken. Vi får stadig ingen forklaring på, hvordan Shealtiel og Zerubbabel kan optræde i begge stamtavler.
En bortforklaring, der stadig er populær den dag i dag, går ud på,
Lukas viser stamtavlen på Maria's side.
På overfladen lyder det smart: Gennem Josef er Jesus arving til David på fædrene side,
og gennem Maria er han genetisk i familie med David.
Derfor undgår Jesus også problemerne med de forbandelser, der hviler over
Jekonja og Jojakim.
|
Problemet er for det første, at ingen af de gamle jødiske profeter kunne drømme om at inddrage kvinder i arvefølgen. For det andet var Maria ikke af Davids slægt. Det fremgår netop af Lukasevangeliet, at Maria er i slægt med Johannes Døberens mor Elisabeth (Lukas 1,36), og at Elisabeth var af Arons slægt (Lukas 1,5). David var ikke af Arons slægt, og Maria kan ikke både være af Arons og Davids slægt.(3)
For det tredje fremgår det tydeligt af historien, at Lukas ønsker at bevise, at Josef er af Davids hus og slægt (Lukas 1,27, Lukas 2,4). For det fjerde siger teksten selv, at stamtavlen er Josefs:
Lukas 3,23 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli,
Lukas 3,24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef,
Lukas 3,25 søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj,
[.. .. ..] [. . .]
For det femte får vi stadig ingen forklaring på, hvordan Shealtiel og Zerubbabel kan optræde i begge stamtavler.
Alt dette kan selvfølgelig også bortforklares, ja faktisk kan alle selvmodsigelserne på denne side forklares. Det kræver kun, at "søn" betyder "efterkommer" eller "arving", at "bror" betyder "halvbror", at brødre af fremmede koner ikke nævnes, at evige forbandelser kun gælder en kort tid, osv. osv.
Se det eksterne link.
Disse stamtavler er lige så overflødige, som de er kedelige, hvis vi skal tage
historien om jomfrufødslen alvorligt.
Hvis Josef kun er Jesus' papfar,
kan det være ligegyldigt, om Josef er i familie med David eller ej.
Vi giver derfor Paulus det sidste ord:
Titus 3,9 Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst.
Fodnoter: (1) (2) (3)
Der er også dem, der mener, at Lukas bevidst har rodet profeten Natan sammen med Davids søn Natan, fordi Lukas ser Jesus mere som en profet end som en konge (Lukas 7,16; 7,39; 13,33; 24,19). Men hvorom alting er, hedder ingen af disse to Natan-sønner Mattata, sådan som Natans søn gør i Lukas' stamtavle.
Citeret fra Jerusalem in the Time of Jesus af Joachim Jeremias, 1969, side 296.
Davids slægt (og dermed Jesus) tilhører stammen Juda, hvilket også fremgår tydeligt af både Matthæus' og Lukas' stamtavler: »Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, […]« (Matthæus 1,1-2).
Fra Gud til Abraham 
