Jesus og Sabbatten, Del 2

Bumper sticker Kristne mennesker tror på, at Jesus har opfyldt Moseloven (hvad det så siden skal betyde) ved at leve et liv uden synd.

Problemet er, at det simpelthen ikke passer. Her er et eksempel, hvor Jesus brød et af de De Ti Bud, og hvor han ikke kom med andre forklaringer end, at det havde han ret til som Guds søn.

Rejs dig, tag din båre og gå

Hollandsk miniature fra ca. 1430. Til højre taler Jesus med den lammede mand; til venstre slæber den helbredte mand mand sin madras forbi de onde jøder.
Den lammede mand

Jesus helbredte en krøbling ved at sige: »Rejs dig, tag din båre og gå!«. Her var klokkerent brud på reglerne: På sabbatten må man ikke bære noget, der er tungere end en tørret figen, så Jesus havde fået manden til at bryde et af De Ti Bud.

Johannes 5,5 Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år.
Johannes 5,6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: "Vil du være rask?"
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 5,8 Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!"
Johannes 5,9 Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag;
Johannes 5,10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: "Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre."

Der er dødsstraf for at bryde sabbatten, så Jesus fik straks de onde jøder på nakken. Heldigvis havde verdens klogeste mand verdens bedste forklaring:

Johannes 5,17 Men Jesus sagde til dem: "Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også."

Sådan! Jesus må alt, fordi Jesus er Guds søn. Jesus har kun ophævet Moseloven for sig selv.

Bortforklaringer

Guds lam Lad os starte med at konstatere, at denne historie er en parabel og ikke en historisk begivenhed. Manden havde ligget syg i 38 år(!) og var altså nu syg på 39. år, da Jesus bød ham at bære sin båre på sabbatten, inden han blev helbredt, og ved et utroligt tilfælde(!) er det at "bære ting fra et område til et andet" netop det sidste punkt på listen over de 39 forbudte handlinger på en sabbatsdag.(1)

Men tilbage til eventyret: Den kristne teologi bygger på, at vi er »løskøbt […] med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde« (1 Peter 1,18-19). Her går Jesus altså og bryder sabbatten, der er et af De Ti Bud, der som bekendt er skrevet med Guds egen finger (2 Mosebog 31,18). Når Jesus med fuldt overlæg bryder De Ti Bud, er han ikke uden synd — offerlammet er ikke helt "lydefrit" — og så er det spørgsmålet, hvor meget vi overhovedet er blevet frelst.

1 Peter 1,18: I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre,
1 Peter 1,19: men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde;
2 Mosebog 31,18: Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.

Derfor har kristne mennesker udviklet et arsenal af (bort)forklaringer:

Bortforklaring #1: Det var ikke Jesus selv, der brød buddet

Jesus / Gud fra Broby Kirke Korrekt. Det var den lammede mand, der brød sabbatten og bar sin båre. Jesus havde bevist sin guddommelige magt ved at helbrede en mand, der havde været syg i 38 år, og bagefter beordrede han manden til at bære sin båre. Manden havde "valget" mellem at adlyde Universets Skaber eller være lammet 38 år længere.

Men det gælder for enhver lov i verden, at man ikke slipper for straf ved at beordre andre til at udføre det beskidte arbejde. Hvis man f.eks. beordrer nogen til at begå et mord, havner man selv i fængsel. Og hvis nogen mener, at sammenligningen med mord er overdrevet, så skal man huske, at straffen for at bryde sabbatten er større end for mord.

Desuden er reglerne om sabbatsdagen rimeligt udspecificerede. Du kan heller ikke få din familie, dine slaver, dine dyr eller fremmede til at gøre arbejdet for dig:

2 Mosebog 20,9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;
2 Mosebog 20,10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.

Her står der jo rimeligt tydeligt, at man ikke kan beordre andre til at bryde budet på ens egne vegne. Og hvis nogen alligevel tror, de har fundet et smuthul ved at påpege, at den lammede mand ikke var Jesus' søn, datter, træl, trælkvinde, husdyr eller fremmed, så må vi bede Jesus selv pinde det ud:

Matthæus 5,19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.

Jesus selv prøver heller ikke at komme med den slags bortforklaringer. Han siger bare, at »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også«.

Bortforklaring #2: Reglerne for sabbatsdagen angiver ikke den præcise vægt

Bibelen fortæller tydeligt, at på sabbatsdagen, må hverken mennesker eller dyr bære byrder:

Christoph Weigel (1654-1725), De onde jøder anklager den helbredte mand.
Christoph Weigel

Jeremias 17,21 Dette siger Herren: Tag jer i agt! I må ikke bære noget ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen.
Jeremias 17,22 I må ikke bære noget ud af jeres hus på sabbatsdagen. I må ikke gøre noget som helst arbejde; I skal holde sabbatsdagen hellig, sådan som jeg befalede jeres fædre."
[.. .. ..] [...]
Jeremias 17,24 Hvis I vil adlyde mig, siger Herren, og lade være med at bære noget ind gennem denne bys porte på sabbatsdagen, men holde den hellig og ikke gøre noget som helst arbejde på den,
[.. .. ..] [...]
Jeremias 17,27 Men hvis ikke I vil adlyde mig og holde sabbatsdagen hellig og lade være med at bære noget og gå gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så vil jeg sætte ild på Jerusalems porte, så den fortærer dens borge, og den skal aldrig slukkes.

Der var dødsstraf for at samle brænde:

4 Mosebog 15,32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen.
4 Mosebog 15,33 De, der traf ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden.
4 Mosebog 15,34 De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham.
4 Mosebog 15,35 Herren sagde til Moses: "Manden skal lide døden! Lad hele menigheden stene ham uden for lejren."
4 Mosebog 15,36 Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

Markus 2,1-12: En lam mand hejses ned i en "krabatton".
En seng hejses ned fra taget

Der var måske et smuthul, hvis mandens båre ikke var for tung. Mange engelske Bibeloversættelser ændrer ovenikøbet "båre" til "måtte". Derefter er man parat til bortforklaringen om, at en meget tynd "måtte" måske er inden for lovens rammer.

Hertil er der blot at påpege, at den græske originaltekst bruger samme ord for båre, "krabatton", i en lignende historie i Markusevangeliet, hvor den syge mand bliver hejst ned gennem taget i sin båre, og hvor Jesus udtaler den samme sætning »Rejs dig, tag din båre og gå«:

Markus 2,4Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.
[.. .. ..][. . .]
Markus 2,9Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?
[.. .. ..][. . .]
Markus 2,11"Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!"

Sådan en "krabatton" er altså en solid krabat for at kunne holde til at blive firet ned med et menneske i. Og igen må det påpeges, at Jesus selv ikke kom med den slags latterlige bortforklaringer. Han sagde blot: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også«.

Det er også en meget dum bortforklaring. Hele pointen er netop, at Jesus giver den lammede mand så meget kraft, at han kan bære den båre, der før måtte bære ham. Hvis man forsøger at ændre båren til en "tynd måtte", nedgør man Jesus' mirakel.

Bortforklaring #3: Jesus brød ikke Guds Sabbat, men farisæernes Sabbat

Matthias Scheits (ca. 1630-1700), De onde jøder anklager den helbredte mand.
Matthias Scheits

Moses med de Ti Bud Dette er sådan set det samme bortforklaring som #2, det lyder bare bedre, fordi vi jo alle ved, at farisæerne var onde.

Sagen var jo, som vi lige har set i historien om brænde-samleren (4 Mosebog 15,32-36, citeret foroven), at selv Moses måtte spørge Gud, om hvorvidt et knippe brænde var nok til at bryde sabbatten. Når Gud ikke selv havde specificeret de nøjagtige grænser, så måtte de skriftkloge fortolke og afstikke rammerne, og her opstod den såkaldte Mishnah, den "Mundtlige Tora". Det er heri, der står, at man ikke måtte bære noget tungere end en tørret figen på en sabbatsdag.

Alternativet til at lade de skriftkloge vedtage en mundtlig fortolkning ville være, at man igen og igen skule spørge Gud om en eller anden handling var en overtrædelse af Sabbatten og i bekræftende fald slå synderen ihjel. Derfor fortolkede de skriftkloge forbudet meget stramt, så man ikke hele tiden behøvede at forstyrre Gud.

For en kristen er det selvfølgelig fristende at hævde, at de skriftkloge havde misforstået det hele, og at Jesus ikke gjorde oprør mod Moseloven, men kun mod farisæernes snævre fortolkninger.

Men lad os se på næste vers:

Johannes 5,18 Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.

Der står ikke, at jøderne mente, at Jesus kaldte Gud sin fader, og mente, at han brød sabbatten. Der står faktisk, at Jesus kaldte Gud sin fader og brød sabbatten. Bibelen selv skriver, at Jesus brød sabbatten.

Desuden må vi igen konstatere, at Jesus ikke forsøgte nogle bortforklaringer med, at en let båre ikke faldt ind under 4 Mosebog paragraf 15 styk 32-36. Hans eneste svar var »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også«.

Har Jesus ophævet Sabbatten?

Der Hemeliker Apenbaringe, Kölner Bibel, 1478
Der Hemeliker Apenbaringe

Nu har vi set, hvordan Jesus konstant fortæller, at han selv må bryde sabbatten, fordi han er Guds søn, og selv er Gud. Og vi har kigget på en række kristne bortforklaringer. Men hvad er konklusionen? Er sabbatten også ophævet for os andre eller hvad? Lad os give ordet til Jesus, hvor han taler om verdens undergang:

Matthæus 24,16 da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;
Matthæus 24,17 den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset;
Matthæus 24,18 og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe.
Matthæus 24,19 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage.
Matthæus 24,20 Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat.
Matthæus 24,21 For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.

I et af de sidste kapitler taler Jesus om en flugt i fremtiden. Den dag vil være det hårdt, hvis man er ved at føde, give bryst, eller hvis det er vinter. Og naturligvis er det ekstra hårdt at flygte på en sabbat, hvor man ikke må bevæge sige længere end en sabbatsvej, og ikke må bære noget tungere end en tørret figen.

Kristne mener, at Jesus har "opfyldt" Moseloven ved at leve uden synd. Eftersom Jesus blankt indrømmer, at han har brudt De Ti Bud, er Moseloven ikke opfyldt.

 
Guds hånd

Læs også Jesus og sabbatten, del 1 - Jesus i Kornmarken.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

På sabbatsdagen er der "fyrre minus et" forbudte arbejder:

The primary labors are forty less one: sowing, plowing, reaping, […]
[…]
carrying out from one domain to another, These are the forty primary labors less one.
(Mishnah Shabbat 7.2)