Der er ikke noget, der kendetegner en kultur så meget som mad. Den mad, vi fik ind som børn, er med til at dele folk op i dem og os.
Alligevel kan det undre, at der er folk, der ikke kender forskel på en Bibel og en kogebog. Bibelen har nemlig strenge regler for, hvad man må og (især) ikke må spise.
I den første Skabelsesberetning siger Gud (Elohim), at dyr og mennesker skal spise planter:
|
|
1 Mosebog 1,29 Gud sagde: "Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.
1 Mosebog 1,30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde." Og det skete.
Sådan var det i de gode, gamle dage: Alle de vilde dyr spiste grønne planter: vegetar-ørne, vegetar-kobraslanger, vegetar-tyrannosaurusser, vegetar-bændelorm, vegetar-vampyrflagermus osv. Det står selv i Bibelen. Gud siger også, at vi kan spise alle træer, der bærer frugt med kerne (han mener formentlig, at vi skal spise frugterne - ikke træerne).
Her bliver Gud (Elohim) så modsagt af Herren (Jahve), der jo ikke ville have, at Adam og Eva spiste af Kundskabens Træ eller Livets Træ. Det kan være, at Kundskabens Frugt ikke har haft kerner, men det er svært at udtale sig om, da kundskab ikke hænger på træerne i vore dage.
I den forrige bibeloversættelse var der også en advarsel mod at spise træernes forhud!
3 Mosebog 19,23 Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises;
(Bibeloversættelsen fra 1931)
Efter eventyret med Noas ark fik mennesker lov til at spise dyr, hvilket jo var meget praktisk i betragtning af, at alle planter formentlig var dækket af et tykt lag mudder. Men det betyder ikke, at Gud havde glemt sit gamle påbud om grønne planter. Tværtimod refererede Gud til den gamle tilladelse:
1 Mosebog 9,3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.
|
Guds ord er klare nok: Grønne planter med frø. Med "grønne planter" mener Gud formentlig planter med klorofyl - han har næppe noget imod, at danskere spiser rødkål. Men det betyder, at kristne ikke må spise champignons, eftersom svampe ikke er grønne (undtagen grøn fluesvamp), svampe ikke har klorofyl, og svampe har sporer i stedet for frø.
Ligeledes skal kristne holde sig fra bregner, mos, lav, tang, gær og skimmelsvampe, der heller ikke bærer frø. Selvom skimlen kan være nok så grøn i en vellagret roquefort, har en skimmelsvamp stadig sporer i stedet for frø. Derimod viser andre steder i Bibelen, at det er i orden at indtage brød, øl, vin og eddike. Forklaringen skulle være, at gærcellerne er destruerede i brødet og filtreret fra i øllet, vinen og eddiken. Alligevel er der dødsstraf(!) for at spise surbrød (altså brød med gærceller) 7 dage om året:
2 Mosebog 12,13 Syv dage skal I spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse allerede den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra Israel.
Vandplanter er et endnu større problem. Gud sagde udtrykkeligt »alle planter, der sætter frø, på hele jorden«, så ikke alene er tang udelukket, fordi det ikke har frø, men også fordi det ikke vokser "på jorden". Ris er formentlig et grænsetilfælde, da det kun tilbringer en del af sit liv under vandet. Spørg din lokale præst.
Konklusion: Værs'god og spis.
