Jesus' Fødsel

Jesus' Fødsel, Disney-style.
Stjernen over Betlehem

Kors Vi kender alle historien om Jesus' fødsel. Med stjernen, der lyser over den lille krybbe i stalden, og engle, der daler ned i skjul og fører hyrderne på markerne hen til de hellige tre konger.

Det er nok de færreste, der tænker på, at det er to forskellige historier, der er rodet sammen: Stjernen, de hellige tre konger, barnemordet i Betlehem og flugten til Ægypten optræder i Matthæusevangeliet, og kun dér — mens Mariæ bebudelse, rejsen til Betlehem på æselryg, verden der skulle skrives i mandtal, fødslen i krybben og hyrderne på marken kun optræder i Lukasevangeliet. Og ingen af de to historier har noget med Julen at gøre.

Men ikke bare er Jesus født under to forskellige sæt af omstændigheder — ifølge Bibelen er han også født i to forskellige tidsaldre. Matthæus påstår, han blev født, mens Herodes den Store var den uindskrænkede hersker over det samlede Israel og Judæa, men Lukas påstår, det skete meget senere: Ikke bare havde Herodes' sønner delt deres fars rige, men med årene havde romerne ovenikøbet konfiskeret riget fra den ene af sønnerne.

Lad os kigge på de to eneste bøger i Bibelen, der beskriver fødslen.

Matthæus

Matthæusevangeliet starter med en lang stamtavle, lige fra Abraham til Josef:

Matthæus 1,1 Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Matthæus 1,2 Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre.
[.. .. ..][. . .]
[.. .. ..][. . .]
Matthæus 1,16 og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

Barnemordet i Betlehem optræder kun i Matthæusevangeliet.
Barnemordet i Betlehem

En lang, kedelig række af navne, der modsiger stamtavlen i Lukasevangeliet på grotesk vis. Umiddelbart efter får vi at vide, at Jesus alligevel ikke er søn af Josef, så guderne(!) må vide, hvad disse stamtavler skulle gøre godt for.

Matthæus 1,18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.

Josef opdager, at hans forlovede er en lille smule gravid, men han beslutter sig til at sove på det. I drømme møder han Herrens engel; Matthæus vil nemlig gerne trække en parallel til Josef i Første Mosebog, der også var drømmetyder (se evt. Jesus som en type på Moses).

Matthæus 1,19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.
Matthæus 1,20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.
Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
Matthæus 1,22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:
Matthæus 1,23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« - det betyder: Gud med os.

I drømmen får Josef at vide, at barnet skal døbes Jesus, fordi der står i en profeti, at »de skal give ham navnet Immanuel«. Logikken er ikke imponerende, og i øvrigt er det slet ikke nogen profeti. Det er en af de bibelforfalskninger, som Indre Mission har fået smuglet ind i den nyeste oversættelse (læs evt. mere om Immanuel).

Nå, men født bliver han, og dukker de vise mænd fra Østerland op:

Matthæus 2,11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.

To ting: For det første står der "huset" og ikke "stalden". I Matthæusevangeliet bor familien i Betlehem, indtil barnemordet i Betlehem tvinger dem til at flygte til Ægypten.

Katolsk kunst For det andet står der "barnet" eller på græsk, "paidion", der ikke fortæller noget om, hvor gammelt barnet var. Hvis han ville fortælle, at barnet var nyfødt, kunne han have brugt ordene "nêpios", der betyder "umælende" eller "thêlazô". Sidstnævnte kommer af "thêlê" / brystvorte og betegner et die-barn. Matthæus kender begge ord og bruger både "nêpios" og "thêlazô" andetsteds: »[…] Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang […]« (Matthæus 21,16). I Lukasevangeliet er der derimod ingen tvivl om, at hyrderne på marken ankommer umiddelbart efter fødslen (Lukas 2,12;16), for Lukas bruger ordet "brephos", som andetsteds (Lukas 1,41;44) betyder foster.

Lukas fortæller altså entydigt, at Jesus var nyfødt, dengang hyrderne på marken kom på besøg, men i Matthæusevangeliet er Jesus ikke specielt nyfødt, da de vise mænd dukker op. Det er sådan set også meget logisk: Det har naturligvis taget lidt tid for de vise mænd at rejse den lange og farlige vej fra Østerland. Hvor gammel var Jesus så, da de omsider dukkede op? Vi får et spor, eftersom Herodes spørger de vise mænd, hvor længe siden det var, de havde set stjernen. Han »forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig« (Matthæus 2,7). Bagefter lader Herodes »alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd« (Matthæus 2,16).

Jesus var altså knap to år gammel, da de vise mænd ankom til familiens hus. Deraf kan man dels konkludere, at Matthæus modsiger Lukas, der hævder at familien vendte tilbage til Nazaret kort efter fødslen, og dels at alle de juleudstillinger, man ser med de tre hellige konger og spædbarnet i stalden, er noget ukristeligt fusk.

Lukas

Lukasevangeliet er så forskelligt, som det kan overhovedet kan tænkes. Det vil sikkert overraske mange, at Jesus ikke nødvendigvis er jomfrufødt i dette evangelium.

Lukas starter også på Herodes den Stores tid: »da Herodes var konge over Judæa« (Lukas 1,5), dvs. mellem år 37(1) og 4 før Kristi. I dette evangelium nøjes Herrens Engel ikke med at optræde i en drøm. I stedet tager ærkeenglen Gabriel personligt til Johannes Døberens kommende far, fordi han og konen Elisabeth er barnløse og højt oppe i årene.

Lukas 1,5: I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth.

Efter at have ordnet sagerne omkring Johannes Døberen's undfangelse, tager Gabriel videre til Maria i Nazaret: Lukas fortæller (vers 1,27), at Maria er jomfru (græsk: parthenos):

Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig".
Mariæ bebudelse sker kun i Lukasevangeliet.
Lego: Herrens engel og Helligånden

Lukas 1,26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,
Lukas 1,27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.

Gabriel holder nu en tale for Maria, der en kopi af den tale, han holdt for seks måneder siden til Johannes Døberen's far:

Gabriel om Johannes Døberen (Lukas 1,13-17)Gabriel om Jesus (Lukas 1,30-33)
"Frygt ikke, Zakarias! Frygt ikke, Maria!
For din bøn er hørt. For du har fundet nåde for Gud.
Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, Se, du skal blive med barn og føde en søn,
og du skal give ham navnet Johannes. og du skal give ham navnet Jesus.
Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede." Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige."

I begge tilfælde får forælderen at vide, hvad barnet skal hedde, og hvorledes barnets liv skal blive. Johannes »skal blive stor for Herren«, mens Jesus »skal blive stor og kaldes den Højestes søn«. Johannes skal gentage den gamle profet Elias »gå foran ham i Elias' ånd og kraft«, mens Jesus skal gentage den gamle konge David »Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone«.

Til sidst skærer Gabriel ud i pap, at Marias guddommelige graviditet er en parallel til Johannes' mor, Elisabeth:

Lukas 1,36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned;

John Paul II Men sagen er, at selvom Gabriel også har haft en "finger" med i Elisabeth's graviditet, er der ingen, der vil beskylde Elisabeth for at være jomfru, eller Johannes Døberen for at være Guds enbårne søn.

Hvis man kun læser Lukasevangeliet (uden at lade sig påvirke af Matthæusevangeliet), er Jesus' undfangelse altså ikke mere fantastisk end Johannes Døberen's — og her skal man huske, at Johannes Døberen's fødsel af en gammel, ufrugtbar kvinde bare er en gentagelse af Isak, Jakob, Esau, Josef, Benjamin, Samson og Samuel's fødsler fra Det Gamle Testamente. Herrens engel har før haft en "finger" med, når gamle og ufrugtbare kvinder skulle gøres gravide.

Men Jesus er trods alt lidt speciel. Maria er nemlig jomfru — endnu — og Gabriel fortæller hende, at »Helligånden skal komme over dig«:

Lukas 1,34 Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand."
Lukas 1,35 Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.

Hvis man har læst Matthæusevangeliet, kan man godt læse »Helligånden skal komme over dig « som "Helligånden skal inseminere" dig. Men her i Lukasevangeliet betyder det åbenbart noget andet. Der er faktisk en hel del mennesker, der får Helligånden over sig, uden at de af den grund bliver gravide. Vi har allerede set, at Johannes Døberen »skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv« (Lukas 1,15). Så er der Johannes' mor: »Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden« (Lukas 1,41). På dette tidspunkt er Elisabeth allerede seks måneder henne, så åbenbart har Gabriel gjort hende gravid uden brug af Helligånd.

Lukas 1,15: for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv,

Derefter bliver Johannes' far fyldt med Helligånden »Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede« (Lukas 1,67), og så er det en eller anden Simon's tur: »Helligånden var over ham« (Lukas 2,25), og da Jesus mange år senere var voksen, blev det hans tur til også at få Helligånden: »og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due« (Lukas 3,22). Kort sagt: Alle modtager Helligånden, undtagen Maria. Eller også har hun modtaget den, og Bibelen har bare glemt at fortælle det.

Lukas 2,25: I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham,
Lukas 3,22: og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!"

Det korte med det lange er, at det at få Helligånden ikke er det samme som at blive gravid med Guds enbårne søn. Umiddelbart står der ikke jomfrufødsel med særligt store bogstaver i kapitel 1. Men lad os gå videre til næste kapitel, hvor Jesus bliver født.

Leonardo da Vinci. Jesus og Johannes er afbildet som værende næsten jævnaldrende.
Jesus og Johannes Døberen

Lukas 2,1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Lukas 2,2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
Lukas 2,3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
Lukas 2,4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,
Lukas 2,5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

»Og det skete i de dage«. Nogen tror nok, at det skete i umiddelbar forlængelse af det forrige kapitel, og at Johannes og Jesus er næsten jævnaldrende (billedet til højre). Men det er ikke det, teksten siger: »Og det skete i de dage, […] mens Kvirinius var statholder i Syrien«.

Nu er vi ikke længere i Herodes den Store's tid. Herodes er død, derefter har hans søn, Arkelaos, regeret over Judæa, Samaria og Idumæa i ti år, og derefter er Arkelaos blevet afsat af den romerske Kejser Augustus. Arkelaos' gamle rige er kommet ind under den romerske provins Syrien, hvor den romerske guvernør, Kvirinius, har udskrevet en folketælling (læs evt. meget mere om Arkelaos og Jesus' fødsel).

Vi er dermed sprunget frem i tiden fra mellem år 37 og 4 f.v.t. til år 6 e.v.t. Der er altså gået mellem 10 og 43 år, Josef og Maria er stadig forlovede (Lukas 2,5), og Maria er omsider gravid. Det kan godt være, hun var jomfru, dengang hun mødte Gabriel for 10-43 år siden, men det står der altså ikke mere om nu.

Josef går åbenbart ind for lange forlovelser, men efter mellem 10 og 43 års forlovelse, kan det ikke undre, at Maria nu er gravid. Større mirakler er set andre steder i Bibelen.

Den eneste hentydning til, at Josef ikke skulle være faderen, er to ord i Jesus' stamtavle, hvor der står »Han var, mente man, søn af Josef« (Lukas 3,23). Hertil er der bare at tilføje, at der var rigtigt mange, der mente, at Josef var faderen — bl.a. forfatteren selv. Lukas omtaler Josef og Maria som forældre: »da forældrene kom ind med barnet Jesus« (Lukas 2,27), »Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem« (Lukas 2,41), »blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det« (Lukas 2,43) og »Da forældrene fik øje på ham« (Lukas 2,48). Lukas kalder Josef for Jesus' far: »Hans far og mor undrede sig« (Lukas 2,33), og det gør Maria også: »Din far og jeg har ledt efter dig« (Lukas 2,48).

Det har i øvrigt været et problem for de kristne, så i de gamle Bibler var flere af disse ovenstående eksempler forfalskede. Se tre eksempler her på denne side: Var Jesus født af en jomfru?

Opsummering

Abstrakt Jesus af Anthony Falbo Af de fire evangelier er to af dem tavse om Jesus' fødsel. I Markus nævnes faderen/Josef overhovedet ikke. I Johannes nævnes Josef, men vi får aldrig at vide, hvad moderen hedder bortset fra, at hun i al fald ikke hedder Maria.

Beretningerne i Matthæus og Lukas kunne dårligt være mere forskellige. Lukas påstår, bebudelsen skete til Maria ved personligt fremmøde af Gabriel før undfangelsen; Matthæus påstår, bebudelsen skete til Josef i en drøm; Strengt taget kan begge evangelier have ret — det kræver bare, at der har været to bebudelser, men så undrer man sig over, hvorfor Maria ikke fortalte Josef om Gabriels besøg, inden hun blev gravid. Eller også har Maria sagt det, og Josef har troet, hun var fuld af løgn, hvilket siger meget om vidnernes generelle troværdighed.

Matthæus påstår, at jomfrufødslen skal opfylde en profeti. Derimod gør Lukas hverken Jesus' fødsel mere magisk eller profetisk end Johannes Døberen's fødsel, og Jesus er præcis ligeså jomfrufødt, som Johannes er.

Matthæus knytter fødslen til en magisk stjerne, vise mænd fra Østerland, Herodes barnemord og flugten til Ægypten. Lukas nøjes med at lade Herrens engel gå ud til hyrderne på marken.

Matthæus og Lukas er enige om, at Jesus af Nazaret er født i Betlehem, men deres forklaringer er stik modsatte af hinanden. De er også enige om, at Jesus (eller rettere, Josef) er efterkommer af David, og at stamtavlen skal være fyldt med syvtaller, men deres stamtavler er grotesk forskellige,

Slutteligt forbinder Matthæus fødslen med den jødiske tyran Herodes den Store, mens Lukas forbinder fødslen med den romerske folketælling, som han formentlig har læst om hos Josephus. Det vil sige, at ifølge det ene evangelium er Jesus født mellem år 37 og 4 før Kristi, og ifølge det andet år 6 efter Kristi.

 
Guds hånd Læs evt. mere: Jesus' stamtavler, Var Jesus født af en jomfru? Var Jesus født i Betlehem? og Folketællingen og Jesus' fødsel.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

År 37 f.v.t. . . : Herodes den Store blev udnævnt til "jødernes konge" af det romerske senat år 40 f.v.t., men fik først den reelle magt år 37 f.v.t.

I øvrigt er der den mulighed, at når Lukas skriver "Herodes var konge over Judæa", kan han have tænkt på Herodes' søn, Arkelaos. Det kan ikke afvises, at Lukas har villet henlægge Mariæ Bebudelse og Johannes Døberens fødsel til år 5 e.K., men at han har pladret rundt i Herodes-familien og deres titler. Lukas regnes ganske vist for den suverænt bedste historiker blandt de fire evangelister, men det siger åbenbart ikke ret meget. Dette ville kunne (bort)forklare Josefs og Marias lange forlovelse, men det ville intet ændre med hensyn til modstriden mellem Jesus' fødselsår i hhv. Matthæus og Lukas. Vi ville stadig have problemet med, at familien flygter fra Herodes den Store og ikke tør vende tilbage, sålænge Arkelaos er i live: »Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil […]« (Matthæus 2,22).

Hvis Lukas virkelig mente, at Johannes Døberen var født år 5 e.K., får vi også en modstrid med Lukas selv, der lader Johannes starte sin mission i år 28 (Lukas 3,1), hvor Johannes kun var 23 år. Hvis Johannes kunne starte allerede som 23-årig, hvorfor skulle Jesus så vente, til han var 30? Hvad lavede Jesus i de 8 år, hvor Johannes gik og "beredte vejen"?