Bibelen's Gæsτebοg

Hej Martin

Jeg har været lidt tid om at svare, for jeg var ikke sikker på, at jeg havde et godt svar.

For at tage det nemme først: Apokryferne. Det drejer sig om et antal bøger, der er nyere end de andre bøger i Det Gamle Testamente, men som ikke blev accepteret af den jødiske sekt, masoreterne, der overleverede den hebraiske tekst.

Derfor findes disse bøger kun på græsk, og det er lidt forskelligt mellem de kristne sekter, om de regnes for en del af "kanonen" eller ej, og hvor mange af dem man i så fald tager med. Her i Danmark bliver de i reglen ikke oversat sammen med i Biblen. Det gjaldt også, da vi fik den autoriserede oversættelse i 1992: Apokryferne fulgte først med i en udgivelse fra 1998.

Den eneste tidligere oversættelse, jeg kender, er Frants Buhl's fra 1920. Jeg har scannet Visdommens Bog ind som en smagsprøve.

Så for at konkludere: Hvis du kan få en udgave, der indeholder apokryferne, gør det ingen skade, men det er ikke fordi, de er vanvittigt spændende.

Med hensyn til den "bedste" oversættelse er det svært. Jeg har lagt den gamle version online, men jeg må erkende, at oversættelsen fra 1907 lyder spøjs med "eder" i stedet for "jer".

Jeg har også lagt oversættelsen fra 1897/1919 og Det Nye Testamente fra 1814 online, men de er selvfølgelig endnu sværere at læse, og desuden bygger disse to oversættelser på Textus Receptus, der er en ringe "originaltekst" med 6.000 "signifikante" afvigelser.

Der findes også en oversættelse af Det Nye Testamente fra 1948, som du måske kan købe på et loppemarked (min kostede en tier). Jeg har overvejet at scanne den ind som et bidrag til menneskeheden, men jeg gider ikke at have Bibelselskabet og deres sagførere på nakken.

Så ender vi med oversættelsen fra 1992. Ja, den er utroligt ringe og fuld af fusk. Men på den anden side er den udmærket til at lære om kristendommen, for denne oversættelse fortæller præcis, hvad Indre Mission gerne ville have, at der stod i Bibelen.

Så egentlig tror jeg, at mit bedste forslag er at tage den nemme løsning: Oversættelsen fra 1992: Sproget er moderne, og du kan læse den gratis — med apokryfer — på Bibelselskabets hjemmeside.

Du skal bare være forberedt på at blive taget ved næsen, men så kan du vende tilbage til min hjemmeside, til min Bibel-konkordans og til artikelserien i Faklen.

Hej Jesper

Det er nok ikke den rigtige, du spørger, for jeg har aldrig været religiøs.

Det er klart, at religioner giver enkle svar på de spørgsmål, som videnskaben ikke kan besvare tilfredsstillende: Hvor kommer vi fra? Hvad er formålet med livet? Vil jeg se min mormor igen? Hvorfor døde min mor? Hvorfor har jeg fået kræft? o.s.v.

Jeg kan godt se, at der er noget fristende ved at have nemme svar på alle de store spørgsmål. Problemet er bare, at nemme svar ikke er det samme som gode svar.

I det lange løb er de bare indholdsløse fraser. Hvis vi altid havde nøjes med de nemme svar, var vi aldrig kommet videre. F.eks.:

• Spørgsmål: "Hr. Johannes Kepler, hvorfor følger planeterne ikke samme baner, som stjernerne?"
  Svar: "Det er ikke os mennesker givet at kende Guds tanker."
• Spørgsmål: "Sir Isaac Newton, hvorfor faldt æblet ned fra træet?"
  Svar: "Det var Guds vilje, at det skulle ske!"
• Spørgsmål: "Dr. Louis Pasteur, hvorfor dør tusinder af kolera, rabies og miltbrand?"
  Svar: "Gud har mere brug for disse mennesker et andet sted."
• Spørgsmål: "Sir Alexander Fleming, hvorfor er der ingen bakterier i den mugne petriskål?"
  Svar: "Det er et mirakel."
• Spørgsmål: "Hr. Charles Darwin, hvorfor er der forskellige arter af finker på de forskellige øer i Galapagos?"
  Svar: "Hvem ved — Herrens vegne er uransagelige."
• Spørgsmål: "Sig mig, Dr. Jonas Salk, hvorfor bliver alle vores børn ramt af lammelse?"
  Svar: "Det er en del af Guds plan."
• o.s.v.

Jesper: > »og så lige en tanke : hvem driver egentlig kamelen?«

Vaffer en kamel? Den kærlige kamel i Zoo?

Emil: Er der mon overhovedet noget som helst i bibelen, der passer?

Hej Emil

Der står jo ret meget i Bibelen, så der skal nok være noget af det, der er sandt. F.eks. er lommefilosofiske bemærkninger som »Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig« (Prædikeren 9,9-10) så sande, som dengang de blev skrevet. Det er også muligt, at Paulus talte sandt, når han påstod at have haft en hallucination om Jesus: »rykket bort til den tredje himmel. […] om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, […] rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale« (2 Korintherne 12,2-4).

Hvis derimod du tænker på Bibelen som historiebog, ser det sort ud. Jorden er ikke skabt på 6 dage, og mennesket er ikke formet af jord. Jøderne har ikke været slaver i Egypten, og 2.400.000 jøder har ikke brugt 40 år på at gå gennem ørkenen. Mosebøgerne er ikke skrevet af Moses, men langt senere, hvilket viser, at Israels historie ikke har udviklet sig som beskrevet i Bibelen.

Det store samlede Davidsrige er en skrøne. I bedste fald har Jerusalem været en handelsplads. I det 20. århundrede har forskere efterhånden måttet lade Abraham, patriarkerne, Moses, Josva, dommerne, David og Salomon glide over i sagnenes verden.

Denne kritiske tilgang til Bibelen har netop sæde i her i Danmark, hvor vi har givet navn til Københavnerskolen (kaldet bibelsk minimalisme af modstanderne). Den går kort og godt ud på, at man ikke kan bruge beretningerne i Bibelen som historiebog, med mindre vi kan krydstjekke den med andre kilder.

En af disse forskere er Niels Peter Lemche, der konkluderer, at »Konklusionen at historisk-kritisk forskning er grundet på en falsk metodologi og leder til fejlagtige resultater indebærer helt simpelt, at to hundrede års arbejde kan kastes på køkkenmøddingen«

Baggrunden for hans udtalelse kan du læse i denne PDF-fil (den er på engelsk, jeg ved ikke, om han skriver på dansk). Selv Kongebøgerne (d.v.s. perioden efter David og Salomon, men inden eksilet i Babylon) er ubrugelige, fordi formålet tydeligvis er teologisk og ikke historisk. Lemche tror heller ikke meget på, at der har været et eksil i Babylon. Det er ganske vist en grundpille i den jødiske selvforståelse, men de arkæologiske spor modsiger, at landet skulle have været tomt i 49 (eller 70) år.

Selvfølgelig er der også forskellige retninger indenfor Københavnerskolen, så man kan diskutere, om bøgerne er skrevet 500 eller 200 år før vor tidsregning.

Men hensyn til Jesus, er det påfaldende, hvor ukendt Jesus er blandt samtidens historikere. De få og korte beretninger, vi har (Josephus, Tacitus, Suetonius og Plinius) er mere eller mindre forfalskede, men selvom vi — for en stund — accepterede dem, er det stadig alt for lidt: Ingen af dem har set Jesus, ingen af dem kender nogen, der har set Jesus, og ingen af dem kender nogen, der kender nogen, der påstår, de har set Jesus.

Det er godt nok de færreste forskere, der vil gå med til, at Jesus aldrig har eksisteret (noget skal de jo leve af), men de er enige om, at en historisk Jesus har haft meget lidt at gøre med den Jesus, der beskrives i Bibelen. Han har været en mislykket dommedagsprofet, der holdt til i Galilæa, og blev henrettet hurtigt og effektivt af myndighederne i samme sekund, han satte sine sandaler i Jerusalem.

Så selv i bedste fald har Jesus aldrig sagt eller gjort de ting, han citeres for i Bibelen.

Emil: Er du gnostisk eller agnostisk ateist?

Aner det ikke.

Hej Rasmus. Jeg er ked af det på din kammerats vegne.

Jeg er hverken teolog eller zoolog, men jeg har selv taget billedet.

Jeg kender ikke damen, men hun fortalte, at kamelen var meget kærlig, hvorefter hun gik over til at demonstrere det.

Med glæde: Trans-Siberian Orchestra - Wizards In Winter.

Jeg ved ikke helt, hvad du vil med den kommentar, men husk, at det ikke er noget, Paulus selv siger i sine epistler: Det er kun den ikke særligt pålidelige Apostlenes Gerninger, der udnævner Paulus til romersk borger.

Jeg er for længe siden gået i kødet på denne absurde historie og har skrevet en side om Paulus som romersk borger. Hvis du følger med i Dagens Selvmodsigelse, kan du også glæde dig til d. 24/12 2013 (juleaften) og især 29/1 2014, hvor jeg kommer ind på de problemer, der er med at klistre Apostlenes Gerninger og den tidlige kristendom sammen med evangelierne (der kommer også en i midten af februar).

Jeg kan også tilføje, at der lige er udgivet en bog om den såkaldte "Acts Seminar" i 2010-2011, hvor 22 teologer og historikere vurderede Apostlenes Gerninger (altså en parallel til den berømte Jesus Seminar). Blandt konklusionerne er, at hele historien stort set er fri fantasi. Den eneste historiske kilde er Paulus' epistler, som "Lukas" både ignorerer og modsiger, når det passer ham.

Læs evt. mere her: Top Ten Findings of the Acts Seminar

Christian: "Min hovedhensigt var at få stillet et bestemt spørgsmål (og nej det fremgår nok ikke særlig klart af det jeg skrev)"

Du her ret i, at det ikke fremgår særlig klart. Jeg har i al fald lidt svært ved at følge med dig fra Hebræerne til Korintherne til Galaterne i jagten på dit bestemte spørgsmål.

Christian: "1) Paulus har fået evangeliet om Kristus åbenbaret af Gud Her er vi enige om genitiverne"

Nemlig. Evangeliet om Kristus. En endnu tydeligere parallel til "Kristus' evangelium" finder vi i Galaterne 2,7, hvor Paulus kalder sit evangelium for "forhudens evangelium".

Her er det tydeligvis ikke forhuden, der har fortalt evangeliet til Paulus.

Christian: "2) Dette evangelium er ikke formidlet af mennesker. Det fremgår af Gal 1,12".

Nemlig. Det gentager Paulus igen og igen: Han er ikke afhængig af nogen mennesker, og især ikke af apostlene i Jerusalem.

Christian: "3) Paulus ser sit eget evangelium i forlængelse af budskabet fra dem, der var kristne før ham."

Her begynder den at glippe. Det afhænger af, hvad du præcis lægger i ordet "forlængelse".

Jeg tror, vores indgang er forskellig. Du ser på udviklingen som en lige line, der skrider planmæssigt frem (bliver "forlænget") ifølge en guddommelig skabelsesplan. Jeg ser på det som en evolution: På ethvert udviklingstrin er der flere varianter, der kæmper for overlevelse, og den stærkeste variant overlever.

En ting er, at Paulus accepterede den nye religion, men det betyder ikke nødvendigvis, at han "forlængede" den i en retning, som hans forgængere havde forventet. Lad mig minde dig om, at ifølge Bibelen endte Paulus sine dage med at blive henrettet i Rom, hvilket var enden på hans specifikke kristendom (hvornår har du sidst talt i tunger? Hvornår har du sidst gnedet olie på syge mennesker?). Til gengæld gik det heller ikke så godt for de jøde-kristne i Jerusalem, eftersom romerne rev Jerusalem ned og solgte indbyggerne som slaver. Hvis ikke det var for romerne, var kristendommen nok blevet "forlænget" i en noget anden retning, end den du kender i dag.

Christian: "Hvis vi er enige om de tre punkter […], så kan man ikke udelukke […] at de kristne før ham har kendt til nadveren.".

Du har ret i, at vi ikke kan udelukke det på grundlag af disse tre punkter alene. Den beklagelige sandhed er jo, at vi stort set intet konkret ved om Paulus' fjender, bortset fra at de (i al fald nogen af dem) var centrerede i Jerusalem og fulgte Torah'en mere bogstaveligt.

Men på siden om Paulus og nadveren argumenterer jeg for, hvorfor det ikke giver mening, at Paulus skulle have hørt om en historisk påskefrokost for 20 år siden. Kort refereret: Hvis vi forudsætter, at Peter = Kefas, så var menigheden i Korinth udmærket bekendt med Peter og hans evangelium. Derfor giver det ikke mening, at Paulus kommer 20 år senere og fortæller den gamle nyhed, som om det var hans egen friske åbenbaring: »For jeg har modtaget fra Herren«.

Christian: "1) Paulus var vel også jøde, og for ham må det vel også have været problematisk? Selv om han prædiker for hedninger forblev han vel jøde?"

Der er to ting her: 1) Du har ret i, at "Paulus forblev jøde", i og med at den tidlige kristendom ret og slet var endnu en jødisk sekt i en lang række af jødiske sekter.

For at gentage, hvad jeg skrev for et par dage siden: Evangelierne bekræfter, at andre jødiske sekter (som f.eks. farisæerne) gik ind for dåb, genopstandelse, messias-forventning og jordens snarlige undergang. På den måde var kristendommen intet nyt under solen (Prædikeren 1,9).

Den nye sekt, kristendommen, afveg så bare fra de andre sekter ved at hævde, at den kristus, de ventede på, allerede havde været her (i en usynlig dimension, så ingen havde opdaget noget), og havde forsonet os med Gud.

Paulus tog så det næste logiske skridt og konkluderede, at hvis vi var forsonede med Gud, var Moseloven ikke bare overflødig, men decideret skadelig; Hvis folk fulgte Moseloven, afslørede de, at de ikke stolede på, at Guds søn havde frelst dem.

2) Med hensyn til om bloddrikningen også ville være problematisk for Paulus, kunne jeg være fræk og påstå, at det var præcis derfor, han i starten forfulgte de kristne.

Men ærligt talt tror jeg ikke, det er forklaringen. Sagen er snarere, at jødedommen ikke var en entydig størrelse. Menigheden i Jerusalem boede tæt på templet, hvor blodet fik en særlig hellig betydning, mens folk, der som Paulus boede ude i adspredelsen, fik deres jødedom blandet op med andre religioner, såsom jomfrufødsel, gudesønner, åndelige legemer og forskellige niveauer af himle.

Som jeg skriver, var det netop i Tarsus, hvor Paulus kom fra, at Mithras-religionen havde sit hovedsæde, og hvor Mithras' præster havde et meget lignende nadver-ritual.

Christian: "2) Nu anser du jo Matthæus for at være en dygtig redaktør der skriver for jødekristne."

Som du ved, anser jeg Matthæus for den dummeste af de fire evangelister. Men ja, han skriver for de mest jødiske af de jøde-kristne, og alligevel har han valgt at kopiere historien om nadveren fra Markus.

And so what? Det er lige præcis den slags ting, der overhovedet gør, at der er forskel på jødedommen og kristendommen: De forskellige sekter bruger ritualer, som virker "uspiselige" på alle udenfor sekten. Og det er præcis sådan, sekten får trukket sine grænser mellem "dem" og "os".

Du kan selv se, hvordan de kristne og muhammedanerne har flyttet hviledagen fra lørdag til hhv. fredag og søndag. Var det uspiseligt at bryde De Ti Bud? Eller var det vigtigere at signalere en forskel i forhold til de gamle religioner?

Var Markus' historie om nadveren uspiselig for Matthæus? Hvad skal man så sige om de folk, der konverterede til jødedommen? Her var kravet til dem, at de skulle omskæres med deraf følgende smerte og blodtab samt risiko for infektion og livsvarige handicaps.

Hvis jeg — som helt neutral og udenforstående — skulle vælge mellem den gamle variant af jødedommen og den nye — hvis jeg skulle vælge mellem at få skåret et stykke af min penis af — eller at drikke et glas rødvin hver søndag, så ved jeg godt, hvilket ritual der var mest "uspiseligt".

Det kunne også forklare, hvorfor der er flere kristne end jøder her på jorden i vore dage.

Hej Christian, sikke du kan spørge.

Nu har jeg taget mig sammen til at kommentere din gamle Blog-post: Hvis Jesus Nogensinde Havde Været på Jorden. Jeg kan godt se, at min indledning kunne misforstås.

Christian: "I 1,6ff understreger Paulus at han har modtaget evangeliet fra Kristus selv - og ikke fra et menneske, Jf v.12."

Har Paulus modtaget evangeliet fra Kristus i 1,6ff? Er du sikker på, at vi kigger i den samme Bibel?

Galaterne 1,6 Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium,

Jeg går stærkt ud fra, at Paulus taler om sig selv her. Det er ham, der har grundlagt menigheden i Galatien og har kaldet dem: »ham, som kaldte jer ved Kristi nåde«. Du mener vel ikke, at Kristus kalder ved Kristi nåde?

Galaterne har vendt sig fra Paulus og hans evangelium. Hvordan kommer du herfra til, at Paulus har modtaget evangeliet fra Kristus selv?

Næste vers:

Galaterne 1,7 which is not really another one. To be sure, there are certain people who are troubling you and want to distort the gospel about Christ.
(International Standard Version)

Paulus er skuffet og vred, fordi galaterne vender sig bort fra Paulus' evangelium om Kristus.

Sagen er (som du sikkert ved), at der er tale om en genitiv, som du efter valg kan oversætte til "the gospel about Christ" eller "the gospel by Christ". De fleste engelske oversættelser vælger at beholde en tvetydig genitiv: "the gospel of Christ". Jeg citerer ISV, der er en af de få, der skærer ud i pap, hvad det er Paulus skriver.

Det samme gør sig gældende i vers 12: »ved en åbenbaring af Jesus Kristus«, der enten kan betyde, at Gud har åbenbaret Kristus for Paulus, eller Kristus har åbenbaret et eller andet for Paulus.

Lad mig citere fra God's Saving Grace: A Pauline Theology af Frank Matera:

Expressions such as "the gospel of God" and "the gospel of Christ" can be understood in different ways, depending on how one construes the genitive. Taken as a subjective genitive "the gospel of God" refers to God's own good news, but construed as an objective genitive it refers to the good news about God. Likewise, if "the gospel of Christ" is taken as a subjective genitive it refers to the good news Christ brings but if it is construed as an objective genitive the focus is on the good news about Christ. While the meaning of each text must be decided in context, in most instances "the gospel of God" is God's good news, whereas "the gospel of Christ" points to the good news about Christ. Thus "the gospel" means God's good news about his Son, Jesus Christ, whom God raised from the dead.
(Frank J. Matera: God's Saving Grace: A Pauline Theology, 2010, side 36)

Så ifølge Frank Matera skal denne genitiv i reglen oversættes til evangeliet om Kristus. Men Frank Matera siger også, at man skal kigge på sammenhængen, så lad os give ordet til Paulus selv, der få vers senere skriver:

Galaterne 1,15 Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede
Galaterne 1,16 at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,

Egentlig har Matera uret i kun at tale om to genitiver, der er faktisk tre genitiver: Evangeliet tilhører Paulus, det stammer fra Gud, og det handler om Kristus.

Christian: "Hvordan kan han definere den tro han nu udbreder som den tro, han tidligere ville udrydde?"

Jeg synes ærlig talt, du opfinder problemer, der ikke er der. Og i øvrigt har dette vel ikke noget at gøre med, om Jesus har gået på jorden eller ej.

Uanset, om man tror på Jesus eller ej, er historien noget i denne retning:

1. Paulus er ikke den første kristne. Kefas, Johannes og Jakob har været kristne før ham, og det har Andronikos og Junia også (Romerne 16,7).

2. Paulus var farisæer. Det vil sige, at han allerede havde accepteret nogle af de "nye" ting i den nye tro, som f.eks. dåb, genopstandelse, messias-forventning og jordens snarlige undergang.

3. Derimod var Paulus som farisæer uenig med andre aspekter af kristendommen, som f.eks. at den Messias, han gik og ventede på (og som jøderne venter på den dag i dag), allerede havde været her, og at han var blevet korsfæstet som en simpel forbryder.
   Derfor bekæmpede han som god gammel-kristen denne nye "kætterske" tro.

4. Ved Damaskus fik han en åbenbaring/hallucination, og han blev overbevist om, at der alligevel var sandheder i den nye tro.

5. Han blev dog hurtig uenig med de andre kristne om mange detaljer, f.eks. om jødiske ritualer, omskærelse, hvad slags legeme de genopstandne ville få, og om hvornår de genopstod. Derfor prækede han sin egen variant af troen i de menigheder, som han selv havde grundlagt.

Så enkelt er det: En mand skifter fra en gammel religion til en ny. Den nye religion får hurtigt et skisma, hvorefter han bliver leder af den ene fraktion.

Den slags sker hele tiden. Hvis ikke kirkerne konstant havde skismaer, kom der jo aldrig nye religioner. og hvis ikke folk konstant skiftede fra de gamle religioner til de nye varianter, ville de nye religioner hurtigt uddø igen.

Så hvad er det, du finder så mystisk her? Hvorfor tror du, der er 20.000 varianter af kristendommen?

Og ved du hvad, Christian? Nu hvor jeg har sat det sådan op, slår det mig, at en af de ting, Paulus og Peter var uenige om, må have været nadveren. For de jøde-kristne har det været — om jeg så må sige — uspiseligt, at skulle spise Jesus' kød og drikke hans blod.

Der er garanteret ikke nogen af apostlene i Jerusalem, der nogensinde har hørt, at de skulle drikke Jesus' blod. Det er derfor, Paulus siger: »For jeg har modtaget fra Herren«.

Christian: "I 1 Kor 11,24 har vi et citat fra Herren. Det viser ifølge din logik, at Jesus har eksisteret?"

Det var sjovt, at du skulle vælge lige det eksempel. Det var netop det citat, der overbeviste mig, om at Paulus' Jesus ikke har noget at gøre med den Jesus, der beskrives i evangelierne. Du ved jo, at jeg har en hel side om Paulus og nadveren.

1 Korinther 11,23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
1 Korinther 11,24 takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!"

Som du ser, hentyder Paulus netop ikke til en påskefrokost i Jerusalem, som han har fået refereret af de apostle, der var tilstede. Paulus understreger — som sædvanlig — at han har sine informationer direkte fra Himlen via sine personlige åbenbaringer: »jeg har modtaget fra Herren«.

Så det giver hovedsageligt to muligheder:

1. En historisk Jesus har indstiftet nadveren påskeaften i Jerusalem år 26-36. Derefter flyver den historiske Jesus op til himlen, venter et par år, og transmitterer derefter et referat fra påskefrokosten ind i hjernen på Paulus.
2. Eller også har Paulus haft endnu en af sine hallucinationer, hvor han roder hemmelige koder, som han har fundet i Det Gamle Testamente, sammen med sine hallucinationer (åbenbaringer fra Gud).

Det første scenario er i modstrid med Johannesevangeliet, hvor der ikke er nogen påskefrokost og ikke bliver indstiftet nogen nadver.

Det andet scenario er fint i tråd med resten af Paulus' produktion: Paulus har fået evangeliet af Gud (ikke af Jesus): »da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne« (Galaterne 2,7), og evangeliet er Guds evangelium om Jesus, som Paulus har fundet i Det Gamle Testamente, og ikke et evangelium, som Jesus selv skulle have præket her på jord: »som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, evangeliet om hans søn, Jesus Kristus« (Romerne 1,2-3).

Du har ret: Det er næsten som om, Jesus aldrig har eksisteret udenfor Paulus' fantasi.

Christian: "Hvis argumentet er gyldigt kan man så også slutte på følgende måde […] Det er næsten, som om Jesus aldrig har eksisteret i Himlen?"

Det har du for såvidt ret i: Jesus har åbenbart ikke sagt noget klogt oppe i Himlen. Det eneste forfatteren af Hebræerbrevet vil citere Jesus for er brudstykker fra Det Gamle Testamente. Deraf kan vi konkludere, enten at Jesus ikke har sagt noget (hverken på jorden eller i himlen), eller at Jesus udelukkende læser højt fra Det Gamle Testamente, hver gang han taler.

Forskellen er bare, at evangelierne påstår, at Jesus skulle have gjort og sagt en masse her på jorden: Han skulle have vandret rundt i 30-50 år, gjort mægtige gerninger og sagt en masse utroligt kloge ting. Jesus i evangelierne nøjes ikke med at læse højt fra Det Gamle Testamente, men skulle være den klogeste filosof i hele verden til evig tid.

Og alligevel har forfatteren af Hebræerbrevet ikke nogetsomhelst, han vil citere verdens klogeste mand for. I stedet kommer han med citater fra Det Gamle Testamente, som han tilskriver Jesus.

Det er næsten som om, Jesus aldrig har eksisteret.

Christian: "Jeg er noget tøvende overfor om det afdækker eller tildækker meningen i den græske tekst."

Hvis forfatteren ikke selv har en pointe med, at Jesus skal være på jorden lige nu, og Bibelselskabet tilføjer ordet "nu", så vil jeg mene, de tildækker meningen.

Det er sådan set hele argumentationen bag min side.

Hvis på den anden side, du mener, at forfatteren skulle have haft en pointe med, at Jesus skal være på jorden lige nu, så burde forfatteren selv have tilføjet ordet "nu".

Christian: "Er vi så også enige om, at hvis Jesus aldrig har været på jorden så falder store dele af brevets argument for at Jesus er præst til jorden?"

Jesus er præst til jorden? Eller på jorden? Den skulle vist lige have været en gang mere gennem vridemaskinen. :-)

Jeg tvivler på, at der er nogetsomhelst, der ville kunne forstyrre forfatterens argumenter. Det virker som om, han er mere interesseret i de hemmelige koder, han kan læse i Det Gamle Testamente, end hvad en historisk Jesus nogensinde skulle have sagt.

Har du bemærket, at hvergang forfatteren citerer Jesus for et eller andet, så er det altid et citat fra Det Gamle Testamente? Det er næsten, som om Jesus aldrig har eksisteret!

Man skulle også tro, at hans argumentation om Jesus som ypperstepræst ville falde til jorden, hvis folket ventede på en davidisk messias, men nej: Forfatteren beslutter bare, at Jesus på den ene side er af Judas stamme, men på den anden side er præst »på Melkisedeks vis«.

Melkisedek dukker op i Første Mosebog fra sagnriget Salem, og han har ikke nogen stamtavle. Derfor beslutter forfatteren af Hebræerbrevet, at Jesus heller ikke har nogen stamtavle: »han er uden far, uden mor og uden stamtræ«.

Der står ingen steder i Det Gamle Testamente, at Melkisedek ikke har far og mor, og der står slet ingen steder, at det skulle have nogetsomhelst at gøre med Jesus. Men det beslutter forfatteren af Hebræerbrevet altså bare, at det har: Når Jesus skal være af Davids æt, så er han det, og når han ikke må være af Davids æt, er han uden stamtræ.

Hvordan skulle man kunne argumentere mod dette?

Hej Christian

Du har jo skrevet om den side allerede for et år siden: Jesus på Jorden? Et perspektiv fra hebræerbrevet.

Hvorfor skriver du denne gang, at »Han anker imod at man forstå "nu" som temporalt«? Du er vel enig med mig i, at ordet "nu" i Hebræerne 8,4 ikke skal forstås temporalt, og at Bibelselskabets leg med ordene er mindre end hæderlig?