Dette sker dog ikke i Bibelen
|
|
Vi har set, hvordan Jesus havde masser af brødre i evangelierne. I fortsættelsen af eventyret, Apostlenes Gerninger, befinder hans mor og disse brødre sig sammen med apostlene i Jerusalem.
Apostl. G. 1,13 Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn.
Apostl. G. 1,14 De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.
|
Men selvom Apostlenes Gerninger skal forestille at fortsætte, hvor evangelierne slap, sker der nu det, at efter kapitel 1 forsvinder næsten alt, hvad vi hørte om i evangelierne. Fra nu af hører vi aldrig mere til Jesus' brødre, Jomfru Maria, Maria Magdalene, Salome, Martha, Barabbas, Josef fra Arimatæa, osv.
Jesus er stort set også forsvundet. Vi hører intet om, hvad han har gjort og sagt her på jorden, alle hans mægtige gerninger, hans helbredelser, hans evindelige lignelser, hans dommedagsprofetier, osv. er glemt. Vi hører kun, at han er korsfæstet og genopstået.
Da Jesus døde, var der et vældigt jordskælv, der splintrede klipperne og genopvækkede en masse døde mennesker, der gik ind i byen (Matthæus 27,51-53), men det må folk have glemt, for Apostlenes Gerninger foregår ikke i en ruinby hjemsøgt af zombier. Matthæus fortæller, at jøderne "den dag i dag" tror, at disciplene har stjålet Jesus' lig (Matthæus 28,13-15), men alligevel er hverken apostlene eller Josef fra Arimatæa arresteret af de romerske myndigheder for ligrøveri. Evangelierne fortæller om utallige mirakler før, under og efter korsfæstelsen (f.eks. en verdensomspædende 3-timers solformørkelse i påsken), men det har alle åbenbart også glemt, for en banal helbredelse bliver til det tydeligste tegn nogensinde i Jerusalem.
Alt er glemt. Billedet til højre (og utallige andre) viser, hvordan Maria fik Helligånden sammen med apostlene til pinse, men billedet snyder, for Helligånden bliver først udgydt i kapitel 2, og dér er Maria og Jesu brødre allerede forsvundet langt ud af historien.
|
En anden, der også er forsvundet, er apostlen Jakob. I evangelierne er Jakob en af Jesus' tre overapostle sammen med sin bror Johannes og Peter. Nu hvor historien fortsætter, hører vi en del til Peter og Johannes, men Jakob ser vi kun på listen over navne i kapitel 1 (citeret øverst på denne side). Han dukker først op i kapitel 12, og kun for at blive slået ihjel af Herodes Agrippa:
|
Apostl. G. 12,2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.
Jakob bliver dræbt, men som vi så på siden om de tre overapostle, bliver Jakob omgående erstattet af en anden Jakob, der optræder som menighedens leder.
Og hvem den er denne nye Jakob så? Hvis man har læst Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger er der kun én Jakob, der stadig er i live, nemlig apostlen Jakob, Alfæus' søn (se Apostlenes Gerninger 1,13 øverst på denne side). Han er en af de anonyme apostle, der absolut intet som helst har gjort eller sagt nogensinde. Hvordan skulle han være blevet leder for næsen af overapostlene?
Hele forvirringen skyldes dette ene korte vers: »Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.« Uden dette korte vers, var der ingen grund til at tro andet end, at det var apostlen Jakob, Zebedæus' søn, en af Jesus' tre overapostle, der var blevet leder.
Men nu er verset der altså, og dermed er denne Jakob så at sige "afskåret" fra titlen. Der er heller ingen, der tror på, at den totalt anonyme apostel Jakob, Alfæus' søn, uden forklaring er blevet leder af alle de andre apostle. Bibelen er ganske vist fuld af mirakler, men nogle mirakler er mere "spiselige" end andre.
Men når ikke der er andre kandidater, så må man opfinde en:
Løsningen er at betragte Bibelen med de rigtige briller (billedet til højre). Så kan man pludselig se de enkelte brikker i et puslespil, som man derefter kan stykke sammen:
|
Paulus kalder Jakob for "Herrens Bror" (Galaterne 1,19). Han er misundelig på Herrens Brødre (1 Korintherne 9,5), og han kalder Jesus for »den førstefødte blandt mange brødre« (Romerne 8,29).
I Markus- og Matthæusevangeliet har Jesus fire brødre, hvoraf den ene hedder Jakob (Markus 6,3).
Jesus' brødre befandt sig i Jerusalem sammen med apostlene (som citeret øverst).
Jakob bliver den enerådige leder, uden at der har været nogen diskussion.
Bibelen har et epistel skrevet af »Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener« (Jakob 1,1).
Et andet epistel er skrevet af »Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror« (Judas 1,1). En af Jesus' andre brødre hed Judas (Markus 6,3).
I de pastorale epistler skrives der om "tilsynsmænd" (1 Timotheus 3,1-2, Titus 1,7). Det græske ord, "episkopos" har givet os ordet "biskop" på dansk.
Og — vupti — har man fremstillet Jakob den Retfærdige, Kristi broder, og første biskop af Jerusalem.
|
Brikkerne hænger dog meget dårligt sammen:
Paulus bruger altid ordet bror om kristne brødre i troen.
Hvis Paulus virkelig troede, han havde mødt sin himmelguds jordiske bror, ville han have haft tusinde spørgsmål at stille (og fortælle videre). Men Paulus viser overhovedet ingen interesse. Han har mødt Peter, og, nå ja for resten, også Jakob: »men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror« (Galaterne 1,19).
Den "søjle"-Jakob, der er leder af menigheden, og som Paulus møder i Galaterne kapitel 2, er formentlig ikke den samme som "Herrens bror", som han mødte i kapitel 1, eftersom Herodes Agrippa jo har dræbt den gamle Jakob.
|
Når Jesus' brødre optræder i epistlerne, er det altid for at modarbejde Jesus. Broder Jakob har aldrig lyttet til Jesus, han er ikke blevet døbt, og han har aldrig fået Helligånden.
Lukas fortæller ingen steder, hvad Jesus' brødre hedder. Lukas har kopieret Markusevangeliet og formentlig også Matthæusevangeliet, hvilket vil sige, at han bevidst har slettet de vers, der kunne have dannet en forbindelse mellem Jesus' brødre og den nye Jakob i Apostlenes Gerninger.
De to epistel-forfattere, Jakob og Judas, kalder sig begge for »Jesu Kristi tjener«, ikke bror.
De pastorale epistler er ikke skrevet af Paulus, men er skrevet, længe efter at både Jakob og Paulus var døde. Netop i en senere tid, hvor kristendommen var blevet så organiseret, at der skulle opbygges en ledelsesstruktur.
Alt kan selvfølgelig bortforklares: Man kan påstå, at det netop er Jesus' opstandelse, der har overbevist hans mistroiske bror. En kristen kan spørge retorisk: "Hvad kan det mon være, der har overbevist Jakob om sandheden i evangeliet?".
Men for det første er der ingen i Apostlenes Gerninger, der bliver overbeviste af miraklerne ved korsfæstelsen. Som sagt har alle glemt alt om, at der skulle være sket noget spændende i byen, og Jesus gav aldrig det lovede tegn. Folk bliver enten overbevist af små, nye mirakler, eller af fortolkningen af Skriften. Da Paulus f.eks. var i Thessalonika (billedet til højre), »førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne«. Det var skriften, og ikke øjenvidner til de mange mirakler, der beviste, at »Denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus« (Apostlenes Gerninger 17,2-3).
For det andet ville det stadig ikke forklare, at broren til en tømrer fra en lille landsby, der aldrig har gidet høre på sin bror, uden nogen forklaring valser ind og bliver leder for Jesus' 12 apostle, der alle har ligget i ske med Jesus i 2-3 år, og alle har modtaget Helligånden.
Bemærk også, at efter Judas Iskariot's død, valgte disciplene en ny tolvtemand
(Apostlenes Gerninger 1,15-26).
Derimod var der ingen, der tænkte på at vælge en tolvtemand, da Apostel-Jakob døde,
selvom den "nye" Jakob ikke var en "rigtig" apostel.
Og hvis den "nye" Jakob er så højt oppe i hakkeordenen - hvorfor blev han så ikke engang nomineret,
dengang man skulle vælge en afløser for Judas?
Apostlenes Gerninger 1,20: For i Salmernes Bog står der skrevet: Hans bolig skal blive øde, ingen skal bo i den, og: En anden skal overtage hans embede.
[. . .]
Apostlenes Gerninger 1,26: Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.
I øvrigt er der ingen af stumperne i "puslespillet", der kalder Jakob for "retfærdig", men det bliver han kaldt i Thomasevangeliet:
Thomas 12 Disciplene sagde til Jesus: Vi ved, at du vil forlade os. Hvem skal være vores leder?
Jesus sagde til dem: Hvor I end er, skal I gå til Jakob den retfærdige, for hvis skyld himmel og jord blev til.
Til gengæld står der ikke noget i Thomasevangeliet om, at Jakob er bror til Jesus. Tværtimod hævder forfatteren, at det er ham selv, der er tvilling til Jesus. Navnet Thomas, aramæisk "Te'oma" og græsk "Didymos", betyder tvilling.
Men selv fiktive folk lever ikke for evigt, så lad os kigge på Jakob's død.
Denne sektion handler om Jesus' brødre, især Jakob.
Forrige afsnit handlede om Jesus' brødre. Det næste (og sidste) handler om Jakob's død.