|
|
Betsajda er faktisk nævnt af historikeren Josephus, men kun en eneste gang. Vi får at vide, at Herodes Filip i år 30/31 udvidede landsbyen til en by (græsk: "polis"). Samtidigt blev navnet ændret til Julias til ære for Kejser Augustus' datter.(1) Det vil sige, at landsbyen Betsajda ikke længere eksisterede, da Josephus og evangelisterne skrev deres respektive værker. Når Josephus enkelte gange nævner byen, er det kun under navnet Julias.
I det ældste evangelium bespiser Jesus 5.000 mand i ørkenen, og straks efter sender han sine disciple ud på en sejltur:
Markus 6,45 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv sendte skaren bort.
Allerede dér må man undre sig. Strengt taget kan Betsajda godt have eksisteret, hvis Jesus levede før år 30/31, men hvorfor siger Markus så ikke: "Betsajda, som i dag kaldes Julias"? Den alternative forklaring: At Markus ikke tænker på Betsajda Julias, men på en anden by med samme navn ved samme sø, lyder endnu mere usandsynlig.
Betsajda betyder "fiskerhuset", og dette navn er måske ikke så underligt i betragtning af, at den ligger ved Genesaret Sø. På den anden side har vi lige læst, hvordan Origenes lægger en symbolsk betydning i navne som Kapernaum, Betania og Bethabara. Symbolikken i Betfage, "huset med de umodne figner", er også til at tage og føle på. Måske ligger der også en symbolik i, at Jesus lige har lovet at gøre disciplene til menneskefiskere, og nu sender han dem på mission til "fiskerhuset"?
Det besynderlige er, at når disciplene går fra borde (efter at have mødt Jesus ude på søen), er de alligevel ikke i Betsajda, men i Genesaret:
Markus 6,53 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér.
|
Markus er ikke altid lige nem at forstå: Har de dumme disciple svigtet ved at ramme en forkert by? Er Betsajda det samme som Genesaret? Og i så fald: Hvordan skulle Markus' romerske læsere vide det? Det skulle være tydeligt, at Markus bruger stednavne på en måde, der ikke har noget at gøre med geografi.
Betsajda optræder en gang til, nemlig efter bespisningen af de 4.000. Det vil sige, at begge gange Betsajda optræder i Markusevangeliet er efter en af de to bespisninger i ørkenen.
Matthæus ændrer i Markus' tekst, så disse to episoder ikke længere har noget at gøre med Betsajda. I stedet laver han en tredje episode med Betsajda:
Matthæus 11,20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig:
Matthæus 11,21 "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske.
Matthæus 11,22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer.
Matthæus 11,23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag.
Betsajda er her kommet i selskab med to andre byer, der skal styrtes i dødsriget. Kapernaum har vi allerede set på, og Korazin optræder kun dette ene sted (og i Lukas' kopi). Hvis man skal udstede dødstrusler, er det bedste at gøre det mod ikke-eksisterende byer, så man ikke fornærmer potentielle medlemmer af den nye sekt.
Lukas ændrer Betsajda's rolle. Lukas har kun ét bespisningmirakel i stedet for to, og han ændrer dette ene til at finde sted i Betsajda — i modsætning til Markus, der lod begge sine bespisningmirakler fortsætte med en tur til Betsajda.
Lukas 9,10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus om alt det, de havde gjort. Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene.
[.. .. ..] [...]
Lukas 9,12 Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: "Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted."
|
Lukas starter bespisningsmiraklet med at lade de 5.000 sultne mænd stå inde i Betsajda. To vers senere roder Lukas sig ind i en selvmodsigelse: »Her er vi jo på et øde sted«. Lukas har allerede glemt, at han selv har flyttet mændene væk fra "det øde sted" og ind i Betsajda.
Lukas kalder også Betsajda for en by (græsk: "polis") til trods for Josephus' udtalelse om, at Betsajda skiftede navn til Julias, dengang Filip udvidede den fra landsby til en by. Dermed bliver kontrasten til "det øde sted" endnu pinligere. Især i betragtning af, at de kristne regner Lukas for en førsteklasses historiker.
For at redde Lukas' ære var de gamle Bibler forfalskede, så de 5.000 sultne mænd stod "et øde sted" udenfor Betsajda (se evt. de 6.000 forfalskninger):
Lukas 9,10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort; og han tog demtil sig og veg bort afsides til et øde Sted ved en Stad, som kaldtes Bethsaida.
(Bibel fra 1897)
Man kan se, hvordan evangelisterne frit ændrer historien, og det samme gælder det fjerde evangelium. Johannes nævner kun Betsajda to gange, og begge gange er det for at fortælle, at det er her, disciplen Filip kommer fra. Desuden får vi at vide, at Peter og Andreas også kommer fra denne by (græsk: "polis"):
Johannes 1,44 Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter.
Vi har ellers læst i de andre evangelier, at Peter og Andreas kom fra Kapernaum.
Åbenbart er den ene ikke-eksisterende by ligeså god som den anden.
Denne artikel er en del af serien om ukendte byer og steder i Det Nye Testamente.
Det næste afsnit handler om Betlehem.
Fodnoter: (1)
When Philip also had built Paneas, a city at the fountains of Jordan, he named it Cesarea. He also advanced the village Bethsaida, situated at the lake of Gennesareth, unto the dignity of a city, both by the number of inhabitants it contained, and its other grandeur, and called it by the name of Julias, the same name with Caesar's daughter.
(Flavius Josephus, Jødernes Oldtid 18,2,1.)