Den Jesus, der omtales i evangelierne, er radikalt forskellig
fra den Jesus, der omtales i epistlerne.
Epistlerne giver et overraskende indblik i, hvilket billede de kristne havde af Jesus i det første århundrede.
Den Jesus, der omtales i evangelierne, er radikalt forskellig
fra den Jesus, der omtales i epistlerne.
Epistlerne giver et overraskende indblik i, hvilket billede de kristne havde af Jesus i det første århundrede.
Tag for eksempel Jesus' apostle og disciple:
En discipel er en elev. Det var ikke kun Jesus, der havde disciple — Bibelen fortæller os, at både Johannes Døberen og farisæerne havde disciple (Markus 2,18).
En apostel er en missionær. Det græske ord apostolos kommer af verbet apostellô, der betyder at sende ud. Faktisk vælger Bibelselskabet at oversætte apostolos til "udsending" en enkelt gang:
Johannes 13,16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham.
|
Lad os nu kigge i den Danske Bibel efter apostle og disciple. I de fire evangelier optræder ordet discipel 239 gange. Som sagt er det ikke alle disse disciple, der er Jesus', men det er alligevel utroligt, som der hele tiden springer nye disciple op i historien: Josef fra Arimatæa, Levi, Kleofas og Simon, Nikodemus, den discipel, Jesus elskede og den store hob af anonyme disciple og apostle.
I kontrast optræder apostel forbløffende sjældent i evangelierne - kun ni gange tilsammen! Lukas bruger ordet seks gange, Markus to gange, Matthæus bruger det en eneste gang, mens Johannes overhovedet ikke siger "apostel" nogen steder.(1) Apostlene udgør tilsyneladende en meget eksklusiv kreds.
I den næste bog optræder "apostel" noget hyppigere, 31 gange, men det kan vel næppe overraske, når nu bogen hedder "Apostlenes Gerninger". Ordet apostel er stadig noget meget eksklusivt i Apostlenes Gerninger: Paulus kaldes kun apostel en gang (læs evt. mere: var Paulus apostel). Ordet "discipel" optræder sjældnere i Apostlenes Gerninger end i evangelierne, nemlig 30 gange, men der er stadig plads til nye disciple som Ananias, Tabitha, Timotheus og Mnason. Paulus har også sine egne disciple (billedet til højre):
Apost. G 9,25 Men en nat tog hans disciple og firede ham ned i en kurv og fik ham således gennem bymuren.
Hvis nu vi kigger på de sidste 22 bøger i Biblen, bruges
ordet apostel 44 gange, dvs. lidt mere end i de fire evangelier og Apostlenes Gerninger tilsammen.
Hvor mange gange bruges ordet "discipel" så? Nul, siger og skriver nul, gange.
Der er ingen disciple i disse 22 bøger.
Hvor er disse disciple blevet af? Matthæusevangeliet ender med at Jesus beordrer sine apostle til at gøre »alle folkeslagene til mine disciple« (Matthæus 28,19-20). Apostlenes Gerninger fortæller i starten, at »tallet på mændene nåede op omkring fem tusind« (Apostlenes Gerninger 4,4), og videre i historien kom »der i de dage stadig flere disciple« (Apost. G. 6,1), »tallet på disciple i Jerusalem blev større og større« (Apost. G. 6,7), og de »fik mange gjort til disciple« (Apost. G. 14,21).
De forskellige epistler formodes at være skrevet af netop de folk, som Bibelen påstår, har skaffet skarer af disciple (Apost. G. 6,2). Man ville derfor forvente, at epistlerne var bredfyldte med disciple og disciples disciple. Men hvor er de blevet af? Hvordan kan brugen af ordet "discipel" falde fra 239 gange i de fire evangelier, til et stort rundt nul i de sidste 22 bøger tilsammen?
Forklaringen er, at de fleste af epistlerne er skrevet før evangelierne. De ægte Paulus-epistler er skrevet 10-20 år før Markusevangeliet og 50-60 år før Johannesevangeliet. De forsvundne disciple er et eksempel på, hvorledes de tidligste kristne havde et helt andet billede af Jesus, end det der fremgår af evangelierne.
Måske har deres Jesus levet i en udefineret fortid? Måske har deres Jesus været et åndevæsen? En engel? Eller en allegori? Paulus kalder jo Kristus for "Guds hemmelighed" (Kolossenserne 2,2). Måske har deres Jesus været et guddommeligt væsen, der levede i »den tredje himmel«?
|
Paulus havde aldrig mødt en jordisk Jesus, han havde kun mødt ham »uden for legemet« i »den tredje himmel«, hvor han »hørte uudsigelige ord«:
2 Korinth. 12,2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korinth. 12,3 Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korinth. 12,4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.
Hvad med de andre apostle? Havde de også kun mødt Jesus i den tredje himmel? Sandsynligvis, for selvom Paulus' epistler er fyldt med lange skænderier med andre apostle, er der ingen antydning af, at nogen skulle have påstået, at deres møder med Jesus var mere "reelle" end Paulus' møde "uden for legemet i den tredje himmel". Tværtimod siger Paulus selv, at han er "betroet af Gud" på samme måde, som Peter:
Galaterne 2,7 Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne
En apostel er en missionær, og man kan sagtens missionere for et åndevæsen i den tredje himmel. Det er det, de kristne har gjort i snart 2.000 år.
En discipel er en elev, og en elev kræver en lærer af kød og blod. Derfor er der ingen disciple i epistlerne.
Fodnoter: (1)
Faktisk stod der "apostel" i 1814-oversættelsen af Johannes 13,16: »[…] og ei en apostel større, end den, ham haver sendt«.
