|
|
Her i Danmark er navnet Jesus helt specielt. Forældre kunne ikke drømme om at kalde deres søn Jesus - lige så lidt, som de kunne finde på at kalde deres børn for "Gud" eller "Helligånd".
Det ligger ligesom i luften, at navnet Jesus er opfundet specielt til brug for FRELSEREN:
Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
Navnet "Jesus" har altså noget at gøre med frelse, og Lukas bekræfter Matthæus i, at "Jesus" kun er noget man hedder, hvis navnet er blevet tildelt af en engel.
Lukas 2,21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
I spansktalende lande har man derimod ikke den slags forbehold, og dér lever der millioner af Jesus'er. Og hvorfor egentlig ikke? Jesus er et helt almindeligt navn i Bibelen — ja, faktisk er Jesus og Josva samme navn.
Josva (ham med Jeriko og trompeterne) hed oprindeligt Hoshea ("frelse"), men Moses ændrede hans navn til Yehoshua ("Gud/Yehovah er Frelse").
4 Mosebog 13,8 Fra Efraims stamme: Hosea, Nuns søn.
[.. .. ..] [...]
4 Mosebog 13,16 Det var navnene på de mænd, Moses sendte af sted for at udspejde landet. Moses gav Nuns søn Hosea navnet Josva.
Sirak 46,1 En vældig kriger var Josva, Nuns søn, Moses' efterfølger som profet; han blev, som hans navn siger, de udvalgtes store frelser, som hævnede sig på de fjender, der rejste sig mod folket, så han kunne give Israel landet i eje.
Det fremgår ikke, hvorfor "Yehoshua" blev forkortet til "Yoshua", men formentlig er det sket for at forkorte den del af navnet, der betød "Yehovah", for ikke at tage Herrens navn forfængeligt.
|
Forkortet blev det i al fald, og efter at jøderne havde været i eksil i Babylon, blev navnet stavet "Yeshua" i stedet for. Man kan se, at Josva og Jeshua vitterligt er det samme navn, ved at ypperstepræsten Josva, søn af Josadak, hedder Josva i bøgerne Haggaj og Zakarias, men hedder Jeshua i bøgerne Ezra og Nehemias. To eksempler:
Haggaj 1,14 Og Herren vakte ånden i Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn, og i ypperstepræsten Josva, Josadaks søn, og i alle, der var tilbage af folket, og de begyndte arbejdet på deres Gud Hærskarers Herres hus
Ezra 3,2 Og Jeshua, Josadaks søn, og hans brødre præsterne, og Zerubbabel, Shealtiels søn, og hans brødre tog fat på at bygge Israels Guds alter for at bringe brændofre på det som foreskrevet i gudsmanden Moses' lov.
Det gælder også vores gamle ven, Josva, søn af Nun, men det kan man desværre ikke se i den nyeste danske Bibel, hvor Bibelselskabet som sædvanligt har manipuleret med oversættelsen.
Man bliver nødt til at anskaffe sig en ordentlig Bibel, som f.eks. King James eller Lindbergs Bibel fra 1866, for at se, at Joshua, søn af Nun, nu bliver stavet Jesua:
Nehemias 8,17 og hele Forsamlingen af dem, som vare vendte tilbage fra Fangenskabet,
gjorde sig Løvhytter og boede i dem; thi Israels børn havde ikke gjort saaledes fra Jesua Nuns søns
Dage indtil denne Dag, og der var en meget stor Glæde.
(Dansk Bibel fra 1866 (Lindberg))
Jesus er den græske måde at stave Josva/Jeshua på.
I mange hundrede år brugte kirken en græsk udgave af Det Gamle Testamente,
den såkaldte Septuaginta,
og Jesus af Nazaret havde præcis samme navn som alle de mange
Josva'er, Jeshua'er og Jesus'er i Det Gamle Testamente og Apokryferne,
nemlig Ιησους
eller med danske bogstaver: Iêsous.
I Septuaginta hedder Josva, søn af Nun/Nauê, Iêsous Nauê.
Her er nogle eksempler fra Det Gamle Testamente:
|
I Apokryferne er Siraks Bog nedskrevet af hans søn Jesus (Sirak 50,27), og et kapitel har overskriften »En Bøn af Jesus, Siraks Søn«. Desuden optræder vores "venner" fra Det Gamle Testamente, Josva, søn af Nun, og Josva, søn af Josadak, og de oversættes konsekvent til Jesus i King James Bible fra 1611: »Jesus the son a Nave« (se billede til højre) og »Jesus the son of Josedec«.
Det Nye Testamente har:
|
Hvordan kommer man fra Yehoshua til Jesus? Tja, dels var navnet jo allerede "slidt ned" til "Yeshua", og
dels er det oversat 3 gange.
|
Først blev Yeshua oversat fra hebraisk til græsk, hvor der hverken findes H eller SH. Til gengæld blev der tilføjet et sidste S i nominativ, således at navnet blev til Ιησους — eller med danske bogstaver: Iêsous. I akkusativ staves det Iêsoun, men i dativ, genetiv og vokativ får navnet ingen endelse: Iêsou.
Det skal understreges, at de to vokaler I og Ê skal udtales hver for sig. Man skal heller ikke lade sig narre af, at den anden vokal ligner et dansk E; "Iêsous" er netop skrevet med danske bogstaver, for at det skal virke "hjemligt", men vokalen er altså et ETA: η. Ifølge Strong's Concordance skal navnet udtales med tre stavelser ee-ay-sooce.
Siden da gik Kirken (i Vesten) over til latin, og på latin blev ETA til E, og Iêsous blev til Iesus (i nominativ). Det latinske alfabet skelner ikke mellem I og J, så navnet blev ad åre til Jesus (stadig i nominativ).
Efterhånden har man i Europa tilført S'et til Jesu navn, uanset om det står i nominativ eller ej. Men så sent som i 1865 brugte man stadig latinske kasus og undlod at tilføje S'et, ikke blot i genitiv: »i Jesu navn«, men også dativ: »satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesu og hans Disciple;« (Markus 2,15) og vokativ: »Eja! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth?« (Lukas 4,34), mens man skrev "Jesum" i akkusativ: »men Jesum lod han hudstryge […] Da toge Landshövdingens Stridsmænd Jesum til sig […]« (Matthæus 27,26-27).
Historikeren Josephus beskriver mange Jesus'er - mange af disse er netop Josva'er og Jeshua'er fra Det Gamle Testamente, som Josephus kalder Ιησους / Iêsous, fordi han skriver på græsk. Andre Jesus'er er oprørsledere, intrigante ypperstepræster og mislykkede profeter i det første århundrede e.v.t.
|
Vi har allerede set, hvordan Bibelen i flæng kalder Josadaks søn både Josva og Jeshua. Når Josephus omtaler den samme mand, bliver han forvandlet til Jesus, søn af Josadek:
Jødernes oldtid, 20, 10, 1
[…] But after the term of
seventy years' captivity under the Babylonians, Cyrus, king of
Persia, sent the Jews from Babylon to their own land again, and
gave them leave to rebuild their temple; at which time Jesus, the
son of Josadek, took the high priesthood over the captives when
they were returned home. […]
Det samme gælder også for trompet-Joshua, men det kan man i første omgang ikke se i oversættelsen. Åbenbart er historien om Joshua og Jerikos mure så berømt, at den engelske oversætter ikke kan få sig selv til at oversætte, hvad Josephus rent faktisk skriver (jeg citerer fra Thackeray's oversættelse af Josephus' værker):
Heldigvis forklarer oversætteren i en fodnote, at i den græske originaltekst skriver Josephus ikke "Joshua", men "Jesus":
Konklusion: Ved at bruge navnet Jesus, viser forfatterne, at deres hovedperson - ligesom Josva - er Moses' arvtager.
Læs mere om 
