Et rigtigt eventyr skal indeholde talende dyr. Derfor er det klart, at den største fabel af dem alle, Bibelen, må være stopfyldt med talende dyr:
Det mest berømte talende dyr i Bibelen er slangen i Paradiset.
|
|
1 Mosebog 3,1 Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?"
1 Mosebog 3,1 Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven,
1 Mosebog 3,1 men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø."
1 Mosebog 3,1 Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø!
1 Mosebog 3,1 Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt."
Kristne mennesker påstår gerne, at slangen i virkeligheden var Satan, der snedigt havde forklædt sig som en helt almindelig talende slange, men det vender vi tilbage til. Indtil videre må vi konstatere, at der står "slange" og ikke "Satan", og at Bibelen selv kalder slangen »det snedigste af alle de vilde dyr«.
Bagefter bliver Gud gal i skralden og forbander slangen:
1 Mosebog 3,14 Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage.
1 Mosebog 3,14 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen."
Igen er det tydeligt, at Gud henvender sig til en slange og ikke til Satan — dels fordi Satan ikke kravler på sin bug og ikke spiser støv, dels fordi mennesker ikke knuser Satans hoved, og dels fordi Satan ikke bider mennesker i hælen.
Det ville jo også være gakket af Gud at forbande alle slanger, hvis den talende slange alligevel ikke havde været en slange, men Satan i forklædning. Men den undskyldning vender vi som sagt tilbage til senere, nemlig når vi kigger på Det Nye Testamente. Inden da skal vi først møde en masse andre talende dyr.
|
Spåmanden Bileam skulle ud at spå, men Gud blev sur og sendte en engel afsted for at spærre vejen for Bileam. Englen stillede sig op i en drabelig Kung Fu positur (billedet til højre), men det kunne Bileam ikke se, fordi englen samtidig havde gjort sig usynlig.
Æslet var åbenbart mere synsk end spåmanden og nægtede at gå videre. Bileam slog sit æsel, men så tog æslet til genmæle:
4 Mosebog 22,28 Da åbnede Herren æslets mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?"
4 Mosebog 22,29 Bileam sagde til æslet: "Du har tirret mig. Havde jeg haft et sværd i hånden, havde jeg slået dig ihjel!"
4 Mosebog 22,30 Men æslet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet på, lige fra du var lille til i dag! Plejer jeg måske at behandle dig på den måde?" "Nej," svarede han.
Kristne plejer at bortforklare historien med, at det ikke var æslet selv, der talte, men Gud der talte gennem æslet. Det er jo noget helt andet, for Gud kan alt. Men lad os så se på, hvad det var æslet sagde: »Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?« Er det Gud, der taler her? Har Bileam slået Gud 3 gange? »Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet på, lige fra du var lille til i dag! […]«. Er det Gud, der kalder sig for "dit eget æsel"?
I øvrigt ser Bileam åbenbart ikke noget unormalt i, at hans æsel begynder at tale. Den slags er jo helt normalt i eventyrene, så han indgår straks i dialog med dyret.
Læs meget mere om Spåmanden Bileam og det talende æsel.
|
Det ville ikke være spændende med talende dyr, hvis ikke dyrene havde noget fornuftigt at sige. Heldigvis vrimler Biblen med kloge dyr. Man kan gakke til myren og blive viis, for myrerne er "visere end de vise".
Ordsprog 30,24 Disse fire er små på jorden, men visere end de vise:
Ordsprog 30,25 Myrer er et folk uden styrke, men de skaffer sig føde om sommeren;
Der står ganske vist ikke, at myrerne kan tale, men det kan de. Spørg dem bare:
Jobs bog 12,7 Men spørg dog dyrene, lad dem belære dig, spørg himlens fugle, de kan give dig svar,
Jobs bog 12,8 eller jordens buske, lad dem belære dig, havets fisk kan give dig besked.
Heste kan sågar le:
Jobs bog 39,22 Den ler ad rædsler og lader sig ikke skræmme, den vender ikke om for sværdet
Efter historien om Noas ark opretter Gud sin evige pagt med alle dyrene — fuglene, kvæget og alle de vilde dyr.
|
1 Mosebog 9,9 "Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere,
1 Mosebog 9,10 med hvert levende væsen hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud af arken, alle jordens dyr.
1 Mosebog 9,11 Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden."
1 Mosebog 9,12 Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer.
1 Mosebog 9,13 Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden.
1 Mosebog 9,14 Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne,
1 Mosebog 9,15 da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende.
1 Mosebog 9,16 Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden."
1 Mosebog 9,17 Gud sagde til Noa: "Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden."
Det fremgår ikke af eventyret, hvad dyrene har sagt til denne pagt, men eftersom Gud lige havde druknet alle levende væsener på jorden, bortset fra de få, der blev reddet i arken (og som ikke blev ofret til Gud bagefter), har dyrene sikkert fundet det klogest at sige "ja" og "amen".
Her skal der lige indflettes en note om Bibelselskabets julelege: Når Gud i citatet foroven siger "alt levende" fem gange, så står der i den hebraiske tekst helt bogstaveligt "alt kød".
Her er den forrige oversættelse fra 1931 som sædvanligt langt bedre (læs evt. kapitel 9 her):
1 Mosebog 9,15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
(Bibeloversættelsen fra 1931)
Bibelselskabet slår derimod knuder på teksten for at undgå at sige "kød" og oversætter vilkårligt "alt kød" til "alle mennesker" (f.eks. 1 Mosebog 6,12-13), "alle levende væsener" (f.eks. 1 Mosebog 6,19; 7,16 og 8,17) og "alt levende" (f.eks. 1 Mosebog 7,21) eller bare "alle" (f.eks. 1 Mosebog 6,17).
Bibelselskabet kan åbenbart ikke lide ordet kød, eller også kan de ikke lide tanken om, at dyr og mennesker er ligestillede og kan tale. For eksempel står der i Biblen, hvordan "alt kød" — dvs. både mennesker og talende dyr — priser Herrens navn (læs evt. Salme 145 her):
Salme 145,21 Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.
(Bibeloversættelsen fra 1931)
I oversættelsen fra 1992 står i stedet "alle mennesker", hvilket er decideret fusk. Bibelen har i øvrigt mange eksempler på, at de talende dyr lovpriser Herrens navn:
|
Esajas 43,20 de vilde dyr skal ære mig, sjakaler og strudse, for jeg giver vand i ørkenen, floder i ødemarken, så mit udvalgte folk kan drikke.
Salme 145,10 Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig.
Salme 148,7 Lovpris Herren på jorden, alle I havdyr og store dyb,
[.. .. ..] [...]
Salme 148,10 alle I vilde dyr og alt kvæg, alle I krybdyr og vingede fugle!
[.. .. ..] [...]
Salme 148,13 De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet, hans herlighed når ud over jord og himmel.
Helt frem til sidste vers i sidste salme i Salmernes Bog:
Salme 150,6 Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren. Halleluja.
Det var så Det Gamle Testamente, som mange kristne mener er lidt "forældet". Men hvis man tror, at forfatterne af Det Nye Testamente lægger afstand til disse dyrefabler, så må man tro om igen.
I betragtning af, at Det Gamle Testamente fylder tre gange så meget som Det Nye, så indeholder Det Nye Testamente suverænt flest talende dyr per kvadratcentimeter.
|
I Det Nye Testamente kommer eventyret om ribbenskvinden, den talende slange og det magiske træ for alvor til ære. I det Gamle Testamente er historien bare en parentes, som der aldrig refereres til i resten af Testamentet, men i Det Nye er historien selve grundlaget for kristendommens dogmer om arvesynd, død og forsoning — for ikke at tale om Kirkens kvindesyn.
Slangen dukker op flere steder i Paulus epistler:
2 Korinth. 11,3 - men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.
Slangen snød kvinden, og dette bruger Paulus (og de kristne) som argument, for at kvinder skal understå sig i nogensinde at belære mændene:
1 Tim 2,12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.
1 Tim 2,13 For Adam blev skabt først, derefter Eva,
1 Tim 2,14 og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.
Eventyret om den talende slange danner også selve grundlaget for dogmet om Arvesynden. På grund af slangen skal vi alle skal dø, derfor måtte Jesus ofre sig på korset, og derfor skal vi betale milliarder af kroner til kirken hvert år. Alt sammen på grund af en talende slange:
Romerne 5,12 Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.
1 Korinth. 15,22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.
Uden den talende slange havde der ikke været brug for, at Jesus kom til jorden og blev ofret.
Læs mere om Arvesynden.
|
Selveste "Sankt" Peter genfortæller historien om Bileam og hans talende æsel.
2 Peter 2,15 Da de forlod den lige vej, fór de vild og slog ind på samme vej som Bileam, Bosors søn, der kastede sin kærlighed på uretmæssig vinding,
2 Peter 2,16 men måtte lade sig overbevise om sin egen overtrædelse: Et umælende trækdyr gav sig til at tale med menneskestemme og hindrede profeten i hans galskab.
Dermed har vi fået historien om det talende æsel autoriseret på højeste sted.
Historien om det talende æsel er også vigtig for det Nye Testamente, for efter at æslet har reddet Bileam fra den usynlige Kung Fu engel, tager Bileam videre og kommer med en af de vigtigste profetier i hele Bibelen:
4 Mosebog 24,17 Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel, den skal knuse Moabs tindinger og issen på alle Set-sønnerne.
|
Som bekendt starter Matthæusevangeliet med en mystisk stjerne. De vise mænd fra Østerland, Herodes' hoffolk, jødernes råd og hele Jerusalem var alle enige i, at stjernen spåede om jødernes nyfødte konge:
Matthæus fortæller aldrig, hvilken profeti stjernen skulle opfylde, eller at der overhovedet er tale om en profeti. Alligevel er der rimelig enighed blandt teologer om, at Bileams profeti er den eneste, der kan være tale om: Den indeholder hentydninger til en stjerne, til Jakobs hus og en kommende hersker over Israel. Den første til at påpege det var formentlig Origenes i det andet århundrede.(1) Bibelselskabet har én eneste krydshenvisning fra Matthæus 2,2, og den peger netop på Bileams profeti i 4 Mosebog 24,17.
Tænk, hvis æslet ikke havde talt til Bileam. Så var Bileam blevet dræbt af englen, inden han nåede at komme med sin stjerneprofeti, og så havde vi manglet hele historien om betlehemsstjernen, de hellige tre konger, barnemordet i Betlehem og flugten til Egypten.
Det er lige før, det talende æsel har betydet mere for kristendommen, end den talende slange har.
Læs meget mere om Det talende æsel.
I Johannes' Åbenbaring optræder en ildrød drage med syv hoveder og 10 horn:
Åbenbar. 12,3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder
Vi har et par gange nævnt den talende slange, og her har de kristne alle tiders modargument: Den talende slange var slet ikke noget talende dyr, men derimod Satan selv.
Som "bevis" fremføres disse vers, hvor denne drage identificeres med Satan:
Åbenbar. 12,9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
Åbenbar. 20,2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år
|
Argumentet er lidt tyndt: Selvom vi accepterer, at Satan er en slange, betyder det ikke, at alle andre slanger er inkarnationer af Satan. Jesus selv blev præfigureret af en kobberslange, som Gud befalede Moses at lave (Johannes 3,14, billedet til venstre).
Desuden fremgår det af de samme passager, at Satan har syv hoveder og ti horn. Den slags detaljer ville Eva formentlig have bemærket i Edens Have, hvis det vitterligt havde været den samme slange. Endvidere blev slangen i Paradiset dømt af Gud til at krybe på sin bug: »På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage« (1 Mosebog 3,14), mens Satan frejdigt fortæller Gud, at han (Satan) har »gennemvandret jorden på kryds og tværs« (Job 1,7).
Men alt dette er irrelevant for denne artikel, hvor emnet jo er talende dyr. Kan Satan tale? Ja, det kan han. Er Satan et dyr? Ja, han er både "den store drage" og "den gamle slange". Så ergo er Satan endnu et talende dyr.
I moderne Bibler optræder der også en talende ørn, der taler med høj røst:
Åbenbar. 8,13 Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: "Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse."
Lige præcis denne ørn er åbenbart for meget for kristendommen, for i mange hundrede år var teksten i Biblen forfalsket, så ørnen ikke var en ørn, men en engel.
Åbenbar. 8,13 Og jeg saae, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen, som sagde med høi Røst: vee, vee, vee dem, som boe paa Jorden, som de øvrige Basunrøster af de tre Engle, som skulle basune!
(Dansk oversættelse fra 1897)
Talende ørne er åbenbart for useriøst for de kristne. Talende engle er helt i orden, men ikke talende ørne. Så hellere forfalske den hellige skrift.
Ørnen, der blev til en engel, er blot et enkelt eksempel på de 6.000 forfalskninger. Det minder om, dengang en kirkefader forvandlede en ugle til en engel.
|
Jeg ved ikke, hvorfor de kristne har fundet det umagen værd at forfalske deres Bibel bare for at fjerne den talende ørn. Johannes' Åbenbaring er nemlig smækfyldt med talende dyr - også ørne.
En gennemgående figur er en firebande af talende dyr, inklusive en ørn, der siger »Hellig, hellig, hellig er Herren […]« uden ophør dag og nat:
Åbenbar. 4,6 Foran tronen var der noget ligesom et glashav så klart som krystal. Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag.
Åbenbar. 4,7 Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn.
Åbenbar. 4,8 De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden, og de siger uden ophør dag og nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer.
Åbenbar. 4,9 Og når de fire væsener giver pris og ære og tak til ham, der sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder,
Bibelselskabet skriver "levende væsener", men ordet der bruges i den græske originaltekst er zôon, ligesom i zoologi og zoologisk have. I resten af Det Nye Testamente har Bibelselskabet ikke problemer med at oversætte zôon til "dyr": (2 Peter 2,12, Hebræerne 13,11, Judas 1,10).
Bibelselskabet synes åbenbart, det er for pinligt med alle disse talende dyr, så derfor oversætter de "zôon" til "levende væsener". Men det er en ret uheldigt, at man sådan begynder at tilføje ord i oversættelsen for der optræder levende væsener andetsteds i Åbenbaringen, »og alle levende væsener i havet døde« (Åbenbaringen 16,3), og her er "levende væsener" en mere korrekt oversættelse af psuchê zôês "sjæl af liv".
Disse fire dyr / levende væsener synger og snakker løs gennem hele Åbenbaringen.
Åbenbar. 5,8 Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse - det er de helliges bønner.
Åbenbar. 5,9 Og de sang en ny sang: Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag
Åbenbar. 5,10 og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.
Åbenbar. 5,11 Og jeg så: Jeg hørte røsten af mange engle i kreds om tronen og de levende væsener og de ældste - ti tusind titusinder og tusind tusinder i tallet.
Åbenbar. 5,12 De sagde med høj røst: Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.
Åbenbar. 5,14 Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad.
Åbenbar. 6,1 Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: "Kom!"
[.. .. ..] [...]
Åbenbar. 6,3 Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: "Kom!"
[.. .. ..] [...]
Åbenbar. 6,5 Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: "Kom!" Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden.
Åbenbar. 6,6 Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: "Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!"
Åbenbar. 6,7 Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: "Kom!"
Åbenbar. 7,11 Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud
Åbenbar. 7,12 og sagde: Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!
Åbenbar. 19,4 Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: "Amen, halleluja!"
Men der er endnu et dyr i Åbenbaringen. Et stort dyr. Ja, det er faktisk kendt som det store dyr i åbenbaringen. Man skal ikke tage fejl af dette dyr og Satan, selvom begge dyr har syv hoveder og ti horn. Satan har (som vi lige har set) syv kroner på sine syv hoveder, mens dyret her har ti kroner på sine ti horn.
Dette dyr snakker løs i toogfyrre måneder:
Åbenbar. 13,1 Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne.
Åbenbar. 13,2 Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke.
[.. .. ..][...]
Åbenbar. 13,5 Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder.
Åbenbar. 13,6 Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.
Efter dette dyr kommer der et andet dyr (som Biblen meget velvalgt kalder "et andet dyr") Man kan kende forskel på de to dyr (og på Satan) på, at dette dyr kun har 2 horn. Ikke bare kan dette dyr selv snakke. Det kan oven i købet få billeder af dyr til at tale:
Åbenbar. 13,11 Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage.
[.. .. ..] [...]
Åbenbar. 13,14 Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live.
Åbenbar. 13,15 Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede.
Som man kan se, bliver der snakket løs i Åbenbaringen. Nu skal det tilføjes, at Åbenbaringen suverænt er Bibelens mest rodede bog, og at det kan være ekstremt svært at følge med i, hvem der siger hvad og hvornår. Ofte kommer der bare "en røst fra himlen", "en høj røst fra templet" eller "en røst fra tronen". Der er sågar et talende alter (Åbenbaringen 16,7), fire talende horn (Åbenbaringen 9,13), syv talende tordner (Åbenbaringen 10,3-4), og folk, der taler med bjergene (Åbenbaringen 6,16).
Nu ved jeg godt, at kristne ofte har det lidt dårligt med Johannes' Åbenbaring. Det er ligesom, at denne bog skal læses ekstra symbolsk og fortolkes endnu dybere, end resten af Bibelen. Men det pudsige er, at det netop er med Åbenbaringen i hånden, at de kristne vil føre bevis for, at den talende slange i Edens Have var Satan (se forrige afsnit). Når det gælder den talende slange, er Åbenbaringen et sandhedsvidne, ja men fristes til at sige en hel åbenbaring. Når der gælder andre talende dyr, "levende væsener" og tihornede drager, så bliver Johannes' Åbenbaring pludselig pinlig.
I øvrigt bekræfter Åbenbaringen bare, hvad vi tidligere har læst i Salmerne, nemlig at alle jordens og havets dyr kan tale og prise Gud:
Åbenbar. 5,13 Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.
Konklusion: Alle gode eventyr indeholder masser af talende dyr.
Fodnoter: (1)
»[…] but with respect to the appearance of a star at the birth of Jesus there is a prophecy of Balaam recorded by Moses to this effect: "There shall arise a star out of Jacob, and a man shall rise up out of Israel." And now, if it shall be deemed necessary to examine the narrative about the Magi, and the appearance of the star at the birth of Jesus, […]«
(Profeten Bileam hedder Balaam på engelsk)
Læs mere om