Hvem har så fundet på søndag (Solens dag)?
For at afslutte gennemgangen af kristne helligdage kigger vi på hviledagen, selvom den officielt ikke kaldes for en helligdag.
Søgnedage er det samme som hverdage. Ordet "søgn" betyder uskyldig eller ansvarsfri, og en søgnedag er en dag, hvor man har ansvarsfrihed til ikke at gå i kirke, men at i stedet passe sit arbejde. Som der står i Ordbog over det Danske Sprog: »egl. m. bet.: (dag) paa hvilken alle slags arbejder er tilladt (af kirken)«.
Når en helligdag falder på en søgnedag/hverdag, bliver den til en søgnehelligdag, og så har man ikke længere ansvarsfrihed fra at gå i kirke.
Hviledagen skal holdes hellig. Det er et af de Ti Bud, ja det er sågar et af de rigtige Ti Bud.
|
|
Men ifølge Bibelen er sabbatsdagen den syvende dag i ugen, lørdag, mens de kristne holder fri den første dag i ugen, om søndagen, for at helligholde Jesus' opstandelse.
Nu kunne man fristes til at tro, at det bare var en almindelig regnefejl, der gjorde, at jøder og kristne ikke kan blive enige. Efter mange tusinde år med religionskrige, heksebrændinger og inkvisitioner, har jøderne måske glemt at vende kalenderbladet en enkelt dag, eller de kristne har vendt det to gange? Men så nemt er det ikke.
Med bibelske øjne er der ikke noget at diskutere: Bibelen siger udtrykkeligt, at Guds sabbat er den syvende dag i ugen, og den siger lige så udtrykkeligt, at opstandelsen, som de kristne fejrer om søndagen, skete den første dag i ugen — »Da sabbatten var forbi«:
2 Mosebog 20,8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
2 Mosebog 20,9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;
2 Mosebog 20,8 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.
(De Ti Bud)
Markus 16,1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham.
Markus 16,2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op.
|
De kristne kan heller ikke være i tvivl om, at det er lørdag, der er sabbat. Faktisk hedder lørdag Sabado på spansk, Sábado på portugisisk, Savvato på græsk, Sobota på tjekkisk og polsk og Sabato på italiensk. Ja, selv det franske Samedi kommer fra vulgær latin Sambati dies (sabbatsdag), og det samme Sambati går igen på tysk i Samstag.
Det er ikke til at komme uden om, at de kristne bevidst ignorerer et af de Ti Bud. Oprindeligt er det formentlig sket for at signalere en forskel på kristne og jøder, men dermed er der tale om et overlagt brud på de Ti Bud. Der er ingen steder i Bibelen, hvor Gud siger, at man skal flytte hviledagen fra den syvende dag til den første dag. Tværtimod står der, at Herrens ord står fast i himlen (Salme 119,89) til evig tid (1 Peter 1,25), at Jesus og Gud er den samme person, at »Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid« (Hebræerne 13,8), og at hos Gud findes der ikke »forandring eller skiftende skygge« (Jakob 1,17).
Hvorfor tror de kristne så, at de bare kan flytte sabbatten efter forgodtbefindende?
|
En anden ting, som de kristne gladeligt ignorerer, er, hvad tid på dagen sabbatten starter. Herrens sabbat er ikke bare lørdag. Det ville være for nemt. Den bibelske sabbatsdag er fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang.
Lad mig citere historikeren Josephus, der selv var jødisk præst få år efter Jesus' tid:
Det sidste [tårn] var oprejst paa Pastoforie-Toppen,
hvor een af Præsterne ifølge gammel Skik plejede at staa og med Trompetstød om Aftenen tilkendegive enhver Sabbats Begyndelse,
og atter næste Aften dens Slutning. Den ene Gang gav han Folket Tegn til at standse Arbejdet, den anden Gang til at tage fat paa det igen.
(Josephus: Jødernes Krig mod Romerne, Bog 4, kapitel 9,12)
Hvis en kristen nogensinde har gået mere end en sabbatsvej (ca. 1 kilometer) eller båret noget tungere end en tørret figen mellem fredag kl. 18.00 og lørdag kl 18.00, skal han henrettes.
