Bibelen's Gæsτebοg

Hej Christian

Jeg har aktiveret dit link. Det er altid rart med lidt modspil.

Du skriver om min side (Modarbejder Matthæus Paulus?): »Hvis ellers jeg forstår www ret, så er tanken den, at Matthæus er skrevet som en mod-reaktion på Paulus forkyndelse«, og bagefter bruger du tid på at vise, hvordan Paulus og Matthæus er enige om, at man skal elske sin næste, at man skal følge landets love, og at jorden snart går under. Så spørger du retorisk: »Ville det ikke være smartere, hvis Paulus virkelig var antipaulinsk at kreerer en fortælling der ikke var substantiel enige i den etiske belæring«.

Jamen, der er da ingen, der påstår, at Matthæus har pligt til automatisk at mene det modsatte af Paulus om alt muligt. Matthæus er skam enig med Paulus i mange ting: At der var en guddommelig skikkelse ved navn Jesus, at han ville frelse nogle udvalgte, at han blev "pælfæstet" et eller andet sted, at han havde 12 apostle, og at Gud snart vil stige ned fra sin himmel og etablere sit evige kongedømme her på jorden.

Desuden består store dele af Matthæus' evangelium af historier om Jesus' fødsel, liv og død, hvor han heller ikke er i konflikt med Paulus, eftersom Paulus intet fortæller os om Jesus' liv. Matthæus har også en masse dialoger, parabler, lignelser og taler, som heller ikke berører Paulus, da Paulus aldrig havde mødt Jesus, og ikke anede, hvad Jesus skulle have sagt. Der er simpelthen ingen berøringsflade.

Og så ender vi med de få, men centrale, punkter, hvor Matthæus mener det stik modsatte af Paulus, nemlig hvorvidt jøderne var særligt udvalgte af Gud, og hvorvidt man som kristen stadig skulle overholde hvert eneste af de 613 bud i Det Gamle Testamente.

Der er forskel mellem Matthæus, der prædiker, at »ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel [skal] forgå af loven«, og Paulus der takker Jesus for at have »befriet mig fra syndens og dødens lov«, som kalder Moseloven for tab, affald, en forbandelse, et slør om hjertet og så videre, og som kalder De Ti Bud for »dødens tjeneste«.

Der er forskel på en Jesus, der kun er sendt til Israels fortabte får, der nægter at helbrede den ikke-jødiske kvindes datter, og som forbyder sine disciple at gå til ikke-jøder og samaritanere (halv-jøder), og på Paulus, der erklærer, at jøder ikke har nogen fordel (fx. Romerne kapitel 3), og som kalder sig hedninge-apostel (husk, at hedning og ikke-jøde er samme ord på originalsproget).

Disse forskelle mellem Paulus' lovfri teologi og de jødekristne i Jerusalem er ikke "kunstige", men grundlæggende og uoverstigelige. Det har man vidst, om ikke altid, så i al fald siden F.C. Baur skrev »Die Christuspartei in der korinthischen Gemeinde, der Gegensatz des petrinischen und paulinischen Christenthums in der ältesten Kirche, der Apostel Petrus in Rom«.

Artiklen udkom i øvrigt i 1831, men tiden går åbenbart langsomt i Jesusland. På nærværende hjemmeside har jeg skrevet Jesus frelser kun jøder, Jesus og Moseloven, De mundtlige traditioner, Matthæus, den mest jødiske af de fire evangelister, Paulus som hedningeapostel, Paulus' første rejse til Jerusalem, Paulus om omskærelsen og mange andre. Hvis du stadig — efter 181 år — påstår, der ikke er nogen modstrid, så pisker du en død hest.

Der, hvor jeg forlader 181 års grundforskning, er, når jeg går en tand videre og stiller spørgsmålet, om Matthæus ligefrem modarbejder Paulus. Dette er i sin natur spekulativt, så derfor er der et spørgsmålstegn i titlen, Modarbejder Matthæus Paulus?, og derfor skriver jeg »Kunne man tænke sig […]«.

---oo(O)oo---

Du skriver: »Op i modet der holdes ordet i 1 Kor om at Paulus ikke har døbt nogle. Han glemmer derimod at gøre opmærksom på at netop i den del af citatet som han ikke skriver om, der siger Paulus at han rent faktisk døbte nogle af menighedens medlemmer (1 Kor 1,6) […]«.

Jeg skriver ikke, at Paulus ikke har døbt nogen. Jeg skriver »Paulus derimod døbte meget sjældent folk«. Jeg glemmer heller ikke 1 Korintherne 1,14-17 (jeg går ud fra, at det er dem, du efterlyser, eftersom der ikke står noget om dåb i 1 Korintherne 1,6): Jeg har skam sørget for at hyperlinke citatet, og med en simpel mus-over kan du få de ønskede vers præsenteret. Her kan du se, at Paulus ganske rigtigt har døbt nogle få (»undtagen Krispus og Gajus […] Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt;«) altså højst tre dåbe på 20 år (»ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen«). Og det er det, jeg skriver: Paulus døbte meget sjældent folk.

Men pointen er ikke, om Paulus har døbt nul eller tre gange. Pointen er, at det er magtpåliggende for Paulus at understrege, hvor få han har døbt: »Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer«, og han slutter af med »For Kristus sendte mig ikke for at døbe«. Dette står i kontrast til Matthæus, der fortæller, at Kristus har givet de "rigtige" apostle den stik modsatte besked: En rigtig apostel skal døbe så mange som muligt: »gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn« (Matthæus 28,19).

Hej Hans

Faktisk er ingen af delene rigtigt. Der står ingen steder i Bibelen, at Jeremias kom til Babylon (det må jeg se at få rettet). Det havde ganske vist været planen: »Han havde været taget til fange og lagt i lænker sammen med alle dem fra Jerusalem og Juda, som skulle føres i eksil til Babylonien« (Jeremias 40,1), men i stedet for at han kom med de gode judæere til Babylon, førte nogle onde judæere ham til Egypten.

Omvendt ved jeg ikke, hvad dine JV-venner mener med "på denne tid". Daniel kom til Babylon i »Judas konge Jojakims tredje regeringsår« (Daniel 1,1) d.v.s. år 606 f.v.t. - før de tre bølger af eksil. Og han »blev der til kong Kyros' første regeringsår« (Daniel 1,21) d.v.s. indtil ordren udgik om at vende tilbage til Jerusalem.

Det betyder på den ene side, at han blev næsten 100 år gammel (men den slags er jo meget normalt i Bibelen), og på den anden side, at han var med i hele forløbet: Fra før det første eksil, og til efter hjemsendelsen. Jeremias havde altså masser af tid at forklare, hvad han mente med sin profeti.

Men lad os give dine JV-venner ret i, at Jeremias kunne have en undskyldning for ikke at have snakket med Daniel. Der var langt til Babylon, og han skulle lige profetere en masse kloge ord først. Den slags tager jo tid, og pludselig er der gået 70 år. Så var det heldigt, at Daniel kunne spørge Gabriel i stedet. Men hvordan forholder dine JV-venner sig til de lidt vigtigere punkter:

• ... at Daniels Bog er skrevet på to sprog: Hebraisk og aramæisk. Dette bør fortælle alle fornuftige mennesker, at mindst den ene halvdel er et falskneri. Hvad er det for en halvdel?
• ... at en profet, der skulle leve omkring år 606 f.v.t. skriver på aramæisk?
• ... at Daniels profetier passer utroligt(!) perfekt op til år 167 f.v.t., men at han derefter tager grueligt fejl med alt, hvad der sker efter 167 f.v.t. -- bl.a. med hensyn til Antiokus IV's død?
• Hvad er det for en "ødelægger af Jerusalem", der »får sit endeligt i en stormflod« (Daniel 9,26)?
• Hvordan kan det være, at ingen af de andre profetier er blevet opfyldt? Hvornår bliver Davidsriget indført? Kan Gabriel selv klare det, eller skal han have hjælp af FN? Hvornår ser vi de døde genopstå?
• Hvordan kan det være, at i jødernes Gamle Testamente er Daniel ikke med blandt "Profeterne", men er arrangeret under "Skrifterne"? Er det fordi, Daniel er en nyere bog? Eller er det fordi, jøderne ikke er tilstrækkeligt imponerede af Daniels profetier?

Og sidst, men ikke mindst:

• Hvad er Jeremias' profeti overhovedet værd, hvis selv profeten Daniel ikke kan forstå den uden hjælp fra en ærkeengel?

Hej Hans

Det er overhovedet ikke noget, jeg har forsket i. Men ifølge Wikipedias artikel om Humanzee er det svært at krydse mennesker og chimpanser, fordi mennesker har ét kromosompar mindre, end menneskeaberne.

Artiklen konkluderer: »However, despite speculation, no case of a human-chimpanzee cross has ever been confirmed to exist«.

Hej Nadia

Du kan roligt være forvirret. Arvesynden er et totalt latterligt dogme, og det var lige præcis arvesynden, der gjorde, at jeg i sin tid begyndte at kigge på, hvad der i grunden står i Bibelen. Jeg havde hele livet hørt, at Bibelen var en god bog, som man burde "læse en eller anden dag", og da det gik op for mig, hvad arvesynden i grunden gik ud på, blev jeg målløs.

Kristendommen kort fortalt:

Det, din lærer formentlig har sagt, er, at arvesynden blev opfundet af Augustin af Hippo ca. år 400.

Sagen er, at det ikke er særlig klart, hvad frelsen går ud på. Eksempel: I Markusevangeliet bliver forhænget til det allerhelligste i templet flænget, lige efter at Jesus dør (Markus 15,37-38). Her er det altså Jesus' død, der fjerner skelnet mellem Gud og mennesker. Det samme sker i Matthæusevangeliet med den lille krølle, at her er Jesus Guds enbårne søn, hvilket gør hans død mere speciel. I Lukasevangeliet sker flængningen, før Jesus dør (Lukas 23,45-46), så her er det ikke selve hans død, men hans gode eksempel, der frelser os. I Johannesevangeliet bliver forhænget ikke nævnt overhovedet. Derfor har kloge mænd med masser af tid brugt mange hundrede år på at regne ud, hvad glæde vi andre skulle have af, at Jesus blev korsfæstet for mange hundrede år siden. Her var det altså, at Augustin af Hippo opfandt arvesynden.

Jeg har skrevet lidt om arvesynden, og en masse om hvad Bibelen siger om frelse. De to sider vil måske ikke besvare dit spørgsmål, men de vil forhåbentlig bekræfte, at arvesynden er noget vås.

Hej

Det har været megen kritik af Paulus gennem årene. Her er f.eks. en oversigt over, hvad nogle af de tidlige kirkefædre mente: Early Church Views on Paul.

Hvis du har god tid, er der en online bog, hvor forfatteren konkluderer, at Paulus' breve blev skrevet i det 2. århundrede af Marcion eller en af hans elever: THE FALSIFIED PAUL, og man kan læse starten af bogen Marcion and Luke-Acts: a defining struggle.

Dit link fokuserer på 1 Korintherne 15,3-11. Her er et langhåret dokument, der argumenterer for, at der er tale om en interpolation: Apocryphal Apparitions: 1 Corinthians 15:3-11 as a Post-Pauline Interpolation.

Hej Hans

En hurtig Google-søgning på prayer scientific study leukemia finder som nummer 1 bogen Perspectives on bereavement, der nederst side 153 fortæller om dit studie, der åbenbart er fra 1969.

De 18 børn blev fordelt i 10 og 8 uden forklaring på, hvorfor de ikke bare blev fordelt 9 og 9. Man har heller ikke fordelt efter køn, race alder eller leukæmi-type. De to børn med den mest aggressive leukæmi (acute myelogenous leukemia) havnede i gruppen uden bøn og var (forudsigeligt nok) de første af alle, der døde. Undersøgelsen tager ikke højde for, at dødsrisikoen er størst i de ældste børn, og den tager heller ikke højde for, at børnene fik forskellig lægelig behandling. Til gengæld foreslog "videnskabsmanden", at man skulle tage et af børnene ud af kontrolgruppen (altså dem uden bøn) med den begrundelse, at han var atypisk, fordi han overlevede 11 år.

Forfatteren af bogen konkluderer (i 1979), at "en præcist videnskabeligt, statistisk velfunderet undersøgelse af effekten af bøn er endnu ikke rapporteret". Personligt nøjes jeg med at koncentrere mig om Bibelen. Hvis jeg skulle sætte mig ind i alle de tosserier, religiøse mennesker får tiden til at gå med, kunne jeg hurtigt få nok at lave.

Hej Morten

Du kan evt. skrive til biblen.info snabel-a domainsbyproxy.com.

Hej Hans

Der er fundet en sten med navnet Pontius Pilatus? Og hvad så?

Mange af aktørerne i Det Nye Testamente — såsom Pilatus, Herodes den Store, Herodes Antipas, Herodias og Kejser Claudius kender vi allerede fra historikeren Josephus, og Pilatus omtales også af Filon. Så det er der ikke noget nyt i, bortset fra at både Josephus og Filon beskriver Pilatus som en brutal og hårdhændet regent — i stærk modsætning til det bløddyr, der optræder i Bibelen.

En del af historien om Harry Potter foregår i London. Vi ved, at London eksisterer. Kan vi deraf slutte, at alt hvad der står i Harry Potter-bøgerne er sandt?