I sin berømte monolog, How Jazz was Born, fortæller Dirch Passer om verdens første jazzband: Det var ikke noget band, de spillede
ikke jazz, og de var ikke de første.
'mager, (af lat. magus, af gr. magos, plur. magoi, af oldpers. magush 'præst, vismand'), i bibelsk sprogbrug opr. et medlem af en præstekaste i Medien; siden bruges ordet om troldmænd, heraf begrebet magi, og stjernetydere. Således er vismændene i Matth. 2,1 en gengivelse af magoi, det græske ord for magere.
Fra Gyldendals Encyklopædi.
I sin berømte monolog, How Jazz was Born, fortæller Dirch Passer om verdens første jazzband: Det var ikke noget band, de spillede
ikke jazz, og de var ikke de første.
På samme måde med de hellige 3 konger. De var ikke hellige, de var ikke konger, og der var ikke tre af dem.
Matthæusevangeliet fortæller bare, at de var "nogle vise mænd fra Østerland", men inspireret af Salme 72: »Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver« og Esajas 60,3-6: »Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans […] de bærer guld og røgelse« er vismændene blevet udnævnt til konger.
Eftersom de kom med 3 gaver, guld, røgelse og myrra skær, har "vi" her i Vesten vedtaget, at der var 3 af dem. Vi har oven i købet givet dem navne, Kasper, Melchior og Balthasar.(1)
|
Det er en underlig historie, at en stjerne skulle kunne lede de vise mænd til et bestemt hus. Stjerner er millioner af kilometer væk, så hvordan kan en stjerne pege på lige præcis det hus i Betlehem, som Jesusbarnet ligger i?
Det er heller ikke sådan historien er beskrevet i evangeliet; faktisk tropper de vise mænd op i Jerusalem:
Matthæus 2,1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem
De vise mænd nøjedes ikke bare med at fare vild — de plaprede oven i købet ud om det nyfødte Jesusbarn til den onde Kong Herodes, der beordrede et barnemord og tvang Jesus' familie til at flygte til Egypten. Det eneste, de vise mænd opnåede, var at vise Herodes' mordere vejen til Jesus-barnet.
Hvis man kigger i den græske originaltekst, kan man se, at ordet, der bruges for "vise mænd" er magos. Ordet minder om magi, og det er ikke tilfældigt, for det er, præcis hvad det betyder. Hvis vi kigger i resten af Det Nye Testamente efter ordet magos (brug evt. konkordansen), finder vi i Apostlenes Gerninger en Simon Magus,(2) der udøver "magi" (græsk: mageyon) og "magiske kunster" (græsk: mageiais) (Apostlenes Gerninger 8,9-24). Længere fremme i eventyret optræder magos igen i forbindelse med en Barjesus, der er "troldmand" (Apostlenes Gerninger 13,6-8).
Magos betyder altså magiker/troldmand. Det er ren politik, at Bibelselskabet ikke kalder de vise mænd for troldmænd, og ikke kalder Simon Magus og Barjesus for vise mænd. De såkaldte vise mænd har formentlig været en form for stjernetydere, hvilket også passer fint med, hvad de selv fortalte Jerusalems borgere:
Matthæus 2,2 og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."
Stjernehimlen går op i øst, ja, det stod der også i den forrige bibeloversættelse: »thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham«. Hvis vi kigger på den græske originaltekst, bliver det stjerneklart, at magikerne i øst »magoi apo anatolôn« havde set stjernen i øst »astera en tê anatolê«. Anatolôn, anatolê. Øst, øst.
Eftersom de vise mænd tog vestpå, fra Østerland til Jerusalem, er de altså gået i stik modsat retning af stjernen. Stjernen har været et tegn på, at jødernes konge er født, men astrologerne har ikke vidst hvor. Derfor er de taget til hovedstaden og spørger sig frem: »Hvor er jødernes nyfødte konge?«
|
Vismændene går altså rundt i Jerusalem og råber op om »jødernes nyfødte konge«, hvilket naturligvis gør jødernes gamle konge, Herodes, nysgerrig. Kong Herodes døde i øvrigt fire år før Kristi fødsel, men det skal ikke have love til at ødelægge eventyret.
Matthæus 2,3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
Herodes bliver "forfærdet", hvilket man til nød kunne forstå (hvis han altså ikke havde været død i 4 år). Men det er svært at se, hvorfor "hele Jerusalem" skulle blive forfærdet "med ham". Kong Herodes var en tyran, og han blev aldrig accepteret af jøderne, fordi han var søn af en edomitisk far og arabisk mor. Jerusalems indbyggere burde glæde sig ved nyheden om den race-rene konge af Davids æt.
Så indkalder Herodes sanhedrinet, jødernes øverste råd i Jerusalem. Det står der i Bibelen, selvom der ikke er mange historikere, der tror på, at den tyranniske bastardkonge Herodes har været på talefod med de magtgale, rettro jøder i sanhedrinet.
Herodes spørger sanhedrinet, "hvor Kristus skulle fødes". De skriftkloge har sikkert ligget flade af grin over spørgsmålet, eftersom Kristus betyder "den salvede". Jesus blev først salvet, da han var ca. 30 år.
Matthæus 2,4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
Nu graver ypperstepræsterne og de skriftkloge en profeti frem. De må have været dårlige til at læse hebraisk, eftersom de har fundet den i den græske teksttradition, Septuaginta. Der er tale om en af de mest fuskede profetier i hele Bibelen, og først nu kommer Betlehem på tale:
Matthæus 2,5 De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Matthæus 2,6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel."
Derefter tilkalder Herodes vismændene/astrologerne i hemmelighed. Bemærk, at Herodes spørger de vise mænd hvornår, og ikke hvor, de har set stjernen, og at det er Herodes (og ikke stjernen), der sender astrologerne i retning af Betlehem.
|
Matthæus 2,7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
Matthæus 2,8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det."
Man kan undre sig over, hvorfor Herodes sætter nogle ukendte astrologer uden stedsans til en så vigtig opgave — i stedet for bare at sende sine soldater til Betlehem, der ligger ca. 8 kilometer væk. Men det står der altså i Bibelen, og så må det passe.
Herefter bliver historien rigtigt syret, for stjernen opdager åbenbart, at Herodes har sendt de vise mænd afsted mod Betlehem, og nu springer stjernen tværs over himlen fra det østligste Østerland til Betlehem, og stiller sig oven over hytten med Jesusbarnet. I den forrige bibeloversættelse hed det »[…] Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem […]«.
Matthæus 2,9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
Matthæus 2,10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
Jeg ved ikke, hvordan en stjerne kan udpege
lige præcis det hus, som Jesusbarnet ligger i.
Med mindre stjernen daler ned til 100 meters højde og udsender koncentrerede
strålebundter, som den gør i amerikanske film (billedet til højre).
Men det gør den altså. Det står selv i Bibelen.
Det havde selvfølgelig været smartere, hvis stjernen havde stillet sig over hytten med det samme, i stedet for at lokke de vise mænd i Herodes' favn. Så havde vi undgået barnemordet i Betlehem.
Nå, men vismændene frembærer guld, røgelse og myrra skær for Basusjernet.
Matthæus 2,11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Bemærk, at der står "barnet", græsk "paidion". Matthæus bruger ordet ni gange her i kapitel 2, og ordet fortæller ikke noget om, hvor gammel Jesus var på dette tidspunkt.(3) Hvis Matthæus ville fortælle, at barnet var nyfødt, kunne han have brugt ordene "nêpios", der betyder "umælende", eller "thêlazô", der kommer af "thêlê" (dvs. brystvorte). Ord som Matthæus kender og bruger andetsteds.
|
Til sammenligning er ordet, der bruges i Lukasevangeliet 2,12;16, hvor hyrderne kommer til krybben, "brephos", der andetsteds (Lukas 1,41;44) betyder foster (se evt. ordet brephos i denne konkordans). I Lukasevangeliet er der dermed ingen tvivl om, at hyrderne kommer umiddelbart efter fødslen. I Mathæusevangeliet er alderen usikker, men vi får lidt senere at vide, at Jesus højst var to år gammel, for Herodes lod »alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd«.
Matthæus skriver også, at vismændene gik ind i huset. Det er kun Lukas, der har fundet på, at Jesus blev født i en stald. I Matthæusevangeliet bor familien fast i Betlehem indtil den dag, stjernen afslører dem for Kong Herodes, så de må flygte.
Da de vise mænd derefter skal hjem til Østerland igen, får de en åbenbaring i en drøm om, at de helst ikke skal besøge Herodes på tilbageturen.
Matthæus 2,12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Matthæus er vild med drømme. Seks gange i Matthæusevangeliet påvirker Gud handlingen gennem en drøm, så naturligvis skal de vise mænd også have en guddommelig transmission. Igen kunne man dog ønske sig, at Gud have sendt sin drømme-advarsel, inden de vise mænd havde besøgt Herodes.
Ordet evangelium betyder "det glade budskab" og noget af det glade budskab forsvinder, når klodsede stjerner og forsinkede drømme bliver skyld i Barnemordet i Betlehem.
Læs mere om fødslen: Stjernen over Jerusalem, Jesus' fødsel, Blev Jesus født i Betlehem og Hvornår blev Jesus født.
Fodnoter: (1) (2) (3)
Citeret fra Encyclopedia Britannica under opslaget "Magi".
Simon Magus blev opfattet som ophavsmand til gnosticismen, og var altså konkurrent til den gren af kristendommen, der i dag regner sig selv for ortodoks. Historiebøgerne skrives som bekendt af sejrherren, og derfor bliver Simon Magus latterliggjort i Apostlenes Gerninger og kommer siden til at lægge navn til simoni, handel med kirkelige embeder og åndelige værdier.
I Apostlenes Gerninger 8,9 står der: »Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort«. Man kan ikke afvise, at der i udtrykket "noget stort" ligger et satirisk ordspil på "megas" og "magus".
I Johannes 21,5 kalder Jesus sine disciple for "paidion": »Børn, har I noget at spise?«. I 1 Johannesbrev 2,14 kaldes nogle af læserne for "paidion": »Jeg har skrevet til jer, børn: I kender Faderen«.