Bibelen's Gæsτebοg


top

Pynt nr. 56 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-17 17:49:07

Hvilken farve havde den yderklædning Jesus bar på sin dødsdag?

Er der en uoverensstemmelse? Mar 15:17; Mat 27:28
Eller er utilsigtede overensstemmelse, med til at bekræfte pålideligheden af det de skrev.

Var Jesus, som Markus siger, iklædt en purpurfarvet klædning den dag han døde, eller som Mattæus siger, iført en skarlagenrød klædning?

Begge dele kan være sandt. Purpur indeholder rød farve
Både Markus og Mattæus er enige om at klædningen til en vis grad var rød og har måske angivet den farve der forekom dem eller andre, at være den mest fremherskende.

Mattæus lægger vægt på den rødlige farve, „en skarlagenrød kappe“
Markus fremhæver den røde tone eftersom ’den purpurfarvet’ er en, farvenuance bestående af både blåt og rødt.

Vidner til den samme begivenhed nævner ikke altid de samme detaljer og bruger de samme ord!
Alt efter hvilken vinkel vidnerne så det fra, kan lysets tilbagekastning samt baggrunden have haft en indvirkning på hvilke af klædningens farvenuancer de fik øje på
Ib

Hej Ib

Hvad farve havde kappen?

Det er muligt, du synes, at skarlagenrødt og purpur er ét fedt, men det gjorde folk absolut ikke dengang. Hvis du klikker på den grønne knap med teksten "Kommentar", vil du se, hvorfor den purpur kappe ikke hører hjemme i Virkelighedens Verden.

top

Pynt nr. 88 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-17 15:21:48

Hvem så ham først?
Joh 20:1, 16; Mar 16:9

Mar 16:8; ”Da de kom ud fra graven, skælvende og stærkt bevægede, flygtede de derfra. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange … ”

Slutter beretningen med Markus 16:8; eller er der et eller flere ekstra vers, som i visse andre gamle bibelhåndskrifter?

Den lange slutning (der består af 12 ekstra vers) findes ikke i to af de ældste og mest anerkendte
græske tekstkilder fra det fjerde århundrede, Sinaitiske håndskrift, Codex Sinaiticus

Og en af de vigtigste kilder til den bibel vi har i dag, det vatikanske håndskrift Codex Vaticanus

Et syrisk håndskrift Syrus Sinaiticus, afskrifter af gamle syriske evangelier fra slutningen af det andet århundrede eller begyndelsen af det tredje, indeholder heller ikke denne lange slutning,

Desuden angiver Hieronymus og Eusebios, fra det fjerde århundrede, at den oprindelige beretning slutter med ordene “for de var bange”.

Ib

Hej Ib

Med andre ord: Slutningen af Markus er en nyere forfalskning.

Men det har jo ikke noget at gøre med selvmodsigelsen: Hvem så først Jesus efter opstandelsen?

top

Pynt nr. 94 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-10 09:23:06

Fra skabelsen til Abraham da han var 75 år ….

Bibelen oplyser ikke specifikke datoer for hvornår hver enkelt person er født i løbet af denne periode, på 1656 år, men giver en kronologisk oversigt over de mænd der levede dengang hvor ‘gamle’ de blev og angiver tidspunktet for hvornår jorden blev oversvømmet af vand “syndfloden”

Hvad nu hvis der var nogle få måneders afvigelser i hvert tilfælde?
Det er vel ikke noget problem!
Bibelen oplyser heller ikke specifikke datoer for hvornår andre bibelske personer bliver født!

Deres levetid overlappede hinanden så meget at der kun behøvedes tre mellemled for at beretningen kunne blive overleveret fra Sem til Moses, der skrev første Mosebog, det er med til at underbygge beretningens troværdighed og betydningen af at det ikke er opdigtede personer som også senere bliver bekræftedeaf bibelens slægtregistre ….

De jødiske fortolkninger af bibelens beretning er ofte ustabile og unøjagtige …

Ifølge ‘den rabbinske’ fortolkning blev verden og alt i den blev skabt på seks dage a 24 timer, og det første menneske, Adam, blev skabt samme år som ’verden’.

I første mosebog står der ikke’ at en skabelsesdag er på 24 timer, denne proces kan have varet millioner af år, og der kan have været flere tusind år mellem den første skabelsesdag og den sjette, før Adam blev skabt.

Den traditionelle jødiske tidsregning angiver Abrahams fødsel, efter vandfloden til år 292 f.v.t
Og udlægger det sådan at ’Tara var 70 år gammel da Abraham blev født’

Men bibelens kronologi angiver at Abrahams fødsel 60 år senere til år 352 f.v.t
Man behøver blot at læse videre i Bibelens beretning for at fastslå Taras virkelige alder ved Abrahams fødsel var 130 År. 1 Mo 11:26, 32; 12:4

Abraham var 75 år gammel da Tara døde i en alder af 205 år, og det indikere også at Abraham ikke var den førstefødte

Tiden fra Vandfloden til Abrahams fødsel, er 352 år
Fra Adam til Abrahams fødsel 1656 + 352 = 2008 år
Sem må være født da Noa var 502 år gammel
Disse tal hviler på oplysningerne i 1 Mosebog 11:10–12:4.
2 år fra Vandflodens begyndelse til Arpaksjads fødsel
35 år til Sjelas fødsel
30 år til Ebers fødsel
34 år til Pelegs fødsel
30 år til Re’us fødsel
32 år til Serugs fødsel
30 år til Nakors fødsel
29 år til Taras fødsel
205 år til Taras død, da Abraham er 75 år gammel
427 år i alt – 75 = 352

Hey
Det er et dier værk du har sammensat jeg kan godt se at du har lagt mange kræfter i det …mvh ib

Hej Ib

Det er svært at blive klog på formålet med dine indlæg. Er du uenig i noget, jeg har skrevet? Eller uenig med Bishop James Ussher, Conservapedia, forfatteren af Seder 'Olam Rabbah, Alfred von Gutschmid eller med Theodor Nöldeke?

Hvis du havde kigget i sektionen, ville du have set, at jeg har afsat en hel side til perioden omkring Abraham: Fra syndfloden til udvandringen til Egypten.

Og ikke nok med det. Jeg har også dedikeret en hel side til at forklare, hvorfor de forskellige Bibler har det så svært med Abraham og hans far, og hvorfor de forskellige sekter er nødt til at manipulere teksten på hver sin vis.

Her er forklaringen, og i glade farver: De første 20 patriarker plus 2

top

Pynt nr. 3 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-08 21:22:27

Hey jo og din hjemmeside er meget inspirerende men jeg har nok en anden synsvinkel det kunne jo være at jeg kunne bidtage med noget nyt
Kh Ib🤔

Hej Ib

Hvis du vil bidrage med noget nyt, så kunne jo tage udgangspunkt i den kronologi, som jeg har skrevet, og som jeg har brugt ret mange uger på at skrive, og så fortælle, hvor du er uenig.

top

Pynt nr. 69 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-08 20:36:48

Er beretningen om Noa og den store oversvømmelse “syndfloden” fup eller fakta!
Den verslige historie kan ikke føre os så langt tilbage til i historien🤔

Bibelskribenterne Ezra og Lukas har taget Noa med i Israels historiske beretning, Metuʹsalem der var søn af Enok; fader til Lemek og farfader til Noa., blev 969 år gammel hørte til menneskeslægtens “ottende generation.” Lu 3:36 -38; 1 Kr 1:1-4

Metusalem døde samme år som ’syndfloden’ kom, men Bibelen siger at han døde, ikke’ at han omkom som følge af Guds dom. (“Metusalem levede altså i 969 år, og så døde han.”) 1 Mo 5:27

Af første mosebog fremgår det at der fra “Adams skabelse” til Vandfloden i alt var 1656 år
1 Mosebog 5:1-29 og 7:6.

130 år fra Adams skabelse til Sets fødsel
105 år derfra til Enosj’ fødsel
90 år til Kenans fødsel
70 år til Mahalal’els fødsel
65 år til Jereds fødsel
162 år til Enoks fødsel
65 år til Metusalems fødsel
187 år til Lemeks fødsel
600 år Fra Noas fødsel til Vandfloden


I modsætning til den verslige historie er den bibelske kronologi godt skruet sammen, så det skulle være muligt at regne tiden ud til begyndelsen af menneskets historie.

Bibelen peger på vigtige årstal det stemmer med den verslige historie, for eksempel 539 f.v.t. det år perseren Kyros indtog oldtidens Babylon, denne historiske begivenhed er blandt andet blevet bekræftet af babyloniske kileskrifttekster samt historikerne Diodoros, Africanus, Eusebios og Ptolemæus.

Kyros udstedte efterfølgende sit frihedsdekret til jøderne i foråret 537 f.v.t. der markerede afslutningen for jødernes ‘70 års’ eksil i oldtidens Babylon der begyndte i 607 f.v.t. (Ezra 1:3)

Bibelen kronologi i forbindelse Israels kongers historie er meget detaljeret og adskille sig også på mange måder fra andre historiske værker
Ib

Hej Ib

Har du overhovedet kigget på min hjemmeside?

Jeg har en hel sektion, hvor jeg går Bibelens kronologi igennem: Tidslinje: Fra verdens skabelse til Jerusalems fald.

top

Pynt nr. 75 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-06 23:05:29

De tre synoptiske😉
Var Evangelieskribenterne plagiatorer?
Man har konkluderet at ’lighederne’ i de første tre evangelier undertiden kaldet synoptiske, og evangelieskribenterne i vid udstrækning skrev af efter hinanden …
Blandt andet at Markus må have skrevet sit evangelium først, da det tilsyneladende ikke bidrager med noget nyt i forhold til Mattæus- og Lukasevangeliet
Markusevangeliet indeholder vigtige detaljer som ikke findes i de andre evangelier
• Jesus havde set rundt på farisæerne med vrede, dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed (Mar 3:5)
• Johannes og Jakob fik tilnavnet Boanerges (Mar 3:17)
• Kvinden med de stadige blødninger havde givet alt hvad hun ejede (Mar 5:26)
• Herodias bar nag til Johannes Døber, og Herodes nærede frygt for Johannes og holdt ham beskyttet (Mar 6:19, 20)
• Jesus opfordrede sine disciple til at hvile sig lidt (Mar 6:31)
• farisæerne vaskede deres hænder op til albuen (Mar 7:2-4)
• Jesus tog børnene i sine arme (Mar 10:16)
• Jesus fattede kærlighed til den unge leder (Mar 10:21)
• Peter, Jakob, Johannes og Andreas begyndte at spørge Jesus da de var for sig selv (Mar 13:3)
• en ung mand efterlod sin linnedklædning (Markus 14:51, 52)
• Desuden omtales en af Jesu lignelser og to af hans mirakler kun i Markusevangeliet.
• Mar 4:26-29;7:32-37; 8:22-26.
Kritikere har også antaget at Mattæus og Lukas benyttede Markusevangeliet som grundlag for udarbejdelsen af deres evangelier, og at de blandet andet skulle have benyttet en supplerende kilde et såkaldt dokument Q, som tilsyneladende ikke eksisterer.🤔
Markus var ikke et øjenvidne!
Ifølge de ældste overleveringer var det Markus der skrev og apostlen Peter der leverede de grundlæggende oplysninger til Markusevangeliet

Origenes fra det tredje århundrede, skrev at Markus evangeliet var „under Peters Vejledning“. (Eusebs Kirkehistorie, VI, XXV, 5)

Tertullian skriver: at Markusevangeliet „kan fastslås at være Peters, hvis tolk Markus var“.
(„Mod Marcion“ (IV, v)

At det var Peter der leverede oplysningerne, er ikke usandsynligt da Markus arbejde tæt sammen med apostlen Peter da han var i Babylon, hvor han omtaler „Markus som, min søn“. 1 Pet 5:13

Markus sættes også i forbindelse med Apostlen Peters mirakuløse udfrielse af fængslet: (Apg 12:12) “Efter at han Peter var blevet ‘klar over det’, tog han hen til Marias hus, hende der var mor til Johannes der blev kaldt Markus”
Markus’ jødiske navn var Johanan, på dansk Johannes, Hans latinske tilnavn var Marcus.

Mattæus

Origenes fra det tredje århundrede skriver ligeledes, at den forhenværende Tolder Matthæus, som senere blev en Jesu Kristi Apostel, var den første til at skrive et evangelium.
Han udgav det for de troende, der kom fra Jødedommen, og han skrev det på det hebraiske Sprog.“

Over 40 procent af stoffet i Matthæusevangeliet findes ikke i nogen af de andre evangelier.

Der er tale om mindst ti lignelser: hveden og ukrudtet (13:24-30), den skjulte skat (13:44), den værdifulde perle (13:45, 46), voddet (13:47-50), den ubarmhjertige træl (18:23-35), arbejderne og denaren (20:1-16), faren og hans to sønner (21:28-32), kongesønnens bryllup (22:1-14), de ti jomfruer (25:1-13) og talenterne (25:14-30).
Matthæus er den eneste der nævner at Jesus gentagne gange pointerede at der foruden ofre kræves barmhjertighed. (9:9-13; 12:7; 18:21-35)
Det er helt tydeligt at Mattæus, der både var en apostel og et øjenvidne, ikke behøver at plagiere Markus’ skrifter

Lukas var heller ikke øjenvidne!
Lukas var læge og en af apostelen Paulus’ medarbejdere, og siger om sin beretninger han har talt med øjenvidner og omhyggeligt har gået alle ting igennem forfra Lukas 1:3

Det fremgår af hans skrifter at han var veluddannet, og hans anvendelse af medicinske udtryk vidner om hans lægelige baggrund. — Lu 4:38;Apg 28:8.

Nogle påstår at beretningerne om Jesus’ liv der findes i evangelierne, blev ændret på et tidspunkt i det fjerde århundrede.

Et fragment af Johannesevangeliet der blev fundet i Egypten omkring år 1900.
Det er nu kendt som Papyrus Rylands 457 (P52) og opbevares på John Rylands Library i Manchester, England. Det indeholder den tekst der i moderne bibler er Johannes 18:31-33, 37, 38.

Det er det ældste eksisterende håndskriftfragment af De Kristne Græske Skrifter.
Mange forskere anslår at det er skrevet omkring år 125 efter vor tidsregning, blot hen ved et kvart århundrede efter at den originale tekst blev skrevet.
Teksten på fragmentet svarer næsten nøjagtig til den der findes i senere håndskrifter.

Den omstændighed at et eksemplar af Johannesevangeliet så tidligt var nået til Egypten, hvor fragmentet blev fundet, støtter den konklusion at Johannesevangeliet var blevet nedskrevet allerede i det første århundrede og af Johannes selv, sådan som Bibelen siger.

Johannesevangeliet er derfor skrevet af et øjenvidne.
M.v.h. Ib

Hej Ib

Det pudsige er, at Johannesevangeliet, der er det nyeste, også er det eneste, hvor forfatteren hævder, at noget af historien er fortalt af "den discipel Jesus elskede".

Det pudsige er også, at ingen ved, hvem det skulle have været: Hvem var Johannes / den Elskede Discipel?

top

Pynt nr. 95 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-06 16:19:07

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd.
Du mangler bare at forklare, hvordan faderen kan skabe både mænd og kvinder i "vores" billede.

Kvinder 👱‍♀️
Bibelen nedvurderer ikke kvinder eller regner hende for laverestående i forhold til manden?
På hebraisk er ordet for kvinde ’isjsjahʹ, der bogstaveligt betyder „mandinde“.

1 Mos. 2:18: „Derpå sagde Gud ‘HERREN’: ’Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.’“
Kvinden beskrives som en medhjælp der er ligeværdig og skulle komplettere manden

Da Gud skabte mennesket i sit ’billede’, så vi ligner ham, betyder det at vi blev skabt med nogle egenskaber som Gud selv har, deriblandt kærlighed empati og retfærdighed. (1 Mos 1:26)

Det var ikke noget der var forbeholdt mænd, de første mennesker fik en fælles
Handler det ikke kun om mænd, de første mennesker fik en fælles opgave at tage sig af Paradiset og sørge for at det kom til at fylde hele jorden for sig selv og deres efterkommere

Ib: »Da Gud skabte mennesket i sit ’billede’, så vi ligner ham, betyder det at vi blev skabt med nogle egenskaber som Gud selv har, deriblandt kærlighed empati og retfærdighed. (1 Mos 1:26)«

Med andre ord: Den sædvanlige bortforklaring med, at "ordene betyder noget andet".

Jeg håber ikke, at min kærlighed, empati og retfærdighed er skabt Guds billede, for Bibelen beskriver Gud som jordens mest ukærlige, uempatiske og uretfærdige røvhul.

top

Pynt nr. 81 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-06 14:20:38

Da Guds engel viste sig for Moses i den brændende tornebusk
Råbte en stemme til Moses ud fra tornebusken, og erklærede: „Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.“ (2 Mos 3:1-6)

Gud sagde til Moses Jeg er ’HERREN’ („Jahve“): Jeg viste mig for Abraham, Isak og Jakob som Gud den Almægtige, men mit navn, ’HERREN’ („Jahve“), gjorde jeg ikke fuldt ud kendt for dem. (2. Mos 6:2, 3)

Guds navn „Jahve“ er i virkeligheden en verbalform og betyder bogstaveligt „Han lader ske eller blive til“.

Selv om Abraham, Isak og Jakob kendte Jehovas navn, oplevede de ikke at se betydningen af Guds navn, at løfterne blive indfriet, for Abrahams vedkommende boede han i hundred år i telte i det land Gud havde ført ham til.
Det hemmelige navn?
Ifølge bibelen har Gud et navn, der adskiller sig fra beskrivende titler som „Gud“, „suveræne Herre“, „Skaber“, „Fader“, „den Almægtige“ og „den Højeste“,

Guds personlige navn er „Jahve“ - den form der foretrækkes af de fleste hebraiskkyndige, forekommer næsten 7000 gange i de hebræiske skrifter

Selv om Guds personlige navn ikke forekommer i de fleste bibeloversættelser og er blevet erstattet med titler som Herren … har Gud kun et personligt navn – han har selv valgt det ” Mos 3:15

Nogle mener at det var på grund af ’jødisk tradition’ at Guds navn blev erstattet med ordet ’Adhonaj eller Ælohim’ når de læste højt fra skrifterne, og at jødiske rabbinere begyndte at mene at guds navn var for helligt til at udtale navnet, repræsenteret ved tetragrammet – (JHWH)

Mange opslagsværker nævner at navnet ophørte med at blive brugt omkring år 300 f.v.t.
På grund af den omstændighed at tetragrammet, tilsyneladende ikke forekommer i Septuaginta, i den første oversættelse af De Hebraiske Skrifter til græsk, som blev påbegyndt omkring 280 f.v.t.

Det er sandt at de mest komplette håndskrevne eksemplarer af Septuaginta som man nu kender, konsekvent følger den praksis at sætte de græske ord Kyʹrios (Herre) eller Theosʹ (Gud) i stedet for tetragrammet. Men disse mere omfattende håndskrifter kan kun dateres til det 4. og 5. århundrede e.v.t.

Men der er fundet langt ældre eksemplarer, i fragmentarisk form, som viser at de tidligste udgaver af Septuaginta indeholder Guds personlige navn.

Et af disse er fragmenterne af en papyrusrulle af en del af Femte Mosebog, registreret som P. Fouad Inventory No. 266. dateres til det 1. århundrede f.v.t.,
På disse fragmenter forekommer tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift alle de steder hvor det forekommer i den hebraiske tekst der er oversat fra

Berleburgerbibelen har denne interessante gengivelser.
For eksempel lyder Anden Mosebog 6:2, 3: „Videre talte Gud til Moses og sagde til ham: Jeg er HERREN! Og [jeg] viste mig for Abraham, Isak og Jakob som en tilstrækkelig Gud; men ved mit navn JEHOVA blev jeg ikke kendt for dem.“
I en note betegnes „Jehova“ som „det særskilte eller erklærede navn“.

Johann Ecks oversættelse fra 1558 af Anden Mosebog 6:3 lyder: „Jeg er Herren, som åbenbarede mig for Abraham, Isak og Jakob [som] Gud den Almægtige: og mit navn Adonai har jeg ikke åbenbaret for dem.“
Johann Eck tilføjede en marginalnote til verset: „Navnet Adonai Jehoua.“
KH IB

Guds navn

top

Pynt nr. 53 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-06 10:53:54

Er Gud han eller hun køn?
Hvad siger Bibelen?

I den bøn Jesus lærte sine disciple … står der
Mattæus 6: 9 I skal derfor bede på den her måde: ‘Vores Far i himlene, lad dit navn blive helliget.

I forbindelse med Jesus’ afsluttende bøn da han forberedte sine disciple på at han snart skulle forlade dem!

Joh 17:1, 2
“Dette sagde Jesus, og han så op mod himlen og sagde: “Far, tiden er kommet. Ophøj din søn så din søn kan ophøje dig. For du har givet ham myndighed over alle mennesker så han kan give evigt liv til alle dem som du har givet ham.”

Det hebraiske ord ’av der oversættes med ‘fader’ og det græske ord patērʹ anvendes i flere forskellige betydninger: om den der har avlet eller er fader til en anden (Ord 23:22; Zak 13:3; Lu 1:67)

Som Skaber kaldes Gud Fader.

“Men du, Jehova, er vores Far. Vi er leret, og du er vores Pottemager; vi er alle et værk af din hånd.” Esajas 64:8
“For ved ham lever vi, og bevæger vi os, og er vi til, sådan som også nogle af jeres digtere har sagt: ‘For vi er også hans børn.’
Når vi altså er Guds børn, må vi ikke mene at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er kunstnerisk udformet ud fra menneskers tanker.” Apg 17:28, 29.


😉

Hej Ib

Det passer vel fint sammen med det, jeg skrev til Jens-Peter for 2 uger siden: Bibelen er skrevet af mænd og for mænd.

Du mangler bare at forklare, hvordan faderen kan skabe både mænd og kvinder i "vores" billede.

top

Pynt nr. 84 Navn: Ib
Tidspunkt: 2023-03-05 22:36:51

2 Mosebog 6,2 Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jeg er HERREN!
2 Mosebog 6,3 For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem.

6:3 — I hvilken forstand var Guds navn ikke blevet gjort kendt for Abraham, Isak og Jakob? Disse patriarker brugte det guddommelige navn og modtog løfter fra Jehova, men de kendte ikke eller havde endnu ikke oplevet Jehova som den der fik disse løfter til at gå i opfyldelse. — 1 Mosebog 12:1, 2; 15:7, 13-16; 26:24; 28:10-15.

Hej Ib

Jeg formoder, du hentyder til dagens selvmodsigelse: Det hemmelige navn, som alle kendte, der handler om den brændende busk.

Jeg har svært ved, at se, det kan bortforklares. Gud siger: »Jeg er HERREN!« til Moses og fortsætter: »under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem«.

Alligevel kan vi bladre tilbage til Første Mosebog og se, at han havde sagt »Jeg er HERREN« til Abraham (1 Mosebog 15,7) og »Jeg er HERREN« til Jakob (1 Mosebog 28,13).

Hvorfor er det »Jeg er HERREN!«, som Moses fik, bedre end det »Jeg er HERREN!«, som patriarkerne havde fået?

top

Pynt nr. 93 Navn: Jens-Peter
Tidspunkt: 2023-02-12 10:28:34

Hej

Nu er der snak om hvorvidt Gud er en mand eller ej. Hvilket pronomen blev der brugt på græsk og på hebraisk om gud? Eller på de øvrige mellemøstlige sprog dengang? Kan man roligt regne med, at alle for 2000 år siden anså gud som værende en mand? Jeg husker en historie om, at Adam blev skabt i guds billede, men jeg ved ikke hvilket ord, der præcis blev brugt. Adam kan jo både ses som "mand" og som "menneske".

Hej Jens-Peter

For at tage det (næst)sidste først, så er både mænd og kvinder skabt i Guds billede.

1 Mosebog 1,26 Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."
1 Mosebog 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Og der står vel at mærke ikke noget om, at Gud kun skabte 1 styks mand og 1 styks kvinde. Gud havde lige skabt en vrimmel af væsener i havet og fyldt jorden op med landdyr, så hvorfor skulle han ikke også have fyldt jorden med en vrimmel af mennesker?

Det er først i den anden skabelsesberetning i kapitel 2, at han starter med et enkelt menneske, Adam, der bliver skabt før dyrene.

Og hvordan kan Gud så skabe både mænd og kvinder i sit billede? Og hvorfor taler han til sig selv i flertal: »Lad os skabe […] så de ligner os«? Det skyldes, at Guds ene navn, Elohim, helt bogstaveligt betyder "guderne og gudinderne".

Men bortset fra denne nærmest panseksuelle indledning med guder og gudinder, der skaber mænd og kvinder i deres billede, er der ikke meget at komme efter i Bibelen. Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og Gud er utvetydigt en mand. I den græske teksttradition, Septuaginta, bliver Guds andet navn, Jahve / Jehovah, oversat til "kurios", der betyder "herre", og det kaldes han jo også konstant i Det Nye Testamente.

I Det Nye Testamente bliver Gud konstant kaldet "faderen", men det gjorde han faktisk også allerede i Det Gamle Testamente. Gud ville være en fader for Salomon: »Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn« (2 Samuel 7,14); han er »faderløses fader« (Salmernes Bog 68,6); og »Herren […] er dog din fader og skaber« (5 Mosebog 32,6). Han har båret jøderne fra Egypten til Israel, »som en mand bærer sin søn« (5 Mosebog 1,31), og hver gang han sender plager over sit folk, er det »som en mand opdrager sin søn« (5 Mosebog 8,5).

2 Samuel 7,14: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag;
Salmernes Bog 68,6: Faderløses fader og enkers forsvarer er Gud i sin hellige bolig.
5 Mosebog 32,6: Er det måden at lønne Herren, du tåbelige, uforstandige folk? Han er dog din fader og skaber, det var ham, der skabte og formede dig.
5 Mosebog 1,31: I ørkenen så du, hvordan Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej, I vandrede, lige til I kom til stedet her."
5 Mosebog 8,5: Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn.

 

Jens-Peter: »Hvilket pronomen blev der brugt på græsk og på hebraisk om gud?«

Det er lidt tricky. Stedord (og navne) optræder nemlig ikke nær så ofte i den hebraiske og græske tekst, som den danske oversættelse kunne forlede os til at tro.

Hvis vi f.eks. vender tilbage til guderne og gudinderne i første kapitel, står der: »Gud så, at lyset var godt« (1 Mosebog 1,3). Men prøv at tjekke med denne interlineære oversættelse af kapitel 1. Vers 1,4 starter "u·ira elaim", der helt bogstaveligt betyder "og-han-ser, Elohim". Det er altså verbets bøjning og ikke noget stedord, der angiver kønnet.

Det vil sige, at selv i det allerførste kapitel er "guderne og gudinderne" grammatisk set en enkelt mand.

Sammenlign med kapitel 3, hvor »Kvinden så, at træet var godt at spise af« (1 Mosebog 3,6). Denne gang er verbet bøjet i hunkøn: "u·thra e·ashe", "og-hun-ser, kvinden".

 

Jens-Peter: »Adam kan jo både ses som "mand" og som "menneske".«

Det gælder for rigtigt mange sprog. Tænk på det engelske ord "man". Det danske ord "menneske" er jo også beslægtet med "mand" og "mænd".

"'âdâm" er også beslægtet med "'âdâmâh", der betyder jord; han er jo taget af jorden — i modsætning til kvinden, der som det eneste levende væsen er bygget af genbrugsmateriale.

Adam betyder også "rødmosset", så åbenbart brugte Gud rødt ler til at forme Adam.

top

Pynt nr. 21 Navn: Torkild
Tidspunkt: 2022-12-24 19:42:35

Hvem står bag denne interessante hjemmeside?

Hej Torkild

Min person er ikke vigtig. Jeg kan ikke prale af en uddannelse indenfor teologi eller gamle sprog.

Mit gebet er IT, og jeg kan bare ikke tåle vås og selvmodsigelser.

top

Pynt nr. 48 Navn: Hans
Tidspunkt: 2022-12-17 22:01:56

Hvor mange gange har gud fortrudt. Det vil jeg gerne når jeg kommer til at diskutere med Jehovas Vidner. Hilsen Hans.

Hej Hans

Det er en sjov tanke, og jeg tror ikke, nogen kan give et præcist tal.

I virkeligheden er hele skabelsesberetningen én lang kæde af fortrydelser: Først har Gud glemt at lade det regne, så der ikke er nogen planter. Da han får ordnet det, mangler der stadig et menneske til at dyrke jorden, så han bliver nødt til at skabe Adam. Så opdager han, at "Det er ikke godt, at mennesket er alene", så han skaber en flok dyr, som Adam kan gifte sig med. Da Adam ikke er interesseret, bygger Gud en kvnde af et ribben. Så siger han, de kan spise af alle træer, men der er alligevel ét træ, som de ikke må spise af. Da Adam og Eva bliver vildledt af den slange, som Gud også har skabt, bliver han gal i skralden og jager dem ud af Paradis, fordi der for resten var endnu et træ, Livets Træ, han heller ikke ville have, de spiste af. Først da det hele er for sent, og skaden er sket, sætter han en kerub til at vogte over træet. Sur som han er, fortryder han også, at han har givet slanger ben at gå på, og at kvinder kunne føde uden smerte.

Eksemplet viser, at det langtfra er altid, Biblen indrømmer, at Gud fortryder sine dumheder (som f.eks at skabe en langbenet slange, der lokker de første mennesker til at spise af det ubevogtede træ). Strengt taget er der vel tre slags "fortrydelser".

1) Gud gør noget, der bagefter viser sig at være mindre smart. Det sker i historien om Syndfloden, hvor Gud fortryder at have skabt menneskene, og derfor vælger at drukne næste alle mennesker og dyr:

1 Mosebog 6,7 og sagde: "Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem."

Gud fortrød også, at have udpeget Saul som jødernes første konge, og paradoksalt nok står der i samme kapitel to gange, at Gud ikke angrer, for han er ikke et menneske.

 

2) Gud kan sommetider "fortryde" sine trusler mod en befolkning, hvis de underkaster sig. Det skete især op til Jerusalems ødelæggelse, hvor Jeremias gentagne gange, fortalte jøderne, at jøderne kunne have undgået ødelæggelsen, hvis de havde opført sig ordentligt:

Jeremias 18,8 Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det.
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 18,10 Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det.

Jeremias 26,3 Måske vil de høre og vende om fra deres onde vej; så vil jeg fortryde den ulykke, jeg har planlagt mod dem på grund af deres onde gerninger.

Jeremias 26,13 Men I skal gøre jeres færd og jeres gerninger gode og adlyde Herren jeres Gud, så Herren fortryder den ulykke, han har truet jer med.

Jeremias 31,19 Når jeg vender om, angrer jeg; når jeg kommer til fornuft, slår jeg mig på hoften, for jeg fyldes af skam, jeg bærer min ungdoms skændsel."

Jeremias 42,10 Hvis I bliver boende her i landet, vil jeg bygge jer op og ikke jævne jer med jorden, jeg vil plante jer og ikke rykke jer op med rode, for jeg fortryder den ulykke, jeg har bragt over jer.

Jeremias 42,10 Hvis I bliver boende her i landet, vil jeg bygge jer op og ikke jævne jer med jorden, jeg vil plante jer og ikke rykke jer op med rode, for jeg fortryder den ulykke, jeg har bragt over jer.

Jonas 3,10 Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

Jonas 4,2 Han bad til Herren: "Ak, Herre, var det ikke det, jeg sagde, da jeg endnu var i mit land! Det var jo derfor, jeg ville flygte til Tarshish. Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken.

Her vil dine venner fra Jehovas Vidner sikkert indvende, at det ikke er en "rigtig fortrydelse". Det svarer jo mere til, at en rocker ikke klipper fingrene af sit offer, hvis offeret skynder sig at betale sin dummebøde.

Men at fortryde noget betyder, at man senere indser, at man har gjort noget mindre smart. Gud formodes jo at være alvidende, så han skulle gerne have vidst fra starten af, om folket vile adlyde eller ej.

 

3) Moses fik flere gange overtalt Gud til ikke at udrydde jøderne. Han gjorde det ved at spille på Guds stolthed.

Første gang var, da Gud ville dræbe jøderne for at danse om guldkalven. Moses sagde, at i så fald ville egypterne grine af Gud.

2 Mosebog 32,12 Hvorfor skal egypterne kunne sige: 'Han havde ondt i sinde, da han førte dem ud; han ville dræbe dem i bjergene og udrydde dem fra jordens overflade.' Vend dog om fra din glødende vrede, og fortryd den ulykke, du ville bringe over dit folk!
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 32,14 Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.

Gud var stadig sur på folket, så han nægtede at følges med dem i ørkenen. Moses måtte skrue bissen på, så Gud bøjede sig (dvs. "fortrød")

2 Mosebog 33,3 I skal til et land, der flyder med mælk og honning. Men jeg vil ikke selv drage op iblandt jer, for I er et stivnakket folk, og jeg kunne komme til at tilintetgøre jer undervejs."
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 33,15 Moses svarede: "Ja, hvis du ikke selv går med, skal du ikke føre os op herfra.
2 Mosebog 33,16 Og hvordan kan man overhovedet vide, at jeg og dit folk har fundet nåde for dine øjne, medmindre du går med os, og jeg og dit folk bliver begunstiget frem for alle andre folk på jorden?"
2 Mosebog 33,17 Herren svarede Moses: "Også det, du her siger, vil jeg gøre, for du har fundet nåde for mine øjne, og jeg kender dig ved navn."

Senere ville Gud igen, igen dræbe alle jøderne, men Moses mindede Gud om, at han ville blive til grin blandt egypterne og alle indbyggerne i landet.

4 Mosebog 14,12 Jeg vil slå dem med pest og tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et folk, der er større og mægtigere end de."
4 Mosebog 14,13 Men Moses sagde til Herren: "Hvad nu, hvis egypterne får det at høre? Du førte jo dette folk op derfra i din styrke.
4 Mosebog 14,14 Og hvad nu, hvis de fortæller det til indbyggerne i dette land? De har jo hørt, at du bor hos dette folk, Herre, og at du viser dig ansigt til ansigt, at din sky står over dem, og at du går foran dem i en skysøjle om dagen og i en ildsøjle om natten.
4 Mosebog 14,15 Hvis du nu dræber dette folk alle som én, vil de folk, som har hørt om dig, sige:
4 Mosebog 14,16 'Fordi Herren ikke magtede at føre dette folk ind i det land, han havde lovet dem, slog han dem ned i ørkenen'.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 14,20 Herren svarede: "På din bøn vil jeg tilgive dem.

Igen fik Moses Gud til at fortryde sine trusler.

top

Pynt nr. 46 Navn: Tom Levin Jakobsen
Tidspunkt: 2022-11-14 14:13:18

Åh, Gud. Hvor gad jeg godt at gå en snakketur med dig, Sørine Gotfredsen og Hans schou! Hvad er mon sandsynligheden for det?
Måske også Michael Levin Ellen anden biolog/forsker med indblik...

Nydelig kode!

top

Pynt nr. 24 Navn: Teccoxetto
Tidspunkt: 2022-08-04 12:39:42

Halløjsa.

Jeg fik lyst til at dele denne anmeldelse af en bog om Dr. Werner Best skrevet af Lars Ove Peters. https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/39500/43633

Dr. Werner Best har noget post festum fundet sig en varm fortaler. Lars Ove Peters har - i øvrigt uden Bests accept og mod hans vilje - udgivet dennes erindringer fra begyndelsen af 50'erne,
Udgivelsen turde vere overflødig. For 30 år siden kunne Bests apologia pro vita sua have været af interesse for et dansk publikum. I dag har vi fået andre og bedre analyser af Bests politik end hans egen fremstilling,
Som kildeedition kunne udgivelsen have været retfærdiggjort, men i den henseende har Peters leveret et aldeles uanvendeligt stykke arbejde.
Vi får ikke den originale tekst, men Peters' oversættelse (der ind imellem vidner om vaklende dansk sprogbrug)
Undertiden afbryder han oversættelsen for at give sine egne kommentarer uden altid få sat slutparentesen. Disse kommentarer yder ikke læseren megen assistance.
Udgavens største værdi forekommer at være, at den klart demonstrerer, at man skal lade de professionelle om at lave kildeeditioner.

Første Tilbage 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Frem Sidste