Bibelen's Gæsτebοg


top

Pynt nr. 2 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-30 12:44:40

Hej Sideejer

Så forstår selv jeg, havd du mener. Tak for det. Enige bliver vi nok ikke, så lad os lade den ligge her.

Beklager sjuskeriet - jeg har hele tiden ment nazaræere.

Bemærkningen om Johannes (evangelisten), var bare lidt ironi, når nu jeg lige havde citeret indskriften på korset. Men ironi er en svær en på tryk. Jeg ved det godt.

Mvh.

Hej IAM

Vi er sikkert enige. Der er jo mærkeligt, at der ikke er noget ord for indbyggere fra de andre byer. Der er ikke noget ord for jerusalemmere, betlehemmere, korazinere, bethaniere, betsajdanere, jerikoanere, magadanere, tyrusianere, sidonere, kapernaumere, cæsareafilippinere og hvad byerne i Det Nye Testamente nu ellers hedder.

Nathanael spurgte foragteligt: »Kan noget godt komme fra Nazaret?«. Senere får vi at vide, han er fra Kana, men den græske tekst siger "apo Kana", for der er heller ikke noget særskilt ord for kanaere.

Det er påfaldende nok, at af alle byer er det kun den ukendte Nazaret, der har et særligt ord for deres indbyggerne. Men at de så oveni købet har to forskellige ord er næsten for utroligt.

top

Pynt nr. 5 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-29 21:25:51

At bibelselskabet pludselig oversætter Mk 14,67 til nasaræeren er godt nok underligt. Men i min bibel fra 1976 har ordet nazaræeren dog en lille bolle, der henviser til en ordforklaring, der forsikrer, at det henviser til tilhængere af Jesus fra Nazaret - fordi han var fra Nazaret. Dermed skulle roen være genoprettet.

I min bibel fra 1863 står der med store krøllebogstaver Jesus af Nazareth. Ja, de sjuskede nok ikke så meget dengang.

Mvh.

top

Pynt nr. 29 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-29 20:58:16

Hej Sideejer

Nu ved jeg ikke, om vi er nær ved at snakke forbi hinanden. Det ka' vi ikke ha' om ikke andet så af den egoistiske grund, at jeg gerne vil forstå det her. Det jeg forstår på dig er, at man ikke kan være sikker på oversættelsen. Hertil siger jeg, - jo man kan mht. G3480. Det oversættes med "af Nazaret" alle steder undtagen i Matthæus 2, 23, hvor det skal bruges i en ordspilsforbindelse med Nazaret og i Apostelenes gerninger 24,5. Her oversættes det med nazaræer (som intet har at gøre med nasiræer). Det siger mig et par ting som jeg menr er tvingende:

1)oversættelsen til nasaræer er korrekt; ellers ville Matthæus' morsomhed forsvinde helt, og det ville give absolut nada mening i Ag verset at skrive nazaretterne eller sekten fra Nazaret eller andet volapyk; nasaræerne gik jo frit (eller forfulgte) omkring og var velkendte som sådanne - derfor har man nødvendigvis måttet bibeholde den rigtige betydning. Alternativt brække Guds gåsefjer, uhada nej!

2) Oversætterne kender således den oprindelige betydning. Derfor må der ligge et valg bag fejloversættelsen. Af grunde, vi kan gisne om, er den ændret til "af Nazaret" alle andre steder. Bl.a. har man ikke skullet nyde noget af, at der på korset stod "Jesus Nasaræeren Jødernes Konge", fnis, fnis! (Johannes var en stor nasaræer. De endnu eksisterende fører deres krav på apostolsk succession tilbage til ham).

Mht. til G3478 og især G3479 kan oversættelsen være så usikker, det skal være - i denne her forbindelse kan det for min skyld betyde nescafé. Det jeg mener er, at man i en konkordans kan se, at 3479 og 3480 er to vidt forskellige ord - er det ikke rigtigt; er det ikke præcis sådan du gør ind i mellem?

Så jeg er ikke enig i, at (alle) oversætterne oversætter 3479 og 3480 i flæng. For mig ser det ud til, at 3479 oversættes konsekvent til det samme, men at 3480 kun oversættes korrekt, hvor det er tvingende nødvendigt. Det kan ikke være et tilfælde. Jeg mener, at vi kan slutte os til, at G3480 er korrekt oversat to steder, hvor det er tvingende, og at 3479 er "noget andet" og væsensforskelligt herfra (siden man nu bruger et andet ord) - her er "af Nazaret" da et udmærket bud.

Mvh.

Hej IAM

Jeg ved ikke, om vi ligefrem taler forbi hinanden. De tre vers du nævner, er da de samme, som dem jeg selv havde nævnt (Markus 14,67, Matthæus 2,23, Apostlenes Gerninger 24,5). Måske skulle jeg snarere skrive "efter hvad der passer i Bibelselskabets kram" i stedet for "i flæng"? I stedet for at oversætte "Nazarenos" til "fra Nazaret" og "Nazoraios" til "nazaræer" konsekvent, oversætter Bibelselskabet til det, der passer i deres kram. Og som du lige har konstateret, kan "deres kram" skifte fra oversættelse til oversættelse.

Du skriver, at »Matthæus 2, 23, […] oversættelsen til nasaræer er korrekt; ellers ville Matthæus' morsomhed forsvinde helt«. Det er jo præcis den logik, Bibelselskabet følger: Vi kan ikke have, at Matthæus er dum, derfor må "nazaræer" være rigtig. Og det er lige præcis den slags baglæns logik, man kan bruge konkordansen til at afsløre, Det er den slags fusk, jeg elsker at fremhæve: Ræsonnementet med, at "vi er nødt til at oversætte sådan og sådan, for eller virker Matthæus' profeti ikke".

Problemet er bare, at lige i dette tilfælde er "Nazarenos" og "Nazoraios" ikke nogle ord, som vi ved, hvad betyder. Har de noget at gøre med Nazaret? Fandtes Nazaret by overhovedet? Jeg kan derfor ikke svare på, hvad der er rigtigt eller forkert (som jeg sagde i forrige post). Ja, konkordansen kan fortælle os, at G3479 og G3480 er to forskellige ord, men kan betydningen overlappe, som Bibelselskabet gør i de tre vers, jeg nævnte? Jeg ved det ikke (faktisk ved jeg ikke engang, om der overhovedet er nogen der ved det).

Du kan sikkert sagtens finde en ordbog, men du risikerer at forfatteren af ordbogen har læst Matthæus 2,23 og af den grund har besluttet, at "Nazoraios" kan betyder nazaræer, og at forfatteren mener, at byen Nazaret eksisterer og af den grund har besluttet, at "Nazarenos" kan betyde "af Nazaret", og at forfatteren ikke vil have, at de forskellige evangelier modsiger hinanden, og af den grund har besluttet, at "Nazoraios" og "Nazarenos" kan overlappe hinanden. Man kan ikke slå disse to ord op i en "rigtig" ordbog, for de giver ingen mening udenfor kristendommen.

I øvrigt forvirrer det, at du hele tiden skriver "nasaræer". Hvad mener du med, at »Johannes var en stor nasaræer«? Mener du, at Johannes Døberen var en stor nasiræer? Eller at apostlen Johannes var medlem af nazaræerne?

top

Pynt nr. 15 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-29 17:08:24

Hej Sideejer.

Mange tak for dit omfattende svar. Mht. konkordansbrug, så er der den lille tilgift (som jeg stadig forstår sådan én), at den kan vise det originale græske ord. Og det jeg mente var, at jeg læser det sådan her:

G3478 Nazaret
G3479 fra Nazaret
G3480 Nasaræer

Derudfra har jeg sluttet, at det kun er når ordet G3480 bruges, at man med sikkerhed kan sige, at her kaldes Jesus vitterligt nasaræer, på trods af, at det altovervejende oversættes med "fra Nazaret". Evangelisterne kunne jo heller ikke vide, at ikke nok med at de skulle stilles op synoptisk, deres egen dagsorden, som vel har været medbestemmende for at sondre mellem brugen af "fra Nazaret" og "nasaræer", skulle forvanskes yderligere for at tilpasses endnu andre dagsordener. Det er jo et selvstændigt spørgsmål: hvorfor har man udryddet nasaræeren Jesus - skulle mon de jødekristne helt ud af teksten? - Der gives sikkert mange bud...

Vil du mene, at det er at presse citronen ud over, hvad den kan klare får jeg bare limejuice..:-)?

Mvh.

Hej IAM

Det er lige præcis her, vi begynder at klemme det hvide med ud af citronskallen.

G3478 Nazara / Nazaret / Nazareth er navnet på byen, og det ord optræder kun 1 gang i Markusevangeliet.

G3479 Nazarenos er det ord, Markus resten af gangene (4 gange), og Lukas bruger 2 gange. Bibelselskabet oversætter det til "fra Nazaret" undtagen i Markus 14,67, hvor det bliver til "nazaræeren".

G3480 Nazoraios, som Bibelselskabet også oversætter til "nazaræer" (Matthæus 2,23, Apostlenes Gerninger 24,5) og "fra Nazaret".

Så de eneste vi kan konstatere er, at Bibelselskabet behandler G3479 og G3480 i flæng. Med hensyn til hvad der så er den rigtige oversættelse, kan jeg ikke hjælpe dig.

Noget helt andet er, at min konkordans kan noget, som ISA2 ikke kan. Den kan vise Strongs-numre på Septuaginta. Se bare Amos 2,11-16. Som man kan se, er nasiræerne i Amos 2,11-12 oversat til "agiasmon" (de hellige), der jo ikke lyder ret meget som "nazaræer".

Men jeg synes, det var interessant at se, at disse unge mænd, consecrated/nasiræere, betegnes som "neaniskôn" i Amos 2,11, når det sammenholdes med den nøgne, der flygter i Amos 2,16. Den nøgne unge mand, der flygter i Markus 14,51, er netop en "neaniskos". Det lyder måske ikke så utroligt, men vi må huske, at Markus kun bruger "neaniskos" to gange: Dels når den nøgne mand smider lagenet og flygter, og dels når den unge mand med hvide klæder sidder ved den tomme grav.

top

Pynt nr. 14 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-29 09:58:08

Hej Sideejer

Jeg burger den konkordans, der hedder isa2 - fremragende.

Nu er jeg ikke græskkyndig, så for en sikkerheds skyld, antager jeg, at kun Strong 3480 (nazOraion) benævner nazaræerne som trossamfund til forskel fra "kommende fra Nazaret". Som jeg ser det, er dét det eneste ord, der kan afledes fra Esajas' rodskud - "offspring"; på dansk siger vi aflægger, udløber af. Nazaræere var jo betegnelsen for de første kristne (som jo alle var jøder) og skulle betegne, at de var - ja, en aflægger af den ortodokse jødedom. At det forholder sig sådan, fremgår tydeligst af Apostelenes gerninger 24,5.

Jeg har ikke fundet ordet brugt før det nye testamente (men mange værker om nasaræerne - de første kristne). Så alle evangelisterne har været (de første) nasaræere, og dét er derfor, at Jesus også skal være det med tilbagevirkende kraft. Og når Meyman i Jesus' forudsigelser i Markusevangeliet ser en forudsigelse af hans egen lidelseshistorie, ser jeg lige så meget en retrospektiv konstruktion, der beskriver, hvad der er overgået nasaræerne lige siden (hvad var det f.eks. lige Saulus havde gang i) - de deler skæbne.

Men det her leder frem til noget, der har naget mig et stykke tid: Matthæus får jo nazaræerne rodet sammen med Nazaret - men hvis Nazaret ikke eksisterede på den tid, hvad i alverden taler han (eller alle fire) så om. Hvor har de så Nazaret fra?

Mvh.

Hej IAM

> Jeg burger den konkordans, der hedder isa2 - fremragende.

Det bruger jeg også — sammen med Esword. Når først man er begyndt, fatter man slet ikke, hvordan man har kunnet klare sig uden. :-)

 

> Nu er jeg ikke græskkyndig, så for en sikkerheds skyld, antager jeg, at kun Strong 3480 (nazOraion) benævner nazaræerne som trossamfund til forskel fra "kommende fra Nazaret". [klip]

Jamen, det er lige præcis styrken og svagheden ved en konkordans.

Konkordansen kan fortælle dig, hvordan de enkelte ord blev oversat i King James Bibel. Men hvis G3479 konstant bliver oversat til "of Nazareth", så er den ikke længere. Du får ganske vist en ordforklaring af Strong selv ("a resident of Nazareth"), men den viser bare, hvad James Strong som god kristen mente i 1890.

Du kan — i det konkrete eksempel — bruge konkordansen til at se, at byen Nazaret kun optræder 1 gang i Markusevangeliet, og du kan se hvordan "nazarêne" bliver oversat i de forskellige Bibler. Du kan (helt generelt) bruge konkordansen til at tjekke, om oversættelserne er konsistente indenfor en enkelt Bibel og mellem Biblerne. Men hvis du vil argumentere for en oversættelse af "nazarêne", som er anderledes end i disse Bibler, så er du kommet til grænsen af, hvad en konkordans kan.

 

> Men det her leder frem til noget, der har naget mig et stykke tid: Matthæus får jo nazaræerne rodet sammen med Nazaret - men hvis Nazaret ikke eksisterede på den tid, hvad i alverden taler han (eller alle fire) så om. Hvor har de så Nazaret fra?

Det er et svært spørgsmål. Det hænger sammen med to andre teser.

  1. Tese 1: Nazaret eksisterede slet ikke dengang. Dette argument bruges af folk, der betvivler Jesus' historiske eksistens.
  2. Tese 2: Nazaret eksisterede, og det var pinligt at komme fra denne tilbagestående by. Dette argument bruges af folk, der vil argumentere for en historisk Jesus. Hvis Jesus virkelig var frit opfundet, hvorfor skulle opfinderen så kalde ham for Jesus af "Døllefjelde-Musse", istedet for det meget sejere: Jesus af Betlehem?

Jeg skal ikke påstå at have hele svaret, men det er nødvendigt at kigge på kilderne i den rigtigt rækkefølge.

Husk, at hverken Paulus, Markus, Matthæus eller Lukas har vidst, at deres skrifter flere hundrede år senere ville blive samlet side om side i et "Nyt Testamente". Ingen af forfatterne — hver for sig — har noget problem med Nazareth.

top

Pynt nr. 43 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-28 09:08:02

Hillemænd, jeg må lige rette:

Det er ikke i 16,6 Markus gør Jesus til Nazaræer - det er allerede i 10,47.

Mvh.

Hej IAM

Det gør han allerede i Markus 1,24. Lad mig anbefale min konkordans (klik på "Nestle-Aland").

Det pudsige er, at i Markusevangeliet optræder bynavnet Nazaret kun én gang (nemlig Markus 1,9), og når Matthæus kopierer dette vers (Matthæus 3,13), skriver han istedet "Jesus fra Galilæa", så måske var det det, der oprindeligt stod i Markuse 1,9?

top

Pynt nr. 54 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-27 14:41:01

Hej Christian

Jeg synes ikke lige, vi kan tillade os at hijacke denne side til vores disput, så jeg vil gøre det kort og så lade det blive ved det.

Til det konkrete spørgsmål ”Formuleringen ”fra den sjette til den niende time” i 15,33 angiver en i evangeliet hidtil uset præcision. Er du enig i det, eller hvad tænker du om det?”. Jeg er helt enig – måske er det bl.a. for at ramme/understrege Amos’ starttidspunkt. Men ellers var min pointe den, at jeg ikke kan se, at ”korset” kan adskilles fra genopstandelsen i evangeliet. Jesus putter den jo selv på sine forudsigelser og præcisionen fortsætter forbi korsfæstelsen og helt ind i gravkammeret; det er selve kulminationen. Jeg ser det mere sådan, at Markus konstant siger ”selv om Jerusalem er ødelagt, er Jesus her endnu.” Det forudsætter jo en genopstandelse - her er en korsfæstelse i sig selv ingenting. Til understregning taler den unge mand i gravkammeret (der i mellemtiden har fået tøj på?) jo i originalteksten ikke om Jesus af Nazaret men om nazareeren Jesus – så ikke kun Matthæus, men også Markus er det lykkedes at gøre Jesus himself til medlem af den trosretning, han efterfølgende skulle give anledning til.

Mvh.

top

Pynt nr. 30 Navn: Christian S Maymann
Tidspunkt: 2012-04-26 19:08:56

Jeg har forsøgt at uddybe argumentet. Det er med skemaer derfor egner det sig ikke til gæstebogen her. Linktet til dokumentet er: http://db.tt/ErPgDrqI

Christian

top

Pynt nr. 66 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-25 23:46:12

@Christian

Jeg har kigget på det, du henviser til, men jeg synes nu ikke, jeg fandt de store pile, du havde stillet i udsigt; men det gider du måske heller ikke at snakke om?

i) ”kapitel 11 til kapitel 16 viser at Markus bruger mere og mere plads og bliver mere og mere kronologisk præcis jo tættere han kommer på korsfæstelsen:”

Hvad du mener med, at Markus bruger mere og mere plads (i forhold til hvad?) forstår jeg ikke, men i øvrigt kunne du jo ligeså godt have sagt ”jo tættere han kommer på opstandelsen”. Præcisionen fortsætter jo.

ii) ”Bag dette "skulle" gemmer der sig en guddommelig nødvendighed”.

Det kan jeg ikke se, Markus siger – er det noget du siger (for nu at efterlyse dine egne standarder for argumentation)?

”…så sker der i lidelsesforudsigelserne en klar fokusering på Jesu lidelse, død og opstandelse.”

Ehem…er det ikke det, der gør dem til
lidelsesforudsigelser?

iii) I de to sidste eksempler er det svært at finde tjenesteanvisninger. Det ser mere ud som om han belærer dem om, hvordan de skal afgøre deres skænderier. Samlet kan det således også ses som en besked om at opføre sig i overensstemmelse med ”læren”, når han er genopstået.

iv) Er inkluderet i påstanden ” Det er fire eksempler på, at Markusevangeliet har korset i centrum.” – men jeg forstår ikke lige hvordan.

Samlet synes jeg faktisk, at genopstandelsen er mere fremtrædende i dine eksempler, end korsfæstelsen er.

Mvh.

top

Pynt nr. 21 Navn: Christian S Maymann
Tidspunkt: 2012-04-25 21:36:02

Jeg har skrevet de første overvejelser om det tidligere. Dem finder du her: http://blog.maymann.net/2011/08/korset-i-centrum-ii-markus.html

dem kan du jo starte med

top

Pynt nr. 71 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-25 11:18:16

@Christian

Hej Christian

- Nåmen, så vil du måske svare på noget andet: Mener du, at Markus ikke betragtede Jesus som retfærdig? Eller med din egen logik - hvor siger han så dét?
Hvis det kun gælder, hvad evangelisterne siger lige ud, ser jeg da i hvert fald frem til at høre om alle de referencer og store pile, "der peger i retning af korsfæstelsen"; husk nu, ingen følgeslutninger, ingen nok så indlysende antagelser, kun rene citater.

Mvh.

top

Pynt nr. 44 Navn: Christian S Maymann
Tidspunkt: 2012-04-25 08:59:47

Hov Jeg sov i timen - det med skoremmen bruges faktisk i Markus -beklager
Jeg skal senere fremlægge et lægere argument for at alle de referencer to taler om ikke peger på år 70 men peger i retning af korsfæstelsen

Så håber jeg, du vil fremlægge dette "lægere argument" på din egen blog.

Som du måske husker, startede det hele med, at du ikke kunne se, hvorfor Markus skulle havde fundet inspiration til navnet Judas i Amos 2,4-6. Det spørgsmål mener jeg efterhånden er grundigt debateret.

top

Pynt nr. 76 Navn: Christian S Maymann
Tidspunkt: 2012-04-25 08:46:09

Jeg synes du laver nogle slutninger jeg ikke forstår:

a) Du bruger Døberes udsagn om ikke at være værdi til at bøje sig ned osv, til at argumentere for at Jesus er den retfærdige - Men det kan jeg ikke finde i Markusevangeliet - hvorfor er den slutning så valid?

b)Du skiver videre "Måske har han ikke ville skære det alt for meget ud i pap — Markus elsker ironi, sort humor og mystik. Det er ofte fristende at bruge ironi, når man kommunikerer med folk, der er sløve i optrækket" - det kan jeg tildels godt følge dig i; men det gør bare samtalen vanskelig.

Vi har altså:
a) Udtrykket "Den retfærdige" bruges ikke om Jesus i Mark
b) Sammenligningen med Johannes bruges ikke i Markus

Samtidig mener jeg at man kan føre klart bevis for at centrum i MarkusEvg IKKE er Jerusalems ødelæggelse, men Jesu død på golgata. Markus har skrevet en historie med det i centrum - Når flere store pile i skriftet peger den vej, synes jeg du skal have bedre argumenter - Dommens dag i Markus er ikke først og fremmest år 70, men den dag hvor Jesus blev korsfæstet -tager du højde for det i din udlægning?


a) Du er begyndt at lyde, som du bare skal modsige alt for enhver pris. Selvom du ikke kunne finde skoremmen (ja, jeg har set din opdatering), hvad har det så med sagen at gøre?

Pointen var, at hver eneste gang Johannes Døberen åbner munden, er det for at nedgøre sig selv i forhold til Jesus, så hvis Johannes er retfærdig, kan læseren let regne ud, at Jesus er mindst lige så retfærdig. Med eller uden skorem.

b) Det er muligt, du mener, at ironi gør samtalen vanskelig, men omvendt har det jo givet Markus nogle kvaliteter, der gør, at hans evangelium har overlevet i næsten 2.000 år.

Jeg skriver måske en side om det en dag, men i mellemtiden kan du bruge Google til at søge efter Markan irony.

Opdateret: Så er den her: Ironi i Markusevangeliet.

top

Pynt nr. 69 Navn: IAM
Tidspunkt: 2012-04-25 08:37:38

@christian

Hej Christian

Du spørger: "Hvor er det i Markusteksten at der bliver tydeligt at Jesus bliver ”consecreted” ved ”nadveren”– så vidt jeg lige kan se bruges ordet ”helliget” ikke i den forbindelse – hvad er det der skaber forbindelsen?"

Måske er forbindelsen her (fra septuaginta, Numbers 6,1-5):

"Whatsoever man or woman shall specially vow a vow to separate oneself with purity to
the Lord, he shall purely abstain from wine and strong drink; and he shall drink no vinegar of
wine or vinegar of strong drink; and whatever is made of the grape he shall not drink; neither
shall he eat fresh grapes or raisins, all the days of his vow"
- og 6,8:"All the days of his vow he shall be holy to the Lord."

Man kan vel godt antage, at Markus har kendt til dette løfte, og hvis han gjorde ville det vel være lidt underligt, om han begyndet at udlægge det med bemærkninger om, at her foregår der helliggørelse. Forklaringen ligger jo i selve løftet.

Mvh.

Hej IAM

Ja, det er reglerne for nasiræerløftet. Det er derfor, der står "nasiræerne" i den danske oversættelse af Amos 2,12 .

Christians problem er, at han som kristen er vant til, at en profeti er noget med at forfatteren tager nogle få ord ude af en sammenhæng i Det Gamle Testamente og gentager dem i Det Nye Testamente — anset om ordene nogensinde har været ment som en profeti, og uanset om noget overhovedet er blevet opfyldt. Når derimod kapitel efter kapitel beskriver en fremtidig begivenhed, der oveni købet bevisligt er blevet opfyldt, så stejler han.

top

Pynt nr. 60 Navn: Christian S Maymann
Tidspunkt: 2012-04-24 21:52:54

Mit svar er: Jerusalem blev ødelagt klart.

Men hvor bruger Markus udtrykket "Den retfærdige" om Jesus jeg leder, og har ikke fundet det endnu. Det bruges om Johannes Døber i Mark 6,20, og om dem Jesus ikke er kommet for at kalde.
Er der nogle steder jeg overser?

Det er nemlig rigtigt. Jerusalem blev erobret år 70, byen blev brændt ned, 1.100.000 af indbyggerne blev slagtede, og de resterende 97.000 solgt som slaver.

Og værst af alt — templet blev revet ned. Det var for evigt slut med at ofre til Gud, for evigt slut med de tre årlige pilgrimsfestivaller til Jerusalem, og for evigt slut med præsteskabet. Halvdelen af Guds 613 bud var lige til at rive ud af Bibelen og smide væk.

Så var det gået i opfyldelse. Den ødelæggelse, som Amos brugte samtlige ni kapitler på at udpensle, det som Hoseas havde spået, og det som stort set hver eneste profet og svovl-prædikant i Det Gamle Testamente havde spået. Og det var ikke kun i Det Gamle Testamente. Jerusalems ødelæggelse er også hovedtema i Det Nye Testamente og udgør hele kapitel 13 i Markus (»Jesus sagde til ham: "Ser du disse mægtige bygninger? Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned«), kapitel 24+25 i Matthæus og det meste af Lukas kapitel 21 (»Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær«).

Og midt i al den ødelæggelse kunne de overlevende jøder i diasporaen læse, hvordan en "utro og syndig slægt" for præcis en generation siden havde solgt deres retfærdige og uskyldige frelser for sølvpenge. Som vi allerede har tærsket langhalm længe nok på, kan "Juda[s]" — på én gang — være personen i Markusevangeliet, kongedømmet Juda (hvori Jerusalem ligger) eller hele den jødiske befolkning.

Her er den igen:

Amos 2,4 Dette siger Herren: På grund af Judas tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De forkastede Herrens lov og holdt ikke hans bud; de løgneguder, som deres fædre fulgte, førte dem vild.
Amos 2,5 Derfor sender jeg ild mod Juda, den fortærer Jerusalems borge.
Amos 2,6 Dette siger Herren: På grund af Israels tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De solgte den uskyldige for penge og den fattige for et par sandaler.

Jerusalems ødelæggelse er simpelthen den mest omfattende profeti i hele Bibelen, og den gik i opfyldelse. Man skulle næsten tro, at Markusevangeliet var skrevet efter år 70. Nå ja. Markusevangeliet er faktisk skrevet efter år 70. Sikke et tilfælde.

Og så klager du over, at Markus ikke skriver "Den retfærdige" om Jesus. Jamen, måske er det fordi, det her er en rigtig profeti og ikke en ordleg. Måske har han ikke ville skære det alt for meget ud i pap — Markus elsker ironi, sort humor og mystik. Det er ofte fristende at bruge ironi, når man kommunikerer med folk, der er sløve i optrækket. Markus er også verdensmester i at stille små gåder til læseren (hvad er det for eksempel for en ånd, Jesus får ved dåben?).

Hvis Johannes Døberen er "retfærdig", og han selv siger, at han "ikke er værdig til at bøje sig ned og løse Jesus' skorem", så behøver man ikke at være doktor i teologi for at regne ud, at Jesus nok også er retfærdig. Hvis Jesus praler af, at han kan "kurere" de uretfærdige for deres uretfærdighed som en anden læge, »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere«, så må Jesus være verdensmester i retfærdighed. Matthæus og Lukas har i al fald ikke haft problemer med at løse denne "gåde".

Men jeg kan forstå, at du pludselig er blevet mere superskeptisk end Christopher Hitchens. Så prøv for skæg skyld at tjekke de 300 fup-profetier på Jesusnet.dk, hvor 95% af dem ikke engang er profetier, og resten er kvarte vers og tilfældige ord taget ud af en sammenhæng. Prøv at finde en profeti, der er bare en tiendedel så god som profetien om Jerusalems ødelæggelse.

Første Tilbage 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 Frem Sidste

Skriv i min Gæsτebοg


Op til hovedsiden