|
|
I forrige afsnit så vi, hvordan evangelierne har gode råd til nye medlemmer af sekten.
Dette gælder især for medlemmernes forhold til deres egen, vantro familie. Hvad gør man, hvis familien prøver at få medlemmer ud af sekten igen?
Ifølge Markus skete netop dette for Jesus: Hans familie mente, at han var blevet tosset, og de kom for at få ham ud af sekten (billedet til venstre). Jesus "løsning" var at erklære, at sekten var hans nye familie:
Markus 3,31 Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor.
Markus 3,32 Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: "Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig."
Markus 3,33 Men han svarede dem: "Hvem er min mor og mine brødre?"
Markus 3,34 Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: "Se, her er min mor og mine brødre.
Markus 3,35 For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor."
Nogle tror måske, at beskrivelsen af Jesus' brødre indeholder en historisk kerne. Men den giver jo ingen mening. På dette tidspunkt i eventyret består kulten af tolv disciple og én kristus. Så hvem skulle forestille at være Jesus nye søstre? Og hvem af de tolv er hans nye mor?
Markus lader også Jesus beordre sine disciple til at forlade familien. Så får de hundredfold igen i denne verden:
Markus 10,29 Jesus sagde: "Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet,
Markus 10,30 som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.
|
Igen: Hvis dette var udtalt af en historisk Jesus, hvordan skulle en ny sekt med 12 disciple kunne levere hundrede søstre og mødre i denne verden?
Vi hører om Jesus' mor og brødre en gang mere. Jesus er kommet til sin hjemby, hvor naboerne allerede kender ham og hans familie:
Markus 6,3 Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?" Og de blev forarget på ham.
Markus 6,4 Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus."
Markus 6,5 Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem.
Her er trøst til nye medlemmer af sekten: Spild ikke for mange kræfter på at missionere blandt familie og naboer. Selv ikke Universets Skaber kunne overbevise sin stivnakkede familie.
Hans sidste tale handler om jordens undergang (og det sker jo meget snart). Her fortæller Jesus, hvordan brødre, sønner og fædre vil falde i ryggen på hinanden:
Markus 13,9 Men tag jer i agt! Man skal udlevere jer til domstolene, og I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 13,12 En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod forældre og få dem dømt til døden.
Markus 13,13 Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.
|
Ordene skal forestille at være henvendt til de tolv apostle, men det skete jo aldrig. Hverken i evangelierne eller i Apostlenes Gerninger blev apostlene pisket i synagogerne eller dømt til døden af deres brødre, sønner eller fædre. Derfor er det tydeligvis forfatterens advarsel til nye kristne.
I de senere evangelier nægter Jesus sektmedlemmer at vise deres fædre den sidste ære: »lad de døde begrave deres døde« (Matthæus 8,21-22). Lukas gør Jesus endnu mere uforsonlig og sætter medlemmernes koner på Jesus' hadeliste: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin […] hustru […] kan han ikke være min discipel« (Lukas 14,26), og man måtte ikke engang tage afsked, før man forlod familien: »Ingen, der […] ser sig tilbage, er egnet for Guds rige« (Lukas 9,61-62). Salige er de, som stifter fred.
Evangelierne er enige om, at Jesus havde et problematisk forhold til sin familie. Som tolvårig. forsvandt Jesus fra familien, og da den bekymrede familie efter flere dage fandt ham, viste han ingen gensynsglæde eller anger; han gav kun en irettesættelse: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« (Lukas 2,41-52). Vi møder også Jesus' brødre i Johannesevangeliet, og de stolede ikke på ham: »For ikke engang hans brødre troede på ham«. Jesus løj for dem og fulgte efter i hemmelighed »ikke åbenlyst, men i al hemmelighed«. Det forklarer selvfølgelig, hvorfor hans brødre ikke troede på ham (Johannes 7,2-10). Jesus tiltaler konsekvent sin mor som "kvinde" og bruger en semitisk ed imod hende.
Kort og godt er budskabet til nye medlemmer, at man skal undgå sin gamle familie. Hvis ikke de vil høre på jer, så tag i stedet ud mod nye horisonter:
Markus 6,11 Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem."
Denne side er en del af serien om, hvorfor man skriver et evangelium.
Sidste del handler om at skjule budskabet ved hjælp af allegorier.