Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-01-30 15:53:43
Hej igen - og jeg tror vist jeg skriver til website owner?
Dette er svar #2 ved 'Nadveren':
Nej, det er ikke 'New Age'. Det er Luther. Direkte citeret (kilde: Carl Wisløv). Og nej, nej - nadverindstiftelsen er ikke en selvmodsigelse. Hvordan ser du det som en selvmodsigelse? Du sammenligner GT med NT dvs den 'gamle' pagt med den 'nye' pagt. Du sammenligner en beretning fra Mosebøgerne i GT med nadverindstiftelsen i NT, og siger, at DET er en selvmodsigelse. Hvordan kommer du dertil? Det hænger slet ikke sammen. Hvis jeg skal følge din argumentation vil du også skulle påstå, at det er en selvmodsigelse, at kvinder i DK fik valgret ved grundlovsændringen i 1915, når de nu ikke havde det før lovændringen?
Venligst
Jens
..og PS: tak for en god debat. Der er virkelig meget at tage fat på her på dit site :-)
> Jens: »Hej igen - og jeg tror vist jeg skriver til website owner?«
Ja.
> Jens: »Nej, det er ikke 'New Age'. Det er Luther. Direkte citeret (kilde: Carl Wisløv).«
Hvad er det, der er et Luther-citat? Er det Luther, der har fortalt dig, at Jesus lurer i din kålsupppe?
> Jens: »Du sammenligner en beretning fra Mosebøgerne i GT med nadverindstiftelsen i NT, og siger, at DET er en selvmodsigelse. Hvordan kommer du dertil?«
Jeg kommer til, at det er selvmodsigelse, fordi der står to modsatte ting. Det ene sted giver Gud sin evige befaling om, at der er dødsstraf for at drikke blod. Det andet sted fortæller Jesus henkastet sine jødiske disciple, at de skal drikke hans blod hver søndag. Eller hvert år. Eller hvornår de forskellige kristne sekter holder nadver.
> Jens: »Hvis jeg skal følge din argumentation vil du også skulle påstå, at det er en selvmodsigelse, at kvinder i DK fik valgret ved grundlovsændringen i 1915, når de nu ikke havde det før lovændringen?«
Jamen, det er da også en selvmodsigelse. Lovgiverne før 1915 mente ikke, at kvinder var kloge nok til at bestemme selv, og det mente lovgiverne (og befolkningen) altså, at de var, efter 1915.
Forskellen er bare, at disse danske lovgivere ikke påstod, at de var alvidende, almægtige guder, der indstiftede deres evige pagter til evig tid.
En anden forskel er, at denne ændring krævede en større debat og en folkeafstemning, før den nye grundlov blev vedtaget. Alle var altså fuldt bevidste om, at en eksisterende lov blev ændret, og de var klar, hvorfor den blev ændret. Derimod beordrer Jesus bare sine disciple til at drikke blod uden antydning af, at Gud engang har sagt det modsatte.
Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-01-30 07:50:18
Dagens Selvmodsigelse: 'Dette er mit blod'. Svar: Dette er ikke en selvmodsigelse.
Nu har jeg fået 'blod' (..he..he) på tanden til at imødegå de mange livlige indfald, der findes utallige steder på dette site. Idag handler det om nadveren. Når der siges 'dette er mit blod..' osv er det et sakramente indstiftet af Jesus. Når det påstås, at det ER Jesus blod og ER Jesus legeme, altså det som kaldes transsubtantiation, så er det selvfølgelig ikke sådan, at tog man et lysmikroskop med ind og satte på alteret, så ville man se erytrocyter og andre af blodet formende bestanddele svømme rundt, men Kristus ER i blodet og ER i brødet lige som han også er i alt andet. Det er det, man kalder realpræsens. Så kunne et kvikt hoved finde på at spørge: 'Er han så også i kålsuppen jeg spiser til aften?' Og svaret er her ligetil: 'Ja, vel er han så, men det er ikke sikkert han er der for dig'. Vi er altså igen tilbage ved et valget, om man ønsker at tro eller afvise, tro eller forarges - trosparadokset (..se mit indlæg fra igår). Det er op til den enkelte.
Venligst
Jens
Hej Jens
Dine ord ændrer jo ikke ved selvmodsigelsen: Det ene sted i Bibelen er der dødsstraf for at indtage blod, det andet sted opfordrer Jesus sine jødiske disciple til at række hans blod.
Din parallel med kålsuppen lyder mere som new-age end som kristendom. Jesus sagde netop »dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse«.
Lutheranere og andre katolikker går ud fra, at der sker en magisk forvandling af vinen, så den rent faktisk bliver til Jesus' blod. Den store afgrundsdybe forskel på de to sekter er åbenbart, hvorvidt blodet bliver tryllet tilbage til vin efter forestillingen.
Ja, det lyder vanvittigt, og det er derfor, jeg linker til artiklen på JesusNet, så man ikke skal tro, det hele er noget, jeg har opfundet: Smider præster Jesu legeme og blod ud?.
Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-01-29 23:13:53
Hej IAM
Vedr dit spørgsmål om 'kærlig handling - ikke udsagn - men handling fra Gud' vil jeg tage forbehold for at jeg har forstået dit spm rigtigt. Men her er et åbenlyst bud: Tager du fat i evangelierne, er der utallige eksempler på 'undergerninger' uden krav om 'betaling' f.eks Joh 5,5-8 om den syge mand der gøres rask, eller Luk 8,43 om den blodsottige kvinde osv osv...
Alle disse gerninger er 'kærlige gerninger' i den forstand, at den som er modtager af disse vil opfatte det som en ufattelig gave og godhed fra giveren. Men jeg formoder, du forventer noget andet som svar eller også har jeg misforstået dit spørgsmål.
Efter min mening er den generelle tilgang til Kristendommen på denne hjemmeside skudt ved siden af: man er småfortørnet på Gud, fordi man ikke blot kan folde hænderne, bede og så modtage et mirakel dagen efter (teodice´problematikken). Jeg tror ikke, det er sådan man skal tænke om Kristendommen og Jesus. Kristendommen er tværtimod fuld af paradokser - subjektivitetsparadokset, inkarnationsparadokset, trosparadokset, kærlighed / dobbelt fortabelsesparadoks osv. Kristendommen er umulig at forstå til bunds. Den er logisk set urimelig, og man kan ikke forholde sig objektivt til den. Enten tror man eller også forarges man. Enten - Eller (Kierkegaard). Så besværligt er det. Desværre.
Mennesket er af natur modstander af gud (uegentlig subjektivitet), indkroget i sig selv og fuldstænding uden af stand til at gøre den mindste ting for at komme i et gudsforhold. Enhver handling, der fører til tro udføres suverænt af Gud i mennesket. Mennesket kan ikke VÆLGE at tro på Gud. Men vi kan vælge IKKE at tro på Gud. Denne hjemmeside tager sit afsæt i, at mennesket selv kan bestemme om det vil tro. Men det kan mennesket ikke.
Denne hjemmeside forfægter at Gud er overtro, og dem der tror er forledt, undertiden får man fornemmelsen af, at der udtrykkes 'vrede' på Gud (..hvilket måske er et ubevidst gudsforhold og et skridt i retning mod Gud). En lang række af de fact, som er nævnt på denne hjemmeside er underholdende og maner til eftertanke, men lider - efter min mening - af samme svaghed som dem, der krampagtigt prøver ved facts at bevise Guds eksistens - herunder Jesus liv, død og opstandelse. Som nævnt ovenover kan det hverken be- eller modbevises ved facts, eller sagt med andre ord: man kan ikke komme til tro ved objektiv granskning af data.
Jo, det er svært at tro - drøn svært, og det er lettere at lade være. Men husk: det handler ikke om, hvorvidt din tro er stor eller lille, anfægtet eller ej - det handler kun om een ting: er der, eller er der ikke tro til stede i dig. Enten Eller.
Venligst
Jens
Navn: IAM
Tidspunkt: 2014-01-28 22:00:25
Hej Vusi
Grim historie. Men ja, det er jo i "brudfladerne", sammenstødet mellem ordene og handlingerne, at man har chance for at blive klogere. Vi fik komplet ubarmhjertigt og nådesløst tæv af de samme munke, som vi skulle til skrifte hos om eftermiddagen. Og dertil havde gud en stor bog, som han skrev alle vores synder ned i. Når vi så skriftede, viskede han dem ud igen, undtagen dødssynderne - de blev ført over (og forberedte os på skærsilden). Og når vi blev idømt at bede ved rosenkransen, kunne vi da gå over i deres butik overfor og købe sådan én for vores surt sammensparede...og hvorfor ikke lige nogle glansbilleder, der med fordel kunne bruges som bogmærker - og vievandskar til at hænge ved sengen til aftenbønnen. Og vievand til 1 kr. pr. dl. Gad vide om de bare pissede dem fulde. Den biks er der heldigvis heller ikke mere. Dér har jeg mere end én gang lagt "alt hvad jeg ejede" - det kommer mig forhåbentlig til gode en dag.
Mvh.
Navn: Vusi
Tidspunkt: 2014-01-28 21:16:59
Hej IAM
Rart at vide, at man ikke er alene! Da jeg endelig var kommet ud ad døren fra kristendommens tungsind og åg, vendte jeg mig om for at se tilbage. Jeg havde også fået tudet ørerne fulde af alt det med, at Gud og Jesus ville hjælpe, når man var i knibe, man skulle blot bede. Hold da op, hvor havde jeg bedt mange gange, for jeg havde i mine unge dage en vis evne til at rode mig ud i alle mulige kniber. Når jeg nu så tilbage kunne jeg se, at alle bønnerne og kirkegangen havde været totalt spild af tid. Gud og Jesus hjalp ikke det mindste. Det var som regel mine forældre og venner foruden mig selv, der måtte redde mig ud af de mere eller mindre pinlige situationer på ganske verdslig vis.
Senere i livet mistede jeg desværre en af mine højt elskede søskende i en alt for tidlig alder - kræft! Vedkommende var stadig troende, men rådnede op i levende live af denne gudsskabte rædselsfulde sygdom. Der blev bedt ved sygesengen som var det i Peterskirken, der blev sat krucifikser og helgenbilleder op, tilkaldt præster osv., men lige lidt hjalp det. De "evigt kærlige og nådige Gud og Jesus" var bedøvende ligeglade og min søskende døde fra sin børneflok. End ikke en nådig hurtig død kunne det blive til.
Hver dag, når jeg kørte på arbejde, passerede jeg en lille kristen biks og på vinduet stod "Jesus lever og helbreder". Ja det skulle jeg love for!! Jeg var ved at brække mig. I flere år efter kørte jeg en omvej for at slippe for dette kristne budskab. Biksen er der heldigvis ikke mere.
Navn: florett
Tidspunkt: 2014-01-28 12:15:50
Lidt mere "Sandelig siger jeg eder"
Som barn troede jeg en overgang at Jesus havde fundet en smutvej til at sige eder og forbandelser uden at skulle sige disse slemme ord. Så kunne man som tilhørerne selv tænke sig til de eder der skulle til for at understrege han ord. Jeg blev dog hurtig gjort opmærksom på min vildfarelse da jeg selv begyndte at bruge jesutricket.
Navn: IAM
Tidspunkt: 2014-01-26 10:32:32
Hej Vusi
For at gøre en lang historie kort, så ligner min din, omend jeg fandt udgangen noget tidligere. Jeg gik i katolsk skole - ihærdige pædagoger med gode armkræfter og somme tider lige (u)lovligt varme hænder. Jeg var vældig bibelstærk - jeg æææælskede min "Børnebibelen" - men pludselig ramte det mig som et kølleslag: hvor er den? Jeg tænkte på den evindelige og fundamentale hjørnesten: forsikringerne om guds nåde og barmhjertighed og kærlighed; jeg måtte have overset noget? Og jeg ledte og ledte (dengang i tresserne) og det var faktisk også det spørgsmål, deg ledte mig til denneher side. Når jeg lige siden dengang har talt med kristne, spørger jeg altid, om de kan give et eksempel på guds kærlighed. Det nærmeste, de så kommer er a la "han sendte sin søn" osv. (de bryder sig faktisk ikke så vældig meget om det gamle testamente). Når jeg så siger, at guds søn ikke en eneste gang citerer det nye testamente, men uophørligt det gamle, for det er vel den samme gud - ryk tilbage til start! - slår de speedsnakkeren til og begynder at lege folkekirkepræster. Men hvor står det!?
Spørgsmålet kan jo så stå her også? Kan en fordomsfri og grundig granskning af biblen opvise bare ét eksempel på en uforbeholdent kærlig handling - ikke udsagn, handling(!) - fra gud?
Mvh.
Navn: Vusi
Tidspunkt: 2014-01-25 13:44:33
Måske kan jeg bidrage til Jesper Mortensens spørgsmål om, hvordan man kommer til tro - og hvordan man kommer fra den igen.
Jeg var også troende i mange år. Simpelthen flasket op med troen i en kristen familie med bordbøn, aftensbøn, kirkegang om søndagen osv. Senere kristen friskole med alt hvad der hører til en sådan, kristen spejdertrop, frivilligt kirkearbejde osv. Og jeg var virkelig troende, totalt overbevist om, at evangelierne var sande. Langt langt de fleste kommer - lige som jeg - til troen via opdragelse. Derfor bliver børn af muslimske forældre selv muslimer, børn af katolikker bliver selv katolikker osv. Men hvor mange har egentlig læst hele Bibelen, Koranen og hvad der ellers findes af "hellige" bøger og skrifter? Nej vel? Det er kun et fåtal. Langt de fleste får serveret "den hellige sandhed" i bidder af præster, imamer m.fl., som det nu engang passer ind i disse gejstliges kram, og som også sætter bidderne ind i en sammenhæng, de selv opfinder. Det sikrer jo de gejstlige en levevej, nogle bedre end andre, men dog, når menighederne ukritisk betaler. Således kommer langt de fleste til troen gennem opdragelse, eller hvad der nok er en mere passende betegnelse: gennem ren indbildning og mangel på egen indsigt. Nogle kommer jo også til troen i desperate situationer som fx dødsfald blandt nærmeste, eller man er havnet i en situation, som kræver et tæt fællesskab med andre, og her byder menigheder/troende sig ofte til. Se blot, hvordan fx Jehovas Vidner ofte "overfalder" sørgende ved at læse dødsannoncer. Og det giver jo kunder i butikken, så der er flere til at betale de gejstlige. Tænk blot på fx pavens ufattelige rigdom.
Men hvordan kommer man så ud af troen? Jah, i mit tilfælde stoppede jeg op og spurgte mig selv: Kan det virkelig passe? Er det rigtigt, hvad præsten siger i kirken? Efterfølgende selvtjek i Bibelen gav mig ofte svaret: Det er det ikke!! Og ved at kigge mig omkring blev jeg også opmærksom på troens hykleri fx hvorfor velsignede en præst en nybygget atomubåd, hvis indretning alene kan udslette millioner af mennesker (Guds skaberværk, om du vil) osv. Der var altså noget rivende galt. Og så læste jeg selv Bibelen uden præsternes krampagtige fortolkninger og kom frem til et helt andet resultat, et der minder om den forfatteren til denne fortræffelig side har. Det handler altså om at kunne tænke selv, lave logiske slutninger osv. Men det er bestemt ikke let at forlade troen: Man kommer pludselig på ideologisk kant med den nærmeste familie, som man jo holder af uanset hvad, man mister sit troens netværk m.m. Det er ikke nemt, blot at feje alt det væk, som man er opdraget med. Men lad det være sagt: DET ER DET HELE VÆRD!! At slippe troen er som en fange, der får fjernet jernkuglen om benet. Hvis man altid har levet med kuglen, og ingen har kritiseret den, opfatter man jo ikke, at der er noget galt. Det er først, når man slipper af med den, at man for alvor føler friheds rus. Friheden fra de gejstliges løgne og bedrag, friheden fra syndsbegrebets knugende åg, friheden fra bønnens og kirkegangens tidsspilde osv., men også friheden til at kunne bygge sig selv op i selvvalgt netværk sammen med andre gode mennesker.
Undskyld længden af mit indlæg.
Navn: K. Haleruss
Tidspunkt: 2014-01-13 04:47:56
Tak for en vel dokumenteret hjemmeside, som jeg ofte vender tilbage til når religion skal diskuteres.
For mig at se, er al organiseret religion slet og ret forretning der skal give profit, den hellige treenighed er penge, magt og ære.
Er ikke selv ateist, men tror på at Solen er gud, - den har alle attributterne, stråler så man bliver blind hvis man ser direkte på den, (tisyneladende) evigt givende, aldrig krævende, leverer fusions kernekraft svarende til firs milliarder millioner almindelige el-kraft værker og har gjort det i flere milliarder år uden utilsigtede nedbrud eller udslip. - Hvis Solen beslutter sig for, pludseligt at slukke, hvor lang tid har vi så til at finde en måde at overleve på?
Hele jordens nuværende totale energiforbrug er mindre end den energi Solen afleverer til een procent af Sahara ørkenens areal.
Regeringer verden over, er infiltreret af lobbyister, der fortæller magthaverne at vores eneste reelle mulighed for at dække efterspørgslen på energi, er at købe den af de store forhandlere af fossile brændsler som de henter fra tjæresand og andre miljøødelæggende teknologier og snart også fra boringer i arktis, til benefice for samme firmaers ledelse og aktionærer.
At bruge direkte solenergi er, i følge disse lobbyister, ikke rentabelt, da det vil ødelægge forretningsgrundlaget for energiselskaberne.
Den enest rigtige vej er forretning som sædvanligt, selv om det formodentlig, inden for en kort tidshorisont, vil gøre planeten ubeboelig.
Og nu hvor vi snakker om ørkener, vil jeg lige tilføje.
En bekendt, som har rejst i mellemøsten, har forklaret mig om kamelen og nåleøjet:
I ørkenbyer er der ofte en ringmur med en, eller flere byporte, i disse porte er der en mindre dør som et menneske, men ikke en kamel, kan gå igennem, denne dør kaldes for nåleøjet.
Med venlig hilsen
K. Haleruss.
Ps.: Venligst offentliggør IKKE min mailadresse.
Hej Haleruss
Der er sikkert nåleøjer mange steder. Jeg har selv været igennem et af dem, men det var dog ikke i Mellemøsten.
Med hensyn til din email-adresse er det bare en reminiscens fra Internettets første tider, hvor gæster blev præsenteret for en formular med alle mulige ting til gæstebogen: fornavn, efternavn, mellemnavn, køn, alder, by, land, hobby, yndlingsside o.s.v.
Det er længe siden, jeg stoppede med at vise email-adresserne i gæstebogen, og feltet er da også valgfrit. Det eneste felt, der ikke er valgfrit, er "Navn", eftersom en hilsen skal komme fra en eller anden, men som du kan se her i bogen, kan Navn være "Anonym", "ostara", "Bumbum", "mr Ning", "tosommerfugle", "Spectre157", "Den troløse", "En anden dag", "Genfødt Kristen", "TangLoppen" eller "Jesus freak".
Navn: Martin
Tidspunkt: 2014-01-07 21:59:35
Hej først ville jeg sige at, jeg syntes at det er en rigtig god side du har lavet, hvor du beskriver tingen rigtig godt.
jeg håber lidt at du kan hjælpe mig, det er fordi jeg er begyndt at intereser mig for kristendom, og bruger også en del tid på at side og læse på kristne hjemmesider, men jeg har ikke fået læst biblen, så det vil jeg så gøre nu her, men jeg ville lige høre om der er en særlig bibel udgave, som du kan anbefale, for man kan både få en med de gammeltestamentlige apokryfer eller uden. Du har også skrevet om "fuske med den danske oversættelse fra 1992"
så hvilken dansk udgave en syntes du er bedst?
venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Jeg har været lidt tid om at svare, for jeg var ikke sikker på, at jeg havde et godt svar.
For at tage det nemme først: Apokryferne. Det drejer sig om et antal bøger, der er nyere end de andre bøger i Det Gamle Testamente, men som ikke blev accepteret af den jødiske sekt, masoreterne, der overleverede den hebraiske tekst.
Derfor findes disse bøger kun på græsk, og det er lidt forskelligt mellem de kristne sekter, om de regnes for en del af "kanonen" eller ej, og hvor mange af dem man i så fald tager med. Her i Danmark bliver de i reglen ikke oversat sammen med i Biblen. Det gjaldt også, da vi fik den autoriserede oversættelse i 1992: Apokryferne fulgte først med i en udgivelse fra 1998.
Den eneste tidligere oversættelse, jeg kender, er Frants Buhl's fra 1920. Jeg har scannet Visdommens Bog ind som en smagsprøve.
Så for at konkludere: Hvis du kan få en udgave, der indeholder apokryferne, gør det ingen skade, men det er ikke fordi, de er vanvittigt spændende.
Med hensyn til den "bedste" oversættelse er det svært. Jeg har lagt den gamle version online, men jeg må erkende, at oversættelsen fra 1907 lyder spøjs med "eder" i stedet for "jer".
Jeg har også lagt oversættelsen fra 1897/1919 og Det Nye Testamente fra 1814 online, men de er selvfølgelig endnu sværere at læse, og desuden bygger disse to oversættelser på Textus Receptus, der er en ringe "originaltekst" med 6.000 "signifikante" afvigelser.
Der findes også en oversættelse af Det Nye Testamente fra 1948, som du måske kan købe på et loppemarked (min kostede en tier). Jeg har overvejet at scanne den ind som et bidrag til menneskeheden, men jeg gider ikke at have Bibelselskabet og deres sagførere på nakken.
Så ender vi med oversættelsen fra 1992. Ja, den er utroligt ringe og fuld af fusk. Men på den anden side er den udmærket til at lære om kristendommen, for denne oversættelse fortæller præcis, hvad Indre Mission gerne ville have, at der stod i Bibelen.
Så egentlig tror jeg, at mit bedste forslag er at tage den nemme løsning: Oversættelsen fra 1992: Sproget er moderne, og du kan læse den gratis — med apokryfer — på Bibelselskabets hjemmeside.
Du skal bare være forberedt på at blive taget ved næsen, men så kan du vende tilbage til min hjemmeside, til min Bibel-konkordans og til artikelserien i Faklen.
Navn: Jesper Mortensen
Tidspunkt: 2013-12-31 11:40:09
Hej. Mange tak for din side. Fantastisk fodarbejde. Godt at se at nogen stadig er i stand til at fordybe sig! - Lige en forespørgsel. Det er en kendt sag at det er nemt at blive religiøs - men ikke at komme til tro. (ligesom enhver kan gå i seng - men ikke altid sove..) Har du selv overvejet hvordan et menneske kan komme til tro - hvordan "springet" foretages? - og så lige en tanke : hvem driver egentlig kamelen?
Hej Jesper
Det er nok ikke den rigtige, du spørger, for jeg har aldrig været religiøs.
Det er klart, at religioner giver enkle svar på de spørgsmål, som videnskaben ikke kan besvare tilfredsstillende: Hvor kommer vi fra? Hvad er formålet med livet? Vil jeg se min mormor igen? Hvorfor døde min mor? Hvorfor har jeg fået kræft? o.s.v.
Jeg kan godt se, at der er noget fristende ved at have nemme svar på alle de store spørgsmål. Problemet er bare, at nemme svar ikke er det samme som gode svar.
I det lange løb er de bare indholdsløse fraser. Hvis vi altid havde nøjes med de nemme svar, var vi aldrig kommet videre. F.eks.:
Jesper: > »og så lige en tanke : hvem driver egentlig kamelen?«
Vaffer en kamel? Den kærlige kamel i Zoo?
Navn: Flemming Brink Rasmussen
Tidspunkt: 2013-12-28 00:20:56
Umiddelbart en imponerende hjemmeside! Sikken stor og omfattende viden om alle mulige nuancerede bibelspørgsmål! .....men et øjeblik efter, så smuldrer det hele: Skulle det virkelig være et skud mod Bibelen og troen på noget større?! Skulle jeg som troende (altså ikke-konfessionel) falde ned af stolen? Nej - desværre! Jeg vil da gerne være en enfoldig ateist, selvom det jo så også bare er en "tro" på noget, ....men så bare på ingenting. Religionen har åbenbart overlevet i årtusinder og er ikke blevet udvasket af de millioner af års udviklingshistorie, hvor det som netop ikke virkede efterhånden døde bort. Mennesket har jo alle tider søgt mod noget større. Selvom den rationelle tankegang efterhånden havde mere og mere styr på alle mulige spørgsmål, så virker det ikke til, at den alligevel kan mætte folkets sult efter de væsentlige eksistentielle spørgsmål. Men hvor kommer den længsel fra? Vi har det i eksemplet med det tidligere Sovjet, som var et slående udtryk for ateisme. Men efter sammenbruddet, så vælter det ind med alle mulige suspekte religioner. Det virker nærmest som om, at det har været et undertrykt behov, som nu nærmest ukritisk opfyldes? Her er det forfriskende med denne hjemmeside! Men gad vide om ikke religionen alligevel er mere langtidsholdbar end man umiddelbart skulle tro? Jeg læste nogle af dine gode svar i gæstebloggen og tænkte: Så tæt på - og dog så langt fra! ...altså nærmest, ligesom de skriftkloge, som de beskrives i evangelierne. Dem, som virkelig kan teksten, nærmest nørdet udenad og endda i søvne ....men de fanger desværre bare ikke det, som var det væsentlige! Fx ånden i Moseloven, som Jesus nævner i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Det handler vel om at fange ånden/ tankegangen i teksten? Hvorfor tage det rationelle som gidsel, hvis der muligvis er andre svar? At gå ind i det ateistiske univers lukker desværre ned for spørgsmålene, men at gå ind i det religiøse univers åbner op for spørgsmålene. Uden dermed at få nogle færdige og "Sande" svar! Jeg understreger hermed det ikke-konfessionelle standpunkt! Ja - det kan godt være, at der er masser af modsætninger i Bibelen, som du også viser utallige mange gange, men det har vi jo også i virkelighedens verden: Vi har stenen i vejkanten og så har vi fysikkens billede af de dansende atomer i stenen. Tilsyneladende totalt uforenelige. Men måske er virkeligheden bare mere kompleks end vi umiddelbart kan indfange med vores rationelle hjerner. Ja - det var bare et forsigtigt og ydmygt bud på, hvordan man skal forstå virkeligheden. Bibelen er jo også et meget sigende eksempel på det, som allerede nævnt med dets til tider modsatrettede billeder. Prøv fx bare at læse Jonas Gardell: "Om Gud"....
Første Tilbage 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Frem Sidste
|