|
Forfatteren af det ældste evangelium, som vi kalder Markus, er inspireret af Paulus' epistler, men han var nødt til at opdatere dogmerne for at rette to "fejl":
Paulus havde regnet med selv at opleve Dommedag, f.eks. »Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer […] Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne« (1 Thessalonikerne 4,15-17). Men nu var Paulus død,(1) og Guds rige lod stadig vente på sig, så den profeti var åbenbart ikke gået i opfyldelse.
Markus lader i stedet Jesus sige, at nogle stadig vil være i live, når det sker: »Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde« (Markus 9,1).
|
Da Markusevangeliet blev skrevet omkring år 75 e.v.t., kunne der stadig tænkes at være enkelte af Jesus' tusinder af tilhørere i live. Men efterhånden som der blev skrevet flere evangelier, og tiden gik, blev selv denne løsning utilstrækkelig. I det seneste af de fire evangelier lader forfatteren i stedet Jesus antyde, at han har magt til at holde enkelte apostle i live for evigt: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer« (Johannes 21,22-23).
Paulus havde åbenbart aldrig kunnet forestille sig, at templet var i fare for at blive revet ned af romerne. Paulus havde i sin tid aldrig haft nogen kritik af templet og præstekulten i Jerusalem (Romerne 9,4), men nu havde romerne altså revet templet, Guds eget hjem, ned. Hvorfor havde Paulus ikke forudset det, og hvordan kunne Gud lade det ske? Noget skulle forklares.
Markus lader derfor Jesus komme med bagkloge profetier om Jerusalems ødelæggelse. Jesus forbander træet med de dårlige figner, inden han går ind og uddriver kræmmerne fra templet. Jesus fortæller en lignelse om de onde vinbønder, der skal drives ud af vingården og kommer med en usædvanligt konkret profeti om Jerusalems ødelæggelse. Med andre ord var Jerusalems ødelæggelse en velfortjent straf og en del af Guds plan.
Samtidigt understreger Jesus i dette ældste evangelium, at templets fald blot er det første tegn på, at Dommedag er nær. Der er stadig masser af god tid: »Først skal evangeliet prædikes for alle folkeslag« (Markus 13,10), så kommer der "trængselstid", så slukker solen, og stjernerne falder ned fra himlen, men ikke engang Jesus selv ved, hvornår det vil ske: »den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen« (13,32).
Denne side er en del af serien om, hvorfor man skriver et evangelium.
Næste del handler om gode råd til nye medlemmer af sekten.
Fodnoter: (1)
Ifølge den almindelige mening var Paulus aktiv fra midten af 40'erne e.v.t og døde år 64/65, måske henrettet under Nero.
Det ældste evangelium, Markusevangeliet, er tydeligvis skrevet efter Jerusalems ødelæggelse år 70. Det kan man se på de mange udfald mod templet. Se f.eks. Bagkloge profetier om Jerusalem
Det er også tydeligt, at Markus har ladet sig inspirere af historien om den gale Jesus i Den Jødiske Krig. Denne bog blev også først skrevet nogle år efter krigen mod romerne.