Bibelen's Gæsτebοg


top

Pynt nr. 66 Navn: Carl
Tidspunkt: 2019-06-06 03:09:42

I Johannesevangeliet nævnes den hurtige discipel.
"3-4De to disciple løb straks ud til graven. I begyndelsen løb de side om side, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først frem."
Hvorfor gør teksten så meget ud af at Peter var langsom og den hurtige discipel nåede så hurtigt frem? Det hele fremstår lidt komisk, synes jeg.

Mvh

Hej Carl

Man kan i det hele taget undre sig over, hvorfor der gøres så meget ud af denne "discipel, som Jesus elskede", som sågar skulle have skrevet Johannesevangeliet, når han ikke optræder i de andre evangelier.

Episoden med løbeturen viser to ting, der er typisk: Disciplen optræder altid sammen med Peter, og han er altid bedre. Måske afslører hans gode kondi også, at han er yngre. Se evt. en masse spekulationer på denne side: Hvem var Johannes?

top

Pynt nr. 67 Navn: Henrik Holst
Tidspunkt: 2019-05-31 00:12:42

Imponerende hvor meget energi der må være lagt i at bevise at Bibelen er falsk og at der ikke findes en Gud.
Jeg vil bare bede og håbe for jer at Guds Helligånd må åbne jeres øjne for hvad der står i denne bog.
Med kærligeste hilsner
Henrik Holst

Hej Henrik

Var det ikke bedre at bruge kræfterne på at bede for, at Satan bliver frelst? Hvis Satan bliver en god kristen, er hele verden fri for hans onde indflydelse.

Husk, at for Gud er alt muligt (Matthæus 19,26).

Matthæus 19,26: Jesus så på dem og svarede: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt."

top

Pynt nr. 45 Navn: Henning Thomsen
Tidspunkt: 2019-05-23 19:56:38

Nogle muslimer mener ikke at demokratiske valg er forenelige med Koranen . Har Bibelen noget tilsvarende ?. Må vi egentlig ikke gå til valg ?

Hej Henning

Hvis jeg skal komme med et hurtigt svar, så siger det Gamle Testamente ikke ret meget om demokrati. De første mange tusinde år regeredes landet enerådigt af profeter, og derefter af enerådige konger.

De fleste af disse konger var i øvrigt ugudelige, som »gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne«, men det betyder hver gang, at hele folket blev straffet sammen med kongen.

Når det kommer til Det Nye Testamente, skal man huske, at de 27 bøger alle er skrevet, mens romerne åndede forfatterne i nakken. Derfor understreger Det Nye Testamente igen og igen, at Kristendommen ikke har planer om at blande sig i samfundsordenen: »giv kejseren, hvad kejserens er« og »Mit rige er ikke af denne verden«, mens soldaterne skal »lade jer nøje med jeres løn«.

Med hensyn til magtens tredeling tilhører alle tre magter naturligvis Gud:

Esajas 33,22 For the LORD [is] our judge, the LORD [is] our lawgiver, the LORD [is] our king; he will save us.
(King James Bibel fra 1611)

top

Pynt nr. 2 Navn: Bodil
Tidspunkt: 2019-05-17 19:28:56

Hvad mener du med at alle kristne er dødsdømt ifl. Romerne 10,9?

top

Pynt nr. 76 Navn: Bodil Kastrup Kragh
Tidspunkt: 2019-05-12 19:17:41

😍 Hej igen? Jeg forstår ikke hvad du mener med, at alle kristne ender i Helvede, ifølge Romerne 10,9. Men jeg kender faktisk kun tre personer, som er født påny, og ingen af os tilhører en kirke/ organisation

Hej Bodil

Så må du fortælle mig, hvad det er på siden om Romerne 10,9, du ikke forstår, hvad jeg mener med.

top

Pynt nr. 72 Navn: Bodil Kastrup Kragh
Tidspunkt: 2019-05-02 18:03:17

Kære ven 😍 Jeg skrev til dig ca kl 15, men du har åbenbart slettet min kommentar? Du får lige min mailadresse, så du kan gi respons. Det vil jeg glæde mig til.
Jeg glemte at fortælle,
at jeg har en Youtube kanal:Vejen,Sandheden,Livet Det er sange på kendte melodier, der har fået nye provokerende men sandfærdige tekster.

Hej Bodil

Som du kan se, er dit indlæg fra 15,39 ikke slettet, men underligt nok er en af mine andre servere på Digital Ocean gået ned på samme tid, og jeg har ikke fået en mail, som jeg plejer at få, når der kommer nye indlæg. Mystisk.

top

Pynt nr. 73 Navn: Bodil Kastrup Kragh
Tidspunkt: 2019-05-02 15:39:49

Kære ven 😍 Du har så meget ret i, at intet af det som foregår indenfor den såkaldte kristendom er bibelsk. Ingen religioner er bibelske, heller ikke folkekirken. De er alle skabt af Satan, for at lede folk væk fra Gud, og direkte i fortabelse.
Det er ikke bibelen der lyver, det er mennesker, som er styret af Satan.
Mht til fejl i Bibelen, så skyldes det, at den katolske kirke har inficeret alle undtagen KJV. 1. John 5,7: Der står Faderen, Ordet og Ånden vidner. Treenigheden er nemlig et bedrag, Gud, Jesus og Helligånden er en person, ånd, sjæl og legeme. Vi er jo skabt i Guds billede. 2. Timothy 2,15 har du åbenbart overset? Den danske siger at vi skal "stræbe" og "køre på med" sandhedens ord. KJV siger at vi skal studere og opdele sandhedens ord. Den katolske kirke ønsker jo ikke, at folk selv studerer Bibelen, og finder ud af, at Paulus er vores apostel: Frelse gennem nåden, uden gerninger. Så risikerer de, at folk selv går til Jesus, og bliver frelst. Det gjorde jeg i 2012, og jeg vil ikke bytte det med al verdens rigdom, ære, magt eller kærlighed (New Age Jesus Sananda) Jeg er dybt imponeret af din insigt, og jeg er sikker på, at du er en af Guds udvalgte. Du ved det bare ikke endnu 😍 Romans 10,9 fortæller præcis hvordan du bli'r frelst. GUDS FRED OG GODT MOD fra en søster i troen.

Hej Bodil

Tak for tanken, men ifølge Romerne 10,9 vil alle kristne ende i Helvede.

top

Pynt nr. 75 Navn: IAM
Tidspunkt: 2019-03-21 12:42:24

Hej sideejer.

Du skriver: ”Jeg tror sådan set ikke, at Jesus' apostle har skiftet mening. Man har bare ikke hørt meget til den jødekristne menighed i Jerusalem efter år 70, hvor romerne brændte byen ned, slagtede de fleste indbyggere og tog resten som slaver.”

Den forklaring tror jeg ikke på. Som de gode kristne de var, skulle de ikke have noget klinket med øvrigheden, så de var flygtet fra Jerusalem inden ødelæggelsen – i første omgang til Galilæa og Pella (jeg har spekuleret på, om det mon er derfor, Jesus sættes til at sige det kryptiske ”Jeg vil gå foran jer til Galilæa” – noget i den dur… fordi de allerede var der?). Hvorom alting er, så var der masser af jødekristne menigheder i Lilleasien (det er måske dem, der ikke tror på Paulus) og de levede i fredelig sameksistens med det voksende antal hedningekristne menigheder, indtil de blev mobbet ud af den religion, de selv havde indstiftet. Det er Lilleasien, der er kristendommens smeltedigle – ikke Rom.

Det er måske symptomatisk, at Rom overhovedet ikke adresseres i starten af Johannes’ Åbenbaring og se på den anden side, hvad han har at sige til dem fra Efesos (hvem var det liiige, der grundlagde dén menighed – var der mon allerede de første kurrer på tråden dér?

Mvh.

Hej IAM

Ja, det er jo lidt skægt, at eventyret ender så forskelligt i de forskellige udgaver. Markus og Matthæus vil sende apostlene til Galilæa; Johannes påstår, de endte deres dage som fiskere ved Tiberias Sø; kun Lukas påstår, de blev i Jerusalem, hvor han jo skal bruge dem i fortsættelsen, Apostlenes Gerninger.

Hvis man skal vælge mellem disse slutninger, var det Lukas, der havde ret. Paulus fortæller jo, hvordan han mødte Kefas, Jakob og Johannes i Jerusalem.

 

Du siger, de var "gode kristne", men det var de netop ikke. De fulgte stadig Moseloven til punkt og prikke, og dér står, at hele landet skal møde op i Jerusalem tre gange om året. Deres mester, Jesus, deltog jo også i valfartsfesterne, mens han levede.

Grunden til at massakren blev så stor var netop, at byen var fyldt med påskepilgrimme, da romerne startede belejringen.

Det er en meget skæg tanke, hvis nogle af de jøde-kristne er undsluppet. Nu er det ikke, fordi jeg læser The myth of Nazareth hver eneste dag, men så vidt jeg husker, mener Salm, at navnet Nazaret først er givet efter Jerusalems ødelæggelse, da stedet blev beboet af nogle flygtende jøder.

[…] it is evident that people started to come into the Nazareth basin in the generations between the First and Second Jewish Revolts (70 CE-130 CE). This stands to reason: Jerusalem was destroyed in 70 CE, and a number of Jews fled northwards. Nazareth was very Jewish and did not have anything to do with minim, a Hebrew word for "heretics," including Jewish-Christians. We know this because there is evidence that after 135 CE a family of Jewish priests moved to Nazareth. They would not have moved to a town of compromised religious character.
(Why the Truth About Nazareth Is Important)

top

Pynt nr. 80 Navn: IAM
Tidspunkt: 2019-03-21 12:17:40

Der skal stå "...ikke rigtig noget, vi..." i anden linie - jeg er enig.

Mvh.

Sådan læste jeg det også. :-)

top

Pynt nr. 38 Navn: IAM
Tidspunkt: 2019-03-21 12:16:03

Hej sideejer

Tak for henvisningen til selvmodsigelse nr. 210; den havde jeg ikke set. Der er jo rigtig noget, vi kan være uenige om, undtagen størrelsen af problemet. Grunden til at jeg kalder det et teologisk problem er, at det for kristne, der tror på hele Biblen synes uløseligt og det har dybtgående konsekvenser.

Vi ved fra én god kristen (Christian Meymann), at når Jesus siger ét i begyndelsen af Mattæus evangeliet (”Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus”) og det stik modsatte i slutningen (gå til alle i hele verden), så kan vi da regne ud, at dét Jesus sagde i starten var tidsbestemt. Dét er så det stærkeste, kristne forsvar for ægtheden af missionsbefalingen. Problemet med logikken er bare, at den er så ”ad hoc”. Jeg tror ikke Christian ville anerkende det (og dermed sin egen logik), hvis jeg sagde, at når Jesus udsteder en missionsbefaling og apostlene senere skrotter den, kan man da regne ud, at den var tidsbestemt.

Jeg tror som du, at der var de to positioner, du nævner, og apostlenes position udelukker missionsbefalingen; det er enten eller. Og jeg tror ikke, det var fordi de havde ombestemt sig, jeg tror det var fordi de aldrig havde hørt den. Bortset fra det du nævner, der taler imod den er også, at den ikke findes i de ældste fragmenter (men den kunne i princippet være revet ud…); men mest af alt så anser jeg det for komplet umuligt at den treeninghed, befalingen indeholder, på nogen mulig måde kunne have entreret et jødisk tankesæt på den tid. Det tog faktisk flere hundrede år før treeningheden var færdigudviklet og den blev det ikke af ”teologiske grunde”, men for at afskære diverse sekter som kætteriske; treenigheden er magtpolitik. Man må også betænke, at Det nye Testamentes kontekst ikke eksisterede på Jesu tid. Han vandrede rundt i Det gamle Testamentes kontekst, og dér er der gud døde mig ikke plads til ”andre guder end mig”. Der var én gud.

Som sagt mener jeg, det er et dybt teologisk problem. Hvis missionsbefalingen er ægte, kan vi ikke stole på Paulus. Er den falsk bliver Jesus i høj grad hejst ud af vores kristendom og den vil fremstå som det den er: Paulinisme. Jeg synes de kristne i det mindste skylder os en forklaring, når nu de ikke har problemer med at hæve vores penge. Jeg vil da også tro den findes – jeg er bare aldrig faldet over den.

Mvh.

Hej IAM

Der er mange af disse tidsbestemte opdelinger. I Markusevangeliet er Jesus meget påpasselig med, at ingen må vide, han er Messias — indtil det pludseligt ikke er hemmeligt mere; i Johannesevangeliet skal Jesus først "herliggøres", før han kan noget. I Lukasevangeliet beskæftiger Jesus sig kun med jøder, det er først i fortsættelsen i Apostlenes Gerninger, at nogle nye apostle tager sig af ikke-jøder.

 

Med hensyn til "fragmenterne", så findes der ingen papyrusser med kapitel 27 eller 28 af Matthæusevangeliet. Tjek evt. med denne side (vælg "Matthew", 28, 19 og klik "Go").

Matthæus 28,19 er med i Codex Sinaiticus, Alexandrinus, Vaticanus med den tre-ledede formel. Den eneste rigtige forskel er, at to af dem mangler ordet "oun" (= derfor).

Det der er mere suspekt er, at kirkefaderen Eusebius citerede dette vers utallige gange. Han er et ligeså gammelt vidne som Codex Sinaiticus, og det pudsige er, at hver gang han citerede verset inden koncilet i Nikæa, var det uden den tre-ledede formel, men efter koncilet, hvor man vedtog treenigheden, var det altid med.

 

Med hensyn til om Matthæus 28,19 er mere "ægte" end Paulus, mener jeg ikke det giver mening. Uanset om Matthæus 28,19 er "ægte (d.v.s. digtet af Matthæus) eller falsk (d.v.s. digtet af en senere forfalsker), er det skrevet lang tid efter Paulus.

Matthæus 28,19 er netop et af de vers, der får én til at tro, at Matthæus modarbejder Paulus.

top

Pynt nr. 84 Navn: IAM
Tidspunkt: 2019-03-19 10:21:34

Det her skisma mellem Paulus og Jerusalem mindede mig om et gammelt problem, jeg aldrig har fået et ”kristent” svar på.

Vi har Paulus, som vil udbrede kristendommen til alle og på den anden side apostlene, der dæl’me ikke skal have noget af at omgås andre end jøder. Uenigheden er så dybtgående, at den kun bliver ”løst” ved, at apostlene aftaler med Paulus, at han skal holde sig til hedningerne, mens de selv nok skal tage sig af dem, der er af arten.

Nu er det svært at påvise, at Paulus skulle lyve om disse ting (det er mens han rejser rund, han bliver nødt til konstant at overforsikre os om, at han ”ikke lyver”, selv om ”de” ikke troede ham). På den anden side er der vel ingen kristen, der vil anfægte ægtheden af missionsbefalingen i slutningen af Matthæus evangeliet (den er jo ligesom deres eksistensberettigelse), men det rejser jo så det teologiske skisma: hvornår – bare sådan cirka – valgte apostlene at skrotte missionsbefalingen? Hvad grunde havde de til det (eller hvordan turde de overhovedet gøre det)?

Mvh.

Hej IAM

Hvis du ønsker et "kristent" svar, er du kommet det forkerte sted. :-)

Opdeling af verden mellem Paulus og menigheden i Jerusalem er en spøjs historie, også selvom vi ignorerer Apostlenes Gerninger og kun kigger på Galaterbrevet. Et af problemerne er, at Paulus aldrig fortæller præcis, hvad aftalen gik ud på. Kun, at Kefas/Peter havde brudt den.

På siden om Paulus som hedningeapostel nævner jeg de tre muligheder for opdeling af territoriet: Geografisk / Etnisk / Teologisk, og der er et link til John Painter's bog, der gennemgår disse tre muligheder og forklarer, hvorfor det var dømt til at gå galt.

Der er også et link til Paul Tobins hjemmeside. I sin tid pløjede jeg hans site igennem, men det skal siges, at han tror på en historisk Jesus og på at "Lukas" (forfatteren af Apostlenes Gerninger) har insider-information, sådan at man med skarpsindighed kan udtrække en historisk kerne et sted mellem Jesus, Lukas og Paulus.

 

Med hensyn til om Paulus lyver, er det ganske rigtigt utroligt, hvor ofte han skal forsvare sin troværdighed.

I morgen (torsdag) er det slut med selvmodsigelserne i denne omgang, og det kunne være jeg så skulle kigge på at lave en side om Paulus' hæderlighed (og en anden side om hans elendige logik).

 

Med hensyn til ægtheden af missionsbefalingen skal det for det første siges, at befalingen strider mod resten af Matthæusevangeliet, der er meget fjendtligt over for ikke-jøder; og for det andet, at ordren bliver ignoreret i resten af Bibelen.

Hvis du kigger på det med historiske briller, er det også suspekt, at Jesus skulle have sagt ordene efter sin død og opstandelse.

Som jeg ser det, var kristendommen blot endnu en jødisk sekt, og menigheden i Jerusalem har holdt fast i det meste af Moseloven med omskærelse, race-renhed og kosher mad. Senere kom Paulus, og prædikede at kristendommen også var for hedninger, og at det var nok bare at tro på frelsen.

Uanset hvad en eventuel historisk Jesus har sagt eller ikke har sagt før eller efter sin død, har der altså været to under-sekter:

  1. Den jødekristne menighed i Jerusalem, der prædikede, at frelsen kun var for jøder, og at nye kristne skulle skære spidsen af deres penis med deraf følgende risiko for smerte, blødninger og infektioner.

  2. Paulus, der prædikede, at frelsen var for alle, og at man bare skulle drikke et glas rødvin hver søndag.

Det er let at se, hvilken af de to under-sekter der havde størst vækstpotentiale.

Jeg tror sådan set ikke, at Jesus' apostle har skiftet mening. Man har bare ikke hørt meget til den jødekristne menighed i Jerusalem efter år 70, hvor romerne brændte byen ned, slagtede de fleste indbyggere og tog resten som slaver.

top

Pynt nr. 24 Navn: PKJ
Tidspunkt: 2019-02-10 17:44:11

Hej igen, forfatter.

Det anede mig, at der også var noget problematisk ved autenciteten af Peters breve, måske nok især fordi du ikke noget sted på hjemmesiden - mig bekendt - har behandlet Peters breve. Jeg kan godt se en pointe i, at Paulus-brevene i 2.Peter er kanoniseret til at være "skrifter" ("graphas"), så de må være senere end Peter. Og så er der jo også argumentet med Peter som en ulærd fisker.

Jeg synes nu stadig, der er en ironisk, hånende tone overfor Paulus i teksten. Der er en anerkendelse over Paulus' betydning, men også en advarsel mod at bruge det, han har skrevet. Men det er selvfølgelig alt sammen lige meget, hvis det ikke er en historisk kilde fra Paulus' samtid.

En helt anden boldgade: Nu har tungetale jo aldrig været et sakramente i den katolske eller protestantiske forstand. Ikke desto mindre praktiseres det i nogle kristne samfund i dag som et udtryk for at være "fyldt med Helligånd", så dets oprindelse er da meget interessant. Paulus bruger en del af 1.Kor. 12 til at vejlede i brugen af tungetale og andre åndelige gaver. Kan det tænkes, at denne del kan have været udgangspunktet for det, der er skrevet i Ap.G. om pinse-underet, på samme måde som at nadveren først beskrives af Paulus og sidenhen af Markus?

Hej PKJ

Min hjemmeside er ikke særligt struktureret, så du må ikke lægge noget i, at der mangler et eller andet emne.

Paulus er spændende, fordi hans ægte epistler formentlig er de eneste bøger i Bibelen, der er skrevet af den, de påstår at være skrevet af.

Her får vi altså et helt unikt indblik i den tidlige kristendom. Der er dog stadig noget, der er suspekt: Hans epistler er alt for lange: To af dem er på 16 kapitler, altså lige mange som i Markus-evangeliet. Normalt var samtidens breve meget kortere (ordet "breve" betyder kortfattet på latin), og breve startede altid med at fortælle, hvor og hvornår de var skrevet.

 

Med hensyn til pinse-miraklet behøver man ikke at kigge ret langt efter inspirationen. Den kristne pinse ligger 50 dage efter påske, og svarer til den jødiske Shavuot, hvor jøderne fejrer, at de fik De Ti Bud på bjerget Sinaj 50 dage efter den første påske.

Den danske Bibel siger, at de Ti Bud blev ledsaget af »lyn og torden« og »kraftig klang af horn« (2 Mosebog 19,16), men her skal man huske, at Helligånden altid foretrækker at læse i den græske teksttradition, Septuaginta, og her står der "stemmer":

2 Mosebog 19,16: Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel.

2 Mosebog 19,16 And it came to pass on the third day, as the morning drew nigh, there were voices and lightnings and a dark cloud on mount Sina: the voice of the trumpet sounded loud, and all the people in the camp trembled.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Der kan selvfølgelig have været mange andre inspirationskilder for forfatteren, men vi behøver ikke at kigge længere for hovedhistorien.

Det er jo også pudsigt, at apostlene ikke måtte prædike i Asien, så den eneste, der prædiker i Asien, er Paulus, og Paulus var den eneste, der ikke tog del i pinsemiraklet.

Derimod synes jeg, Paulus er lidt mere loren, når det kommer til tungetale.

1 Korintherne 12,10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.

Tungetale er en gave, men åbenbart kræver det også en særlig gave at forstå tungetalen. Så det kunne Paulus næppe selv.

Senere gentager Paulus, at tungetale kun gør godt for taleren selv, og ikke for andre:

1 Korintherne 14,1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk.
1 Korintherne 14,2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder.
1 Korintherne 14,3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst.
1 Korintherne 14,4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden.
1 Korintherne 14,5 Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.
1 Korintherne 14,6 Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring?
[.. .. ..] [. . .]
1 Korintherne 14,9 Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften.

Hen mod slutning af kapitlet kommer Paulus' vurdering: Der må kun være én tungetaler af gangen, og hvis ikke der er nogen til at tolke dem, skal tungetalerne klappe i.

1 Korintherne 14,27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det.
1 Korintherne 14,28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!

top

Pynt nr. 27 Navn: PKJ
Tidspunkt: 2019-02-06 01:00:04

Hej forfatter

Tak for en ufattelig spændende læsning, der giver en rigtig god historisk baggrund for kristendommens første tid med Paulus' mission og hans stridigheder med menigheden i Jerusalem.

Nu har jeg ikke fået øje på, om brevene fra de andre apostle behandles nogen steder, men særligt afslutningen af 2.Peter synes jeg er interessant, hvor Paulus får en rigtig "sviner":

  • 3.14 Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, så gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
  • 3.15 og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom også vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,
  • 3.16 som han også gør i alle sine Breve, når han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstå, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom også de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang.
  • 3.17 Da I altså, I elskede! vide det forud, så vogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;
  • 3.18 men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde og Kundskab! Ham tilhører Herligheden både nu og indtil Evighedens Dag!

Har du nogen kommentar til dette brev mht. dets ægthed og indhold?

Hej PKJ

Det er skægt med de slagsmål, der var mellem Paulus og apostlene i Jerusalem. For 15 års tid siden pløjede jeg Paul Tobins hjemmeside igennem: Opposition to Paul from the Jerusalem Church.

Som der står på den side, var det oprindeligt F. C. Baur, der i 1831 beskrev dette skisma mellem de to fraktioner, men man fik åbenbart afvist Baur ved at påstå, at hans ideer byggede på Hegels metafysik, selvom det vist er meget tvivlsomt, hvormeget Baur kendte til Hegel.

Over hundrede år senere gjorde Michael Goulder sig de samme tanker, men han havde heller ikke held med at få teorien accepteret, fordi Baur's navn stadig klæbede til den nedkæmpede teori:

I had thought that the theory would have received some welcome from my colleagues, but in fact it met with deep visceral resistance, not to say prejudice. This is primarily because a basically similar theory had been proposed by Ferdinand Christian Baur in 1831; Baur was Professor at Tübingen, and the Tübingen School was later felt to have been mistaken on many issues.
(Michael Goulder, Five Stones and a Sling, 2009, side 136)

Med hensyn til Anden Peter er der nogen, der mener, forfatteren håner Paulus, men det har jeg nu svært ved at se. Tværtimod kalder forfatteren Paulus' epistler for "skrifter". Det græske ord er "graphas", det samme ord, som han har brugt tidligere i epistlen: »Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften« (2 Peter 1,20).

I virkeligheden er det med til at bevise, at epistlen ikke er skrevet af apostlen Peter, eftersom det åbenbart er skrevet så sent, at Paulus' epistler havde fået kanonisk status.

Med hensyn til epistlens ægthed kan Paul Tobins hjemmeside igen anbefales: The Authorship of the Petrine Epistles.

top

Pynt nr. 48 Navn: Yehsuah
Tidspunkt: 2019-02-05 16:03:14

Desuden: du skriver, at der er en selvmodsigelse i, hvilken dag Jesus korsfæstedes. Der er dog en mulig forklaring.
Markus skriver godt nok, at nadveren foregik den dag, påskelammet slagtedes, men der står jo ikke, at det var slagtet ENDNU.
Altså: hvis nadveren begyndte tirsdag efter klokken seks, ville det med den jødiske tidsregning være onsdag, hvilket passer fint med Johannes.
Måske vidste Jesus, at han ville blive korsfæstet, så han slagtede påskelammet lidt tidligere end normalt og spiste det ved den sidste nadver, mens de ANDRE påskelam blev slagtet onsdag, mens han hang på korset, hvorefter han genopstod tre dage efter lørdag aften.
De tre dage var da: onsdag (første dag, hvor han blev korsfæstet), onsdag nat (2. nat), torsdag (2. dag), torsdag nat (2. nat), fredag (3. dag) og fredag nat (3. nat, hvor han genopstod om aftenen, hvor “aftenen” måske er lidt ud på natten).

Hej igen

Det kan jeg nu ikke følge dig i. Faktisk er det det samme ord, pascha, der oversættes til "påske", "påskelam", "påskemåltid", "påskeoffer" o.s.v. Kig evt. med konkordansen (klik på "Nestle-Aland).

Det giver ikke mening, at Jesus spiser en "påske", der ikke er en rigtig "påske", fordi de andre "påsker" først bliver slagtet til "påske".

Problemet med det vers, du hentyder til, er snarere, at Markus roder påsken sammen med de usyrede brøds fest: »den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet« (14,12). Andre steder gør Bibelen det rimeligt klart, at påsken kommer før de usyrede brøds fest.

3 Mosebog 23,5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.
3 Mosebog 23,6 På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds fest for Herren; syv dage skal I spise usyrede brød.

Det er jo også logisk nok: Først slagtede jøderne lammet og spiste det, og bagefter flygtede de fra Farao uden surdej.

Så når Markus skriver: »den første dag under de usyrede brøds fest«, er vi strengt taget ikke bare ved at nærme os påsken, påsken er allerede ovre.

Her er der dog også selvmodsigelser i Det Gamle Testamente. Bibelen er simpelthen sådan en stor rodebutik, at den ene selvmodsigelse altid kan bortforklare den anden.

top

Pynt nr. 60 Navn: Yeshuah
Tidspunkt: 2019-02-05 07:47:07

Hej forfatter

Rigtig spændende hjemmeside. Jeg har i lidt tid været nærmest daglig gæst.
En anden selvmodsigelse kunne være denne:
I Salme 3 står der:
“Frelsen kommer fra Herren. Din velsignelse kommer over dit folk.”,
mens Jesus i Johannesevangeliet kapitel 4 siger:
“Vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.”

Så hvem kommer frelsen fra? Jahve eller jøderne?

Hej Yeshuah

Tak for input, men jeg ved ikke, om der ligefrem er en modsigelse i Johannes 4,22. Bibelen siger (naturligvis), at frelse kommer fra Herren, og eftersom jøderne har Guds ord (Bibelen), og Gud selv bor i templet i Jerusalem, så er det herfra, frelsen skal komme.

Johannes 4,22: I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.

Bibelselskabet refererer til Esajas, der siger, at folk fra hele verden skal valfarte til Jerusalem for at blive belært.

Esajas 2,3 talrige folk skal drage af sted og sige: "Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem."

Der ligger snarere en selvmodsigelse i, at Jesus taler pænt om jøderne, i betragtning af at han i resten af Johannesevangeliet kalder dem for løgnere, mordere og Djævlens børn. Men måske har forfatteren følt, at han var nødt til at rette "Zion" og "Jerusalem" i Esajas-citatet til "jøderne", fordi templet i Jerusalem var revet ned, dengang Johannesevangeliet blev skrevet?

Der er også en selvmodsigelse i, at Jesus overhovedet befinder sig i Samaria. I Matthæusevangeliet forbyder han jo sine disciple at besøge Samaria: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer;« (Matthæus 10,5).

Det er skægt med de samaritanere; jeg sidder lige og læser om dem. De accepterer kun de fem Mosebøger, og de dyrker Yahweh på Garizims bjerg. Kvinden siger jo til Jesus: »Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg«, og Jesus svarer, at snart er det hverken »på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen« (Johannes 4,20-21).

Samaritanerne har deres egen udgave af Mosebøgerne, og en af de 6.000 forskelle på deres og på den Masoretiske Tekst er, at sidstnævnte siger, jøderne skal bygge et alter på Ebals bjerg.

5 Mosebog 27,4 Og når I kommer over Jordan, skal I opstille disse sten, som jeg i dag giver jer befaling om, på Ebals bjerg, og du skal stryge dem over med kalk.
5 Mosebog 27,5 Dér skal du bygge et alter for Herren din Gud, et alter af sten, som du ikke har bearbejdet med jern.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

I samaritanernes version står der derimod, at alteret skal bygges på Garizims bjerg, altså det bjerg, hvor de dyrker Yahweh. I mange år hævdede man, at samaritanerne havde forfalsket deres egne bøger, men så fandt man et fragment af 5 Mosebog 27,4-6 blandt dødehavsrullerne, der bestemt ikke er skrevet af samaritanere, og dér stod det samme.

Så den samaritanske Bibel er mere uforfalsket. I al fald på dette ene punkt.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 Frem Sidste

Skriv i min Gæsτebοg


Op til hovedsiden