Hvorfor skriver man et evangelium?
5. Gådefulde lignelser
Verdens klogeste mand går ud af "Huset med de umodne figner"
og opdager, at der ikke gror figner uden for figensæsonen.
|
En stor forskel på Paulus' epistler og evangelierne er Jesus mange lignelser.
I modsætning til de få parabler i Det Gamle Testamente er disse lignelser kendetegnet ved, at folk opfører sig fornuftstridigt.
F.eks. sædemanden, der kaster sin sæd på klippegrunden, og bonden, der lader ukrudtet vokse i marken indtil høsttid.
Det besynderlige er, at ifølge Jesus selv skulle hans lignelser forhindre folk, "dem udenfor", i at finde frem til sandheden.
Disciplene får forklaringerne i enrum, men dem uden for sekten skal intet forstå og intet fatte:
Markus 4,11 Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser,
Markus 4,12 for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse."
Men hvis man træder lidt tilbage fra historien, er der også mange episoder i Jesus' egen historie,
der heller ikke giver mening — uanset om Jesus var en "Kristus", en tømrer eller Guds søn.
Tag eksemplet, hvor Jesus får lyst til figner til morgenmad (billedet til højre).
Bibelen fortæller os, at
»det var ikke figentid«
(Markus 11,13),
og byens navn betyder "Huset med de umodne figner". Alligevel
går Jesus amok og dræber det stakkels træ.
Markus 11,13: Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid.
Der er mange eksempler på. at en bogstavelig læsning af evangelierne ikke giver mening, og
at man snarere skal betragte hele historien om Jesus som en lignelse.
Det rejser så nogle spørgsmål: Hvis historierne om Jesus også er lignelser,
tjener de så også til at skjule sandheden for "dem udenfor"?
Og hvad er det så for en hemmelighed om Jesus, som evangelierne skal skjule?
På græsk er ordet "mustêrion" (mysterium), og dette ord bruges kun dette ene sted i evangelierne.
Derimod støder vi på hemmeligheden / mysteriet ikke mindre end 21 gange i Paulus' epistler, ægte såvel som uægte,
når Paulus beskriver de kristne doktriner.
Brug evt. konkordansen til at analysere ordet
mustêrion.
Den kristne doktrin er »åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider« (Romerne 16,25);
den er nu åbenbaret for nogle udvalgte få: »nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden« (Efeserne 3,5);
»den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige« (Kolossenserne 1,26).
Hjemme hos Jesus
|
Så hvad er den dybe hemmelighed om Jesus, som Paulus hele tiden antyder, og som evangelierne skal skjule?
Måske er hemmeligheden, som vi startede med at sige,
at Jesus ikke var en prædikant af kød og blod, der vandrede rundt her på jorden,
men derimod en åbenbaring / drøm / hallucination
(Galaterne 1,11-16,
Efeserne 3,3,
Romerne 16,25,
2 Korintherne 12,1)
om et åndeligt væsen "uden for legemet" i den tredje himmel
(2 Korintherne 12,2-4),
som havde levet på Moses' tid
(1 Korintherne 10,2-4),
som var den første, der nogensinde blev skabt
(Kolossenserne 1,15),
som selv havde været med til at skabe jorden og himlen
(Kolossenserne 1,16,
1 Korintherne 8,6),
som var en engel fra Gud
(Galaterne 4,14),
som »havde Guds skikkelse«, men som »blev mennesker lig«
for at kunne blive dræbt
(Filipperne 2,5-8),
som blev sendt til jorden af Gud med menneskekrop: »i syndigt køds lighed«
(Romerne 8,3),
som havde kød "lavet" af Davids sæd
(Romerne 1,3),
som har skabt hele verden
(Hebræerne 1,2),
som »kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle«
(Hebræerne 2,9),
som var en ypperstepræst i et tempel højt oppe i himlen
(Hebræerne 9,11), men
som aldrig har været på jorden,
og som har været udpeget som offerlam allerede før verdens skabelse
(1 Peter 1,20).
Galaterne 1,11: For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk.
Galaterne 1,12: Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.
[…]
Galaterne 1,15: Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede
Galaterne 1,16: at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,
Efeserne 3,3: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før.
2 Korintherne 12,2: Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korintherne 12,3: Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korintherne 12,4: at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.
1 Korintherne 10,2: og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet
1 Korintherne 10,3: og spiste alle den samme åndelige mad
1 Korintherne 10,4: og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus -
1 Korintherne 8,6: Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham.
Galaterne 4,14: og min ynkelighed fristede jer ikke til foragt og afsky. Tværtimod, I tog imod mig som en engel fra Gud, ja, som Kristus Jesus selv.
Filipperne 2,5: I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
Filipperne 2,6: han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud,
Filipperne 2,7: men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
Filipperne 2,8: ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.
Romerne 8,3: Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet,
Romerne 16,25: Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider,
2 Korintherne 12,1: Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren.
Romerne 1,3: Concerning his Son Jesus Christ our Lord, which was
made of the seed of David according to the flesh;
(King James Bibel fra 1611)
Hebræerne 1,2: men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.
Hebræerne 2,9: men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.
Hebræerne 9,11: Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til;
1 Peter 1,20: dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer,
Kolossenserne 1,15: Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.
Kolossenserne 1,16: I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt.
I denne sektion
Yderligere informationer
Bibelen →
Nye Testamente →
Evangelierne →
5. Lignelser