Bibelen's Gæsτebοg


top

Pynt nr. 29 Navn: Ib
Tidspunkt: 2024-03-28 19:21:57

Hey jeg ‘ved det’😉
Det var ikke for at gå i rette med dig!
Men ville lige sætte ord på det, men det kan jo ikke lige sidestilles med den jødiske kalender hvor man for at udligne forskellen mellem årstiderne synkroniserede kalenderen med nogle ekstra dage eller måneder inden det nye år begyndte, der var afgørende for hvornår man planter og høster

Det vides ikke hvilken metode Noa eller de der levede før ham, anvendte for at få et år bestående af 30-dages måneder til at falde sammen med solåret.
Kh Ib.

Hej Ib

Det er første gang, jeg har hørt, at historien skulle være skrevet af Noa personligt. Fra kaptajnens logbog måske? Du ved vel, at historien er flettet sammen af to forskellige historier?

Men derudover er det ligegyldigt, om historien er digtet af Noa, Moses, Ezra eller en helt fjerde. Forfatteren lægger konstant op til eksistensen af en kalender ("i den anden måned", "i den syvende måned", "i den tiende måned", "i den første måned", "i den anden måned").

I samme sekund man indfører en kalender, er man nødt til at synkronisere den med årstiderne. Ellers kommer man, som du skriver, meget hurtigt til at høste og så, når kalenderen siger, det er vinter. Se bare, hvordan ramadanen flytter sig 11 dage hvert år.

Dette gør man ved at indføre et passende antal skuddage og skudmåneder, og jøderne tilføjer som sagt en ekstra skudmåned 7 gange hvert 19 år, og der står ingen steder i Bibelen, at man ikke gjorde det samme på Noas tid.

top

Pynt nr. 12 Navn: Ib
Tidspunkt: 2024-03-28 11:43:43

Hvor lang tid var Noa på arken 🤔
1 Mos 7:11; „I det seks hundrede år af Noas liv i den anden måned, på den syttende dag i måneden, på denne dag sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes.“

Noa inddelte året i 12 måneder a 30 dage.
I fortiden begyndte den første måned omkring midten af den måned der svarer til september

Vandene begyndte at fosse ned „i den anden måned, på den syttende dag i måneden“, og det fortsatte med at regne i 40 dage og 40 nætter i november og december

I 1 Mos 7:24; 8:3, får vi yderligere denne oplysning, fra vandene fik overhånd på jorden, til den tid hvor de trak sig tilbage, gik der 150 dage, eller fem måneder

Og i den syvende måned, på den syttende dag i måneden (april), lagde arken sig til hvile på Ararats bjerge

Der gik endnu cirka to og en halv måned før bjergenes toppe kom til syne „i den tiende måned (juni), på den første i måneden“. 1 Mos 8:5

Tre måneder senere i Noas „seks hundrede og første år, i den første måned, på den første dag i måneden“, eller i midten af september fjernede Noa arkens dække. 1 Mos 8:13

Med andre ord tilbragte Noa og hans familie et år og ti dage (370 dage) i arken. 1 Mos 8:14 “På den 27. dag i den anden måned var jorden helt tør”
Mvh Ib

Hej Ib

Som altid er jeg i tvivl om pointen med dit indlæg. Jeg skriver jo til Hans, at Noas sejltur varede et år og 10 dage, og det opponerer du åbenbart ikke imod.

Til gengæld kan jeg oplyse, at et år ikke er 360 dage, men 365,24231, og at dette tal overhovedet ikke passer med antal nymåner på et år. Derfor har jøderne et skudår syv gange ud af 19 år, hvor de indskyder en ekstra skudmåned.

Derfor påpeger jeg, at det gør en forskel, om sejlturen varede 12 eller 13 måneder.

top

Pynt nr. 91 Navn: Hans
Tidspunkt: 2024-03-25 07:42:48

Hvor lang tid var Noa på arken, jeg har prøvet at regne det ud , men det kniber at finde ud af det, Kan du hjælpe med det, For jo længere tid der går jo mere foder skal Noa samle sammen. Venlig hilsen Hans

Hej Hans

Lige præcis det spørgsmål er et af de mest rodede i hele Bibelen, og det siger ikke så lidt. Som du ved, har jeg skrevet 970 artikler om selvmodsigelser, men nogle selvmodsigelser er bare så rodede, at de knap nok kan beskrives.

Hvis jeg skal svare så kort som muligt, startede vandfloden den 17/2 i det år, Noa blev 600 år:

1 Mosebog 7,11 I det år, Noa blev 600 år, på den syttende dag i den anden måned, netop på den dag brød kilderne fra det store urdyb igennem, og himlens vinduer blev åbnet,

Og Noa & Co. forlod først arken igen den 27/2 året efter.

1 Mosebog 8,13 I det år, Noa blev 601 år, på den første dag i den første måned, var vandet tørret bort fra jorden, og da han fjernede overdækningen på arken og kiggede ud, så han, at jorden var tør.
1 Mosebog 8,14 Den syvogtyvende dag i den anden måned var jorden tør.
1 Mosebog 8,15 Da sagde Gud til Noa:
1 Mosebog 8,16 "Gå ud af arken sammen med din kone, dine sønner og svigerdøtre.

Den umiddelbare læsning er altså, at opholdet i arken varede et år og 10 dage.

Så kan man diskutere, om "et år" betyder 12 måneder, eller om dette år var et skudår med 13 måneder. Det står der naturligvis ikke noget om nogen steder.

top

Pynt nr. 50 Navn: hans
Tidspunkt: 2024-03-22 14:05:19

Hvor mange dage var Noa ombord på arken, for det må da have være enorm meget foder han skulle samle sammen til alle de dyr, var der overhoved plads nok. venlig hilsen Hans.

Hej Hans

Det er netop det fjollede ved historien om arken: Den kræver så mange ekstra mirakler. Hvordan fik Noa samlet dyr fra Australien, Amerika og Grønland? Hvordan fik han samlet plantefrø fra alle disse verdensdele? Hvor fik han foder fra, så de ikke spiste hinanden? Hvordan fik han muget ud? Hvordan overlevede han og dyrene ammoniakgasserne fra al den dyreafføring? Hvordan fik han dyrene tilbage til de forskellige verdensdele? Hvordan fik han sået planterne hele verden over, når de gamle var dækket af mudder? Hvordan fik han parasitter og sygdomme til at overleve? Hvordan overlevede saltvandsfiskene, at regnvandet sænkede saltindholdet i havet? Hvordan overlevede ferskvandsfiskene, at det stigende vand gjorde floder og søer salte?

Hvis Gud ville udslette menneskene og dyrene, ville det have været langt lettere bare at skabe verden forfra: »Der skal være lys!«, og så denne gang sørge for at få en engel til at bevogte Kundskabens Træ, inden den snedige slange kravlede op i det.

top

Pynt nr. 82 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-03-18 11:50:12

Hej!

Tak for svaret!

Hvad Guds riges ankomst angår, så har jeg søgt oplysning og overblik i bogen ”Jesus – hva ville han? Hvem var han?” (En innføring i de tre første evangelienes budskap) af Hans Kvalbein, Luther forlag 2008.
Han skildrer jødedommens og Jesu syn på Guds rige således:
Først jødedommen (s. 82-88)
I GT er der tre hovedpunkter under dette emne:
1) Gud er konge over skaberværket
2) Gud er konge over Israel
3) Guds kongedømme skal åbenbares i fremtiden, så hans fjender skal straffes og hans folk frelses.
I jødedommen på Jesu tid lever alle disse tre tanker videre. Den apokalyptiske jødedom lægger mest vægt på det sidste, mens den rabbinske jødedom mener, at Gud allerede nu udøver sit herredømme gennem Jerusalem, templet og loven, som det gælder om at underordne sig.
I synagogeliturgien er begge tanker til stede, både som en omtale Guds rige i forbindelse med den jødiske trosbekendelse fra 5 Mos 6,4-9 fra Moses’ tid og som en bøn om udfrielse i endetiden.
Jesus derimod taler om Guds rige under tre synsvinkler: som frelsens tid, gave og sted (side 102-103). Frelsen er ankommet med ham, og den vil komme til fuld synlig udfoldelse ved verdens ende. Frelsens gave er det evige liv i modsætning til den evige død, og frelsens sted beskrives som noget, man kan gå ind i eller blive lukket ude fra.
Det kendetegner endvidere hans undervisning om Guds rige, at Guds kongemagt kun sjældent nævnes, hvorimod Jesu egen kongemagt nævnes hyppigt.
Så vidt Hans Kvalbein.
Herudfra konkluderer jeg, at både rabbinerne og Jesus siger, at Guds rige er til stede allerede nu, men at de er uenige om, hvad det indebærer. Rabbinerne mener, at Guds rige har været der længe, nemlig lige siden lovgivningen og pagtsslutningen ved Sinaj bjerg efter befrielsen fra slaveriet i Egypten, mens Jesus mener, at Guds rige er kommet med ham, som kan frelse fra synd, død og djævel, hvilket hans undere beviser. Se fx Matt 12,28! Denne frelse er det nye og revolutionerende i hans forkyndelse. Han bruger et begreb, som hans jødiske landsmænd kendte i forvejen, men giver det et nyt indhold.
Jesu budskab om Guds rige udfolder han i sin undervisning, ikke mindst i sine lignelser. Om Jesu lignelser i denne henseende skriver Hans Kvalbein: ”Også på dette punkt er Jesus språklig nyskapende. Liknelser er en kjent litterær form både i hellenisme og jødedom på hans tid. Men vi kjenner ikke til at liknelser utenom evangeliene bliver knyttet til temaet Guds rike.” (s. 91), og Kvalbein gør også opmærksom på, at denne undervisning om Guds rige er hans evangelium, jævnfør udtrykket ”evangeliet om Riget” i Matt 4,23 og 9,35. Jeg tilføjer, at også her anvender Jesus en glose, som var kendt i samtiden, ikke mindst uden for jødedommen, og også denne glose fylder han med sit eget indhold.
Jeg konkluderer også, at når Jesus siger, at Guds rige er kommet nær, så må jøderne enten have tænkt: ”Det har jo været her længe”, eller også må de have tænkt: ”Han siger, at endetiden er nær, hvor Israel skal ophøjes og romerne nedkæmpes.” Jesu undervisning viser noget helt tredje.
Venlig hilsen
Jørgen Sejergaard

top

Pynt nr. 96 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-03-04 13:52:22

Hej!

Jeg skal lige blive helt klar over, hvad du mener:
Mener du, at begreberne "evangelium" og "Guds rige" er uforståelige for os i dag, eller mener du, at disse begreber også var uforståelige for dem, som Markus-evangeliet er skrevet til, altså de første læsere?
Indtil videre går jeg ud fra, at du mener, at disse begreber kun er uforståelige for os i dag. Men jeg hører meget gerne din kommentar.

vh Jørgen Sejergaard

Hej Jørgen

Jeg tager det for givet, at de menigheder, som Markus og Matthæus skrev deres evangelier for, har haft en helt anden baggrund, end vi andre. Ellers giver beretningen slet ingen mening.

Som jeg skriver flere steder, f.eks. her: Kristendommen uden Jesus:

Ifølge det ældste evangelium skulle Jesus' allerførste ord have været:

Markus 1,15 og sagde: "Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!"

Det var ingen jøder, der spurgte, hvad tiden var inde til, hvad Guds rige betød, hvad de skulle omvende sig til, og hvad evangeliet, "det gode budskab", handlede om. Det vidste de jo allerede på grundlag af (kreative) læsninger af Daniels Bog, Jeremias, Malakias, Enoks bog, de sibylinske orakler, de Halvfjerds Hyrder, Salomons Salmer osv.

Kristendommen var intet nyt under solen. (Prædikeren 1,9).

Prædikeren 1,9: Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen.

Desuden vil jeg holde fast i, der er to forskellige betydninger af ordet "evangelium": Dels det glade budskab, som Jesus prædikede: »omvend jer og tro på evangeliet, og dels beretningen om, hvordan Jesus udbredte dette budskab: »evangeliet om Jesus Kristus«.

top

Pynt nr. 35 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-02-27 09:10:08

God morgen!

Tak!

Du må undskylde, at jeg forvekslede podcasts med videoer.

Hvad "evangeliet" angår i Markus-evangeliet, så tror jeg, at forklaringen ligger i den sætning, der står lige ved siden af, at Jesus siger. "Omvend jer og tro på evangeliet." Der står: Guds rige er kommet nær." Jeg tror, at Guds rige er evangeliet, og dette udtryk forekommer en del gange i resten af evangeliet og udfoldes dér.

Hvad "tro" angår, så synes jeg, at Jesus forklarer dette begreb, men han gør det på sin egen måde, nemlig ved at kendes ved bestemte mennesker som troende - eller ved at stille spørgsmål ved deres tro. Det første meget tydelige eksempel er disciplenes angst under stormen på søen i kap 4, 40: "Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?" Uanset svaret må troen være det modsatte af angst. Jesus forkaster dem ikke som sine disciple, og de forlod ikke ham, og noget tyder på, at begivenheden bragte dem et skridt videre i deres trosudvikling. Der står jo videre: "Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: "Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?" Det næste eksempel er kvinden med blødninger. Den indstilling, hun har, og den handling, hun udfører, som beskrevet i kap 5,25-34, den kalder Jesus for tro, der frelser, når han siger: "Datter, din tro har frelst dig." Hun er overbevist om, at Jesus kan hjælpe hende, og hun er overbevist om, at blot den allermest spinkle fysiske kontakt med ham, altså at hun rørte ved hans kappe, vil helbrede hende, og det sker. I samme kapitel i vers 36 trøster Jesus syangogeforstanderen ved at sige: "Frygt ikke, tro kun." Her må troen jo være det modsatte af frygt. Jeg opfatter ikke Jesu ord som en befaling, men som en opmuntring. med andre ord: "Vær ikke bange, jeg skal nok hjælpe dig!"
I kap 9 har vi faderen, der siger: "Jeg tror, hjælp min vantro." Han er altså mindre overbevist og kender en indre kamp mellem tro og vantro, men beder om hjælp til både drengen og sin tro, og Jesus hjælper ham.
Hos disse mennesker fremelsker Jesus en tillid til ham, som den, der kan hjælpe dem. Den tillid er tro. Jeg regner med, at vi har fået disse beretninger for, at vi kan se, at troen både er ensartet - det er troen på Jesus, det drejer sig om- og forskelligartet - den findes hos forskellige mennesker i mange forskellige situationer. Dermed bliver der også plads til os i vore forskelligheder og mange forskellige tilstande, ligesom der også bliver plads til både vækst og kriser i troen.

Venlig hilsen

Jørgen Sejergaard

Hej Jørgen

Jeg synes ikke, det forklarer noget at sætte lighedstegn mellem evangeliet og Guds rige (eller "Himmeriget", som det kaldes i Matthæusevangeliet).

For det første får du bare en ligning med to ubekendte. Hvor mange kristne véd overhovedet, hvad "Himmeriget" betyder?

For det andet: Hvad skulle det så være for "et andet evangelium", Paulus hidsede sig op over: Var der nogen, der prædikede, at Guds rige ikke var nær?

For det tredje: For nu at vende tilbage til den tekst, som Professor Jensen viser øverst på sin side: »Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn«. Vi har allerede været inde på, om der overhovedet skulle stå "Guds søn" eller "gudesøn" eller om det helt skulle udelades (som Jehovas Vidner gør), men der lægges tydeligvis op til, at et evangelium er en beretning: »evangeliet om Jesus Kristus«.

Og her starter næste problem: Er denne beretning om Jesus eller af Jesus, som der stod i den forrige oversættelse (1907): »Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således«?

Og hvis det er Jesus' evangelium, tilhører det så Jesus eller er det forfattet af ham?

En genitiv kan oversættes på tre forskellige måder. Tænk på Paulus. Han talte gerne om "mit evangelium" (Romerne 2,16; 16,25), men han havde jo ikke skrevet det selv. Hans evangelium kom fra Gud og handlede om Jesus:

Galaterne 1,15 Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede
Galaterne 1,16 at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,

Paulus prædikede også gerne "forhudens evangelium" ("to euaggelion tês akrobustias") Galaterne 2,7. Der er naturligvis ingen, der tror, at forhuden har fortalt evangeliet til Paulus.

Galaterne 2,7: Men tvertimed, der de saae, at mig var betroet, at prædike evangelium for forhuden, ligesom Petrus for omskærelsen:
(Dansk oversættelse fra 1814)

Som jeg altid siger: Bibelen er verdens bedste bog, men der er ingen, der aner, hvad ordene i den betyder.

 

--- ooo(o)ooo ---

 

Ja, "tro" kan (også) betyde "tillid". Bibelen selv definerer tro som »fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses« (Hebræerne 11,1). Det vil sige, at Moses, Abraham og Paulus brænder i Helvede lige nu. De har set Gud, så dermed har de viden, og ingen »overbevisning om det, der ikke ses«. Disciplene har set Jesus, så de brænder også i Helvede.

"Tro" har mindst lige så mange betydninger som "evangelium". Vores forfædre troede måske på Odin, men de vidste godt, at han havde sine egne planer. Sommetider, når Odin manglede en frisk forsyning faldne krigere i Valhalla, faldt han sine mest trofaste tilbedere i ryggen.

Man kan sagtens have tro på en gud uden at have tillid.

top

Pynt nr. 6 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-02-26 20:25:32

Hej!

Det er da voldosmt, som du er ramt af sygdom. jeg ønsker dig god bedring.

Du stiller mange spændende og tankevækkende spørgsmål. Jeg kan ikke svare hurtigt på dem, så jeg må have lidt tid.

Bedste hilsener

Jørgen Sejergaard

Hej Jørgen

Der er skam ingen pligt til at svare. Det var bare strøtanker.

top

Pynt nr. 34 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-02-22 15:05:07

Hej!

Vi kristne har også kun ét liv. Det varer bare noget længere :)

Jeg havde nu ikke regnet med, at du skulle læse hele den tykke bog, men at du måske ville se vidoerne med ham, som er på den henvisning, jeg medsendte. Selv har jeg hørt et foredrag af ham om emnet. Og en af hans vigtigste pointer er netop den, som du selv anfører, at glosen evangelium er brugt i det romerske imperium, før Markus bruger den.

Vh Jørgen Sejergaard

Hej Jørgen

Der går en ualmindelig grim influenza / corona rundt, så jeg dårligt kan se ud af ørerne. Jeg må vende ttlbage til dit indlæg om et par dage.

Tre dage senere:

Så. Nu kan jeg se lidt igen. Det tog mig faktisk 12-15 forsøg bare at skrive ovenstående linje, fordi jeg vanskeligt kunne læse skærmen. Gad vide, hvad Gud tænkte, da Han opfandt influenza? Eller var det en omgang corona? Gud ved.

 

Du siger, at kristne kun har ét liv, men I er vel lovet to: Et liv på jorden, så døden, og tilsidst dommen og genopstandelsen, »det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes«, med mindre selvfølgelig, du satser på stadig at være i live, når Jesus meget snart kommer ridende gennem Himlen i en kappe dyppet i blod og med et sværd ud af munden.

 

Jeg har kigget på dit link: Jeg kunne ikke lige finde nogen video, og egentlig har jeg ikke hormoner til hverken (lange) videoer eller podcasts.

Man kan ganske rigtigt bruge meget tid på et diskutere, hvad evangeliet er for en størrelse. Da jeg selv, dengang jeg var i fyrrerne, læste Det Nye Testamente med de største forventninger, undrede det mig netop utroligt meget, at Jesus' første ord i det ældste evangelium er »tro på evangeliet«, men han forklarer aldrig, hvad dette evangelium går ud på (eller for den sags skyld: hvad "at tro" skal betyde").

Det undrede mig også, hvorfor der er utallige krav, om at man skal tro på Jesus: »Tro på Gud, og tro på mig!« (Johannes 14,1). Hvorfor skulle de folk, Jesus talte til, tvivle på, at han eksisterede? Måske skulle Professor Morten Hørning Jensen skrive 500 sider, om hvordan kristne mennesker misbruger ordet "at tro"?

Der kan skrives meget om evangelierne. Man kan starte med at spørge, hvad et "evangelium" overhovedet er for en størrelse? Er det et digt? En lignelse? Eller undervisning til nye sektmedlemmer? Medlemmer af Jesus' fan-club kan lide at påstå, at evangelierne er historiske biografier, der står mål med de fineste romerske og græske historikere. Men hvis "det gode budskab" er, som Paulus siger, at vi skal genopstå, bare vi tror på Jesus, hvorfor indeholder evangelierne så en masse "fyldstof" om Jesus' evindelige diskussioner med Gud og hvermand?

Med hensyn til evangelierne i flertal, er du og professor Jensen formodentlig klar over, hvor usædvanlige titlerne er: "Evangeliet ifølge Markus", "Evangeliet ifølge Matthæus", "Evangeliet ifølge Lukas" og "Evangeliet ifølge Johannes".

Jeg ved ikke, om Professor Jensen forklarer det på en af de 500 sider, men mig bekendt er der ikke andre tilfælde i den klassiske litteratur på, at en historie er "ifølge" en eller anden. Det er altid forfatterens historie. For eksempel kaldes Tacitus' historiebøger for: »P. Corneli Taciti Historiarum«. Altså "Tacitus' historie" og ikke "historien ifølge Tacitus".

Det en ukendt redaktør har gjort her er at antyde, uden at sige det, at disse fire mennesker på en eller anden udefineret måde har bidraget til disse fire bøger. Altså ren ansvarsfraskrivelse.

 

Codex Sinaiticus: Nu med Guds Søn.
Markus 1,1

Jeg kom til at smile, men det skyldes måske den feber, din Gud har givet mig, da jeg læste dette:

Og et af de helt centrale kratere i den debat finder vi i Markusevangeliets første linje: 'Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn'.

Professor Jensen bringer jo et billede af starten af Markusevangeliet øverst på siden, og Jensens billede viser netop tydeligt, at ordene "Guds søn" er tilføjet senere og ikke har været en del af dette "helt centrale krater" fra starten af.

I øvrigt betyder "ΥΥ ΘΥ" jo snarere "gudesøn". Hvis Jesus skulle have været en søn af den eneste ene Gud (med stort G), skulle den fromme forfalsker have skrevet "ΥΥ ΤΟΥ ΘΥ".

top

Pynt nr. 73 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-02-01 10:57:44

Hej!

Ja, det er de elleve citater, jeg tænker på.

Har du set, at Morten Hørning Jensen har skrevet en doktorafhandling om selve glosen evangelium i Markus-evangeliet? Se https://teologi.dk/hvad-er-evangeliet-ny-blogserie-med-morten-hoerning-jensen/

Tak for din bemærkning om min kronik!

Venlig hilsen

Jørgen

Hej Jørgen

500 sider om et enkelt ord er lidt i overkanten. Vi ateister har jo kun ét liv.

I øvrigt har hverken Markus eller Paulus jo opfundet ordet evangelium. Allerede de folk, der dyrkede Kejser Augustus brugte ord som ευανγελιων og σωτηρα.

top

Pynt nr. 24 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-01-31 20:41:47

Hej!

Nu har jeg holdt foredraget, som jeg skulle bruge dit billede til. Det handler om de elleve GT-citater, som forfatteren selv anfører i Mattæus-evangeliet. Så vidt jeg kan se, kommenterer du også på i hvert fald et af dem.
Hvis det har interesse, sender jeg gerne mine slides.

Venlig hilsen
Jørgen Sejergaard

Hej Jørgen

Du hentyder vel til de elleve gange, hvor et eller andet sker i Matthæusevangeliet, "som var talt ved profeten" / "talt ved profeterne".

Personligt er jeg efterhånden derhenne, hvor det eneste evangelium, der er værd at læse, er Markusevangeliet. I virkeligheden er det det eneste evangelium: »Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus«. De andre evangelier er i bedste fald "fan fiction".

Jeg læste, det du har skrevet om Israels oprettelse. Det var meget oplysende.

top

Pynt nr. 88 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-01-24 09:38:02

Hej!

Det var det billede.
Jeg siger tak.

vh Jørgen

top

Pynt nr. 39 Navn: Jørgen Sejergaard
Tidspunkt: 2024-01-23 16:48:30

Hej!

Må jeg benytte i et foredrag bruge dit kort, hvor du med pile peger på Rama og Rakels grav?

vh Jørgen Sejergaard

Hej Jørgen

Jeg går ud fra, at du mener dette billede.

Uanset om det er det, du mener, så bare tag, hvad du lyster. 🤗

top

Pynt nr. 18 Navn: Frederik
Tidspunkt: 2023-09-11 09:54:24

Hej, jeg har en sjov tilføjelse jeg tit har undret mig over. I Lukas kapitel 1 hører vi om Zakarias der bliver stum, fordi han ikke troede på Gabriels budskab. Når man er stum kan man jo ikke tale, men alligevel så forsøger dem omkring ham at kommunikere til ham med tegn? Vers 61-62:
"De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde."
Hvorfor dog spørge ham med tegn, hvis hans hørelse fungerer fint?

Hej Frederik

Det var en sjov detalje, du har fundet.

Den sædvanlige undskyldning er åbenbart, at det samme ord på græsk kan betyde både "døv" og "stum", men det er noget vrøvl. Tjek evt. ordet siôpôn (klik "Nestle-Aland"). Ordet oversættes altid til "stum" eller "tavs".

Personligt undrer jeg mig mere over, at når episoden er bygget på Abrahams besøg i Mamre af Gud og to engle, hvorfor er der så så stor forskel på straffen for gamle, vantro forældre?

top

Pynt nr. 10 Navn: Agnieszka
Tidspunkt: 2023-06-11 14:40:18

Hej,
Sikke en dejlig side. Tillykke!
Jeg er ikke ateist, men sætter pris på al den information fra dig/jer.
("Jer", fordi arbejdet ligner fuldtidsbeskæftigelse for en enkelt person. Jeg er fuld af beundring.
Mens flere mennesker har mere tid og kan klare det arbejde som hobby.)
Og jeg tror ikke, ateister kan være interesserede i den slags. Så kristne er nok også velkomne.

Jeg har tænkt mig at studere alt, hvad du/I har skrevet, og jeg griner hver dag, jeg er på siden.
Tak !

Giver det mening at giver dig/jer tips til ev. rettelser?
Allerede nu, hvor jeg lige har opdaget siden, passer det, jeg har læst, du/I har skrevet (om Hieronimus og den masoretiske Tanach), måske ikke med, hvad jeg ved fra Thomas Römer fra Millieux Bibliques i College de France.
Dernæst har du/I et par tolkninger antydet som fakta.

Da der for min skyld ikke er behov for, at nogen retter noget, fejl eller unøjagtige oplysninger, sender jeg kun mine observationer, hvis det ønskes.
mvh
Agnieszka, en "anôthen" kristen af Ivan Illich slagsen.

PS.
Hvis du/I ikke kender ham, er der "podcasts" (mp3-filer) på David Cayleys hjemmeside for at få et hurtigt overblik over, hvem II var, og hvad han mente. II er bestemt værd at vide om.

Hej Agnieszka

Tak for rosen. Hvis der er deciderede fejl, skal de selvfølgelig rettes. Men hvis du vil debattere hver eneste side, kan det lidt komme til at dominere gæstebogen.

Det er lidt af en balance.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Frem Sidste