Christian S. Maymann har gennemgået en del af mine sider på sin Blog om teologi, tro og tjeneste. Bagefter har han været meget aktiv i min gæstebog fra 2012-04-18 til 2012-04-26.
Christians andet indlæg handler om min side Matthæus, Den Dummeste af de Fire Evangelister og kan læses her: Er Matthæus dum? Ateister på fremmarch. Jeg citerer Christian med "papir-baggrund", for at gøre det tydeligt, hvem der er hvem.
|
Er Matthæus dum? Ateister på fremmarch
På siden http://www.biblen.info/Matthaeus-dum.htm udstiller man
forfatteren af Matthæusevangeliet som dum, med overskiften "Den dummeste af de fire evangelister". Lad os se på et par eksempler:
|
Christian vælger »et par eksempler« ud af de (for øjeblikket) 34 eksempler på dumheder i Matthæusevangeliet. Nærmere betegnet vælger han fem, hvoraf det ovenikøbet ser ud til, at han er rimeligt enig med mig i to af dem.
Jeg ved ikke, om disse 3-5 eksempler er de "lavest hængende frugter", og om han har tænkt sig om dække resten i en længere serie, eller om han er tilfreds med at adressere tre ud af 34.
|
A. Johannes Døber Om Johannes Døber i Matthæusevangeliet skriver biblen.info: "Matthæus tilføjer en episode, hvor Johannes Døberen sender sine folk
til Jesus for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«
(Matthæus 11,3).
Denne tilføjelse virker ekstra dum, fordi det netop er i
Matthæusevangeliet, at der er så mange ydre tegn på Jesus' guddommelighed:
Herrens Engel, jomfrufødslen, betlehemsstjernen, de Hellige Tre Konger
og barnemordet.
Dette er argumentet - lad os se lidt nærere på det:
(fra Blog om teologi, tro og tjeneste) |
Jeg må indrømme, at jeg studsede. Christian har valgt 3-5 "lavthængende frugter", og hans allerførste argument, der åbenbart lå lige til højrebenet, er: Lukas er lige så dum!
Men bortset fra det, overser Christian, hvad jeg skriver (og hvad han selv citerer): Nemlig at det er i Matthæusevangeliet, vi har de mange ydre tegn på Jesus' guddommelighed: Herrens Engel, jomfrufødslen, betlehemsstjernen, de Hellige Tre Konger og barnemordet i Betlehem.
I Lukasevangeliet henvender Herrens engel sig kun til hyrderne på marken, og hvilket tegn, får disse hyrder så? »Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe« (Lukas 2,2). Et barn, som er svøbt! Dette tegn har jo ikke helt samme nyhedsværdi, som betlehemsstjernen og barnemordet i Betlehem. Man kan godt forstå, hvis hyrderne ikke har sagt det videre, så Johannes Døberen ikke har hørt om det.
På samme måde er det, som jeg skriver (og som Christian citerer), netop i Matthæusevangeliet, at Johannes vil hindre sig selv i at døbe Jesus: »Da kommer Jesus […] for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det«. Åbenbart fornemmer Johannes, at han står overfor Guds søn: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«
|
Samtidig lægger bibelen.info op til, at det er netop i Matthæusevangeliet at Guds røst proklamerer at Jesus er Guds søn. Det er det også. Men det sker også i Lukas:
Altså: Først del af
argumentet - at det er specifikt Matthæus der har den historie - falder klart
bort.
|
Det er åbenbart op til mig at forsvare Lukas' ære her.
Lad mig derfor påpege, at der er en grundlæggende forskel på de to udtalelser: I Lukasevangeliet (og i Markusevangeliet) siger Gud: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«. Der altså tale om en indre, spirituel oplevelse, ligesom tusinder af andre mennesker har fået i tusinder af år.
Matthæus skal derimod altid gøre miraklerne endnu mere mirakuløse, så han får Gud til at sige: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«. I dette tilfælde taler Gud til alle de tilstedeværende — inklusive Johannes Døberen.
|
b) Det spørgsmål, som bibelen.info
ikke seriøst rejser er: Hvorfor kommer Johannes i tvivl? Det gives der muligvis
en forklaring på i Matt 11*: Det var fordi han hørte om Kristi Gerninger. Denne
formulering giver god mening; I det første århundredes jødedom var der nogle
politiske og nationale forestillinger knyttet til messiasbegrebet; Den tvivl om
Johannes giver udtryk for passer perfekt ind i den ramme - Johannes er kommet i
tvivl, fordi Jesus ikke umiddelbart levede op til de forventninger Johannes
havde til ham. Denne historiske ramme ser bibelen.info bort fra, hvilket gør argumentet svagt.
(fra Blog om teologi, tro og tjeneste) |
Det spørgsmål "rejser jeg ikke seriøst" af den simple grund, at det ikke kan tages seriøst.
Det her er jo ikke en psykologisk thriller, det er et evangelium. Johannes' eneste formål her i livet er, at være den genfødte Elias, der skal "bane Herrens vej"; han må have set betlehemsstjernen, og hørt om barnemordet i Betlehem; hver eneste gang han åbner munden, er det for at prise Jesus og nedgøre sig selv; han kender med det samme Jesus og vil "hindre" ham i at blive døbt; og han hører Guds røst deklamere "dette er min elskede søn". Mens han sidder i fængslet, kan hans egne disciple berette, hvordan »Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige« (Matthæus 11,5).
Hvis Johannes stadig ikke har fattet budskabet, er han næsten dummere end Matthæus.
|
B. Det mindste frø
I Matt 13,32 fortælles følgende: "Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«" Det kritiserer biblen.info på følgende to måder: 1) Dette [At sennepsføret er mindre end alle andre frø] er faktuelt forkert, da orkidefrø er langt mindre. Dette vrøvl har Matthæus overtaget fra Markus, og skyldes det simple faktum, at forfatterne af evangelierne ikke er guddommeligt inspirerede, men er ligeså uvidende som alle andre gedehyrder var i jernalderen. 2) Men Matthæus gør beskrivelsen af sennepsplanten endnu mere besynderlig, så selv den mest uvidende jernalder-gedehyrde må korse sig: »når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene« (Matthæus 13,32). Lad os se på
disse to kritikpunkter
|
Christian kan meget vel have ret i, at der »gøres brug af et ordsprog som faktisk var kendt på den tid«. Det bekræfter vel bare, hvad jeg skrev: »Dette vrøvl […] skyldes det simple faktum, at forfatterne af evangelierne ikke er guddommeligt inspirerede, men er ligeså uvidende som alle andre gedehyrder var i jernalderen«. Nu har vi så Christians ord for, at det var et kendt ordsprog blandt gedehyrder i jernalderen.
Lad mig præcisere, hvad jeg mener: I Markusevangeliet er Jesus en almindelig mand, der får en åbenbaring ved dåben og bliver besat af en ånd, der daler ned i (ikke "på") ham. Der er ikke noget i underligt i, at denne almindelige mand i Israel for 2.000 år siden ikke havde tjek på størrelsen af orkidefrø.
I Matthæusevangeliet er Jesus derimod søn af Gud, der formodes at have skabt hele Jorden. Derfor kunne man godt forvente, at Jesus var bare en lille smule alvidende. Det er trods alt hans far, der har skabt orkideerne. Men istedet går Matthæus den modsatte vej, og lader den alvidende Guds enbårne søn komme med nogen endnu mere latterlige udtalelser, om at sennepsplanten bliver til et helt træ, og at himlens fugle bygger rede i grenene.
|
2) Det er korrekt at billedet bliver besynderligt - men der er faktisk en
pointe i det. Lige præcis det billede om træet der bliver så stort, at fuglene
kommer og bygger redde i det finder vi brugt i GT.
Der bliver et andet rige - Assyrien - beskrevet på følgende måde: "Derfor blev dens stamme højere end alle markens træer; den fik mange kviste, dens grene blev lange af det strømmende vand, den fik.I dens sidegrene byggede alle himlens fugle, under dens grene ynglede alle jordens dyr, i dens skygge boede alle store folkeslag.(Ez 31,5-6) Et andet sted bliver Babylons konge beskrevet på følgende måde: "Træet, du så, som blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen, og som kunne ses over hele jorden, hvis løv var smukt, og hvis frugter var mange, som gav føde til alle, og som jordens dyr boede under, og hvis grene himlens fugle holdt til i" Derfor handler det
ikke om at forfatteren ikke ved noget om træer og frø. Det handler derimod om
at han spiller på tekster fra GT.
|
Jeg mener nu snarere, Matthæus hentyder til:
Ezekiel 17,22 Dette siger Gud Herren: Jeg vil tage et sart skud fra toppen af det høje cedertræ, jeg river topskuddet af og planter det på det høje, knejsende bjerg.
Ezekiel 17,23På Israels højeste bjerg planter jeg det. Det skal sætte grene og bære frugt, så det bliver et prægtigt træ; alle vingede fugle skal bo i det, i nålehangets skygge skal de bo.
Men det ændrer jo ikke ved, at Matthæus lader Jesus sige noget vrøvl. Sennepsfrøet er ikke det mindste, sennepsplanten er ikke et helt træ, og himlens fugle bor ikke i dets grene. Hvis Matthæus ønskede at "forbedre" Markus' lignelse ved at "berige" det med lidt billedsprog fra Ezekiel og Daniel, hvorfor lader han så ikke bare Jesus sige, at cedertræsfrø er meget små?
Resultatet af Matthæus' vrøvl er, at vi andre skal høre på endnu mere vrøvl fra kristne apologeter, der nægter at indrømme, at Matthæus vrøvler. Den berygtede NIV (New International Version) fusker og tilføjer ordet "your", der ikke står i originalteksten: »Though it is the smallest of all your seeds«, mens andre apologeter påstår, at sennepsplanten Brassica nigra kan blive op til 10 fod høj.
Så er der næsten plads til en ørn eller to.
|
C. Du skal hade din fjende
I forbindelse med bjergprædiken har bibelen.info følgende kritik: "I sin Bjergprædiken siger Jesus: »I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.'« (Matthæus 5,27 NB: Det er vers 43(!)). Desværre fortæller Matthæus ikke tilhørerne, hvor henne de skulle have hørt, at man skal hade sin fjende. Bibelselskabet har i al fald ikke hørt det. Deres krydsreference peger på 3 Mosebog 19,18, der bare siger »du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!« " Altså Jesus refererer noget der ikke er sagt i GT. Der har man faktisk ret i. MEN udtrykket "I har hørt at der er sagt" læser bibelen.info uden videre reflektion som en reference til GT. Men det behøver det faktisk ikke at være. Hvis man kaster et blik på Qumran-skrifterne, så kan man se at der bliver det faktisk befalet. Man skal nære et evigt had mod undergangens mænd (1QS 9,22) - og i 1QS 1,4 siges det at menigheden skal "Hade alt det som han [dvs Gud] har forkastet". Nuvel Bibelselskabets
reference er ikke heldig, det medgiver jeg. Og jeg medgiver at Matthæus ikke
fortæller hvor de skulle have hørt det. Men det kunne altså være blandt jøderne
fra Qumran, der faktisk fortolkede GT på præcis den måde Jesus her refererer
til.
|
NB: Jeg kan se, at jeg er kommet til at skrive Matthæus 5,27 i stedet for 43. Det må jeg hellere rette, nu hvor Christian har fremhævet det med "NB" og udråbstegn(!)
Jeg tror, Christian misser Bibelselskabets pointe. Selvfølgelig kan Jesus' tilhørere have hørt fra nogle besøgende fra Qumran, at de skulle hade deres fjender. Eller de kan have læst en artikel i Politiken. Eller hørt det på et værtshus. Hvordan skulle Bibelselskabet kunne vide det?
Pointen er, at Jesus går op på bjerget som en anden Moses, og nyfortolker Moseloven. De andre punkter i denne prædiken, som publikum skulle have hørt: "Du må ikke begå drab", "Du må ikke bryde et ægteskab", "Øje for øje og tand for tand", og så videre, er alle sammen nogen, som Bibelselskabet har kunnet finde i de fem Mosebøger. Men der står altså ikke »Du skal hade din fjende« nogen steder i Mosebøgerne — og for den sags skyld heller ikke i resten af Det Gamle Testamente.
|
D. Gal reference?
I Matt 27,9ff møder vi endnu et af de mange citater fra GT hos Matthæus. Det kommer efter, at Judas har leveret de penge tilbage han har fået for at forråde Jesus (v.3). Historien ender med at Judas hænger sig, og ypperstepræsterne køber en mark for pengene. Det kommenterer Matthæus på følgende måde: "Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn,og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig." Hertil siger Biblen.info: " Desværre kommer han (forfatteren) til at rode rundt i de to profeter Zakarias og Jeremias." Der er flere udfordringer knyttet til dette citat. Det første problem er, hvorfra det kommer? Her tænker man først på Zak 11,12-13, hvilket også syntes at være Biblen.infos forslag. Men er det nu også det? Zak 11,12ff siger følgende: "Jeg sagde til dem: »Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!« De afvejede da min løn, tredive sekel sølv." Problemet er her, at vi ikke
i den tekst - i nogle kendte tekster overhoved - har en tekst
fra Zakarias der taler om en mark. Derfor er det vanskeligt at forestille sig,
at det er den tekst, Matthæus tænker på. Det gør, at man har ledt andre steder.
En stor del af teksten tematik hentes fra Jer 19,1ff[2] hvorfor det næppe er en
fejl.
|
Der er ganske rigtigt "flere udfordringer knyttet til dette citat", og de dumme bortforklaringer har hobet sig op siden Augustins tid.
Og hvad er så Christians forklaring? »En stor del af teksten tematik hentes fra Jer 19,1ff[2] hvorfor det næppe er en fejl«. Skulle det forklare noget som helst?
|
E. Hos 6,2 og Matt 16,21
I Matt 16,21 siger Jesus: "slås ihjel og opstå på den tredje dag". Dette er en formulering Matthæus ifølge biblen.info 'opfinder' for at tilpasse den til Hos 6,2, for at vride en tredje-dags-profeti ud af GT. I teksten står der: "Han giver os liv efter to dage,rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt". måske har han ret. Der er andre end bibelen.info der peger på den sammenhæng - men der er et par ting der undrer mig - og her bliver det lige lidt teknisk - vi sætter Matt 16,21 op overfor Hos 6,2 i Septuaginta:
Det første vi bemærker
er at de to verber (markeret med lilla) er forskellige
- ikke bare i form, men det er to forskellige rødder.
Hvis Matthæus ville refererer til denne
tekst, hvorfor er den så ikke formuleret mere klart?
|
Jeg skriver: »det eneste citat i Det Gamle Testamente, der overhovedet kan vrides til at ligne en profeti om genopstandelse efter tre dage, er Hoseas 6,2«. Det vil altså sige, at 1) det er ikke et særligt godt citat, og 2) der er ingen, der har kunnet finde noget bedre.
Åbenbart er Christian enig med mig i begge punkter.
|
Det er nogle af de indvendingen man kan komme med mod nogle af de vilde påstande, som man kommer med på bibelen.info (fra Blog om teologi, tro og tjeneste) |
Det var sandelig en bombastisk konklusion. Ud af 34 punkter har Christian kun valgt 5, og ud af disse 5 ser det ud til, at han er enig med mig i 2 af dem.