Bibelen's Gæsτebοg


top

Pynt nr. 34 Navn: Jens
Tidspunkt: 2018-02-28 22:45:52

Kære Hans
Du skriver, du går og venter i spænding på svar fra Thomas, som i et tidligere indlæg udfordrer side-ejer. Jeg skal ikke blande mig i den konkrete debat, men blot henvise til mange af mine debatter med side-ejer, som handler om det samme. Du kan søge på mit navn, og vil hurtigt opdage, at side-ejer har rigtig meget ugjort hjemmearbejde. Gå f.eks. til datoen '2014-11-06' og læs side-ejers svar. Det er meget sigende for hans faglige niveau. Han har han simpelthen ikke været i stand til at svare udover sine såkaldte 'one-liners' (..indrømmet - de er morsomme), hvilket er den præmis med hvilken man skal omgå denne hjemmeside. Jeg har utallige gange inviteret sideejer til debat, men han kan ikke rigtig levere substans, desværre. Så at Thomas ikke svarer, er ikke noget særsyn herinde. Siden her er skin-Deep, hver gang diskussionen bliver blot en smule teologisk / filosofisk eller kirkehistorisk. Men derfor kan man godt lade sig underholde på samme måde, som man kan lade sig underholde af Jehovas vidner. Jeg er fuldkommen overbevist om, at side-ejer er et søgende fortvivlet menneske, som ville finde meget inspiration i Kierkegaards tanker om - ja 'Fortvivlelsen'(...bemærk - jo hårdere jeg 'rammer sideejer', desto morsommere og mere harske bliver hans one-liners)
Venligst
Jens

Hej Jens

Nu klager du over mine one-liners, men forrige gang klagede du over "min ordflom".

Du er ikke let at gøre tilpas.

top

Pynt nr. 87 Navn: Jens
Tidspunkt: 2018-01-13 01:19:51

Men..jeg er altså ikke Lars Ove Peter. Resten af din ordflom læste jeg ikke.

top

Pynt nr. 59 Navn: Jens
Tidspunkt: 2018-01-11 15:21:04

Jeg mindes ikke at have udtrykt begejstring for Lars Ove Peters' skriblerier. De er sikkert udmærkede, men jeg har end ikke læst, hvad han/hun har skrevet. Jeg konstaterer blot, at du fejlagtigt tilskriver mig disse skriblerier. Jeg bruger stort set ingen tid herinde, idet sitet keder mig; alt er så forudsigeligt og unuanceret. Den eneste person der interesserer mig er DIG. Og hvad angår mit tilbud om at mødes og tale om dit livs ulykkelige kærlighed - Jesus Kristus - synes jeg du skulle tage at overveje det endnu engang. Måske jeg kan hjælpe dig til at hjælpe dig selv. Kun 'måske'. Venligst Jens

Hej Jens

Lars Ove Peters skriver bl.a under navnet "Armin", og efter din evige afsked dukkede du jo op igen 2016-03-31 for at rose Armin: »Hej Armin Armenius / Tak for et godt og indsigtsfuldt indlæg«.

Og et halvt år senere dukkede du igen op for endnu en gang at rose Armin: »Helt tilfældigt kom jeg forbi dette site, efter at have glemt siden i mange måneder. Og stort Hip..hip til Armin. Gode tunge indlæg fra den kant. Fortræffeligt«.

Jeg ræsonnerede som så, at hvis du kan se noget "godt og indsigtsfuldt" i Lars Ove Peters' indlæg, er du enten hans mor eller ham selv. Desuden har I begge den samme ubehagelige måde at argumentere på, de samme væg-til-væg indlæg, og den samme trang til at skulle bestemme over, hvad andre må sige. Som nævnt før kender Google ikke til nogen "Jens Lumholt Kristensen" andre stedet end her i gæstebogen.

Tak for tilbuddet om samtaleterapi, men jeg har altid været ateist. Jeg lider ikke af mere ulykkelig kærlighed til Jesus, end jeg gør til Tandfeen, Ganesh eller til den Papua Ny Guineanske muddergud, Pikkiwoki.

top

Pynt nr. 60 Navn: Jens
Tidspunkt: 2018-01-07 21:49:56

Hov...hvad er du det. Nu står det sørme 1-1. For meget lang tid siden påstod jeg - fejlagtigt - at site-owner og IAM var en og samme person. Nu er der en påstand ude d. 7. nov 2017 at jeg skulle optræde under dæknavnet 'Lars Ove Peter'. Men det er alså helt forkert. Jeg tager det som et udtryk for at I både husker og savner mig. Jeg savner skam også jer :-) - dog ikke så meget, at jeg hedder Lars Ove Peter.
Anyway, hvis der er noget jeg kan hjælpe jer med, er I velkomne til at skrive til mig igen. Jeg fornemmer, at der fortsat i site owner er en længsel så dyb som det dybe hav efter at erkende at tilværelsen indeholder en form for entydig mening bag det hele på trods af den oplevede tvetydighed. Site owner vil så gerne tro, men kan ikke. Det samme gælder måske også IAM, selv han/hun fremstår noget mere ureflekteret i sin retorik. Jeg har før tilbudt at mødes med site owner privat. Det tilbud gælder stadig. Ræk blot hånden frem.
Venligst Jens

Hej Jens

Tak for dit tilbud om et personligt møde, men eftersom du er så begejstret for Lars Ove Peters' skriblerier, var det måske bedre, om du tog over til Stensballe ud for Horsens og aflagde ham et besøg.

Han sidder altid og keder sig på denne årstid, og så kan han måske fortælle dig om sin korte karriere som religionslærerinde.

top

Pynt nr. 6 Navn: Jens
Tidspunkt: 2016-10-21 11:31:33

Helt tilfældigt kom jeg forbi dette site, efter at have glemt siden i mange måneder. Og stort Hip..hip til Armin. Gode tunge indlæg fra den kant. Fortræffeligt. Site-owner er blevet usædvanlig tavs. Hans one-liners er borte ! Jeg har en lille kommentar til ny-ateisternes forhold til Gud: Lone Frank (videnskabsjournalist) svarede på spørgsmålet under et foredrag, jeg var til. Hun forklarede, at ateister 'tror' ikke på noget og heller ikke på en 'ikke-gud'. Ateister mener, at verden er et 'fravær' af enhver intelligent skaberkraft. Dvs evolution er det som er på spil i enhver detalje, f.eks er 'barmhjertighed' en overlevelsesstrategi: "hvis jeg viser barmhjertighed mod min nabo, viser han det også mod mig næste gang jeg er på røven, og derved kan jeg øge mine chancer for overlevelse". Tilsvarede med tillid og håb osv - det er altså ikke tale om såkaldte før-kulturelle 'suveræne livsytringer' men blot om genetiske modifikationer / adaptioner altsammen med det formål at øge chancerne for overlevelse. Et kraftfuldt argument, der punkterer både Løgstrup, Kant og Kierkegaard, hvis man accepterer tænkningen. Venligst Jens

top

Pynt nr. 57 Navn: Jens
Tidspunkt: 2016-04-08 21:18:39

Hej Sideejer.

Jeg venter stadig på svar. På andet år nu... er du løbet tør for oneliners?

Det kommer sikkert som et chok for dig, men jeg har faktisk andet at bruge mit liv på end at underholde dig.

Kan du ikke snart finde en anden gæstebog at spamme?

top

Pynt nr. 45 Navn: Jens
Tidspunkt: 2016-03-31 14:02:01

Hej Armin Armenius

Tak for et godt og indsigtsfuldt indlæg. Jeg har selv forsøgt for efterhånden lang tid siden at få en lødig debat eller dialog med sideejeren, men han svarer aldrig særlig fyldestgørende på de spørgsmål, man stiller ham. Sideejeren benytter sig mest af ganske morsomme 'one-liners', men tør ikke gå ind i en reel diskussion. Derfor skal du ikke regne med at få noget svar på dit ellers udmærkede indlæg.

Jeg skrev et indlæg d. 6/11 2014, der handler lidt om det samme - nemlig den 'videnskabelige tilgang'. Dette indlæg har sideejeren trods flere opfordringer endnu ikke responderet på, og jeg regner ikke med at høre fra ham længere. Jeg kopierer det ind herunder til din orientering (..og sideejerens ihukommelse).
Venligst
Jens Lumholt Kristensen

6/11 2014 skrev jeg følgende:
Kære sideejer
Tak for svar. ”Drama” er åbenbart, hvad der skal til for at lokke dig ud af bunkeren. Jeg beklager selvfølgelig min tidligere fejlslutning, at du og I AM (JHVH) måske er samme person. Men det er jo svært at vide med sikkerhed, hvad der egentlig er sandt, når du insisterer på at gemme dig bag anonymitet.
Men nu hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg godt have lov at sige nogle ord om, hvorfor jeg synes din hjemmeside kræver et modspil, og jeg vil da sætte pris på, hvis du vil læse og (tør) kommentere det.
Min kritik af dit arbejde – og her tager jeg udgangspunkt i det du kalder ’dagens selvmodsigelse’ - går på, at du giver indtryk af ville anlægge et objektiv kirkehistorisk syn på bibelens tekster, dvs give læseren indtryk af, at du holder dig til kendsgerninger. Og det er selvfølgelig et helt legitimt forehavende, idet kirkehistorien beskæftiger sig ikke med Guds fodspor i historien, men med gudstroens faktiske forekomst hos mennesket.
Problemet er bare, at du i dit arbejde med teksterne hverken forholder dig kirkehistorisk professionelt til materialet eller undlader at ’prædike’; tværtimod under objektivitetens dække præsenterer du ’logiske slutninger’ overfor læseren. Lad mig først give et eksempel på, hvad forskellen er på ’historiker’ og ’prædikant’: For en kirkehistoriker er påskeevangeliet et vidnesbyrd om en opstandelsestro, som herskede i visse palæstinensiske kredse, i hvert fald fra midten af 30’erne i det første århundrede. For prædikanten er den samme tekst en dom over og en oprejsning af hans eget og hans tilhøres liv. Altså to forskellige måder at tilgå samme tekst. Men sådan gør du ikke. Når du bruger en frygtelig masse tid på at påpege unøjagtigheder i f.eks Det Nye Testamente (NT), giver du indtryk af kirkehistorisk objektivitet, men enhver der kender til historisk kildekritik ved, at vores viden om den første kristendom er og bliver hullet og i enhver henseende ufyldestgørende. Og havde man alle de kilder, som man altså ikke har, kunne det meget vel tænkes, at vi havde et ganske andet historisk billede af NT kristendom, end vi faktisk har. Det er et anerkendt kirkehistorisk faktum, som du (formentlig) godt ved, men alligevel vælger ikke at delagtiggøre læseren i og derved fører ham/hende bag lyset. Selvmodsigelserne og unøjagtighederne ER et vilkår for historikeren, når han eller hun tager teksterne under behandling undtagen for dig - du slås med forbavselse hver eneste dag! Når det er sagt, kan man bagefter spørge: hvad vil prædikanten sige? Jo, prædikanten vil mene, at det positivistiske i den sammenhæng ikke er centralt, men det fænomenologiske er. Dvs hvad gør teksterne ved dig, når du læser dem. Kierkegaard ville sige ”kig ikke på spejlet, men i spejlet”. Så joda, teksterne skal også ’fortolkes’. Men hver ting til sin tid, og ikke i én pærevælling.
Det er derfor min påstand, at hvad angår det kirkehistoriske er dit arbejde udygtigt, og afslører, at du ikke er teologisk, historisk eller metodisk lærd, idet din omgang med kilderne er lemfældig, tendentiøs og altid opblandet en ’prædiken’ (fortolkning) i den forstand, at du til sidst præsenterer læseren for en nærmest sokratisk sandhed a la ”..objektivt set var Jesus' karriere en eklatant fiasko” (citat fra ‘dagens selvmodsigelse’ d. 4. april 2014). Det kan godt være, du har ret, men det er bare ikke en konklusion du kirkehistorisk, metodisk kan komme frem til på baggrund af dette ene tekststykke - med mindre altså du på forhånd melder klart ud over for læseren, at det er den konklusion du ALTID vil nå til uanset HVAD der står i teksten. Det er ganske enkelt uvederhæftigt arbejde. Det er ævle-bævle. I heldigste fald kategoriseres din hjemmeside som dilettantisk og ligegyldig underholdning. I værste fald er der mennesker, der tager dine udsagn og slutninger til sig som 'gode varer'.

Nu kunne det være interessant med et respons fra din side, som er mere end ’oneliner’, så vi kan se, hvad du egentlig er lavet af.
Venligst
Jens Lumholt Kristensen

top

Pynt nr. 12 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-11-08 16:17:25

Super. Men jeg formoder, du slet ikke prøver at krybe uden om blot ved at levere en 'referenceliste', men at du fortsat grunder over et fyldestgørende svar på nedenstående indlæg?

top

Pynt nr. 75 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-11-06 21:59:25

ALTSÅ...., inden vi går til i ekstase over sideejerens skarphed og denne hjemmesides fuldkommenhed, kunne man tage sig tid til at læse nedenstående (efterhånden gamle) indlæg, der bevidst udfordrer sideejeren på hans arbejdes kvalitet.
Sideejerens svar kan læses til slut, og så er det op til den enkelte at vurdere, hvor kyndig sideejerens duplik fremstår.

Kære sideejer
Tak for svar. ”Drama” er åbenbart, hvad der skal til for at lokke dig ud af bunkeren. Jeg beklager selvfølgelig min tidligere fejlslutning, at du og I AM (JHVH) måske er samme person. Men det er jo svært at vide med sikkerhed, hvad der egentlig er sandt, når du insisterer på at gemme dig bag anonymitet.
Men nu hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg godt have lov at sige nogle ord om, hvorfor jeg synes din hjemmeside kræver et modspil, og jeg vil da sætte pris på, hvis du vil læse og (tør) kommentere det.
Min kritik af dit arbejde – og her tager jeg udgangspunkt i det du kalder ’dagens selvmodsigelse’ - går på, at du giver indtryk af ville anlægge et objektiv kirkehistorisk syn på bibelens tekster, dvs give læseren indtryk af, at du holder dig til kendsgerninger. Og det er selvfølgelig et helt legitimt forehavende, idet kirkehistorien beskæftiger sig ikke med Guds fodspor i historien, men med gudstroens faktiske forekomst hos mennesket.
Problemet er bare, at du i dit arbejde med teksterne hverken forholder dig kirkehistorisk professionelt til materialet eller undlader at ’prædike’; tværtimod under objektivitetens dække præsenterer du ’logiske slutninger’ overfor læseren. Lad mig først give et eksempel på, hvad forskellen er på ’historiker’ og ’prædikant’: For en kirkehistoriker er påskeevangeliet et vidnesbyrd om en opstandelsestro, som herskede i visse palæstinensiske kredse, i hvert fald fra midten af 30’erne i det første århundrede. For prædikanten er den samme tekst en dom over og en oprejsning af hans eget og hans tilhøres liv. Altså to forskellige måder at tilgå samme tekst. Men sådan gør du ikke. Når du bruger en frygtelig masse tid på at påpege unøjagtigheder i f.eks Det Nye Testamente (NT), giver du indtryk af kirkehistorisk objektivitet, men enhver der kender til historisk kildekritik ved, at vores viden om den første kristendom er og bliver hullet og i enhver henseende ufyldestgørende. Og havde man alle de kilder, som man altså ikke har, kunne det meget vel tænkes, at vi havde et ganske andet historisk billede af NT kristendom, end vi faktisk har. Det er et anerkendt kirkehistorisk faktum, som du (formentlig) godt ved, men alligevel vælger ikke at delagtiggøre læseren i og derved fører ham/hende bag lyset. Selvmodsigelserne og unøjagtighederne ER et vilkår for historikeren, når han eller hun tager teksterne under behandling undtagen for dig - du slås med forbavselse hver eneste dag! Når det er sagt, kan man bagefter spørge: hvad vil prædikanten sige? Jo, prædikanten vil mene, at det positivistiske i den sammenhæng ikke er centralt, men det fænomenologiske er. Dvs hvad gør teksterne ved dig, når du læser dem. Kierkegaard ville sige ”kig ikke på spejlet, men i spejlet”. Så joda, teksterne skal også ’fortolkes’. Men hver ting til sin tid, og ikke i én pærevælling.
Det er derfor min påstand, at hvad angår det kirkehistoriske er dit arbejde udygtigt, og afslører, at du ikke er teologisk, historisk eller metodisk lærd, idet din omgang med kilderne er lemfældig, tendentiøs og altid opblandet en ’prædiken’ (fortolkning) i den forstand, at du til sidst præsenterer læseren for en nærmest sokratisk sandhed a la ”..objektivt set var Jesus' karriere en eklatant fiasko” (citat fra ‘dagens selvmodsigelse’ d. 4. april 2014). Det kan godt være, du har ret, men det er bare ikke en konklusion du kirkehistorisk, metodisk kan komme frem til på baggrund af dette ene tekststykke - med mindre altså du på forhånd melder klart ud over for læseren, at det er den konklusion du ALTID vil nå til uanset HVAD der står i teksten. Det er ganske enkelt uvederhæftigt arbejde. Det er ævle-bævle. I heldigste fald kategoriseres din hjemmeside som dilettantisk og ligegyldig underholdning. I værste fald er der mennesker, der tager dine udsagn og slutninger til sig som 'gode varer'.

Nu kunne det være interessant med et respons fra din side, som er mere end ’oneliner’, så vi kan se, hvad du egentlig er lavet af.
Venligst
Jens Lumholt Kristensen

SVARET:

Hej Jens

Det er ikke svært at lokke mig ud af bunkeren. Jeg har et lille program, der hver morgen tjekker, om der har været indlæg i gæstebogen det sidste døgn.

Jeg er bare ikke klar over, hvad det er, du vil høre. Min side handler ikke om kirkehistorie, men om Bibelen. Det er derfor, adressen er biblen.info.

Hvorfor tjekker du ikke, om domænet kirkehistorie.info er ledigt, og opretter din egen hjemmeside? Så kan du kalde din side "Kirkehistorie for Tågehorn" eller noget i den retning.

Hej Jens

Du behøver ikke, at gentage dine gamle indlæg. Her er en komplet liste over dine tidligere epistler.

top

Pynt nr. 77 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-04-06 08:52:47

Kære sideejer
Tak for svar. ”Drama” er åbenbart, hvad der skal til for at lokke dig ud af bunkeren. Jeg beklager selvfølgelig min tidligere fejlslutning, at du og I AM (JHVH) måske er samme person. Men det er jo svært at vide med sikkerhed, hvad der egentlig er sandt, når du insisterer på at gemme dig bag anonymitet.
Men nu hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg godt have lov at sige nogle ord om, hvorfor jeg synes din hjemmeside kræver et modspil, og jeg vil da sætte pris på, hvis du vil læse og (tør) kommentere det.
Min kritik af dit arbejde – og her tager jeg udgangspunkt i det du kalder ’dagens selvmodsigelse’ - går på, at du giver indtryk af ville anlægge et objektiv kirkehistorisk syn på bibelens tekster, dvs give læseren indtryk af, at du holder dig til kendsgerninger. Og det er selvfølgelig et helt legitimt forehavende, idet kirkehistorien beskæftiger sig ikke med Guds fodspor i historien, men med gudstroens faktiske forekomst hos mennesket.
Problemet er bare, at du i dit arbejde med teksterne hverken forholder dig kirkehistorisk professionelt til materialet eller undlader at ’prædike’; tværtimod under objektivitetens dække præsenterer du ’logiske slutninger’ overfor læseren. Lad mig først give et eksempel på, hvad forskellen er på ’historiker’ og ’prædikant’: For en kirkehistoriker er påskeevangeliet et vidnesbyrd om en opstandelsestro, som herskede i visse palæstinensiske kredse, i hvert fald fra midten af 30’erne i det første århundrede. For prædikanten er den samme tekst en dom over og en oprejsning af hans eget og hans tilhøres liv. Altså to forskellige måder at tilgå samme tekst. Men sådan gør du ikke. Når du bruger en frygtelig masse tid på at påpege unøjagtigheder i f.eks Det Nye Testamente (NT), giver du indtryk af kirkehistorisk objektivitet, men enhver der kender til historisk kildekritik ved, at vores viden om den første kristendom er og bliver hullet og i enhver henseende ufyldestgørende. Og havde man alle de kilder, som man altså ikke har, kunne det meget vel tænkes, at vi havde et ganske andet historisk billede af NT kristendom, end vi faktisk har. Det er et anerkendt kirkehistorisk faktum, som du (formentlig) godt ved, men alligevel vælger ikke at delagtiggøre læseren i og derved fører ham/hende bag lyset. Selvmodsigelserne og unøjagtighederne ER et vilkår for historikeren, når han eller hun tager teksterne under behandling undtagen for dig - du slås med forbavselse hver eneste dag! Når det er sagt, kan man bagefter spørge: hvad vil prædikanten sige? Jo, prædikanten vil mene, at det positivistiske i den sammenhæng ikke er centralt, men det fænomenologiske er. Dvs hvad gør teksterne ved dig, når du læser dem. Kierkegaard ville sige ”kig ikke på spejlet, men i spejlet”. Så joda, teksterne skal også ’fortolkes’. Men hver ting til sin tid, og ikke i én pærevælling.
Det er derfor min påstand, at hvad angår det kirkehistoriske er dit arbejde udygtigt, og afslører, at du ikke er teologisk, historisk eller metodisk lærd, idet din omgang med kilderne er lemfældig, tendentiøs og altid opblandet en ’prædiken’ (fortolkning) i den forstand, at du til sidst præsenterer læseren for en nærmest sokratisk sandhed a la ”..objektivt set var Jesus' karriere en eklatant fiasko” (citat fra ‘dagens selvmodsigelse’ d. 4. april 2014). Det kan godt være, du har ret, men det er bare ikke en konklusion du kirkehistorisk, metodisk kan komme frem til på baggrund af dette ene tekststykke - med mindre altså du på forhånd melder klart ud over for læseren, at det er den konklusion du ALTID vil nå til uanset HVAD der står i teksten. Det er ganske enkelt uvederhæftigt arbejde. Det er ævle-bævle. I heldigste fald kategoriseres din hjemmeside som dilettantisk og ligegyldig underholdning. I værste fald er der mennesker, der tager dine udsagn og slutninger til sig som 'gode varer'.

Nu kunne det være interessant med et respons fra din side, som er mere end ’oneliner’, så vi kan se, hvad du egentlig er lavet af.
Venligst
Jens Lumholt Kristensen

»”Drama” er åbenbart, hvad der skal til for at lokke dig ud af bunkeren.«

Hej Jens

Det er ikke svært at lokke mig ud af bunkeren. Jeg har et lille program, der hver morgen tjekker, om der har været indlæg i gæstebogen det sidste døgn.

Jeg er bare ikke klar over, hvad det er, du vil høre. Min side handler ikke om kirkehistorie, men om Bibelen. Det er derfor, adressen er biblen.info.

Hvorfor tjekker du ikke, om domænet kirkehistorie.info er ledigt, og opretter din egen hjemmeside? Så kan du kalde din side "Kirkehistorie for Tågehorn" eller noget i den retning.

top

Pynt nr. 55 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-04-03 21:50:25

Ahh...Nina - det er nu småt med sideejerens forståelse for andre synspunkter. Hvis du scroller ned til omkring d. 4/2 2014 kan du se, hvordan sideejeren uden tøven viser mig døren, fordi jeg udtrykker mig anderledes end alle andre herinde, og beklikker hans teologiske forståelse, kildekritik og fortolkningsevne. Sideejer er glad for de rosende klap på skulderen, og bryder sig bestemt ikke om at blive udfordret. Og nej, han er ikke teolog. Kratter du lidt i overfladen, kommer han til kort på selv meget enkle teologiske spørgsmål. Jeg er også imponeret af omfanget og det store arbejde sideejeren lægger for dagen, men jeg tror man skal passe på med at lade sig forblænde og forveksle det med særlig teologisk indsigt. Enhver kilde er interessant, fordi den siger noget om sin samtid - det husker du formentlig fra din teologiundervisning, og derfor er denne side bestemt også interessant - hvis den bruges rigtigt. Held og lykke med dit projekt.
Venligst
Jens

Lidt mindre drama, tak.

Du dukkede op i januar med en væg af en tekst. Herefter fulgte en række indlæg, der blev længere og længere, og mere og mere verdensfjerne, bl.a. med AFSLØRINGEN (med store bogstaver) af, at IAM og jeg er samme person, og at vi/jeg er »en stakkel og en spradebasse«.

Efter endnu en uge med 2-3 lange indlæg om dagen, som fik mine øjne til at svømme, og som jeg undlod at kommentere (Ordsprogenes Bog 26,4), blev mit blik fanget af denne bemærkning midt i ordstrømmen: »(jeg har altså ikke tid til at skrive på det her site, men det her altså for vigtigt)«. For vigtigt? Jeg kunne ikke lade være med at spørge: »Hvorfor er det så vigtigt for dig at spamme min gæstebog?«

Dette lille pip fra min side affødte et grådkvalt farvel fra dig: »Jeres bønner er blevet hørt. Det her er et ’farvel’ fra mig til jer. For stedse. ’Site owner’ har bedt mig forlade hans gæstebog, han synes jeg spammer den«.

Afskeden holdt knap to måneder. Nu er den fortabte søn vendt tilbage for at gentage sin historie om, »hvordan sideejeren uden tøven viser mig døren, fordi jeg udtrykker mig anderledes end alle andre herinde«.

Ordsprogenes Bog 26,4: Svar ikke tåben så dumt, som han spørger, for at du ikke skal komme til at ligne ham.

top

Pynt nr. 61 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-07 09:19:46

Kære ateister.

Jeres bønner er blevet hørt. Det her er et ’farvel’ fra mig til jer. For stedse.

’Site owner’ har bedt mig forlade hans gæstebog, han synes jeg spammer den - angiveligt fordi mine kommentarer til den sektion på sitet han kalder ’Dagens selvmodsigelse’ ikke passer ham så godt.

Men jeg vil gerne forlade stedet her med et forslag til kompromis og fordragelighed. Jeg tror, jeg har fundet et sted i bibelen, hvor vi alle kan være enige, nemlig: Prædikerens Bog.

Prædikeren bog er en del af visdomslitteraturen. Udgangspunktet for visdomstænkningen er, at Gud i sin visdom har skabt verden, som derfor er præget af orden, regelmæssighed og retfærdighed. Visdomstænkningen udmønter sig imidlertid også i form af den SKEPTISKE visdom. Den kommer til orde i Prædikerens Bog og Jobs Bog. Prædikerens Bog er præget af skepsis og manglende illusion over for muligheden af at se en sammenhæng i tilværelsen. Som motto står udsagnet: ”Endeløs tomhed, alt er tomhed” (Præd 1,2). Jeg tror ordet ’tomhed’ går igen 23-24 gange i teksten, som i øvrigt er skrevet af verdens viseste mand, Salomo. Det han skriver er, at det er omsonst at forsøge på at gennemskue sammenhængen i tilværelsen; det må mennesket give afkald på og slå sig til tåls med, at det ikke kan nå til det. I stedet må det resignere og nyde livets goder, som kommer fra Gud. ”Nyd livet med den kvinde, du elsker” (Præd 9,9). Prædikeren gør således op med menneskelige forsøg på at gennemskue Guds planer.

Dette må være holdepladsen, hvor den troende og ateisten kan mødes og trykke hånd. Her kan vi blive enige selv om udgangspunktet naturligvis er forskelligt: For den troende ’er alt tomhed uden Gud’, og for ateisten ’er alt tomhed’.

Med disse ord hilser jeg jer farvel.

Bless

Jens

top

Pynt nr. 15 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-06 16:14:17

tsk..tsk....Vusi dog...

Mat 15,11

top

Pynt nr. 76 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-06 09:31:03

Dagens selvmodsigelse er selvfølgelig ikke en selvmodsigelse. Det er hele kernen i den kristne dogmatik (...jeg har altså ikke tid til at skrive på det her site, men det her altså for vigtigt):

Selv om loven kan udtrykkes i en række forbud og påbud, er loven dybest set 'uudtømmelig'. Når alt kommer til alt drejer det sig om kærligheden til Gud. Summen af de enkelte bud er kærlighed, hvorfor kærlighedsbudet sammenfatter budene. Kærligheden er derfor lovens fylde. Det er din pligt at elske Gud, og dernæst at elske din næste. Det betyder at Gud må have første prioritet, hvilket kræver selvfornægtelse ..rigtig skidt nyt for ateister, der sætter sig selv højest :-)

Kærlighed til næsten må først og fremmest give sig udslag i, at du hjælper ham eller hende til Gud - til at elske Gud. Hermed presses fordringen (..som jeg tidligere har skrevet om) op til idealitetens højeste - Kristus har gjort mere end det loven kræver. Når Kristus derfor gøres til det forpligtende eksempel og ideal, indebærer det en skærpet lovforkyndelse. Kristus som forbillede er det ideal, som også du skal opfylde. Hvis du ikke kan opfylde dette krav og leve som Kristus, er du skyldig til døden. At tro på Kristus er at blive 'samtidig med Kristus' og få del i nåden. Men den absolutte fordring slår evangeliet ikke af på - hvilket 'dagens selvmodsigelse' så præcist viser os.

Lovens egentlige formål er da heller ikke at gøre mennesket saligt. Loven har en pædagogisk funktion ved at den afslører synden og tilintetgør mennesket. Først når syndserkendelsen er indtrådt er mennesket rede til fællesskab med Kristus (Gud) - det er det jeg tidligere har omtalt som subjektivitetsprocessen. Mennesket selv er ikke i stand til at virkeliggøre fællesskabet med Gud, og loven kan ikke hjæle mennesket til at realisere subjektiviteten efter Guds bestemmelse. Subjektivitetsprocessen sker teonomt - ikke autonomt.

Ok, pointen er, at når 'site owner' igen og igen præsenterer os for sine påståede selvmodsigelser, så er der næsten hver gang tale om manglende forståelse og indsigt i den kristne dogmatik. Så hvis der sidder ateister derude, som synes, det er særligt bekræftende at læse disse 'selvmodsigelser', så tag lige og husk på, at det kun tager 2-3 minutter for enhver med bare lidt teologisk indsigt at pille dem fra hinanden.

Venligst
Jens

> Jens: »(jeg har altså ikke tid til at skrive på det her site, men det her altså for vigtigt)«.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at spamme min gæstebog?

top

Pynt nr. 80 Navn: Jens
Tidspunkt: 2014-02-05 22:01:58

Vedr. Dagens påståede selvmodsigelse:

Joda, der er da forskelle, når du sætter evangelierne op ved siden af hinanden. Men er det en 'selvmodsigelse'? Det er det der er spørgsmålet. Jeg er nødt til at blive lidt teoretisk:

De tre første evangelier i NT: Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet kaldes de synoptiske evangelier, fordi de opstillet i kolonner ved siden af hinanden, således at man kan se dem på én gang udviser mange lighedspunkter. Ligheden imellem dem angår det stof, dvs. de episoder o.l., der bringes, den rækkefølge, det bringes i, og selve ordlyden. Da der trods ligheder også er markante forskelle mellem evangelierne, og da Johannesevangeliets historie - præcis som du skriver om idag - på afgørende punkter er anderledes, kan man ikke gå ud fra, at ligheden mellem de synoptiske
evangelier blot afspejler de faktiske begivenheder og deres rækkefølge. Lighederne og forskellene
må forklares litterært, og den forklaringsmodel, der bedst kan forklare både ligheder og
forskelle, bør foretrækkes. Hvis man går ud fra, at mange af de forskellige episoder har været fortalt mundtligt i en periode, før de blev nedskrevet, og at hver evangelist har nedskrevet de episoder, han kendte, og i den rækkefølge, han mente rigtig (traditionshypotesen), kan man naturligvis forklare forskellene både i rækkefølge og ikke mindst i omfang (Mark. er meget mindre end både Matt. (ca. 2/3) og Luk. (ca. 1/2)); derimod kan man ikke forklare lighederne. Mener man omvendt, at alle tre evangelier går tilbage til det samme skriftlige forlæg, som muligvis var på aramæisk, der var hverdagssproget i Palæstina på Jesu tid (urevangeliehypotesen), kan man naturligvis forklare lighederne mellem de tre evangelier, men derimod ikke forskellene. Især lighederne i de sproglige detaljer gør det nærliggende at antage en direkte afhængighed, således
at to af evangelierne har kendt og benyttet det tredje (afhængighedshypoteserne). Den klassiske forklaring, der allerede forekommer hos Augustin (5. årh.), går ud fra, at Matt. er det ældste evangelium, som Mark. er afhængigt af, og at Luk.s forfatter har kendt og benyttet begge de to andre evangelier. Denne hypotese forklarer imidlertid ikke, hvorfor forfatteren til Mark. har
udeladt så meget af Matt.; dertil kommer, at Mark. gennemgående er skrevet på et mere primitivt
græsk. Ud fra disse iagttagelser blev den forklaring fremsat, at Mark. er det ældste af evangelierne, som forfatterne til Matt. og Luk. hver for sig har kendt og benyttet (Markushypotesen). Denne hypotese forklarer både forskelle og ligheder i sproglige detaljer: Mark. er enten fulgt eller forbedret, i rækkefølge: Matt. og Luk. overtager det synoptiske grundskema fra Mark. og afviger kun hver især fra Mark.-rækkefølgen, og i stof: Næsten hele Mark. findes i Matt. og Luk.; når de er så meget større skyldes det altså tilføjelser (som i en traditionskultur er mere sandsynlige end udeladelser). Denne hypotese blev fremsat i 1835 og er siden blevet næsten alment accepteret. Imidlertid forklarer Markushypotesen ikke ligheden i det stof, som Matt. og Luk. har tilfælles ud over Mark.-stoffet. Dette såkaldte fællesstof forklares ikke ved indbyrdes afhængighed mellem de to evangelier, da det er anbragt meget forskelligt i Mark.-rammen. Derfor er den hypotese fremsat, at Matt. og Luk. er afhængige af en fælles kilde ud over Mark. (tokildehypotesen). Denne hypotese slog for alvor igennem i 2. halvdel af 1800-tallet. Denne fælles kilde, kaldet Q (af det tyske ord Quelle), er ikke længere kendt; det er altså en hypotetisk størrelse, hvorfor mange er skeptiske over for dens eksistens. Dertil kommer, at det fælles stof for det meste er Jesus-ord, ikke fortællinger (man har derfor også kaldt den for logie-kilden). Ud over fællesstoffet rummer de to store evangelier også en del særstof, ikke mindst Luk. (ca.1/3). Hvor det stof kommer fra, har vi ingen mulighed for at efterspore.
Grundlæggende fortæller Joh. den samme fortælling om Jesus som de synoptiske evangelier. Det
begynder med Johannes Døber ligesom Mark. (men om Jesus bliver døbt, henstår i det uvisse), og
det slutter med Jesu korsfæstelse og opstandelse. Men det fortæller den samme historie på meget
forskellig vis. Under det sidste måltid (kap. 13) holder Jesus ’afskedstalerne’ (kap. 14-16 + 17). De handler om tiden efter Jesu død. Bl.a. stiller Jesus den såkaldte Talsmand eller på græsk: Paraklet (’advokat’) i 32 udsigt, som skal træde i Jesu sted og gøre Jesu åbenbaring forståelig for disciplene; det er Joh.s udgave af Helligånden (..et emne vi tidligere har debatteret passioneret her på dette site - husker du nok!).
Det kan være vanskeligt at tidsfæste Joh. Normalt daterer man det til ca. 90 e.Kr. eller senere;
men der er i virkeligheden ingen afgørende argumenter mod en tidligere datering, ligesom en datering
i det 2. årh. heller ikke er umulig. Men det afgørende for mig er, at Joh. afspejler et andet åndeligt miljø end de synoptiske evangelier.

Jeg håber ovenstående bidrager til forståelsen af evangeliernes som et fælles videnesbyrd om Jesu liv. De fortæller om hans optræden som forkynder og undergører,som lærer og ’politiker’, og det gør de fyldestgørende for den troende - ikke 'på trods af' men netop 'på grund af', at de er forskellige. Derfor er der ikke tale om en 'selvmodsigelse'.

Venligst
Jens

PS: Vusi dog... dit indlæg altså, come on... jeg nøjes blot med at ønske dig tillykke med dit nye job!!

> Jens: »Joda, der er da forskelle, når du sætter evangelierne op ved siden af hinanden«.

Når to evangelier siger det modsatte, har vi en selvmodsigelse. Så langt er vi enige.

Resten af din ordflom læste jeg ikke.

1 2 3 Frem Sidste

Skriv i min Gæsτebοg


Op til hovedsiden