Galilæas Sø, det ukendte hav

Jesus tager sin endelige afsked med disciplene ved Galilæas Sø.
Raphael: Disciplene på fisketur

En forbløffende stor del af handlingen i evangelierne foregår omkring Genesaret Sø.

Lige fra Jesus kalder sine første apostle ved deres fiskerbåde, til han tager endelig afsked ved Søen, går Jesus konstant ind og ud af skibene, og sejler frem og tilbage fra kyst til kyst, hvis ikke han ligefrem spadserer hen over vandet. Det gælder især Markusevangeliet, hvor man næsten får indtrykket af, at handlingen foregår i det Græske Øhav, og at forfatteren bygger sin historie på Odysseen!

Man glemmer let, at virkelighedens Judæa mere var domineret af ørken, og at alle disse sejlture foregår på den samme lille sø, der nærmest er en "udposning" på Jordanfloden.

Denne sø optræder dårligt nok i Det Gamle Testamente, men i historierne om Jesus er søen ikke bare i centrum af begivenhederne — den bliver af forfatterne udnævnt til et hav: »Det Galilæiske Hav«.

Langt oftere kaldes den bare for "Havet", men vi er nødt til at kigge i den danske Bibel fra 1814: »kom han, og boede i Capernaum, den som ligger hos havet«, »Petrus, og Andreas hans broder, som kastede garn i havet«, »da blev en stor storm i havet«, »den ganske svine-hiord nedstyrtede sig med hast af bakken i havet«. Det samme gælder for engelske Bibler som f.eks. King James Bibel: »the whole herd of swine ran violently down a steep place into the sea«.

Stormvejr på Galilæas Sø
Genesaret Sø

Dette "Galilæiske Hav" var ukendt, før evangelierne blev skrevet. Allerede i det tredje århundrede hånede filosoffen Porfyr dette vås:

Et andet område i evangeliet fortjener en kommentar, for det er ligeledes blottet for mening og fuld af usandsynligheder; Jeg tænker på den absurde historie om, at Jesus sendte sine apostle over havet foran sig efter en banket og derefter gik over til dem "ved den fjerde nattevagt."
[…]
De, der kender regionen godt, fortæller os, at der i virkeligheden ikke er noget "hav" i området, men kun en lille sø, der udspringer af en flod, der løber gennem bakkerne i Galilæa nær Tiberias; Små både kan komme over det inden for to timer. [Og søen er for lille] til at have set skumtoppe forårsaget af storm. Markus ser ud til at strække et punkt til det yderste, når han skriver, at Jesus - efter at ni timer var gået - besluttede i den tiende at gå over til sine disciple, som havde drevet rundt på dammen i den mellemliggende tid.

Som om dette ikke er nok, kalder han det et "hav" - ja, et stormfuldt hav - et meget vredt hav, som kaster dem rundt i sine bølger og får dem til at frygte for deres liv.

(Porfyr, oversat fra R. Joseph Hoffman, Porphyry's Against the Christians, 1994, side 46-47, se eksternt link)

Som Porfyr skrev, var »Det Galilæiske Hav« eller »the Sea of Galilee« simpelthen ukendt udenfor evangelierne.

Bibelselskabet prøver at skjule det ved at skrive "Sø" i stedet for "Hav", men dette fusk hjælper kun lidt, for "Galilæas Sø" er lige så ukendt udenfor evangelierne som "Galilæas Hav".

Kinneretsøen

Listen over byer i Kana'an, der var erobrede af Tuthmosis III. Nr. 34 er Kinneret.
Erobrede byer i Kanaan

I Det Gamle Testamente foregår det meste af handlingen længere sydpå i landet. Længere nordpå lå byen Kinneret, der kun nævnes 7 gange, og mest i forbindelse med afgrænsning af territorier. Tre af gangene er det søen, der henvises til:

4 Mosebog 34,11 Så skal grænsen gå ned fra Shefam til Ribla øst for Ajin, og grænsen skal fortsætte ned og støde til bjergryggen øst for Kinneretsøen.

Byen Kinneret er meget gammel. På templet i Karnak har den egyptiske farao Tuthmosis III ladet indhugge en liste over de byer, han havde erobret i Kanaan. Her er Kinneret nr. 34.(1) Byen optræder også i det lige så gamle Papyrus 1116A sammen med ti andre kana'anæiske byer.(2)

Byens placering er mindre kendt. Tidligere mente man, byen havde ligget i den sydlige ende af søen ved Hirbet el-Kerak, men siden 1920'erne har man i stedet ment, den lå i Tell el-'Orême / Tel Kinrot ved den nordvestlige søbred.

Jesus på Galilæas Sø
Jesus af Haderer

Selve søen hedder den dag i dag "Yam Kinneret" på hebraisk. Det foreslås, at navnet kunne komme af det hebraiske "kinnor", der betyder lyre eller harpe, og skulle hentyde til søens facon. Dette er dog svært at tro: Dels var det byen (og ikke søen), der hed Kinneret på Tuthmosis' tid; og dels er navnet, som vi kan se af de egyptiske kilder, ældre end jødernes tilstedeværelse i landet.

Problemet er, at det hebraiske ord "yam" ikke skelner mellem salt- og ferskvand. Ja, faktisk kan "yam" også betyde vest. Et eksempel er 5 Mosebog 33,23, der i den forrige oversættelse lød »Søen og Søvejen har han i Eje«. Denne "Sø" (eller "dette hav") kunne ud fra sammenhængen meget vel være Genesaret Sø (selvom den ikke nævnes ved navn), men i den nyeste oversættelse lyder det samme vers; »[…] Mod vest og syd skal han erobre land«,

En sjælden gang kan "yam" sågar også betyde syd. Salme 107,3 lyder »og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd«, mens den forrige oversættelse lød: »og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet«.

Det samme ord kan altså betyder hav, sø, syd og vest. Man undrer sig over, at Gud ikke kunne have valgt et andet sprog til sine helligskrifter.

Gennesar-søen / Genesaret Sø

Jesus krydser Genesaret Sø I de lidt nyere kilder er "Kinneret" helleniseret til "Gennêsar" eller "Gennêsaret".

De apokryfe bøger er nyere end Det Gamle Testamente, og her optræder søen en enkelt gang:

1 Makkabæer 11,67 Jonatan og hans hær slog lejr ved Genesaret Sø, og tidligt næste morgen brød de op og drog til sletten ved Hasor.

Faktisk står der ikke Genesaret Sø i den græske tekst; der står "hudôr tou gennêsar" — Gennêsar's vand.

Historikeren Josephus bruger næsten samme formulering, når han fortæller den samme historie om Jonatan: »Jonathan moved from Galilee, from the waters known as Gennesar« (Jødernes Oldtid 13,5,7).

Jesus på Genesaret Sø.
(Ungdomsbillede)
Jesus på badeferie

Josephus nævner søen en del gange. I forbindelse med stammen Zebulons område (Jødernes Oldtid 5,1,22) skriver han "Genêsaridos"; i forbindelse med Jonatan (citeret foroven) skriver han "Gennêsarôn"; når Filip gør landsbyen Betsajda om til en rigtig by, eller når Herodes Antipas grundlægger byen Tiberias, skriver Josephus i begge tilfælde "Gennêsaritidi". I Jødernes Krig bruger han derimod "Gennêsar" — samme form som i 1. Makkabæerbog:

Den Jødiske Krig 2,20,6 [...] Desuden befæstede han hulerne ved Genesar sø i det såkaldte nedre Galilaia [...]

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Josephus med spids "jødisk" hat
Josephus

Josephus var udmærket kendt i Galilæa, hvor han været hærfører under krigen mod romerne, og han skifter mellem at kalde søen for "Gennesar-søen" og slet og ret: "Gennesar".

Den Jødiske Krig 3,10,1-8
(1) Herfra rykkede Vespasian videre frem og slog lejr mellem Tiberias og Taricheai, og han befæstede lejren særlig stærkt, fordi han forudså, at krigen i denne egn ville trække i langdrag; for alle oprørerne var strømmet til Taricheai, da de stolede på byens stærke befæstning og på dens beliggenhed ved søen, som af egnens beboere kaldes Gennesar. Byen, der ligesom Tiberias ligger ved foden af et bjerg, var nemlig blevet stærkt befæstet af Josefus på alle sider bortset fra den side, der beskylles af søen; dog ikke så godt befæstet som Tiberias.
[...]

(7) Gennesar har sit navn efter det tilgrænsende område. Den er 40 stadier bred og 140 stadier lang. Trods dens udstrækning er dens vand fersk og velegnet til drikkevand; det er klarere end det grumsede sumpvand, og det er rent, da søen på alle sider har stenede eller sandede bredder.

[...] De flyder efter yderligere 120 stadier neden for byen Julias midt gennem Gennesar-søen, og efter at have tilbagelagt en lang strækning gennem et ørkenområde udmunder den i Asfalt-søen.

(8) Langs Gennesar-søen strækker der sig et landskab af samme navn […]

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Galilæas Sø eller det Galilæiske Hav?

-Fa'er! Er det Verdenshavet?
- Nei, lille Gysse Jesus, det er Frederiksholms Kanal.
Verdenshavet

Men nu er vi nødt til at spørge: Er det en sø, eller et hav. I den nyeste oversættelse står der f.eks: »Da Jesus gik langs Galilæas Sø« (Markus 1,16), men oversættelsen fra 1814 sagde: »Men der han vandrede hos det Galilæiske hav« (Markus 1,16), og de fleste engelske oversættelser siger noget i retning af: »Now as he walked by the sea of Galilee« (Markus 1,16).

Markus 1,16: Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Markus 1,16: Men der han vandrede hos det Galilæiske hav, saae han Simon og hans broder Andreas, at de kastede garn i havet; thi de vare fiskere.
(Dansk oversættelse fra 1814)
Markus 1,16: Now as he walked by the sea of Galilee, he saw Simon and Andrew his brother casting a net into the sea: for they were fishers.
(King James Bibel fra 1611)

Der er ikke så meget at diskutere. Evangelisterne skriver på græsk. Ordet i Markus- og Matthæusevangeliet er "thalassa", der utvetydigt betyder saltvand.

Markus og Matthæus har opfundet et hav, der ikke findes, og Bibelselskabet forsøger at skjule det.

Jesus på Genesaret Sø
Frelser

Vi kan se, hvor usædvanligt det er at kalde Gennesaret Sø for det Galilæiske hav, når vi kigger på de to sidste evangelier. Den eneste gang Johannes bruger dette underlige navn, er han nødt til i samme åndedrag at forklare, at søen også har et mere normalt navn: »Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø« (Johannes 6,1).

Lukas er den evangelist, der har det rigeste sprog, og han bruger konsekvent "limnê" de fem steder, hvor han nævner søen — ligesom Josephus gør. Den ene gang kalder han søen ved dets korrekte navn, Genesaret Sø (Lukas 5,1), og fire gange blot for "Søen".

Lukas har ingen problemer med at skrive "thalassa", når det drejer sig om et hav (Lukas 17,2; 17,6; 21,25, Apostlenes Gerninger 4,24; 7,36, osv.), men han undgår konsekvent, at kalde søen for et hav (Brug evt. konkordansen til at tjekke ordet "limnê", (der betyder sø), og "thalassa", (der betyder hav).

Lukas 5,1: Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord,
Lukas 17,2: Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald.
Lukas 17,6: Herren svarede: "Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
Lukas 21,25: Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen.
Apostlenes Gerninger 4,24: Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud: "Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,
Apostlenes Gerninger 7,36: Det var ham, der førte dem ud, og som gjorde undere og tegn i Egypten og ved Det røde Hav og i ørkenen i fyrre år.

Men alt dette kan man ikke se i de nyeste danske oversættelser. Det er tilsyneladende Bibelselskabets strategi, at oversætte "thalassa" til "sø", når det drejer sig om Genesaret Sø, og ellers til "hav". Dens slags fusk er lettere at slippe afsted med i Danmark, hvor vi er vant til, at "sømand", "søhest", høj sø", "søstærk" osv., hentyder til havet

Hvorfor har evangelierne opfundet et hav?

Peter i havsnød
Jesus på Galilæas Sø

Hvad er det, der har fået Markus og Matthæus til at kalde den en lille sø, som ellers kendes som "Gennêsar's vand" eller "Genesaret Sø" for "Galilæas Hav"? Et navn, der er så usædvanligt, at Porfyr håner det, at Lukas undgår det, og Johannes må forklare det?

En del af forklaringen er naturligvis, at der skal være lidt drama i en god historie. Desuden kan forfatteren være inspireret af Homer's Odysseen. Det sidste har Dennis R. MacDonald skrevet en bog om: The Homeric Epics and the Gospel of Mark.

En anden forklaring kunne være, at Markus har kopieret navnet fra den græske teksttradition, Septuaginta. Søen nævnes som sagt tre gange i Det Gamle Testamente, og i den græske version står der af uransagelige årsager netop: "thalassa".

Dette er dog næppe heller forklaringen: Hvis Markus har kopieret Septuaginta, hvorfor skriver han så "Genesaret" og ikke "Chenereth" eller "Chenara", som Septuaginta skriver? Og hvorfor kalder han søen "Galilæas Hav", som ingen har kaldt den før?

Den bedste forklaring er nok endnu en gang at kigge på en af Bibelens mest misbrugte "profetier": Jesus flyttede til Kapernaum for at opfylde endnu en profeti

Matthæus 4,12 Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa.
Matthæus 4,13 Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land,
Matthæus 4,14 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Matthæus 4,15 Zebulons land og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa,
Matthæus 4,16 det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 4,18 Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere.

Jesus på søen I ovenstående citat er "søen" og "havet" oversættelser af "thalassa"(5), og Bibelselskabet ødelægger faktisk profetien ved at oversætte ordet forskelligt.

Men her har vi næsten kerneindholdet i evangelierne: Jesus flytter til "Galilæas Hav" for at opfylde en profeti om "Vejen ved havet". Samtidig kommer han til at bo i "Folkeslagenes Galilæa". "Folkeslag" er et andet ord for ikke-jøder.(4)

Ved at omdøbe Genesaret Sø til Galilæas Hav, slår evangelierne tre stednavne samme til ét.

  1. »Vejen langs Havet« bliver til området langs vestbredden af søen, hvor Jesus slår sig ned.

  2. Som nævnt er Genesaret Sø nærmest en "udposning" på Jordanfloden. Derfor er »Landet på den anden side af Jordan« de egne, som Jesus konstant sejler til og fra henover søen/havet.

  3. »Folkeslagenes Galilæa« er det område vest for søen, hvor Jesus annoncerede Guds Rige. Markus og Matthæus er enige om, at Jesus tilbragte hele sin karriere i Galilæa, indtil han drog til Jerusalem i påsken.

Ved at opfinde et hav danner forfatteren grundlaget for en religion for ikke-jøder, hvor frelseren grundlagde sin mission blandt folkeslagene i Galilæa og bragte et stort lys til dem, der sad i Dødens skygge..

Jesus udvalgte sine disciple ved søen i Folkeslagenes Galilæa, og hans eneste besøg i det jødiske Judæa endte med, at han blev arresteret, torteret, hånet og dræbt. Efter opstandelsen beordrer han sine disciple at tage til Galilæa. De jødiske disciple kan kun blive frelst ved at følge med deres frelser til "folkeslagene" i Galilæa.

Hav eller sø? Vi skal også huske, at der ikke står Galilæa i den korrekte oversættelse af Esajas' profeti.

 
Guds hånd

Se meget mere om Matthæus' profeti om Kapernaum ved Galilæas Sø.

Ressourcer og Eksterne Links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Illustrationen med de mange by-navne på egyptisk er taget fra "Die Palästinaliste Thutmosis III" af Wilhelm Max Müller, 1907.

Der er almindelig enighed blandt forskere om, at de egyptiske bogstaver k-n-n-r-t er identisk med den bibelske by Kinneret. Müller pointerer sågar, at netop i dette tilfælde er den egyptiske gengivelse af navnet ekstra god: »Man beachte, dass die sehr gute ägyptische Wiedergabe die Form genau überliefert und sowohl die Verdoppelung des n als den ursprünglichen Plural auf -oth feststellt«.

Se selv her.

Papyrus 1116A har navn efter Eremitagen i Skt. Petersborg og kaldes i flæng Petersburg, Leningrad og Hermitage. Dokumentet er enten fra anden halvdel af Tuhtmosis III's regering eller fra Amenhotep II's tid.

De byer, der kan læses, er (med engelsk stavning): Megiddo, Chinnereth, Achshaph, Shimron, Ta'anach, Mishal, Sharon, Ashkelon og Hazor.

For at være helt præcis: "ved søen" er en oversættelse af ordet "parathalassios").
folkeslag . . .: ordet i den græske originaltekst er "ethnos", der, som man kan se, har noget at gøre med etnisk.

Ordet betyder race eller stamme, og bruges især om ikke-jødiske stammer. I engelske oversættelser bruges normalt ordet "Gentile", der netop betyder ikke-jøde (grundbetydningen af det engelske "Gentile" er også folkeslag og klan, i og med det kommer af det græske ord "gens", der i genitiv hedder "gentis").

Det hebraiske ord i profetien er "gôy", der også betyder folkeslag — især ikke-jødiske folkeslag.

Brug evt. konkordansen til at se, hvordan de forskellige Bibler oversætter "ethnos", ord nummer 1484.