Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst. (Titus 3,9)
To af evangelierne giver en stamtavle for Jesus. Disse to stamtavler er så forskellige, som det er muligt at være. Det eneste Matthæus og Lukas kan blive enige om er, at der i al fald er en Guds velsignelse af syvtaller.
For Matthæus er Jesus én, der skal genoprette Davids rige.
Matthæus er den mest jødiske af de fire evangelister,
og han ser Jesus som
»Jødernes Konge« (Matthæus 2,2; 27,11), der
»skal frelse sit folk« (Matthæus 1,21)
»de fortabte får af Israels hus« (Matthæus 10,6; 15,24).
Matthæus' fascination af Davids rige og jødiske konger gør, at han fører Davids stamtavle videre "ned" gennem Davids søn kong Salomon og alle de andre konger i Første og Anden Kongebog.
Allerede i sit allerførste vers kalder Matthæus Jesus for »Davids søn, Abrahams søn«, og han slutter sin stamtavle med at fortælle, at der er fjorten (dvs. 2 × 7) slægtled fra Abraham "ned" til David.
Matthæus 1,1 Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
[.. .. ..] [...]
Matthæus 1,6 og Isaj blev far til kong David. David blev med Urias' hustru far til Salomo,
Matthæus 1,7 Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf,
[.. .. ..] [...]
Matthæus 1,11 og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.
Matthæus 1,12 Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel,
[.. .. ..] [...]
Matthæus 1,15 Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob,
Matthæus 1,16 og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.
Matthæus 1,17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.
Matthæus deler fortiden op i tre "dobbeltuger": 2 × 7 generationer før David's rige,
2 × 7 i den første tempelperiode (dvs. inden bortførelsen til Babylon) og 2 × 7
i den anden tempelperiode (dvs. efter hjemkomsten fra Babylon)
Efter disse 6 × 7 uge-generationer bliver Jesus — jødernes konge —
født og indleder dermed den syvende uge, sabbatsugen.
Syvtallet er naturligvis helt specielt. Hvert syvende år er et sabbatår, hvor jøderne ikke må dyrke jorden (3 Mosebog 25,1-7), og efter syv sabbatår — niogfyrre — år er det et jubelår. Det er landet — ikke indbyggerne — der holder sabbatår, og hvis landet ikke får lov til at holde sabbat, truer Gud med at sende indbyggerne i landflygtighed til fjendeland: »Da skal landet få erstatning for sine sabbatter al den tid, det ligger øde hen« (3 Mosebog 26,33-36). Denne trussel blev gentaget af Jeremias, inden Jerusalem blev brændt ned og indbyggerne ført i eksil i Babylon (Jeremias 17,27). Ifølge Daniels profeti skulle landflygtigheden vare 70 uger, hvor "uge" skulle forstås som syv år — altså et sabbatår. Se evt. Daniels profeti for detaljer.
Man kan se, hvor vigtig bortførelsen til Babylon er for Matthæus, i og med at han deler sin stamtavle op i 2 × 7 inden bortførelsen og 2 × 7 efter. Når Jesus bliver født efter 6 × 7 generationer, kan man altså efter smag fortolke det som, at Jesus' fødsel markerer sabbatshvilen, et sabbatår eller et jubelår.
Andre mener, at 14 er en kode for David: De tre konsonanter i Davids navn, D-V-D, består af det fjerde, sjette og fjerde bogstav i det hebraiske alfabet, dalet-vav-dalet, så den "gematriske værdi" af David er 14. Den ene fortolkning udelukker ikke den anden, og uanset hvad, så er stamtavlen i al fald fyldt med magi.
Umiddelbart lyder det måske overbevisende, men 6 × 7 er som bekendt 42, og der er kun 40 navne i Matthæus' liste. Man skal åbenbart tælle David og Jekonja med 2 gange hver, fordi de begge er med i starten og slutningen af "dobbeltugerne".
Endnu mere pinligt er det, at Matthæus har været nødt til at "glemme" fire mennesker i sin stamtavle for at syvtalsmagien skal fungere. Matthæus har simpelthen slettet fire konger, selvom de optræder i stamtavlerne både i Første Krønikebog og Anden Kongebog: Se detaljerne om Jesus' stamtavle.
Lukas er ikke så interesseret i jødiske konger —
han tænker langt mere globalt og ser Jesus som hele verdens frelser:
»Fred til mennesker med Guds velbehag« (Lukas 2,14) og
»Et lys til åbenbaring for hedninger« (Lukas 2,32).
Så i stedet for at føre tavlen "ned" fra Kong David gennem en masse jødiske konger, starter Lukas med Jesus selv og fører slægtslinien hele vejen "op" til »Adam, søn af Gud«. Ifølge Lukas går slægtslinien ikke gennem Kong Salomon, men en anden af Davids sønner, Natan. Eftersom Natans efterkommere ikke er beskrevet i Bibelen,(1) har Lukas haft frie hænder til frit at opfinde navnene.
Det eneste Lukas har tilfælles med Matthæus er navnene Shealtiel og Zerubbabel, der markerer overgangen fra Davids Rige til bortførelsen til Babylon og tiden derefter. Lukas' stamtavle er altså også centreret om bortførelsen til Babylon.
Hvis vi kigger på Lukas 3,23-38 — og tager navnene syv ad gangen, bliver det mere tydeligt:
| 1 | Jesus | Josef | Eli | Mattat | Levi | Melki | Jannaj |
| 2 | Josef | Mattathias | Amos | Nahum | Esli | Naggaj | Mahat |
| 3 | Mattathias | Shim'i | Josek | Joda | Johanan | Resa | Zerubbabel |
| 4 | Shealtiel | Neri | Melki | Addi | Kosam | Elmadam | Er |
| 5 | Josva | Eliezer | Jorim | Mattat | Levi | Simeon | Juda |
| 6 | Josef | Jonam | Eljakim | Melea | Menna | Mattata | Natan |
| 7 | David | Isaj | Obed | Boaz | Sala | Nakshon | Amminadab |
| 8 | Admin | Arni | Hesron | Peres | Juda | Jakob | Isak |
| 9 | Abraham | Tera | Nakor | Serug | Re'u | Peleg | Eber |
| 10 | Shela | Kenan | Arpakshad | Sem | Noa | Lemek | Metusalem |
| 11 | Enok | Jered | Mahalal'el | Kenan | Enosh | Set | Adam |
| Gud |
|
Lukas siger det ikke højt, men som tabellen viser, har han 21 (3 × 7) generationer fra Jesus til Shealtiel og Zerubbabel (dvs. 7 mere end Matthæus havde), 21 (3 × 7) fra Shealtiel og Zerubbabel til David (dvs. 7 mere end Matthæus), 14 (2 × 7) fra David til Abraham og 21 (3 × 7) fra Abraham til Gud.
Jesus er som bekendt søn af Josef, men som tabellen viser, er Jesus også en syvende søn af en anden Josef (linie 2 i tabellen). Denne Josef er søn af en Mattathias og er sandelig også syvende søn af en anden Mattathias (linie 3).
Syv generationer før dette (sidst i linie 3, først i linie 4) møder vi Shealtiel og Zerubbabel, der markerer overgangen fra Davids Rige og bortførelsen til Babylon.
Endnu syv generationer før optræder endnu en Jesus (linie 5), som Bibelselskabet af uransagelige grunde oversætter til Josva (husk, at Jesus og Josva er samme navn). Og denne Jesus er minsandten også syvende søn af en Josef (linie 6).
Fra og med David er Lukas nødt til at følge de velkendte stamtavler, hvilket har givet hans syvtalsmagi udfordringer. Matthæus fik antal slægtled mellem Abraham og David til at blive 14 (2 × 7) ved at tælle David to gange. Lukas har et endnu smartere trick: Han erstatter en af personerne med to nye.
Ifølge Det Gamle Testamente, var Ram far til Amminadab og søn af Hesron (Ruth 4,18-19, 1 Krønikebog 2,9-10), og det er Matthæus i øvrigt enig i (Matthæus 1,3-4), men Lukas erstatter Ram med to nye navne, Admin og Arni (linie 8). Hokus pokus, så passer syvtalsmagien.
Mod enden af stamtavlen — mellem Abraham og Gud — kræver syvtalsmagien i stedet, at Lukas inkluderer en mand, der ikke findes i Det Gamle Testamente, nemlig Kenan. Hvis jeg (Gud forbyde det) var kristen, ville jeg spørge mig selv: Hvor blev Kenan af?
Kristne mennesker har ikke været venlige mod Lukas' syvtalsmagi. Det har ikke været velset, at der var endnu en Jesus, der var syvende søn af Josef — navnet Jesus skal åbenbart være noget helt specielt. Derfor har Biblerne i over tusinde år været forfalskede, så denne gamle Jesus i stedet hed "Josef":
|
Lukas 3,29 Josefs' Søn, Eliesers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn,
(Oversættelse fra 1897)
I dag er denne forfalskning fjernet sammen med 6.000 andre forfalskninger. Til gengæld leger Bibelselskabet deres sædvanlige julelege og oversætter Jesus til Josva. Der skal åbenbart gå 2.000 år mere, før vi får en Bibeloversættelse uden fusk.
Lukas 3,29 søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi,
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Tidlige kristne har også fundet det pinligt, at Lukas havde fusket med stamtavlen og erstattet Aram med to andre navne. Så i over tusinde år var den "fejl" rettet:
Lukas 3,33 Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares' Søn, Judas Søn,
(Oversættelse fra 1897)
Dette er en anden af de 6.000 forfalskninger, der er fjernet i vore dage:
Lukas 3,33 søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda,
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
I moderne Bibler er Lukas' syvtalsmagi genoprettet, men det medfører så, at modsigelsen mellem Lukasevangeliet og 1. Krønikebog, Ruths Bog og Matthæusevangeliet også er genoprettet.
Konklusion: Matthæus' og Lukas' stamtavler er så forskellige, som de er, fordi de to forfattere har hver sin agenda. Begge har frit opfundet stamtavlerne udfra hver sin syvtalsmagi.
Fodnoter: (1)
Der er også dem, der mener, at Lukas bevidst har rodet profeten Natan sammen med Davids søn Natan, fordi Lukas ser Jesus mere som en profet end som en konge (Lukas 7,16; 7,39; 13,33; 24,19). Men hvorom alting er, hedder ingen af disse to Natan-sønner Mattata, som Natans søn gør i Lukas' stamtavle.
