Bibelen's Gæsτebοg


top

Pynt nr. 3 Navn: Vusi
Tidspunkt: 2014-02-06 12:20:48

Hej Jens.
Var det alt, hvad du havde at sige? Hvad skal jeg sige til det? Hvad med fx PS: Jens dog... dit indlæg, come on... jeg nøjes bare med at ønske dit tillykke med glæden ved at leve i en indbildt tågeverden.?
Kan du virkelig ikke forsvare din Gudstro? Er du løbet tør for noget, der blot minder om argumenter? Tør du ikke erkende virkeligheden? Er det for hårdt for dig at skulle erkende, at der ikke er forskel på en gudetro og en julemandstro? Er det for hårdt for dig at erkende, at du lever i en indbildt tågeverden? Er det for hårdt for dig at erkende, at du blot lyder som en grammofonplade, der kører i samme rille? At grammofonpladen er indspillet af andre, og du blot gentager en gang ordskvalder totalt bevidstløst? Når du selv skal argumentere, har du intet at byde på. Tør du ikke erkende, at du tager fundamentalt fejl? Det er i hvert fald det, du med al tydelighed fremstiller dig selv som med dit "svar". Forventer du virkelig, at læserne af dine indlæg skal kunne tage dig alvorligt, når du ikke engang kan argumentere for en afgørende forskel mellem Gudstro og julemandstro? Er det virkelig, hvad kristendommen har at byde på? Det var godt nok sølle! Men bekræfter selvfølgelig, at kristentroen - her på sitet med dig som repræsentant - blot er en tom tønde, der kan buldre nok så meget.

top

Pynt nr. 73 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-06 09:31:03

Dagens selvmodsigelse er selvfølgelig ikke en selvmodsigelse. Det er hele kernen i den kristne dogmatik (...jeg har altså ikke tid til at skrive på det her site, men det her altså for vigtigt):

Selv om loven kan udtrykkes i en række forbud og påbud, er loven dybest set 'uudtømmelig'. Når alt kommer til alt drejer det sig om kærligheden til Gud. Summen af de enkelte bud er kærlighed, hvorfor kærlighedsbudet sammenfatter budene. Kærligheden er derfor lovens fylde. Det er din pligt at elske Gud, og dernæst at elske din næste. Det betyder at Gud må have første prioritet, hvilket kræver selvfornægtelse ..rigtig skidt nyt for ateister, der sætter sig selv højest :-)

Kærlighed til næsten må først og fremmest give sig udslag i, at du hjælper ham eller hende til Gud - til at elske Gud. Hermed presses fordringen (..som jeg tidligere har skrevet om) op til idealitetens højeste - Kristus har gjort mere end det loven kræver. Når Kristus derfor gøres til det forpligtende eksempel og ideal, indebærer det en skærpet lovforkyndelse. Kristus som forbillede er det ideal, som også du skal opfylde. Hvis du ikke kan opfylde dette krav og leve som Kristus, er du skyldig til døden. At tro på Kristus er at blive 'samtidig med Kristus' og få del i nåden. Men den absolutte fordring slår evangeliet ikke af på - hvilket 'dagens selvmodsigelse' så præcist viser os.

Lovens egentlige formål er da heller ikke at gøre mennesket saligt. Loven har en pædagogisk funktion ved at den afslører synden og tilintetgør mennesket. Først når syndserkendelsen er indtrådt er mennesket rede til fællesskab med Kristus (Gud) - det er det jeg tidligere har omtalt som subjektivitetsprocessen. Mennesket selv er ikke i stand til at virkeliggøre fællesskabet med Gud, og loven kan ikke hjæle mennesket til at realisere subjektiviteten efter Guds bestemmelse. Subjektivitetsprocessen sker teonomt - ikke autonomt.

Ok, pointen er, at når 'site owner' igen og igen præsenterer os for sine påståede selvmodsigelser, så er der næsten hver gang tale om manglende forståelse og indsigt i den kristne dogmatik. Så hvis der sidder ateister derude, som synes, det er særligt bekræftende at læse disse 'selvmodsigelser', så tag lige og husk på, at det kun tager 2-3 minutter for enhver med bare lidt teologisk indsigt at pille dem fra hinanden.

Venligst
Jens

> Jens: »(jeg har altså ikke tid til at skrive på det her site, men det her altså for vigtigt)«.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at spamme min gæstebog?

top

Pynt nr. 21 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-05 22:01:58

Vedr. Dagens påståede selvmodsigelse:

Joda, der er da forskelle, når du sætter evangelierne op ved siden af hinanden. Men er det en 'selvmodsigelse'? Det er det der er spørgsmålet. Jeg er nødt til at blive lidt teoretisk:

De tre første evangelier i NT: Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet kaldes de synoptiske evangelier, fordi de opstillet i kolonner ved siden af hinanden, således at man kan se dem på én gang udviser mange lighedspunkter. Ligheden imellem dem angår det stof, dvs. de episoder o.l., der bringes, den rækkefølge, det bringes i, og selve ordlyden. Da der trods ligheder også er markante forskelle mellem evangelierne, og da Johannesevangeliets historie - præcis som du skriver om idag - på afgørende punkter er anderledes, kan man ikke gå ud fra, at ligheden mellem de synoptiske
evangelier blot afspejler de faktiske begivenheder og deres rækkefølge. Lighederne og forskellene
må forklares litterært, og den forklaringsmodel, der bedst kan forklare både ligheder og
forskelle, bør foretrækkes. Hvis man går ud fra, at mange af de forskellige episoder har været fortalt mundtligt i en periode, før de blev nedskrevet, og at hver evangelist har nedskrevet de episoder, han kendte, og i den rækkefølge, han mente rigtig (traditionshypotesen), kan man naturligvis forklare forskellene både i rækkefølge og ikke mindst i omfang (Mark. er meget mindre end både Matt. (ca. 2/3) og Luk. (ca. 1/2)); derimod kan man ikke forklare lighederne. Mener man omvendt, at alle tre evangelier går tilbage til det samme skriftlige forlæg, som muligvis var på aramæisk, der var hverdagssproget i Palæstina på Jesu tid (urevangeliehypotesen), kan man naturligvis forklare lighederne mellem de tre evangelier, men derimod ikke forskellene. Især lighederne i de sproglige detaljer gør det nærliggende at antage en direkte afhængighed, således
at to af evangelierne har kendt og benyttet det tredje (afhængighedshypoteserne). Den klassiske forklaring, der allerede forekommer hos Augustin (5. årh.), går ud fra, at Matt. er det ældste evangelium, som Mark. er afhængigt af, og at Luk.s forfatter har kendt og benyttet begge de to andre evangelier. Denne hypotese forklarer imidlertid ikke, hvorfor forfatteren til Mark. har
udeladt så meget af Matt.; dertil kommer, at Mark. gennemgående er skrevet på et mere primitivt
græsk. Ud fra disse iagttagelser blev den forklaring fremsat, at Mark. er det ældste af evangelierne, som forfatterne til Matt. og Luk. hver for sig har kendt og benyttet (Markushypotesen). Denne hypotese forklarer både forskelle og ligheder i sproglige detaljer: Mark. er enten fulgt eller forbedret, i rækkefølge: Matt. og Luk. overtager det synoptiske grundskema fra Mark. og afviger kun hver især fra Mark.-rækkefølgen, og i stof: Næsten hele Mark. findes i Matt. og Luk.; når de er så meget større skyldes det altså tilføjelser (som i en traditionskultur er mere sandsynlige end udeladelser). Denne hypotese blev fremsat i 1835 og er siden blevet næsten alment accepteret. Imidlertid forklarer Markushypotesen ikke ligheden i det stof, som Matt. og Luk. har tilfælles ud over Mark.-stoffet. Dette såkaldte fællesstof forklares ikke ved indbyrdes afhængighed mellem de to evangelier, da det er anbragt meget forskelligt i Mark.-rammen. Derfor er den hypotese fremsat, at Matt. og Luk. er afhængige af en fælles kilde ud over Mark. (tokildehypotesen). Denne hypotese slog for alvor igennem i 2. halvdel af 1800-tallet. Denne fælles kilde, kaldet Q (af det tyske ord Quelle), er ikke længere kendt; det er altså en hypotetisk størrelse, hvorfor mange er skeptiske over for dens eksistens. Dertil kommer, at det fælles stof for det meste er Jesus-ord, ikke fortællinger (man har derfor også kaldt den for logie-kilden). Ud over fællesstoffet rummer de to store evangelier også en del særstof, ikke mindst Luk. (ca.1/3). Hvor det stof kommer fra, har vi ingen mulighed for at efterspore.
Grundlæggende fortæller Joh. den samme fortælling om Jesus som de synoptiske evangelier. Det
begynder med Johannes Døber ligesom Mark. (men om Jesus bliver døbt, henstår i det uvisse), og
det slutter med Jesu korsfæstelse og opstandelse. Men det fortæller den samme historie på meget
forskellig vis. Under det sidste måltid (kap. 13) holder Jesus ’afskedstalerne’ (kap. 14-16 + 17). De handler om tiden efter Jesu død. Bl.a. stiller Jesus den såkaldte Talsmand eller på græsk: Paraklet (’advokat’) i 32 udsigt, som skal træde i Jesu sted og gøre Jesu åbenbaring forståelig for disciplene; det er Joh.s udgave af Helligånden (..et emne vi tidligere har debatteret passioneret her på dette site - husker du nok!).
Det kan være vanskeligt at tidsfæste Joh. Normalt daterer man det til ca. 90 e.Kr. eller senere;
men der er i virkeligheden ingen afgørende argumenter mod en tidligere datering, ligesom en datering
i det 2. årh. heller ikke er umulig. Men det afgørende for mig er, at Joh. afspejler et andet åndeligt miljø end de synoptiske evangelier.

Jeg håber ovenstående bidrager til forståelsen af evangeliernes som et fælles videnesbyrd om Jesu liv. De fortæller om hans optræden som forkynder og undergører,som lærer og ’politiker’, og det gør de fyldestgørende for den troende - ikke 'på trods af' men netop 'på grund af', at de er forskellige. Derfor er der ikke tale om en 'selvmodsigelse'.

Venligst
Jens

PS: Vusi dog... dit indlæg altså, come on... jeg nøjes blot med at ønske dig tillykke med dit nye job!!

> Jens: »Joda, der er da forskelle, når du sætter evangelierne op ved siden af hinanden«.

Når to evangelier siger det modsatte, har vi en selvmodsigelse. Så langt er vi enige.

Resten af din ordflom læste jeg ikke.

top

Pynt nr. 80 Navn: Vusi
Tidspunkt: 2014-02-05 21:18:02

Hej Jens.
Den, der tror på julemanden, ville også ønske, det var jul hver dag! Du kan så, efter din egen logik, lige så godt tro på julemanden som på Gud, så hvorfor gør du så ikke det? Sandsynligheden for, at Gud eksisterer, er lige så stor - eller lille - som for, at julemanden eksisterer. Der er lige så få beviser - dvs. ingen - for Guds eksistens som for julemandens. Der er lige så meget - eller lidt - der tyder på Guds eksistens som på julemandens. Troen på julemanden kan også - måske - få folk til at opføre sig ordentligt med udsigten til at få gaver eller fraværet af dem, hvis man ikke gør det, lige som Gudstroen - måske - kan få folk til at opføre sig ordentligt med udsigten til frelse (paradis) eller fraværet heraf (helvede), hvis man ikke gør det (synder). Alligevel tør jeg godt gætte på, at du helt bevidst ikke tror på eksistensen af en rigtig julemand, og hvad dertil hører. Du har altså foretaget et bevidst valg om, hvilken usandsynlig og ubeviselig imaginær eventyrfigur du vil tro på. Og dermed falder dine kringlede "filosofiske" udredninger ("Mennesket kan ikke VÆLGE at tro på Gud.") fra 29. og 31. 1. fuldstændig fra hinanden. Se, det var jo morsomt at fange dig i dit eget spind!

top

Pynt nr. 19 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-05 15:45:33

Dagens selvmodsigelse er ikke en selvmodsigelse. Tværtimod. Joh adskiller sig fra de synoptiske evangelier på flere områder. Lad mig uddybe:

I Joh. er Jesu guddommelighed ingen hemmelighed; tværtimod er det hævdelsen af denne, der
provokerer både tro og afvisning. Afvisningen knyttes til en manglende evne til at forstå; ofte fremstilles modstanderne ironisk gennem de berømte johannæiske ’misforståelser’. Tro og forståelse
hænger tilsvarende sammen; Joh. sigter mod en kognitiv gennemlysning af Jesus som åbenbarer.
Åbenbaringens indhold består dog stort set kun af Jesu forkyndelse af sin egen identitet som Guds
søn. Troens effekt er en overgang fra døden til livet, allerede her i dette liv. Denne opfattelse har man kaldt realiseret eskatologi (eller præsentisk eskatologi), dvs. ’de sidste tider’ – i betydningen: afgørelsen af menneskets evige skæbne – er allerede indtrådt ved mødet med Jesus.

Venligst
Jens

> Jens: »I Joh. er Jesu guddommelighed ingen hemmelighed;«.

Det er jo det, jeg skriver. De synoptiske evangelier — specielt Markusevangeliet — fortæller, at Jesus værner om Messiashemmeligheden: Han beordrer sine disciple, de folk, han helbreder, og de dæmoner, han driver ud, at de ikke må afsløre, hvem han er.

Johannesevangeliet fortæller derimod, at Jesus gladeligt tværede sin guddommelige status ud i ansigtet på enhver, der gad at høre det.

Det må siges at være to ret modstridende beretninger. Se: Gud eller Andreas?, Hemmelig Kristus og En offentlig hemmelighed .

top

Pynt nr. 88 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-05 14:58:22

Vusi - jeg er enig med dig: Hvis man kan tro på Gud med samme tillid, intensitet, håb og forventning som et barn tror på julemanden, så ville man ønske, det altid var jul.

top

Pynt nr. 24 Navn: Vusi
Tidspunkt: 2014-02-04 23:55:36

Hej Jens.

Vred? Er jeg vred? Nej, dét er jeg bestemt ikke, for var jeg det, gad jeg da virkelig ikke spilde tid ved tasterne på det her. Faktisk er jeg det modsatte: Jeg morer mig kosteligt over dine indlæg! Jeg har selvsagt mødt og møder mange kristne i min dagligdag, men sjældent nogen så indbildte som dig. Det er det morsomme ved det. Især da jeg læste din indlæg d. 3.2., hvor jeg morede mig over, at du da må have været pløre fuld, da du skrev det. Og hvis du ikke var stang drukken, har du virkelig hårdt brug for en psykiater. Jeg vælger det positive og tror på, at du var pløre fuld - det er jo sådan en ærlig sag, og de fleste af os har jo nok også prøvet den tur.

Men bortset fra det, så læste jeg den artikel, du linkede til, og som jeg bestemt ikke opfatter som et angreb. Hvorfor skulle jeg dog opfatte det som et angreb? Og hvorfor har du dog så dystre og negative tanker, at du på forhånd tror, at det kan opfattes som et angreb?. Er du ikke blevet ædru endnu? Men hvad skulle jeg med den artikel? Her kom jo intet nyt frem, bare det sædvanlige kristne snik-snak: Everything goes, når man er presset og febrilsk vil holde på sin indbildskhed (læs: kristentro): Hvis der sker en noget godt (og skide værre med alle de andre, som det gik skidt), er det Guds skyld, og man takker Ham, og hvis der sker en ondt er det tilfældighedernes spil, og det er ikke Guds skyld, eller også er Guds veje uransagelige. Så er kristentroen dækket ind i hoved og r... Jeg hæftede mig dog ved en sætning (en slags kristen konklusion) i artiklen: "Hvis Jesus virkelig var den, han sagde, han var, så vil Gud også være den Gud, Jesus sagde, han var." Læste du mit indlæg om julemanden? Prøv at lave en lille ændring: "Hvis nissen virkelig var den, han sagde, han var, så vil julemanden også være den julemand, nissen sagde, han var." Hvad er forskellen bortset fra et par personer? Kristentro eller julemandstro - forskellen er ens.

Så hvad i alverden kan jeg bruge den artikel til? Jeg har jo hørt på den sang i årevis, mens jeg var troende. Kom dog op med noget nyt i stedet for denne evindelige automatiske telefonsvarer. Du hentyder til "...den situation du [jeg] er i." Hvilken situation? Altså rent bortset fra, at jeg lige har fået mit ønskejob, og som sådan er ret så meget ovenpå! Og i den situation har jeg overhovedet ikke brug for hverken Gud, Jesus eller kristendommens tungsind, lige så lidt som nogen af bemeldte herrer hjalp mig med jobansøgningen! Konklusion: Eventyrfigurerne Gud og Jesus er nytteløse i den virkelige verden!
Hvis du måske tænkte på den tragiske situation, hvor mit nære familiemedlem døde, så er det faktisk en del år siden, og det er jeg kommet mig over for længst og har lært at leve positivt med tabet og savnet. Her har Gud og Jesus heller ikke været til nogen nytte, men jeg har da så sandelig heller ikke spildt tid på at søge trøst hos disse imaginære støttepædagoger. Faktisk havde jeg droppet troen længe inden tragedien indtraf. Det var den øvrige familie, som satte lysene, ikonerne, krucefikset m.m. op, bad bønnerne, hentede præsten osv., mens jeg kiggede på hele det scenarie lidt fra sidelinjen og tænkte #for jeg slyngede det selvfølgelig ikke lige i hovedet på de andre#: "Kære familie, det hjælper jo ikke det fjerneste alt det der." Og selvfølgelig fik jeg da ret, vores kære døde. Dog havde tragedien den effekt, at en af de mest troende i familien efterfølgende droppede troen i erkendelse af, at Gud og Jesus var fraværende, da det virkelig gjaldt, og derfor ikke findes. Vedkommende fik aldrig #til dato# troen tilbage og godt for det. De øvrige lever mere eller mindre videre i deres religiøse tåge- og fantasiverden, den de har kendt altid og føler sig trygge ved, for det ukendte, ateismens ufattelige frihedsrum, er nok for overvældende. Og fred være med det, jeg holder jo af dem alligevel.

top

Pynt nr. 82 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-04 15:23:27

Kære 'Jeg er', 'JHVH' eller hvad du nu føler dig som idag.

Jeg kan mærke, at AFSLØRINGEN af dig som en stakkel og en spradebasse gør nas i ego'et. Og jeg kan love dig, at jeg skal ihukomme dig dette med jævne mellemrum herinde i dit eget 'guddommelige rige'.

Når jeg går hårdt til værks nu, er det fordi, du har været uærlig, og når jeg kalder dig 'stakkels' er det fordi, jeg ved, du søger Gud. Hvordan kan jeg vide det? Fordi dét har du selv sagt, læs debat indlæg d. 31/1 - hvor du ordret skrev:

"...faktisk er det én stor efterlysning. Af den gud, der konstant vender sit udvalgte og elskede folk ryggen, hver gang det ikke lystrer".

Mens du gumler lidt på, hvordan dælen du nu skal vikle dig ud af denne 'omklamring', kan du jo studere Kol 2,8 - i ventetiden.

(Jeg står stadig til disposition for samtale)

Venligst
Jens

top

Pynt nr. 45 Navn: IAM
Tidspunkt: 2014-02-04 14:48:44

Hej Jens

Her i ventetiden vil jeg blot fortælle dig, at jeg ikke gider forholde mig til dine KlogeÅge analyser. De er i mine øje på grænsen til det væmmelige. Og jeg kan ikke forstå, hvad de bibringer.

Jeg har prøvet at komme i dialog med dig, og da du ikke kunne lide mine svar, fortalte du mig, at vi faktisk befandt os på en bane, som du havde kridtet op i mellemtiden. Fint, du fik det som du ville – jeg erklærede mig villig til at diskutere på Biblens egne præmisser; hvorefter du har snakket om alt muligt andet. Skulle du vende tilbage til din angivelige interesse, stiller jeg mig gerne til rådighed. Ellers må du tage til takke med at høre dig selv snakke.

Mvh.

top

Pynt nr. 0 Navn: IAM
Tidspunkt: 2014-02-04 11:06:02

"Jeg opfatter nedenstående svar fra IAM som en FULD tilståelse: IAM og 'site owner' er én og samme person."

Og med din hang til fordybelse har du formentlig set sideejerens tilståelse lidt længere nede.

Hvorfor smider du ikke bare din mailadresse,hvis du er så syg efter at få brev fra folk, du ikke gider snakke med.

Hvordan går det med spørgsmålene - er du blevet lidt klogere på Biblen på dens egne præmisser?

Mvh.

top

Pynt nr. 87 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-04 10:38:31

Jeg opfatter nedenstående svar fra IAM som en FULD tilståelse: IAM og 'site owner' er én og samme person.

Men hold fast - der er mere, og nu bliver det virkelig patetisk:

Bemærk brugernavnet 'IAM'. Sæt mellemrum ind, og det bliver til 'I AM'. Nu står der pludselig 'Jeg er' på engelsk. Guds navn er JHVH. Ingen ved, hvordan det udtales, men det betyder 'Jeg er'.

IAM = 'Jeg er' = JHVH = Gud

Så hvad har vi her?

Vi har en person som ejer dette site, men som samtidigt har dobbeltidentitet som 'Gæstebogsskribent' under navnet 'IAM'.

Personen definerer sig selv som ateist, men identificerer sig med Gud (IAM = JHVH).

Personen (IAM) beskæftiger sig med Gud og sit eget gudsforhold i et omfang, der får en almindelig folkekirkepræst til at ligne en skulkende skoledreng. IAM er defineret af sit forhold til Gud så meget, at han ønsker at identificere sig med Gud. Må jeg bringe i forslag, at dit næste navn bliver 'Ego eimi', så har du en komplet samling, en 'treenighed' herinde i din egen skabelse.

Hm.. pludselig forstår jeg, hvorfor IAM lod sin 'vrede blusse op', da jeg tidligere anvendte beskrivelsen at være 'indkroget i sig selv'. Og jeg forstår også, hvorfor IAM klager over, at føle sig 'omklamret' af mine spørgsmål, fordi denne gang fik IAM IKKE lov at vriste sig fri.

IAM, det her er patetisk. Men mit tilbud står ved magt: hvis du vil mødes uden for dette gudsforladte site til fordybelse og samtale er du velkommen til at lægge din email. Så skal jeg kontakte dig i al venlighed. Det er et løfte.

Venligst
Jens

top

Pynt nr. 35 Navn: IAM
Tidspunkt: 2014-02-03 21:24:23

Nu er det sgu lige før det bliver for mærkeligt?!? Og lidt forstemmende, så langt du vil gå for at få folk i tale, som du ikke gider snakke med.

"det jo samtidigt afslører, hvor tung i optrækket jeg selv er."

Der er en ting, der mere end noget andet viser, hvor tung i optrækket du er. Jeg isolerede tre problemstillinger til dig:

...jeg siger, at Matthæus' treenighed (og tag bare missionsbefalingen med) er et falsum?

...jeg siger, at "hele verden" var en almindelig eufemisme på Jesu tid?

...jeg siger, at kristendommen oprindeligt var forbeholdt jøder?

Alle tre kan du finde svar på, hvis du læser Biblen på dens egne betingelser. Er det ikke morsomt? Det er sgu da morsomt! Lad os holde den dér, til du har fundet svarene. Det skulle være en smal sag for en god kristen som dig.

Mvh.

PS! Kierkegaard indgår ikke i svarene, selv om han vist hører til den bane, du så suverænt selv kridter op.

top

Pynt nr. 56 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-03 21:01:54

AFSLØRINGEN:

Ahhh...nu forstår jeg pludselig, hvad det er der foregår herinde. Det forklarer jo det hele: Det er gået op for mig at:

..den gode IAM og 'site owner' er én og samme person!!

He..he.. godt gjort. Hvorfor har jeg dog ikke set dette noget før?

Læg mærke til følgende:
1)Tone og sprog overalt på dette site er meget lig den tone og sprogbrug som IAM lægger for dagen i sine indlæg til mig.

2)IAM har en meget stor viden på dette felt - imponerende stor faktisk.

3)IAM og site owner har samme vanskelighed med at tage de udfordringer op, jeg giver ham (dem).

4)IAM er hurtig på aftrækkeren og svarer prompte (..fordi side er jo hans beskæftigelse).

5)Hvis man bladrer længere ned i gammel korrespondance, udviser IAM uforsigtighed og afslører sin dobbeltidentitet (næsten).

Og hvis jeg IKKE har ret, har site owner i IAM en copycat, der til hver en tid kan vikariere. Det er jo fantastisk OG forstemmende, at jeg ikke har set det før, fordi det jo samtidigt afslører, hvor tung i optrækket jeg selv er.

Men der er også nogle ting, der falder på plads: F.eks IAM's pinagtige udfald mod 'Treeningheden' - IAM er jo selv kun nået til en 'Toenighed' (..ok, bad joke). Det forklarer også IAM's indædthed over ikke at kunne holde 'bolden inde på banen' og svare igen med sin sædvanlige overlegne viden på de spørgsmål jeg sender over nettet (..ret beset Kierkegaaards spørgsmål).
Afsløringen bringer naturligvis hele dette sites legitimitet i fare. Det forklarer også, hvorfor IAM ikke vil modtage udfordringen at krydse klinger uden for dette site (via privat email) - fordi dette site er jo IAM's identitet og eksistensberettigelse, her har han sit publikum og 'kættere' som mig, der inviterer til livet uden for er jo en forbandet trussel. Måske det også forklarer, hvorfor så få andre ateister blander sig i diskussionerne - der er nok ikke så mange, der snuser rundt her, som jeg først antog. Ok, muligheden at de finder vores debat flad og ligegyldig er selvfølgelig også til stede :-)

Venligst
Jens

Nu rabler det. Hvordan vil du så forklare den ophedede diskussion, IAM og jeg havde, og som starter her, og ender her? Lyder det som en mand, der taler med sig selv?

top

Pynt nr. 51 Navn: IAM
Tidspunkt: 2014-02-03 14:52:03

Jamen Jens dog - Jeg tror du raser.

Hils Kierkegaard. På hans egne præmisser.

Mvh.

top

Pynt nr. 22 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-03 13:52:42

Præmissen er at diskutere bibelen på dens eget grundlag: teksterne (Sola scriptura). Det er 'banen'. Hvis man ikke kan lide banen eller hvis man ikke kan holde sig inden for stregerne, så kan man altid sige at 'banen' ikke er rigtig opmålt (= det og det passer ikke, er et falsum, politisk konspiration osv). Men det gør kampen uinteressant. Jeg gider ikke bruge timer på at løbe rundt uden for banen og skyde boldene talbage ind til dig. DET er respektløst. Hvad er din email - jeg tror, du er nemmere at tale med uden publikum?

Første Tilbage 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 Frem Sidste

Skriv i min Gæsτebοg